Haveplanlægning

Haveplanlægning er et af mine fag:
Aftenkurser, weekendkurser og privatkonsultationer.

Mine kursister/kunder var meget forskellige, og jeg tillod mig den luksus at være kræsen. Arbejdede kun for haveejere, der ønskede frodighed.

Mit indledende have-besøg omfattede opmåling/indtegning af eksisterende anlæg og notater om ønsker. Derefter skulle haveejerne udrede deres ønsker ved denne tjekliste:

Havens Elementer

Færdsel:
indkørsel/gange

Bygninger:
hus/carport/skur/drivhus/lysthus/legehus

Installationer:
tørrestativ/flagstang/lamper/legeredskaber/pergola

Siddepladser:
terrasser/bænke/bålplads

Rumdeling:
hække/hegn/mure/terrænforskelle

Sten:
terrasser/gange/kanter/stenbede

Vand:
dam/springvand/fuglebad

Græs:
plæne/gange

Træer:
løvtræer/stedsegrønne/frugttræer

Buske:
blomstrende(sir)/løvfældende/stedsegrønne/frugtbuske

Flerårige urter:
stauder/løgvækster/græsser

Køkkenurter:
grøntsager/krydderurter/lægeplanter

Særlige ønsker:
roser/georginer/klatreplanter/surbundsbede o.s.v.  

*   *   *

Kunderne fik kopi af min foreløbige opmåling, så de kunne lege med tanker, medens de gennemgik Havens Elementer – uden mig.

Min fornemste opgave er at få haveejere til at føle ejerskab/overblik, lade dem plukke af min viden om jordbundsvilkår/mikroklima/plantekendskab/økologi/gødskning/årstidsprocedurer m.m.m. – og beslutte økologisk havebrug!

Min havevejlednings tyngdepunkt er arbejdet med jorden:
kompost-lidenskab/bunddækkeplanter/årstidsgøremål/osv.

Når en kunde var en kvinde, som havde fået frie hænder af sin husbond, tændte mine advarselssignaler. Det udgangspunkt medførte altid par-terapeutiske øvelser, da mændene alligevel opdagede, at de havde flere meninger, end de selv (og konen) troede 😉 …
Den slags kunder lærte jeg at sige nej til.

Pænt nejtak fik også ønsker om sten-ørken-anlæg.
Min begrundelse:
Livets Frodige Mangfoldighed!

FrodigMangfoldighedmangfoldigheden
frodighed er naturlov
sanseligheden