Snefnugmyten

Snefnugmyten er en urfortælling om de to-benedes omsorg for Moder Jord. Den fortæller, at når menneskene undrer sig, takker og værner om livskraften, så stiger indsigten, glæden og taknemmeligheden til vejrs.
Fader Himmel modtager menneskenes ærbødighed, gemmer kærligheden i snefnug og frigiver dem til Moder Jord, når hun trænger til omsorg.

krystallinsk orden
frossen omsorgsoplagring
vandmysterium

Den Kloge Gamle Kone

Den Kloge Gamle Kone er et japansk folkeeventyr:

I en landsby var det således, at gamle folk blev sat ud i bjergene for at dø.
Men en gammel kones søn ville ikke af med sin mor, så han lod hende bo hemmeligt i sin kælder, hvor ingen kunne se hende.

Så skete det, at fyrsten bestemte, at landsbyen ville blive udslettet, hvis beboerne ikke kunne løse tre prøvelser:
1: Før en tråd gennem en hul kroget gren!
2: Lad en tromme lyde uden at slå på den!
3: Lav en klædning af aske!

Landsbyboerne magtede ikke udfordringerne; men den gamle mor løste dem:
1: Honning smurtes i en ende af en hul kroget gren, og en myre med en tynd tråd blev sluppet løs i den anden ende. Myren førte tråden fra ende til anden.
2: En brumbasse blev lukket inde i en tromme, som buldrede på livet løs.
3: En klædning lagdes i saltvand, blev tørret og brændt – og holdt sin form.

Den kloge gamle kone reddede landsbyen, og fra den dag blev ingen gamle sat ud i bjergene for at dø. I stedet blev de æret for deres visdom.
Livet handler om honning, brumbasser – og aske!

den krogede sti
gennem honning til aske

brumbassetromme

HAIKU17’s 17 haiku

HAIKU17’s 17 haiku:

5 LYS

brændende stjerne
ilden stråler gennem busk
i morgenbrisen

tidligt lavvande
sollys strømmer fra himlen
bølger i sandet

fatamorgana
solskin spejles under træ
blød mudret vandkant

luftig horisont
broen fører til lyshav
trampende fødder

solbadning i skov
lyskaskader vælter ned
kølig fugtighed

7 LIV

talrige sandskorn
skygger falder i lyset
rævepotespor

månens aftagen
sølvfarvet mandstro blomstrer
stikkende spidser

over vid slette
edderkopper spinder net
dugperlemønstre

bunden af dammen
frø soler sig under vand
og græsspejlinger

højt i luftrummet
måge forlader flokken
splattet fugleklat

livet under vand
tang griber fat på stenen
blød bevægelse

forgængelighed
et menneske sætter spor
væk i opskyllet

5 MØRKE

det hvide mørke
tæt tåge sniger sig ind
isnende kulde

dråbeformation
vækster håber på væde
tørstige rødder

indigodæmring
sky farves af morgensol
fyr i vandspejlet

havets mørke dyb
stien går gennem slugten
skyggen i sig selv

i dystre tider
bavnen knejser over land
en ven i natten

Haikudigtning

Haikudigtning: et vidt begreb
– ikke for mig.
Jeg foretrækker den dogmatiske/stramme form.

Haikudigtning: et show-off-redskab
– ikke for mig.
Jeg foretrækker den indadvendte/selvfordybende søgen.

Haikudigtning: en social aktivitet
– ikke for mig.
Jeg foretrækker uforstyrret/migselvnok sansning og samling.

Anne Voel vink2

Haikudigtning: en mental tilstand
– også for mig.
En sansende, stillestående, fredfyldt og skabende glæde,
som jeg under andre at opleve.

Derfor er mine haiku/waka-digte synlige
– sammen med opfordringen til selv at komme i gang:

1. 3 linjer
2. 17 stavelser (5 + 7 + 5)
3. zoomende bevægelse til sansning:

et stort univers (5)
en handling skaber fokus (7)
sansning på nært hold (5)

5: nu er det din tur
7: sans tilstedeværelse
5: fang et nu i digt:

_ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _

Læs også om Basho!

Anne Voel vink1

Séraphine

Séraphine Louis de Senlis (1864-1942)
malede naturens/fantasiens blomster og træer,
når hun ikke gjorde rent for bedrestillede folk:

SeraphineTreeOfEden
Séraphine: Paradistræet.

Séraphines farvesans var unik.
Hendes malerier virker krible-krable-levende
Hun brugte ukendte komponenter, som kombineredes,
så det synes som om billederne udsender lyde!
Hendes kompositioner er vibrerende

Hun malede, før den kemiske malingindustri var udviklet,
så hun opfandt selv farveopskrifter.
Den tids malere brugte bl. a. rå æg, vin, olier, fernis,
planteudtræk, opslemmede jordarter og kul,
pulveriserede mineraler, knuste knogler, blod og urin.
Farveopskrifterne var deres hemmelige magi.

Lugten i datidens atelierer var en sanse-rig oplevelse:
duften fra tørrede planter blandet med olier og vin
var gennemsyret af stanken fra rådnende æg,
knogler, blod og urin 🙁

Seraphinefoto

Séraphines liv var slidsomt og ensomt.
Hendes forældre døde, da hun var barn,
og hun kom i nonners varetægt.
Hendes voksenliv er fortalt i filmen “Séraphine”.
En langsom/stilfærdig/smuk
– og alligevel dramatisk film, som anbefales.

Lokale Kraftdyr

 

De lokale kraftdyr er alle de dyr i vor lokale natur, som vi ser med symbol-øjne.
Et ‘kraftdyr’ skabes ved, at dets biologi og adfærd ‘oversættes’ fra naturvidenskab til visdom.


Eksempel:
Blandt rovfuglenes biologiske træk er, at de flyver højt, har overblik og tilstedeværelse, der medfører, at de kan spotte et bytte langt under sig og dræbe det.
Rovfuglen bliver et ‘kraftdyr’, når et menneske tager ved lære af dens medicin:
skaber sig overblik,
tilstedeværelse og klarsyn til at øjne næring
– og evne til at tilintetgøre.
(…på det mentale plan!…)

Rovfugle og andre dyr OG planter har mange andre træk, som kan ‘ses’ med klarsyn.

Et dyrs visdom(medicin) findes altså ved at oversætte dets opførsel ved symbol-tolkning, der giver resonans, medklang og indadskuen i ‘seeren’.

To andre eksempler: Spættens Medicin og Ørentvistens Medicin.

At udvikle klarsyn til at ‘se’ kraftdyr indebærer, at den, der ser, ikke er blindet af egne ønsker og projektioner.
Hvis mennesker kun ser det, som de ønsker at se, så er det ikke klarsyn!

Oprindelige folk har ofte særlige personer, der kan ‘se’ igennem andre menneskers filtre: varseltagere, drømmetydere, seere, shamaner – og vølver 😉
Deres magiske ‘håndværk’ består i, at de har kontakt til mytos,  medlevende psykologisk indsigt – og den vigtige evne til at sætte egne egoer til side og være helt tilstede i medfølelse.

Evnen til at ‘se’ svinger. Alt har sine rytmer og mønstre; og klarsyn kan endog komme spontant.
Med øvelse kan mennesker lære at ‘læse’ naturen, og opmærksomheden er størst ved ‘tærskeltider‘: dæmring, skumring, nymåne, fuldmåne og ved højtiderne for Moder Jord og Fader Sol.
Se indlægget om Sejd.

Totem-dyr er et begreb, som er knyttet til klanerne i de oprindelige folk i Amerika. Det handler om folkets kraft-forbundethed med hinanden, formødre, forfædre og klanens oprindelige landskab. Ligesom hamingja og fylgja i oldnordisk filosofi.

Jomfrueligheden og Hel

Jomfrueligheden oprinder idag. Uberørtheden fejres. Den uberørte jord indvies. Jomfrufesten = Mariæ renselsesdag = Kyndelmisse. Lysene tændes for at markere, at det er halvanden månetid siden, at Gudinden fødte Lyset. Hun er atter ren – og “mandbar”.
Moder Jord er renset, lyset har opvækket livet i jorden og vintergækkerne blomstrer!

I den nordiske mytologi genopstår livet efter Ragnarok fra Helheim. Balder og Nanna vil sammen med Liv og Livtraser skabe den nye verden. Idag fejres Hel, som værnede om livet i mørketiden.

Myten om Hel

Da Hel flyttede fra sin mor Angerboda i Niflheim til Helheim vidste hun, at en stor opgave lå foran hende. Hun skulle redde godheden ud af den grådige og krigeriske verden, og hun fik hjælp af sin far Loke.

Balder var den gudeskønne søn af Odin og Frigg. Til ham sendte vølven mareridtsvisioner om hans liv endeligt. Gudesønnen mistede humøret, så aserne ville mane drømmesynerne ned. Frigg gik verden rundt for at få alle ting til at sværge, at de ville skåne ham. Derefter kunne krigsguderne have besynderlig morskab med at hugge og skyde efter ham, uden at han tog skade.

Hels fader Loke vidste fra Frigg, at den hellige mistelten ikke var afkrævet eden. Han rykkede snylteplanten af dens træ og tilskar en pil. Den gav han til den useende Høder, som i blinde ramte plet. Balder faldt død om. Tavsheden blev lammende, indtil Frigg bad Hermod ride til Hel på Slejpner for at løse Balder. Lokes otte-benede søn med Svadilfare kendte vejen.

Medens Hermod drog til dødsriget, afholdtes Balders ligfærd. Hans kone Nanna døde af sorg, så de blev begge lagt på Balders skib Ringhorne. Thor opbød alle sine kræfter for at søsætte skibet, men de var ikke nok. Da blev der sendt bud efter jættekvinden Hyrrokkin. Hun kom ridende på en ulv med en hugorm som tømme. Hels søskende. I ét træk søsatte hun båden, så der stod ild, og jorden skælvede.

Thor blev rasende på den stærke kvindekraft, som han ville have knust med sin hammer, hvis ikke andre guder hindrede ham. Så viede han bålet med Mjølner, og Odin ofrede ringen Draupner, der hver niende nat udskiller otte lignende ringe. Dem skulle Balder bruge til løskøbelse fra dødsriget. Med sig fik Balder også sin hest og dens seletøj.

Senere ankom Hermod til Hel. Modgunn fortalte ham, at Balder var kommet, skønt han ikke lignede en død. Han og Nanna sad på underverdenens højsæde i Helheim, hvor Hel også modtog Hermod. Han bad hende løsgive hans elskede broder, som alle savnede.

Men underverdenens dronning forlangte bevis for kærligheden til Balder, og hun lovede ham fri, hvis alle ville græde for ham. Da Hermod red derfra, fik han ringen Draupner og andre gaver af Nanna og Balder, som godt vidste, at de skulle leve i Helheim til efter Ragnarak. Derfor havde de ikke brug for løskøbelse.

Igen fik Hel hjælp af sin far Loke. Da hele verden skulle græde for Balder, forklædte han sig som jættekvinden Tøkk og erklærede: Tøkk vil kun græde tørre tårer over Balder; lad Hel beholde, hvad hun har!

Sådan blev Balder reddet fra Ragnarok af far Loke og datter Hel. Med hjælp fra jættekvinden Hyrrokkin, som nok var Hel i forklædning, sammen med ormen og ulven. Lokes 3 børn med Angerboda.

I Vølvens Sang fortæller Bent Haller, at Odins ravne Hugin og Munin oprindeligt blev skabt af Hel.

Fejringen kan ske ved at følge fest-opskriften i Højtidsfester.