Tag: mad

Udgivet den

Det Nordiske Sommersolhverv

Det nordiske sommersolhverv fejres i dag den 21. juni kl. 17.54. På tidpunktet, hvor jorden skifter hældningsgrad. Det medfører store ændringer i naturen. Dagene bliver kortere, nætterne bliver længere, og frugtmodningen efterfølger blomstringen. Et magisk øjeblik!  😉

Det nordiske årstidshjul sætter højtiderne i sammenhæng med mytologiens ni verdener:

 

Vintersolhverv 21. december:
         Nord: Niflheim, isens rige.
Lysfesten 2. februar (genfødselsfesten):
         Nordøst: Helheim, de dødes hjem, som passes af Hel.
Forårsjævndøgn 22. marts:
          Øst: Vanheim, bolig for vanerne, kærlighedsguderne.
Vårfesten 30. april:
         Sydøst: Alfheim, elverfolkets hjem.
Sommersolhverv 21. juni:
         Syd: Musplheim, ildens rige.
Høstfesten 2. august:
         Sydvest: Svartalfheim, dværgenes hjem.
Efterårsjævndøgn 22. september:
         Vest: Asgård, bolig for aserne, krigsguderne.
Mørkefesten 30. oktober (dødefesten):
         Nordvest: Udgård, Jotunheim, jætternes hjem.

Menneskene i Midgård fejrer naturens gang med årstidsceremonier, der passerer gennem de 8 omkringliggende verdener med tilhørende myter.

Sommersolhverv forbindes med ildverdenen Muspelheim og myten om Gullvejg, der kendes fra Vølvens spådom. Hun betragtes som en side af vanernes gudinde Freja. Aserne brændte hende tre gange, men hun helede og er siden dyrket som gudinden for frugtbarhed og sejd.

Vølver og shamaner over hele verden har en udvidet bevidsthed om årstiderne, og de lever for, at menneskene bevarer ærbødigheden for naturen og dens frodige mangfoldighed.  Hver højtid fejres med magiske gryderetter, fortællinger og danse.

Se også indlæggene om solhvervsdukkerne,og midsommerbål.

Skt. Hans er et kristent forsinket ritual, der markerer, at Johannes blev født ½ år før Jesus, som også kom lidt for sent i forhold til vintersolhverv…
Udgivet den

Aurora

Aurora sommerfugle (Anthocharis cardamines) huserer på havens korsblomster: de hvide løgkarse, de violette judaspenge (måneskulpe) og de gule grønkålsblomster.
Og de får lov!
Selvom det koster grønkålsfrø…

Vingernes undersider er pyntet med grønlig mosaik, medens oversiderne hos hannen er prydet med orange/aurora-farvede spidser. Den lidt større hun har helt hvide vingeoversider. Begge køn har en sort måneformet plet på øverste vinge.

Når Auroralarven æder af en korsblomstret plante, svarer den igen med kemisk krigsførelse: koncentration af sennepsolier på det angrebne sted. Men larven har udviklet antistoffer og fortsætter blot sit æde-liv.  Fra kryber til flyver via metamorfose.

Aurora (Eos) er morgenrødens gudinde, den rosenfingrede, som Thorvaldsens relief beskriver. Hun er søster til Bedstefar Sol og Bedstemor Måne.
Med forskellige mænd har hun fire sønner : Østenvinden, Søndenvinden, Vestenvinden og Nordenvinden.
Gudinden lever i evig ungdom, da hun fornyes hver morgen. Men hendes mand Tithonus lever i evig alderdom som en indtørret cikade. Da Aurora bad Zeus om evigt liv til sin elskede, glemte hun at bede om evig ungdom.
Bare ærgerligt! 😉

morgenens under
aurora farver jorden
hver dag fornyet

Aurora er navnet på hovedpersonen i Isabel Allende’s gribende roman Portræt i Sepia. Se indlægget om Paulina, Aurora og Clara.

Udgivet den

Spurvehøgens Medicin

Spurvehøgens medicin   omfatter to “mentale vejledninger”:

Se det hele lidt fra oven!
og
Bevæg dig lydefrit svævende!

En kold morgen fløj spurvehøgen ind i ruden på baggangens dør. Fuglen landede med brækket hals på bagtrappen, hvorfra den lagdes til hvile i fryseren.


Senere blev høgen centrum i et biologisk laboratorium og en begravelses-højtidelighed på sejdehøjen.

Ritualet ved en dyregravlæggelse kan bestå af tre punkter:

1.  Velkomst med hilsen,  oprindelige  folks, den nordiske eller en helt tredje.

2.  Fortælling om dyret og de egenskaber, der giver medicin/råd/forbilleder til mennesker.

3.  Den magiske Øko-remse:
Af Jorden er du kommet,
Til Jorden skal du blive,
Fra Jorden skal du genopstå.
Finalen: “med kors og bånd og stjerner på” erstattes med
“med næb og kløer og vinger på“, når det er en fugl.

Børn fryder sig ved ritualer og remser i naturen 😀

Spurvehøgens biologiske rester blev begravet i sejdehøjen, som nu benævnes Høgens Høj.

lydløst svævende
hævet over alverden
høgens medicin

Udgivet den

Fastetiden

Fastetiden er træning i nøjsomhed og letbenet dans 😉

I agerbrugernes samfund var det småt med føde og foder i denne tid, så tit måtte både husdyr og mennesker faste. Ufrivilligt. The Spring Hunger Gap.
Kulden og mørket hindrede arbejdet med jorden, men varmen blev opnået ved at feste: klæde sig ud, lave løjer og danse. Karneval.
Ritualerne omfattede en renselsesperiode før offerfesten. Renselsestiden indledtes 1 månetid efter Jomfrufejringen med at faste i 1½ månetid indtil den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Senere overtog de kristne frugtbarhedsfesten, og forvandlede den til påske. Menneskeofferet blev festens midtpunkt; hans blod blev drukket og hans kød blev spist.

Vi indretter stadig vor kalender og dagligdag efter månetiderne og de hedenske højtider, selvom de er forklædt som kristne.

Moonlight400

Fasten falder i solårets tredje månetid, som i klanmor-traditionen er knyttet til planlægning af ret færden.
Årets første måne handlede om at hvile og modtage (heling/tanker/omsorg). Den fulgtes af månen for visdom/udsyn/nytænkning.
Nu er tiden inde til at lægge planer for såvel ModerJords som for hver enkelt to-benets vækstsæson og årsvirke. I bæredygtighedens ånd!

Glædelig Fastetid!

Udgivet den

Alenehed

Alenehed er en forudsætning for at være helt tilstede. Det mente Leonardo da Vinci (1452-1519):

“Når du er alene, er du helt dig selv. Hvis man er ledsaget af blot én person, er man kun halvt sig selv.”

Citatet er gengivet fra side 63 i biografien Mona Lisa af Dianne Hales. Gyldendal 2016. Forfatteren angiver desuden side 121, at Leonardo var vegetar.

Mere og mere kan siges om den mand: han fuldendte sjældent sine gøremål, fordi han var videre med sin nye idé, inden han blev færdig med den forrige; og hans foretrukne tøjfarve var rosa/pink !
Jeg ville gerne have været en flue på hans væg eller en loppe i hans skæg. Alene og hverforsig – i samme univers. 😉
Måske en sommerfugl?

Udgivet den

Achillea Millefolium

Achillea millefolium betyder Akilles’s Tusindbladede og er det latinske navn for planten Røllike. Den var hovedbestanddel i den beskyttende urtesuppe, som spædbarnet Akilles blev dyppet i, så han blev en usårlig græsk helt. Men da hans mor holdt ham i hælene, blev de ikke hærdede. Derfor blev akilleshælen hans sårbare sted.

Røllike benævnes også tømrerurt og virker stimulerende/helende/irriterende på hud og slimhinder. Blodstillende og antiseptisk. Bitter og ikke så mild som sin blidere kusine Kamille. Alm. Røllikes søster Nyse-Røllike kan have så akut virkning på slimhinderne, at den frembringer nysen.

I Goethes Planternes Metamorfose indtager rølliken en central rolle; og planten har en rituel betydning hos flere oprindelige folk, ligesom urten er fundet i oldtidsgrave. 49 tørre røllikestilke bruges i den ældgamle kinesiske spådomskunst I Ching.

Når jeg er angrebet af virus eller bare utilpas, forkæler jeg mig med røllike-te. Den er aromatisk bitter på en karakteristisk måde, som kan stille en længsel eller omvendt være ligefrem frastødende. Hvis jeg fornemmer det sidste, drikker jeg ikke teen. Forklaringen kan være indholdet af thujon, som også er karakterkomponent i Den Grønne Fe.

Den Grønne Fe (absinth) er urteudtræk i alkohol. Den forbindes med Artemis (Diana), skovgudinden, heksenes urmoder. Thujonen udtrækkes især af Malurt (artemisia absinthium), en krassere kusine til rølliken i kurveblomstfamilien. Lakridsaromaen stammer fra anis/fennikel (skærmplantefamilien). Når mit vandige udtræk skal være luxus-chai, så får rølliken følgeskab af fennikelfrø/hjertensfryd/mynte. Alle te-urterne gror i min have.

Thujon findes især i Thuja, og huse bygget af det træ kan gøre beboerne sindssyge/vanvittige/afsindige…

Udgivet den

Kartoffelhypning

kartoffelhypning
blomster forvandles til mad
pink vår i knolde

mutter kom med kost og spand
da pinse stod for døren

5 + 7 + 5
7 + 7

Udgivet den

Grønkålens Blomster

GreenCab1

Grønkålens blomster er vildt delikate nu!
Knopper i udspring.
Gulgrønne, sprøde og søde
spises efter sekunder
i sydende smør.
Med lidt salt.
Eller rå og fint-delte
vendt i flødeskum.
Med rosiner.
Eller småtskårne dadler.
Ypperste luksus
er de knasende knopper
under havearbejdet.

GreenCab2

grønkornsorgie
kålblomsterknopper på spring
ypperlig sødme

GreenCab3

kålen bugner vintergrøn
mørkets helende gave

G-Knopper

Kun få dage/nætter kan grønkålsblomsterne nydes. Hver mundfuld er en hilsen fra fortiden, og hvert haps forhindrer fremtidens frø!

Vårens kålplanter kommer af frø, der sidste år spirede og voksede sig store/stærke – og grønt krusende. De allerfleste endte i fordøjelseskanaler. Hos mennesker/kålsommerfuglelarver 😉
De overlevende er groet gennem vintertidens mørke, kulde, is og sne – og har undervejs vitaminiseret grønkålsspiserne. De standhaftigeste er nu formeringsparate voksne, og hellige bryllupper sikrer fremtidens avl.

Idag fortæres afkom af de tip-tip-tip-tip-oldeforældre-grønkål, som blev sået i havens første vækstsæson. Med fortæringen erindres fortidens grønkålsbevoksninger med et sødt, grønt og kruset smil :-S