Tag: lommefilosofi

Udgivet den

Valborg

Valborg fejres i aften!
Voldermisse.
Solårets tredje fest.
Vårfesten.
Se De Otte Årstidsfester.

Valborg400

Walburga og hendes broder Winebald var børn af en angelsaksisk høvding i Devonshire i 700-tallet.

Hun blev uddannet i et Dorset-kloster, og hendes tyske morbror Boniface kaldte hende og to brødre til Tyskland, hvor Winebald grundlagde et kloster for både munke og nonner. Da han døde, blev Walburga leder af klostret. Hun blev kendt viden om for sine helende og trøstende evner.

Hun døde i 779, og små 100 år senere blev hun kanoniseret den 1. maj. Hendes knogler blev ført til Eichstatt, hvor en tidligere biskop var hendes anden bror.

Fra “A Calender of Saints” (James Bentley) citeres: Curiously enough, this day happened to be also marked by a pagan feast…

Ja, sjovt nok og påfaldende lykkedes det igen den kristne kirke at opfinde en kristen ceremoni oveni en hedensk højtid:

Beltane:

Guden/Egekongen og Gudinden/ModerJord fejres for at styrke årets frugt. Den Hellige Forening opføres: Kvinderne graver et hul i jorden, og mændene fælder et egetræ, som rejses i hullet. Og så bliver der danset! Om fallossymbolet lejret i Moder Jord…

Forberedelserne til denne kultfest indebærer udrensning efter vinteren. Ny ild fra lynnedslag eller nyslået flintild erstattede vinteres gamle ild. Fortidens bønder drev husdyrene gennem hulvejs-ild, som rensede kvæget fra vinterens utøj.
Dagen idag bruges til forårsrengøring af hjemmene!

Og Walburga blev overtaget af folketroen. Valborg fejres som den kloge kone, den gode og helende kvindekraft, som tjener Moder Jord. Kvindekraften fejres med det hellige bål Valborgsaften, den 30. april.

I Valborgsnatten er kvindekraften voldsomt på spil. Traditionen foreskriver, at uønskede gebrækkeligheder, følelser og vaner bindes, snoes og flettes i bånd og bast, hvorefter de bindes til Frejas træ. Hylden. Voldermissens nattemagi vil frisætte knudebinderen!
Hil frihed, lighed og fællesskab!

Udgivet den

Kirsebærblomstringen

Bispebjerg

Kirsebærblomstringen er over os. Hvert forår minder den os om, hvor midlertidigt livet er. Sakura er kirsebærblomstringens højtid, hvor folk samles og fortæller hinanden historier. Under blomsterhvælvet.

Vi fortæller hinanden om vores hverdag, om famlien, anekdoter og gerne et eventyr. Den japanske fortælletradition er levende og tilpasser sig fortællere og tilhørere. Her er en udgave af Bambus/Sakura-pigen:

Der var engang en fattig bambushugger og hans kone, som var et lykkeligt par. De havde ingen børn, men var ikke mindre lykkelige af den grund. En sakura under fuldmånens nedgang arbejdede manden i bambusskoven. Han fældede en bambus så tyk som et menneske, og inde i stubben sad en lille pige. Hun blev datteren i deres hus.

BambusPigen

År for år groede Bambuspigen sig smuk og klog. Hver sakura fejrede hun med sine forældre, hvor hun samlede guld i bambus. De levede et liv i overflod.

Hun nåede den giftemodne alder, og mange mænd gjorde kur til hende. Bambuspigen lovede, at hun ville gifte sig med den frier, der bragte hende den stenskål, som Buddha brugte som tiggerskål. Mange skåle modtog den unge pige. Alle var enestående/wabi/sabi, men ingen var Buddhas.

Da oprandt en sakurafuldmåne, medens kronbladene dalede som lyserød sne, der flød på den lille dam. I dens overflade spejledes den fulde måne. Bambuspigen så da Buddhas tiggerskål. Hun rejste sig, medens blomsterfaldet smøg sig om hende og tog afsked med bambushuggeren og hans kone. Sakurapigen vandrede bort med overfloden, og bambusparret levede det enkle/tilfredse liv til deres dages ende.

Udgivet den

Runer

Runerne findes i Futharken: Fæhu – Urur – Thurs – Ansur – Raid – Kaun…
Ligesom Alfabetet beskriver bogstavernes rækkefølge: Alfa – Beta …

Kanølf bruger en futhark med 24 runer
ᚠᚢᚦᚨᚱᚲ ᚷᚹᚼᚾᛁᛃᛇᛈᛉᛊᛏᛒᛖᛗᛚᛜᛟᛞ
fordelt i 6 kraftfelter:

I. Skaberkræfter:
Fæhu ᚠ : Kvæg/Materialisme/Velstand,
Urur ᚢ : Jættekraft/Kaos/Ustyrlighed,
Thurs ᚦ : Thorkraft/Magt/Styrke,
Ansur ᚨ : Asekraft/Skaberevne/Orden.

II. Bevægelseskræfter:
Raid ᚱ : Rejse/Omvæltning/Kursændring,
Kaun ᚲ : Ild/Inspiration/Oplysning,
Gyfu ᚷ : Gave/Indsigt/Udvikling,
Wyn ᚹ : Medvind/Optimisme/Harmoni.

III: Ventekræfter:
Hagal ᚼ : Hagl/Forhindring/Modgang,
Naud ᚾ : Nød/Mangel/Nøjsomhed,
Isar ᛁ : Is/Lammelse/Stilstand,
Jara ᛃ : Årstider/Rytme/Mønstre.

IV: Naturkræfter:
Ihwar ᛇ : Taks/Livstræet/Planteriget,
Peord ᛈ : Sten/Forstening/Mineralriget,
Algir ᛉ : Elg/Dyreriget/Instinkter,
Sol ᛊ : Livskraften/Grokraft/Vækst.

V: Menneskekræfter:
Tyr ᛏ : Udholdenhed/Mod/Offervilje,
Bjarkan ᛒ : Kvindekraft/Omsorg/Yin,
Ior ᛖ : Hest/Samarbejde/Fælleskraft,
Mannar ᛗ : Mandekraft/Forsørgelse/Yang.

VI: Sammenhængskræfter:
Lagur ᛚ : Vand/Følelser/Strømme,
Ing ᛜ : Frugtbarhed/Frodighed/Mangfoldighed,
Odal ᛟ : Forfædre//Fortid/Tradition,
Dagr ᛞ : Dagning/Fremtid/Håb.

Kort efter skabelsen af urkoen Audhumbla, slikkede hun Kanølf-trolden ud af en sten. Kanølfen fulgte Odin som en skygge, og den lille trold fungerede som gudens eksterne harddisk, da Odin efter ni dage med bunden i vejret modtog runerne.

 

Kan400Runer Anne Voel

Hver eneste rune står for en symbol-kraft, en lyd og en sproglig kode. Det gælder egentlig også bogstaverne i alfabetet; men deres symbolkræfter er glemte med tiden.
Runernes historie er fortællingen om futharken, der blev afviklet med kristendommen og det latinske skriftsprog. Men runer mejslede i sten er manifestationer fra forfædre, der var ligeså begavede/åndelige/livsduelige, som deres efterkommere. Vi er resultatet af deres overlevelse.
Et par spørgsmål dukker dog op:
Er vi lige så sanselige/bredspektrede/overlevelsesduelige, som vore runeformødre var?
Findes her stadig seere som vølven Gullvejgᚷᚢᛚᛚᚹᛖᛃᚷ ?

Runekast er en ritualkunst:
En udfordring formuleres, og runerne kastes i tre omgange, hvor de rygvendte fjernes. De tilbageliggende kraftsymboler er som et symbol-svar på udfordringen. Rune-tolkningen giver inspiration til forløsning.

At gå på opdagelse i futharken er at lege, lære og erfare med fantasien, mytologien og historien.
Magi 🙂  !

Gratis rune-skrivnings-program: Runicode

Udgivet den

Babelstårnet

BabelTower

Babelstårnet blev malet af Pieter Brueghel i 1563, og myten er evigt aktuel.
Når folkene kommunikerer ensidigt (eks: internettet) og bygger luftkasteller ind i himmelen uden jordforbindelse, så vil menneskenes overmod medføre kulturelt forfald. Babylonsk forvirring!

Mangfoldighed bærer i sig den dynamiske balance, der er grundlaget for liv. Såvel blandt mennesker som i naturen.
Monokulturer indebærer død.
Det er tårn-myten’s visdom:
Mangfoldighed fremfor grådighed og hovmod.
Og Forgængelighed 😉

Beretningen findes i GT’s 1. Mosebog kapitel 11, versene 1-9:

1. Engang havde menneskeheden ét tungemål og samme udtryk.
2. Da menneskene drog østpå, kom de til en dal i Sinear, og dér slog de sig ned.
3. Da sagde de til hverandre: “Kom, lad os stryge teglsten og brænde dem godt!” De brugte nemlig tegl som sten og jordbeg som mørtel.
4. Derpå sagde de: “Kom lad os bygge en by og et tårn med top ind i himlene og skabe os et navn, så vi ikke spredes over hele jorden.”
5. Så steg Gud ned for at se byen og tårnet, som de dødelige menneskebørn byggede,
6. og Skaberen sagde: “Se, de er ét folk og alle har ét sprog; og når de først er begyndt således, vil intet være umuligt for dem.
7. Lad os derfor forvirre deres tale, så de ikke længere forstår hinanden.”
8. På den måde fik Gud spredt dem ud over hele jorden, og de fuldendte ikke det byggeri.
9. Den påbegyndte by kaldtes for Babel, for det var dér, Skaberen forvirrede menneskene ved at give dem forskellige sprog (babble), hvorved de spredtes over hele jorden.

Udgivet den

Magisk Realisme

Magisk realisme er et meget bredt og meget diskuteret begreb.

Magischer Realismus blev “opfundet” i 1925 af Franz Roh i Tyskland og i 1927 eksporteret til Latinamerika som realismo magico. Indledningsvis beskrev begrebet malerkunstnere som Frida Kahlo, men omfattede hurtigt også litteraturen. Mange definitioner florerer; en er, at magisk realisme dækker over værker, der beskriver virkeligheden, hvori der indgår noget forbavsende utroligt og magisk overnaturligt.

Malere og forfattere af magisk realisme bruger et særligt “undlade”-trick: Det magiske element beskrives som helt naturligt forekommende i en virkelighedstro beretning. Magien forstærkes ved, at kunstneren “underspiller” ved at lade som om, forholde sig tavs, undlade at forklare det magiske elements tilsyneladende naturlige forekomst. Det uforklarlige inddrages “ubemærket” – og ofte i en næsten barok overflod af sanseindtryk.

Marquez’s roman 100 års ensomhed er skoleeksemplet på en socialrealistisk og magisk fortælling om folk i en lille colombiansk flække, hvor lag på lag på lag af indtryk serveres i en katolsk mirakel-kontekst kombineret med usandsynlige naturfænomener. Kristin Marja Baldursdottir’s romaner om Karitas og Joanne Harris’s Chocolat er af samme skuffe. Magiske vinde…

I Skibsdrengens Fortælling beretter Karen Blixen om Skibsdrengen, som på havet møder en vandrefalk, der på magisk vis manifesterer sig under en senere landlov. Som en naturlig hændelse i strøm af begivenheder. Andre MR-danskere er Peter Høeg (Kvinden og Aben) og Ebbe Kløvedal Reich (Himlene og Jorden)

Den magiske realisme demonstrerer ofte forskellighederne i livsopfattelser: Storbyliv kontra landboliv, vesterlandsk kontra oprindeligt, religiøsitet kontra ateisme. Salman Rushdie inddrager hindu/islam-fænomener i vesterlandske universer, og Murakami krydrer teknologisamfund med shinto/zen-mystik.

En brasiliansk teologiprofessor Vitor Westhelle mener, at der er oplagte paralleller mellem Grundtvigs mytiske sprogunivers (inddragelser af nordisk gudemagi) og den latinamerikanske tradition for narrative myter og den såkaldte magiske realisme.

Isabel Allende bliver ofte betragtet som en af de største forfattere indenfor magisk realisme. Men hun opponerer mod den betegnelse, fordi hun mener, at hun blot beskriver den magi, hun oplever i virkeligheden. Den er ikke opdigtet som i fantasy. Hun er ikke magisk realist, sådan som fantasy-forfatter opfatter begrebet:  Terry Prattchet mener, at magic realism “is like a polite way of saying you write fantasy” og Gen Wolfe: “magic realism is fantasy written by people who speak Spanish”…

Uanset hvor uenige litteraturfolket er omkring magisk realisme, så evner Isabel Allende at skrive magien ind i hverdagen på sin helt egen måde, som fryder læsere over hele verden 😀

IA-roses(Isabel-Allende-Archives)

Se også Isabel Allende og 13 kvinder og Afrodite.

Udgivet den

Mytesuppen

Mytesuppen er hjemsted for den ubegrænsede fantasi.
Menneskets udvikling har rødder i magien og myterne, som giver idéerne til nye opfindelser.
Det fantasifulde uforståelige og uberegnelige deler vi i vores fælles mytesuppe, som vi alle har adgang til.

fegahamo Anne Voel

Carl Gustav Jung mente, at vi skal værne om den kollektive underbevidsthed ved hele tiden at dele myter/kunst/symboler, så de ikke bliver utilgængelige.
Hvis vi mister kontakten til mytesuppen formørkes menneskeheden, og vi bliver beregnende slaver af fornuften/forfængeligheden/grådigheden. Zombier!

Eksempler på suppens ingredienser er Golem-myten, Den Kloge Kone og Festens Gave og Havets Moder.

Andre inspirations-supper kan findes i Isabel Allende’s køkken  😉

Udgivet den

Feministen Hypatia

Feministen Hypatia led martyrdøden ved forårsjævndøgn år 415.
Hun blev født i Alexandria ca. 350?370, hvor hun var filosof, skoleleder og naturvidenskabskvinde. Hun viede sit liv til science/fornuft, åben læring og frihed fra religion!
Såvidt vides levede hun i cølibat – i forskningsfællesskab med sin far Theon, indtil han døde.
De holdt til i Museion, som var musernes hus i den græske tradition, som på den tid var udbredt i Ægypten.

Hypatia citeres for at have sagt:
“Kæmp for din ret til at tænke, for selv forkerte tanker er bedre end slet ingen!”

Socrates Scholasticus 5. årh. skrev i Ecclesiastical Historie, bog VI, kapitel 15 om Hypatia (wikipedia):

“Der var en kvinde i Alexandria ved navn Hypatia, datter af filosoffen Theon, der gjorde sådanne grader i litteratur og videnskab, som langt overgår alle filosoffer i hendes egen tid. Efter at have fulgt Platons og Plotins skole, forklarede hun principperne om filosofi til sine lyttere, hvoraf mange kom langvejs fra for at modtage hendes vejledninger.
På grund af den selv-besiddelse og lette måde, som hun havde opnået som følge af dyrkning af hendes sind, viste hun sig ikke sjældent offentligt i tilstedeværelse af dommere. Ej heller følte hun sig forknyt ved at komme i en forsamling af mænd. For alle mænd beundrede hende mere på grund af hendes usædvanlige værdighed og dyd. Men selv faldt hun offer for den politiske jalousi, som dengang herskede.”

Hypatia havde integreret maskuliniteten i sin personlighed og fremstod som et helt menneske med både maskuline og feminine personlighedstræk.
I følge legenderne om hende protesterede hun mod mænds begæring af hende som sexualobjekt. Engang blev en kurmager for nærgående, og så stak hun sin menstruationskuld i ansigtet på ham!  I fuld offentlighed…

Hendes frihedshandlinger provokerede de kristne magthavere, som brændte Hypatia!  Efter at hun var voldtaget, stenet og slæbt af heste gennem Alexandria. Hun blev pågrebet, medens hun studerede forårsjævndøgnets stjernehimmel.
Et månekrater ved Rolighedens Hav (Apollo 11’s landingsplads) er opkaldt efter Hypatia.
Så månen er en påmindelse om den frie tanke – og kvindelighed!

Integration af både mandlige og kvindelige personlighedestræk gør både kvinder og mænd til hele mennesker.

Mange kunstnere har gættet på, hvordan Hypatia så ud.
Her er min fortolkning af et portræt:

HypatiaAV400Hypatias halskæde viser Pytagoras’s sætning:
Kvadratet på hypotenusen i en retvinklet trekant = summen af sidernes kvadrater:   a x a + b x b = c x c   😀

Hypatia er omtalt i tidligere indlæg:

Forårsjævndøgn

Hypatia – og Ebbe

Isis, Maria og Fuldmånen

Udgivet den

Drømmetidens Myte

Drømmetiden er palæogenetisk sandsynliggjort. Aboriginerne vandrede faktisk ad egne veje fra menneskehedens afrikanske vugge. Henover den tids landmasser.

Kunstmuseet Arken viste engang australske mytemalerier om drømmetiden. De gjorde så stort et indtryk på mig, at jeg eftermalede et værk, hvor den ukønnede?tvekønnede urgud Wondjina tvedeltes. Kønnetheden og længslen opstod.

Slangen/strømmen fortæller om tiltrækningen og frastødningen mellem de to kønsvæsener, og derved manifesteres livsviljen i logosverdenen. Frugtbarheden symboliseres med frugt/beholder. En hvid og flere sorte  skikkelser og fugle fortæller om dramaer i medgang og modgang. Død og genopstandelse. Livets evige kredsløb. Engang vil de to halvheder måske igen smelte sammen til en helhed, og illusionernes verden vil forgå 😉

Ancestorsmini

Drømmetidsmyten 80 x 100
(ikke til salg) Anne Voel

Udgivet den

13 Kvinder og Afrodite

13 kvinder fra Isabels Allende‘s univers er omtalt i tidligere klummer. Trods forskelligheder er de alle beåndede af Afrodite.
IA har den formidable evne at beskrive kvinder, så man synes, at de hører til ens nærmeste medsøstre! Inde under huden. Kvindernes sansninger af egen krop, dufte, safter, ydre og indre sår, brud og helinger. Og oplevelser med vidunderlige, tiltrækkende og frastødende mænd!
Samt den gennemsyrende fornemmelse af naturen, årstiderne og den rette mad på rette sted til rette tid.

Afrodite er IA’s sanselige “fagbog” om kvindeliv. Bogen er kaldt en kogebog, men kunne lige vel rubriceres som erotika eller selvbiografi. På titelbladet læses:

“Disse erotiske strøtanker er tilegnet pjankede elskende, men også forskræmte mænd og nedtrykte kvinder”

Bogen er et erotisk værk fyldt med saftige beskrivelser af en lidenskabelig kvindes sanserige verden. En nutidig heksebog!

Da Isabel var teenager, levede hun som isoleret diplomatdatter i Beirut. Familiens sparsomme bogsamling omfattede en rødt læderindbundet spansk udgave af 1001 nats eventyr, som blev grundlaget for pigebarnets dannelse i puberteten. Senere suppleret med Casanovas livshistorie, Kama Sutra, østerlandske pudebøger og andre erotiske klassikere. Den slags fortællinger strømmer i forfatterens blod, krydret med klassiske frugtbarhedsmyter og indianske sagn, og de gennemsyrer kvindeskikkelserne i hendes romaner. Oftest som underforståede personlighedstræk, men af og til formuleret utvetydigt. I dejlige erotiske udfoldelser og saftige madbeskrivelser spredt i alle romanerne.

Disse strømmende livsenergier flyder over i Afrodite, hvorfra en drøm citeres (side 24):

“… jeg anbragte Antonio Banderas nøgen på en mexikansk tortilla, hældte guacomole og stærk pebersauce ud over ham, rullede ham sammen og guffede ham i mig.”
….
“…da jeg fortalte min mor om disse råheder, rådede hun mig til at gå til en psykiater eller en kok.”

Sådan er tonen! Også i den sidste tredjedel af værket, som er kogebogsafsnittet. De første to tredjedele omfatter bl. a. afsnittene Afrodisiaka, Duftenes sammensværgelse, Etikette, Med tungespidsen, Forbudte urter, Orgier, Voldsomme elskovsmidler og Hvisken, der indledes således (side 109):

“Manden står nærmere aben end kvinden gør”, hvorefter en længere argumentation føres, der fører til udsagnet: “Vi kvinder har en mere udviklet fornemmelse for det latterlige…” som fører til konlusionen, at “G-punktet findes i ørerne, og den der søger længere nede spilder både sin egen og vores tid.” 😉

Isabel Allende er en nutidig humoristisk Scheherazade. En gudindebenådet storyteller!

IA-Scheherazade

(Isabel-Allende-Archives)

De 13 omtalte kvinder er beskrevne i tidligere klummer:
Zarité, Isabel og Eliza
Paulina, Aurora og Clara
Inés, Violette og Alma
Irene, Eva, Maya – og Paula