Morgenfruens gammeldanske navn var morgenfro (morgenfrisk), og dens latinske betegnelse er Calendula officinalis.
Calendula: “lille tidmåler”, hun tæller soltimerne.
Officinalis: “fra klostres medicinrum”, droge.
Planten har været vidt brugt i folkemedicinen:
1. Hudhelende. Mod bylder, sår og virus.
2. Fordøjelsesbalancerende virkninger på galden, lymfen og fordøjelseshormonerne.
3. Afspændende på mavekramper og menstruationssmerter.
Morgenfrue er en af Moder Maries droger, der især virker ved troens kraft. Hendes engelske navn er Marigold, og hun har været hellig blomst i mange religiøse kulturer før kristendommen.
Planten er symbol for Mytekredsen.
Glæden ved morgenfruens overdådige, orangegule og oplysende kurve gør hende til en yndet, tilbedt og elsket plante. Hun tillægges mange flere gode egenskaber, som med troen virker bedre, end kemiske undersøgelser kan dokumentere 😉
Morgenfruen hører til de kurveblomstredes familie.
Kurven er en blomsterstand, som omfatter myriader af små blomster.
Hver lille blomst består af en farvet krone, som er formet som et rør eller en tunge, et 2-bladet støvfang/frugtanlæg (hun/yin) og 5 støvblade/dragere (han/yang), der er sammenvoksede til en femstjerne.
Hver frugt indeholder kun et frø.
Nogle kurve består af tvekønnede blomster, medens andre indeholder både tvekønnede og enkønnede blomster.
Bemærk 5-stjernerne!
🙂
