Logos og Mytos

Slot400

Logos og mytos er to væsensforskellige planer.
Logos handler om det logiske, håndgribelige og bevidste liv.
Mytos handler om den mytiske, u-håndgribelige og underbevidste verden.

3 eksempler på logos/mytos-forskelle:

Rigdom(materialisme) / Lykke(hjertero)
At være kendt / At kende sig selv
Viden / Visdom

Logosbegreberne
beskriver materielle værdier og de mønstre, hvorved mennesker opbygger personlighed ved at projicere og måle sig indbyrdes: beundre, ophøje, begære, misunde og nedgøre hinanden.
Mytosbegreberne
beskriver Det Numinøse og de essenser, hvorved mennesker skaber indre styrke og balance ved at nære det autonome Selv i sigselv og andre – uden logos-projektioner på medmennesker.

Eventyr og myter taler til og udvikler mytos-sproget i menneskets dybder. Sproget er også drømmenes sprog, hvor alting har en underliggende betydning. Symbolernes sprog.
Se indlæg om drømmetydning, drømmesymbolerog drømmepsykologi.

Når eventyr fortæller om pigen, der møder drengen, angiver fortællingen en vej til at finde modsatkønnetheden – i sig selv. Kampene med vilddyr i mørke handler om at håndtere egne u-erkendte instinkter (det autonome helende Selv). Brylluppet er symbolet på det helede menneske i harmoni med sit Selv. Slottet betyder at være regent over egen tilværelse.

Mytos kommunikerer ved arketyper, der fungerer som lære-mestre. I min mytos lever bl. a. Natteheksen. Se også Mytos og Mønstre.

Hjertesutraen og Prædikeren

Hjertesutraen og Prædikeren har samme budskab:

Alt er tomhed!
Forfængeligheden blænder os!
Vi er forgængelige!

Hjertesutraens mester videregiver Prajna(erkendelse) Paramitra(den anden side) til sin elev:  Hjerte-ro uden ønsker/mål/begær.

Prædikerens Bog findes i Det Gamle Testamente. I den fortælles, at vinden blæser, og at alt har sin tid. Desuden påstås, at Skaberen har skabt alt, som det skal være; men at menneskene har så sære ting for.

Begge skrifter foreskriver, at ro i sindet opnås ved at erkende forgængeligheden, som tomhed uden tilknytning:
Uendelig Åbenhed!
Derved ophæves slaveriet af forfængeligheden.

DavidBaillyVanitas

Barokmaleren David Bailly malede sigselv med alt, hvad hjertet og forfængeligheden begærer. Kraniet, sæbeboblerne og narren symboliserer forgængeligheden 😉
Vanitas!

Landmanden og Sørøveren

Landmanden og Sørøveren er ildsjæle i gummistøvler!
De lever på Brandbygegård og knokler for økologien.
På verdensplan, i jordbruget og i køkkenerne.
Til hverdag og til fest.

LandLone&S

På deres hjemmeside beretter de om deres tanker og gøremål.
Til inspiration.
I kampen for ren overlevelse – og for sanseligheden i dagligdagen.
Anbefales!

Kvase eller Skolde

Kvase eller skolde er to forskellige måder at frigøre yderste løgskæl af hvidløgsfed.

Ved kvasning mases feddene med den flade side af et knivskær. Derved revner det tørre yderskæl og lækkeriet kan pilles ud.

Ved skoldning hældes kogende vand over feddene i en kop. De hviler et par minutter, medens de yderste celler sprænges. Skællene bliver let afpillelige.

Skoldning indebærer, at ydersiden af feddene blancheres og desinficeres. Det er en hygiejnisk fordel ved brug af mine hjemmedyrkede, fordi rodkagen er jordbesat. Hvidløgssmagen bliver lidt mildere og mere varieret.

Skoldning er min foretrukne fedfrigørelsesproces. Både til salater og sammenkog.

Se hvidløgsklummen

Survival of the Fittest

Survival of the fittest pomodoro.
pomo: æble
d’oro: af guld
Det italienske ord for tomat er pomodoro: guldæble.

Overlevelse af den bedst egnede tomat sker hvert år i min vestjyske sandjordede have. På friland dyrkes tomatbørn af planter, der klarede sig bedst året før.

Tomater lever cirkel-liv i min have. De overlevende og lækreste tomater bliver skåret i skiver og spist. Ved partering siver saft og frø ud. Udsivningen aftørres med køkkenrulle, som tørres og gemmes. Ved forårsjævndøgn sås køkkenrullestumper med de indtørrede tomatfrø i potter i vindueskarmen. De bedst egnede spirer.

De små tomatplanter med to kimblade og eet lavblad omplantes i potter med havejord – og hærdes ved at gro ude om dagen og ånde inde om natten. De bedst egnede plantes ud på friland.

De store tomatplanter er meget forskellige. De planter, der klarer omplantning godt og sætter mange blomster, får lov at gro videre. De øvrige bliver til kompost. Mange sjove, besynderlige og overraskende udtryk for naturens frodige mangfoldighed fremkommer. Et år fremstod et monsterstort og meget stinkende individ uden blomster.

De modne guldæbler er meget varierede og smager forskelligt. De bedst egnede spises, og deres udsivninger indtørres i køkkenrulle og fortsætter kredsløbet.

Processen er ukontrolleret gen-manipulation 😉
For at undgå indavl plantes hvert år en eller to købesorter/indvandrere. Deres kromosomer øger variationen i det pollen, som insekterne tilfører havens kredsløbs-tomat-befolkning. Dyrkningen af pomodoro i min have er hvert år en gaveleg fuld af overraskelser 😀

ToTomater

guldæblernes liv
survival of the fittest
tomatkærlighed

Se også klummen om pomodoro-teknikken!

Havets Datter

Ved julimorgenens tidlige solopgang og under lærkesang så en lille pige sit første dagens lys i Hummelbo. Hun skreg lungerne fulde af frisk havluft, altimens hendes rastløse far vandrede langs de aurorabelyste bølger og tog imod havets nattegaver. En gylden ravklump, en rurbesat flaske fra fremmede himmelstrøg eller måske en vildfaren appelsin. Æ Hummel var strandfoged, og hans egen jord bredte sig fra fjordens dynd til havets brus. Han var også fører af redningsbåden, og han vidste om nogen, at Havet giver, Havet tager.

Da Æ Hummel var yngre havde han et syn. På vej hjem fra et festligt lag mødte han en mandsling med gedebukkeben, som skræmte livsvandet ud af ham. Siden den brandert rørte han ikke akvavitten; han overgav sit syndige liv til Herren og byggede Ham et hus. Dets tag var ofte ved at lette, når han og de andre missionske sang om Havet, Himmelen og Helvede – især når Helligånden istemte lovprisningerne af Herren. Herren giver, Herren tager.

Nu havde Herren givet ham en lille pige. Hvilket nummer hun var i børneflokken, kunne han ikke lige beregne. Skulle han medregne de døde? Alle undfangelserne? Herren sorterede selv skravlet fra; han vurderede enerådende, om hans skabninger kunne klare jordelivet. Uanset hvilke prøvelser det nye menneskebarn måtte udsættes for, så skulle hun have stærke navne med på sin vej:

Johnine efter Johannes med åbenbaringen
Kristine efter den svenske dronning Kristina, der frasagde sig rigdommen for kristendommen
Margrethe efter Danmarks første regerende dronning

Johnine Kristine Margrethe blev døbt med evner for fantasi, nøjsomhed og magt i Treenighedens navn. Men pigens moders tarme fandt ikke deres vante plads, og den kloge, gode og milde kone døde fra sin nyfødte, sin mand og sine øvrige seks levende børn. Herren gav, Herren tog.

Det lille samfund bidrog hurtigt med en energisk husholderske, og pigebarnet blev givet til et barnløst par, der dagligt takkede den selvsamme Herre, som tog hendes mor. Æ Hummel forenede sig med med husholdersken inden sørgeåret var omme, og Herren var dem gavmilde. Det siges, at de missionske ofte har kort drægtighed efter et bryllup, og efter få måneder fødtes endnu et pigebarn.

Allerede som spæd gik den lille Johnine sine egne veje. Hun voksede op som enebarn, selvom hun med tiden havde 16 søskende, der kendte deres opgaver med fjorden, jorden og fårene. “Ingen ledige hænder” var et af Æ Hummels mundheld, og han selv gik forrest, tidligt og silde som den flittige brumbasse, han var kaldet efter.

 

Johnine Kirstine Margrethe var en krudtpige, og hendes talenter blev samlet i kælenavnet Nine, for der skulle kaldes hurtigt, hvis hun skulle nås. Nine blev opdraget til at være “fin”. Hun var bedre end godt begavet og kom på højskole, hvor Nine blev til Nina, og den formørkende Beck blev skiftet ud med den oplysende Grundtvig. Hun stod altid forrest, når der var livsglæde i luften, og hun blev en uforglemmelig og højrøstet lærer, der altid var god for en historie. Det “fine” gik af hende…

At blive en dydig hustru var ikke Ninas livsmål; alligevel overgav hun sig til drømmerdegnen, der sværmede for Bjørnstjerne Bjørnson. Hun medbragte sin sprudlende fantasi, sin retlinede nøjsomhed og den hummelske magt i ægteskabet med degnen. Som 35-årig fødte hun deres første søn, hvorefter seks børn fulgte. Herren tog skravlet: to børn og husbonden, –  inden hun fyldte 50 år. Så kom krigen. Nina og hendes fem børn blev prisgivet nåden. Herrens og Æ Hummels afkoms.

Efter krigen flyttede Nina hjem! En enlig fisker og fåreavler mellem fjord og hav velkommede hende som husholderske med de børn, der endnu ikke sejlede deres egen sø. I den sandomsuste hedejord gravede den gæve kone en have. Voldene omkring beskyttede hun med stikkende hjelmegræs, stinkende fjorddynd og tang under gamle fiskenet, hvori hun plantede gran og fyr. Hun passede får og løste krydsord, som rutebilen tog med til Dagbladet i Ringkjøbing, hvorfra chaufføren også returnede vindermønten.

Da Nina rundede Støvets År tegnede hun sit ønskehus – og byggede det! Køkkenets vægge tapetserede hun med et koralblåt undervand fyldt med håndstore farverige fisk. Hver morgen rensede hun sind og krop ved æ hau, inden hun serverede den snaps-fortyndede morgenkaffe for rutebilchaufføren, medens de tålmodige passagerer udvekslede lokalnyheder. Aldrig var hendes arbejdshærdede hænder ledige og sjældent stod hendes rullende mundtøj stille – godt hjulpet af det livsvand, som generøse besøgende gerne medbragte for at få del i hendes evindelige fniseri.

I mange år regerede Havets Datter fra køkkenbænken. Dronningetronen under tapethavets fiskevrimmel, der svømmeglimtede i himlenes skiftende lys. Hver dag harcelerede hun mod Mammons Magt. Livsens vand i kaffepuncherne skvulpede i underkopperne, når hendes barkede knytnæver bankede forstanden ud af gud og ind i hvermand: Hvorfor bekymrer I jer? Herren sørger for os ligesom for blomsterne på engen og fuglene under himmelen. Og hver dag har nok i sin plage!
Herren giver, Herren tager !!!

Overdrivelser/Yderligheder

Overdrivelser og Yderligheder er bevægelser, der overskrider grænser.

Overdrivelser fremmer forståelsen – OG fortællinger!
At overdrive er at overskride grænserne for “normen”, “pænheden” og “sandheden”. At gå til yderligheder er at udfordre grænser. At dramatisere!

 

Søstrene Maria og Martha var veninder med tømrersønnen fra Nazareth. Kvinderne er arketyperne på den egensindige/ustyrlige og den retsindige/føjelige. Da Nazaræeren engang besøgte dem, knuste Maria en krukke med kostbar salve, som hun dramatisk smurte manden ind i. Mange blev forargede. Men Jesus sagde: For det hun gjorde, skal hun huskes – som et forbillede!

Den historie er en opfordring til at overdrive og gå til yderligheder!

Nu er strategifuldmånen over os. Tiden er gunstig for årets planlægning. Såvel haveplanlægning som personlige målsætninger. Det er nu, der skal lægges strategier for at gøre op med begrænsninger og for at flytte egne grænser. Tiden er inde til at forberede vore egne fortællinger. Dramatisere. Med indlagte overdrivelser og yderligheder 😉

Den Grønne Gryde

Den Grønne Gryde er fastetidens vitaminer i den selvforsynende husholdning.
Overlevelsen i forårets mangeltid (The Spring Hunger Gap).

Vinterens mørke og kulde hindrer planternes grønkorn i at forvandle lys og kultveilte til energirige kulstofkæder. Mad! I hvide vintre dræber sne og frost næsten alt grønt, medens grønne vintre er mere nænsomme.

En af  de sejeste overlevere er grønkål; men også hvidløgstoppe stikker vitaminskud op gennem sneen. I grønne vintre overlever toppe af rødbeder, persille og andre skærmplanter(pastinak/kvan/løvstikke/skalderkål) m.fl., som beriger den grønne gryde. Dertil bidrager også forskellige kålplanter og tørrede urter.

Dagens grønne gryde består af
fintklippede grønkålsblade og persilleskud
hakkede toppe af rødbede, rødløg og hvidløg
og tørrede mynter og brændenælder

Først smørsvitses løgtoppene, hvorefter det grønne tilsættes og koges med lidt vand og fløde. Fantastisk farve! Deri pocheres æg. Blandingen hældes over samkogte ris og røde linser.

Den Grønne Gryde er samme suppedas som syvkål.
Se Syvkåls-klummen.