hummeldronningen
krokusser byder sig til
summen og brummen
Idag hørte jeg hende for første gang i år.
Dronningemoderen.
I juli fløj hun fra sin moders rede,
parrede sig med en heldig han
og fandt et sted at overvintre.
Nu er hun på vingerne og fyldt med æg,
som hun lægger,
når hun har fået lidt energi.
Æggene klækkes i første omgang til flittige
brumbassearbejderhunner.
Når de er fodret op,
overtager de fødeindsamlingen,
så humlebidronningen kan forkæles
og koncentrere sig om æglægningen.
De sidste æg vil indeholde nye dronninger og hanner.
Forhåbentlig undgår humlebasserne neonics,
de dræbende og hjerneforstyrrende
nikotin-insekticider.