Hjertesutraen og Prædikeren

Hjertesutraen og Prædikeren har samme budskab:

Alt er tomhed!
Forfængeligheden blænder os!
Vi er forgængelige!

Hjertesutraens mester videregiver Prajna(erkendelse) Paramitra(den anden side) til sin elev:  Hjerte-ro uden ønsker/mål/begær.

Prædikerens Bog findes i Det Gamle Testamente. I den fortælles, at vinden blæser, og at alt har sin tid. Desuden påstås, at Skaberen har skabt alt, som det skal være; men at menneskene har så sære ting for.

Begge skrifter foreskriver, at ro i sindet opnås ved at erkende forgængeligheden, som tomhed uden tilknytning:
Uendelig Åbenhed!
Derved ophæves slaveriet af forfængeligheden.

DavidBaillyVanitas

Barokmaleren David Bailly malede sigselv med alt, hvad hjertet og forfængeligheden begærer. Kraniet, sæbeboblerne og narren symboliserer forgængeligheden 😉
Vanitas!

Det Blå Piletræ

Det blå piletræ findes i forskellige motiv-udgaver på porcelæn og fajance. Blue Willow.
Det illustrerer den kinesiske fortælling om De elskende Fugle:

Der var engang en mandarin, der havde en eneste smukkeste datter. Men da hun og hans bogholder forelskede sig i hinanden, byggede faderen et hegn om deres hjem for at skille de elskende ad. I stedet blev pigen trolovet til en passende velstående greve, og bryllup planlagdes til den forårsdag, hvor piletræerne ville slippe deres blomsterrakler.

På bryllupsdagen – medens pileraklerne dalede til jorden – ankom den udvalgte greve med et juvelholdigt skrin. Samtidig sneg den elskede bogholder sig ind forklædt som tjener. Han bortførte sin smukkeste elskede – og skrinet. Den håndfaste fader opdagede dem på broen over vandet, og han satte efter dem med en pisk i hånden. De slap fra ham i grevens båd og bosatte sig på øen i søen.

Efter en kort lykkelig tid blev de fundet af greven, som dræbte dem begge og generhvervede skrinet. Men guderne græder, når kærlighed går til grunde, så de omskabte de elskende til fugle, som flyver i historien på de blå porcelænskopper, tallerkener og serveringsfade…

I 1901 blev fortællingen brugt i en komisk opera 😉

DeElskendeFugle

blå historie
modgang og melankoli
forbudt kærlighed

Maurerens Sidste Suk

Maurerens Sidste Suk er et af Salman Rushdies mesterværker.

rushdie

Moraes Zogoiby fødes i 1957 som søn af en brogetflosset forretningsfar og en excentrisk kunstmalermor. Han omtaler sig selv som Maureren i jeg-fortællingen om slægtens farverige historie i Bombai, Gudinden Mumbais aldrig sovende by. Før, under og efter Imperietiden – hægtet på historiske begivenheder. Ispundet hans tre søstres arketypiske kvindeliv: modellen, aktivisten og nonnen. Hovedhistorien er søn/mor-forholdet…

Salman Rushdie er en formidabel ordjonglør. Han udsender et virvar af scenarier, som svæver i rummet, vikler sig ind i hinanden og lander i intrikate mønstre – uden løse ender.
Personkarakterer/dramaer er af Shakespeareske dimensioner!
Spækket med visdomsord:

“… hvis sandheden om vores eksistens er, at der findes så mange skjulte sandheder bag Maya-slør af uvidenhed og indbildning, hvorfor da ikke Himmel og Helvede?
Hvorfor ikke Gud og Djævelen og hele den forband
et-velsignede badulje?
Hvis der er så mange åbenbaringer til, hvorfor så ikke en Åbenbaring? – Ja tak.
Det er ikke det rette øjeblik at diskutere teologi.
De emner, der står på dagsordenen, er terrorisme og
et hemmeligt kernevåben.”
(side 324)

Salman Rushdies romaner kræver tid og fordybelse, og de kan læses igen og igen med nyt udbytte hver gang! Vedvarende ordskat!
I 2019 udkom Quichotte, som er inspireret  af den spanske helt og af Fuglenes Forsamling, men som er spot on amerikanismen…

Se også manderomaner og mandefølelser

Hypatia – og Ebbe

Feministen Hypatia levede i Alexandria (ca. 350 – 415), og hun mindes ved forårsjævndøgn.

Hypatia var filosof, skoleleder og naturvidenskabskvinde.
Hun viede sit liv til læring(science/fornuft), åbenhed og frihed fra religion! Såvidt vides levede hun i cølibat – i forskningsfællesskab med sin far Theon, indtil han døde. Hun skal have sagt:

“Kæmp for din ret til at tænke, for selv forkerte tanker er bedre end slet ingen!”

De kristne brændte Hypatia – efter at hun var voldtaget, stenet og slæbt af heste gennem Alexandria. Hun blev pågrebet, medens hun studerede forårsjævndøgnets stjernehimmel. Et månekrater ved Rolighedens Hav (Apollo 11’s landingsplads) er opkaldt efter Hypatia. Så månelandskabet er en påmindelse om den frie tanke  😉

I 2003 udgav Ebbe Kløvedal Reich sin sidste roman Himlene og Jorden – et hypatinsk rejseeventyr, hvori Hypatia, hendes verdensankuelse og Alexandria er omdrejningshistorien. Forfatteren fortolker Hypatias værdinormer ind i romanfigurer, som her citeres:

“Vi mennesker er de eneste der er nødt til at bruge tanken, for vi skal skelne mellem kærlighed og brunst og liderlighed.” (side 433)

Livsnydelsen kan ikke tåle at have slaver.… Der skal gøres oprør i mod den.” Hvis livsnydelsen får slaver, “… så forsvinder den. Eller den begynder at rådne. Og så begynder kedsomheden og uvirkeligheden.” (side 436)

“Det største vi ser, ser vi ikke med øjnene, men med tanken og troen.” (side 459)

Romanen foregår i fortid/nutid/paralleltid. I Alexandria, Københavnsområdet og Hypateia.
En magisk/historisk realisme om politik/religion – og kærlighed.
Og en gammel jeg-forfatter 😉
Portræt: Anne Voel:

Ebbe250x400

Ærede være Hypatia fra Alexandria og Ebbe fra Kløvedal.
Filmen Agora (2009) handler også om Hypatia.

Det Numinøse

Det Numinøse er den ubeskrivelige guddommelige følelse af Den Store Sammenhæng – også uden en gud.

Filosoffer, præster og psykoanalytikere har forsøgt at sætte ord på fænomenet: Livsånden/Gudsgnisten/Selvet er forsøg på at beskrive aspekter af Det Numinøse.
Søren Kierkegaard taler om Det Absolutte.

Dette Numinøse Absolutte kan ikke præciseres; men det kan opleves! Og man er ikke i tvivl, når den jegforglemmende højtidsfølelse af Den Store Sammenhæng rører på sig.

Ordet numinøs blev opfundet af Rudolf Otto i bogen Das Heilige (1917): en anonym kraft hinsides rækkevidde, som mennesker erfarer i spontan grebethed!
Mysterium tremendum et fascinosum: en hemmelighedsfuldhed, der medfører skælvende dragning.

Buddhatilstanden er en totalfornemmelse af Det Numinøse: Satori. En gennemsyrende tilfredshedstilstand.
Haikudigtning kan være en adgangsbillet til momenter af stillestående harmoni med Den Store Sammenhæng, som i yderste konsekvens ophæver følelsen af tid og sted.

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig benævnte Det Levende Ord som oplivende og oplysende. De fortalte ord kan føre til følelsen af mening med tilværelsen, og den ægte storyteller kan nære tilhørernes fornemmelse for numinøsitet ved fortællingens kraft.
Gid det oplivende og oplysende levende ord må være stærkere end de fængslende skærme, der forhindrer mennesker i at mærke Det Numinøse!

det numinøse
erkendelse af mønstre
ubegribeligt

Skelettet i en fortælling

Skelettet i en fortælling er den barberede handling.
Eksempel: Den Kloge Gamle Kone.

Knoglerne er skelettet/stilladset/drejebogen, der beskriver scenerne og tidsforløbet. Opbygningen af historiens gang, dens aktører og remedier. Dette plan indebærer præcise navneord (personer/steder/ting osv.)

Kød/muskler fæstnes på knoglerne: dramaet. Bevægelserne i fortællinger knyttes til aktive og malende udsagnsord.

Huden symboliserer appellerne til sanseligheden, der skal pirre synet, hørelsen, lugtesansen, smagssansen og følesansen – plus den sjette/magiske/overjordiske sans. De farverige tillægsord bærer den opgave.

I fortællesituationen er sanserne kommunikationsbærerne. Beskrivelser af duft, smag, syn, lyd og følelser af kulde/varme/smerte/kløe/osv animerer fornemmelser af lyst/angst/forventning/lettelse/osv, så fortællingen udfoldes mellem fortæller og tilhører. Med hud og hår!

En fortælling er en levende organisme, og de indre organer kan også tildeles egenskaber. Hjertet symboliserer Det Numinøse, bæreren af den ubegribelige store sammenhæng, hvis mønstre strømmer gennem blodet – opildnet af sjettesansen…
Fordøjelsen/mavefornemmelsen er en historie for sig 😉

Fortællekunst er økologi på abstrakt plan! 😉

Den Gamle Dame

Den Gamle Dame fortæller myter, folkeeventyr og historier af bl. a. Andersen og Blixen – plus sine egne sammensurier. På højskoler, biblioteker, museer, institutioner og hjemme hos folk. Hver optræden indledes med en præsentation.
På middelaldermarkeder i Køge indledte hun med  denne historie:

I Køge levede en gang en murermester ved navn Ejlif, der stod for at bygge Nikolaus’s Store Kirke. Nikolaus er helgen for de søfarende; og så har han vinterarbejde som julemand.
Ejlif var far til Maria, der strejfede i landskabet syd for den nye by. Hun kendte naturen på godt og ondt, var ikke bange for dens luner.

I Herrens År 1298 faldt fuldmånen i efterårsjævndøgnet, og om natten sad Maria Ejlifsdatter i ly under jættestuens hvælving i Maglehøj. Himlen var skyfri, og hun badede sig i måneskin. Maglehøjs store sten lyste helt særligt som indbydelse til fest, og ud fra skoven trådte den mægtige hornede bjørnelos, Ursus lynxicornus. I mange livsaldre havde den tjent Modergudinden; men nu var dens tid forbi.

For allersidste gang søgte bjørnelossen vinterhi i Maglehøj, – og dér sad pigebarnet! Maria lyttede til den gennem natten, indtil dens liv ebbede ud med den nedgående fuldmåne. Med dagens komme overtog hun bjørnelossens magiske kraft og dens ene horn.

Den lille Maria blev sidenhen Køges Kloge Kone, der hjalp de syge; og hun samlede urter til nonnerne i Skt. Gertrud og gråbrødremunkene. Nu er hun en meget gammel dame, som fortæller om ModerJord, månetiderne og livsurterne.

fegahamo Anne Voel

Den Gamle Dames grønlandske myter indlejredes i hende, dengang hun for mange generationer siden levede med De Oprindelige Folk og deres fortællinger om Festens Gave og Havets Moder.

Bamsedagen er det nyeste skud på Den Gamle Dames fortælletræ. Nu rejser hun rundt til alverdens børn med sin brune kuffert – og åndelig håndbagage*

I kufferten bor Bammer, der passer på kuffertens øvrige indhold: Høj glimmerhat og blå briller, tromme, masker, rasler og bjørnelossens horn. Plus de andre beboere: Nymmelise, Lillebjørn, kanariefuglen Pip og trolden Kanølf med runerne.

(H)Åndbagagen omfatter talrige eventyr/myter/legender oveni Det Periodiske System og anden forunderlig viden og visdom om skabelsens underfulde mønstre.

Den Gamle Dame har altid en overskrift på sine fortællebesøg; men hverken hun selv eller tilhørerne ved på forhånd, hvad der slipper ud af kufferten/åndbagagen.
Hendes lærere er Løgneren (Martin A. Hansen) og Scheherazade, der begge fortalte for at overleve – og videregive livsgnist. Se Storytelling.

DenGamleDame&Spoejsen

* Åndelig Håndbagage:
Kemi-Professor Tovborgs udtryk for at udenadslære Det Periodiske System…

Fastelavns Nymåne

Fastelavns Nymåne indtræffer denne søndag.
Fastelavn og Karneval indebærer
Goddag til fasten og Farvel til kødet.

I agerbrugernes samfund var det småt med føde og foder i denne tid, så tit måtte både husdyr og mennesker faste.
Ufrivilligt.
The Spring Hunger Gap.
Kulden og mørket hindrede arbejdet med jorden, men varmen blev opnået ved at feste: klæde sig ud, lave løjer og danse.
Hedensk tilpasning til årstiden 😉

Senere overtog den katolske kristendom de hedenske fester.
Den hedenske frugtbarhedsfest fejredes den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Den kultfest blev forvandlet til påsken, hvor Jesus blev festens midpunkt og ofret; hans blod blev drukket og  hans kød blev spist. Efterligning af agerbrugernes offerritualer.

Ritualerne omfattede en renselsesperiode før offerfesten. Renselsestiden indledtes 1½ måne før påskefuldmånen:
Fastelavn!
1 månetid efter Jomfrufejringen.

Vi indretter stadig vor kalender og dagligdag efter månetiderne og de hedenske højtider, selvom de er forklædt som kristne.

Dagens nymåne er solårets tredje, som hos De oprindelige Folk er knyttet til planlægning. Årets første måne handlede om at hvile, holde sig i ro og modtage (heling/tanker/omsorg). Den fulgtes af månen for udsyn og nytænkning, som afløses af strategi-månen.  Nu lægges planer for såvel ModerJords som for hver enkelt to-benets vækstsæson og årsvirke.

Glædelig Fastetid!

Snefnugmyten

Snefnugmyten er en urfortælling om de to-benedes omsorg for Moder Jord. Den fortæller, at når menneskene undrer sig, takker og værner om livskraften, så stiger indsigten, glæden og taknemmeligheden til vejrs.
Fader Himmel modtager menneskenes ærbødighed, gemmer kærligheden i snefnug og frigiver dem til Moder Jord, når hun trænger til omsorg.

krystallinsk orden
frossen omsorgsoplagring
vandmysterium