Humulus Lupulus

Søster Humle er flyttet ind i min have.
En gave!
‘Lupulus’ = ‘Lille Ulv’, og hun dræber ved at overgro småvækster.
Efter kun få uger har hun sat frugt: humlekopper/hoveder (kopf=hoved):

De irgrønne og luftige humlehoveder indeholder et sammensurium af kemikalier, der samvirker krydrende, søvnbefordrende og eksemfremkaldende.
Humleplukkere oplever virkningerne og bliver søvnige; også rotter bliver langsomme, når de udsættes for humle. Ligesom øldrikkere.  😉

Friske humlekopper i hovedpuder inviterer søvn og drømme.
Drogens holdbarhed er kortvarig, da virkningen aftager hurtigt ved tørring.

Arten humle har tvebo: hunplanter og hanplanter, højreslyngende klatreplanter, der hurtigt dækker hvadsomhelst.

søvndyssende urt
slyngende sig rundtomkring

magisk medsøster

Kanølfen og Klimaet

Kanølfen er klima-aktivist!

Den er enig med den ikke-voldelige bevægelse, der protesterer mod menneskehedens overforbrug –  og maghaveres usynliggørelse af klimakrisen.

Sammen med folk og fæ på tværs af grænser kæmper Kanølf for Moder Jord.
Se Solsortens klimaopsang her!

Læs også: Undgå Madspild!

Haiku og Stavbærere

i solopgangen
mytosdigte udveksles
stavbærermøde

Haiku opstod blandt japanske stavbærere. De var omvandrende nonner og munke, der fungerede som naturlæger/shamaner/vølver. Når de mødtes, udvekslede de fortællinger om mytos-bevidstheden og veje til satori.

Fortællingerne handlede om naturen, dens kræfter og evnen til at ‘se’ dem.
Med tiden forfinedes fortællingerne, og de forkortedes til symboler. Haiku-digtningen opstod.

Den mest kendte  haikudigter var Basho, hvis virke beskrives i indlægget Basho.

Basho
Stavbærerende haikuopfinder 😉

Solsortens Klimaopsang

Solsortens klimaopsang er kopieret fra solsort.dk:

Klimakrise   – du kan gøre noget…

Klima-krisen er større end Corona-krisen.
Men den fylder mindre, da det tager år
før vi ser resultaterne af vores handlinger.

Fakta om situationen som gør, at vi må handle nu:

Som individer i samfundet kan vi gøre stor en forskel:

  • Sæt dig ind i situationen, og del viden: snak med dine venner om situationen. Når man kigger på fakta, så er problemet så stort, at vi helst vil lukke øjnene og fortrænge det.
  • Stem med dine penge, flyt pensionsopsparing og investering til bæredygtige investeringer. Prioritér bæredygtighed og klima i adfærd og forbrug.
  • Fokusér på, at hjælpe virksomheder og organisationer, som du befinder dig i, med at få et større klimafokus. I dag er dette også en konkurrenceparameter.
  • Vær aktiv i bevægelser eller organisationer, der arbejder for et bedre klima.

2020 – 07 – 28
solsort.dk

Dokkōdō

Dokkōdō er 21 retningslinjer for enegængere. De blev formuleret af Miyamoto Musashi (1584 – 1645), der var japansk ronin (herreløs omvandrende kriger), forfatter, maler og buddhistisk tænker.


Her er min fordanskede nutidsfortolkning:

1.  Se alle ting, som de er.
2.  Undlad adspredende fornøjelser.
3.  Se helheder og undgå at handle på følelser.
4.  Tænk let over dig selv og dybt over verden.
5.  Opløs dine ønsker og begær.
6.  Lær af fortidens fejltrin – fortryd ikke.
7.  Gennemsku misundelse – og slip.
8.  Anerkend tab og adskillelse – og gå videre.
9.  Afkod din harme og beklagelser – ti stille.
10.  Kend din krops lyster og styr dem.
11.  Vær nøgtern uden fordomme for eller imod.
12.  Føl dig hjemme overalt og ingen steder.
13.  Indtag kun nødvendig mad og drikke – langsomt.
14.  Afgiv det, du ikke behøver.
15.  Følg din egen overbevisning – ikke omverdenens.
16.  Begræns dine redskaber(våben) til de nødvendige – brug dem perfekt.
17.  Se døden i øjnene – og lev med den.
18.  Skil dig af med dine ting og jord, når du ældes.
19.  Respektér Buddha og guder – forvent intet.
20.  Bevar værdigheden – også under kroppens forfald.
21.  Hold dig til din vej.

Dokkōdō kan ses som en krydret udlægning af de 8 bud på den buddhistiske gyldne middelvej, der går ud på at undgå tilknytning.
Filosofien gælder nok også for Regnbuens, Shambhalas og Folkvangs krigere…   😉

Det meste er indeholdt i gamle klitboers livsfilosofi:
Vær nøysom – å pas dæ siæl!

Haikudigteren Basho (1644 – 1694) kan have været inspireret af Dokkōdō, da han blev født året før Musashi døde.

en vandrer er jeg
lad det så benævne mig
første vinterregn
(Basho)

Måne-visionen

Månevisionen beskriver månetidernes udviklingskræfter i sammenhæng med jordens biologi gennem årstiderne.
Sammenhængen mellem Bedstemor Månes visdomskraft og Moder Jords livsytringer gennem de 12-13 månetider kunne formuleres således:

1. Åbne … Dvale
2. Vide … Ulmen
3. Balancere … Vågnen
4. Se … Spiring
5. Lytte … Vækst
6. Fortælle … Blomstring
7. Elske … Befrugtning
8. Hele … Frugtsætning
9. Kere … Modning
10. Omskabe … Forfald
11. Magte … Hvile
12. Takke … Død
13. Forvandle … Mutation

Inspireret af The 13 Original Clan Mothers
– og omplantet af min mytos til dansk natur 😉

Under de første seks månetider (hvide og grønne) fra vintersolhverv til sommersolhverv er de biologiske kræfter udadvendte, udvidende og opstigende.
I andet halvår er livsstrømmene indadvendte, sammentrækkende og nedstigende gennem de gule og røde måner.
Menneskets biologiske liv gennem et år følger naturens rytme.
Se også Månens Årscyklus.

Udviklingen af menneskers visdom er derimod indadvendt i begyndelsen og udadvendt i slutningen af solåret.
I første halvår handler det om at være relativt passiv og modtagende: åbne, erindre/vide, balancere/vælge, se/indse, lytte og medleve/fortælle.
Derefter følger det aktive og givende halvår: elske, hele, forene/samle, omskabe/genbruge, magte, og takke.
Hvert tredje solår indeholder en trettende månetid (den blå måne), som indebærer forvandling.

Bedstemor Månes farver afspejler Fader Himmels humør gennem årets nætter; og Moder Jords farver skabes af Bedstefar Sols dagslys gennem årstiderne.
Farverne er forskellige fra sted til sted, da de udtrykker den lokale natur.

Bevidstheden om at være synkron med jordens biologi og månens faser kan være en stærk ledetråd gennem årets rytme, hvis udsving påvirker krop og sind ligesom flod og ebbe.

rytmer i bølger
indadvendt og udadvendt
månen og jorden

I Kloge Koner’s verdener rumsterer to slags magi: sort magi og hvid magi.

Sort magi er den en-øjede Odin-magi, som bruger mag-ten til at fremme eget Ego og til at manipulere andre til underlæggelse. Ase-gudernes Valhalla-filosofi.

Hvid magi handler om at ‘mage’ til medmenneskenes fælles bedste.
Frigg/Freja-magien anvendes for at fremme lighed, frugtbarhed og fred. Vane-gudernes Folkvang-filosofi.

Magi anvendes af Kloge Koner M/K over hele verden. Til alle tider.
De nordiske vølver praktiserede sejd.

Magisk Synkronicitet:

Carl Gustav Jung arbejdede med begrebet synkronicitet (meningsfulde sammentræf) som et magisk værktøj i udviklingen af Selvet.

Grundtanken i hans teori er, at det under-bevidste Selv reagerer u-bevidst på indtryk, som har klangbund/resonans i menneske-psykens inderste helhed (Selvet). På den måde kan visdom bringes frem i bevidstheden. Magiens natur er samklang mellem Den Store Orden‘s mytos og det enkelte menneske.

Jung studerede synkronicitet og magisk praksis hos forskellige folkeslag.
Han oplevede, at animistisk magi omfatter ‘varsler‘, som praktiseres ved opmærksomhed på ‘naturens sprog’: vejr, landskaber, vandets veje, plantevækst, dyreadfærd, månen og andre himmel-legemer m.m.

Varsels-tagning kan gavne fællesskabet og den enkelte, hvis varslernes visdom ‘oversættes’ til viden, som kan bruges i adfærds-ændring og tilpasning til Moder Jords økologi, der befordrer overlevelse!
Et eksempel er kraftdyr, der åbner menneskers øjne for mønstre, som kan give indsigter til gunstig adfærd. Klarsyn.

De magiske informationer kan opleves både i naturen og i drømme/visioner; og Kloge Koners visdom omfatter kunsten at tolke beskedernes symboler. Se Drømmetydning!

Andre varsels-tagninger:
Mannakorn: ‘Tilfældige’ opslag i Bibelen/’hellige bøger’ (inkl. Harry Potter 😉  )
Kast med terninger, knogler, runer m.m.m.
Mønstre i kaffe/te-grums, skyer m.m. (Rorschach-teknik)
Kort-udtræk af spille/tarot-kort m. fl.
Spejlinger i vandoverflader/spejle/vinduer osv.
Lyde: Torden, fuglesang, dyrs tuden og brølen, vandets og vindens susen, klokkeklang m.m.

Magiske værktøjer:

Kloge koner bliver af og til opsøgt af personer, der ønsker at frisættes fra følelsesmæssige besættelser. Jalousi, vrede, afhængighed osv. har rod i  tilknytning til ting, status, medmennesker, magt og andre lammende begær. De 7 dødssynder.
Trangen til ejerskab indebærer forventninger til en selv og til andre mennesker. De besættende følelser forstærkes, når forventninger ikke indfries.

Magisk heling kan udføres ved ritual-dans:
Den besatte person danser sin følelse (eks. vrede) i midten af en dansecirkel, og de andre dansere med-danser følelsen.
Akkompagneret af trommer, rasler, skrig, sang, gråd osv…
Ligesom bål blusser op og dysser ned.
Ceremonien kan opleves som magisk ekstase, der kan sammenlignes med ud-drivende VooDoo-dans…

Danse-ritualet efterfølges af en fejring/samtale, hvorunder tilknytnings-følelsernes bundne livskraft omdirigeres. Det kan ske ved  brug af indfølende kærlig og omsorgsfuld Positiv Mental Visualisering.

Andre ceremonier kan fejres med hjælp af de 5 elementer (jord, vand, luft, ild og livskraft) og 6.-sansen. Hverdags-taksigelser, trommerejser, udesidning, de 8 årstidsfester,  månefaser  og andre overgangsriter.

Magiens to veje: sort og hvid.

Overalt i verden findes personer, der i uvidenhed eller med formål bruger ego-centreret sort magi. Den anvendelse truer fællesskaber, fordi den op-puster egoer og vild-leder sårbare medmennesker, der har trang til at underlægge sig. Kult-kraften 🙁

Et træk ved sort magi/shamanisme er, at mageren dyrker sit eget ego ved at  ‘binde’ medmennesker  –  og tjener penge ved udførelsen.

Den kloge kone  ved, at hun mister sine magiske evner, hvis hun udøver dem for mammon. Men hun tager ærbødigt imod gaver fra fællesskabet.
I nutidens pengesamfund kan en magiker dog være nødsaget til at tage betaling for selv at overleve.

May the White Magic Force be with You!

kernen i magi
meningsfulde sammentræf
hvide og sorte

Analoge fotos, haiku og brødtekst:   Anne Voel.
Uden brug af AI!

Læs også om månen i En Gammel Spand og om Månekællingerne.

At Gå

at gå
at stå
at sidde
at ligge

og blot gøre det, medens man gør det,
er essensen af tilstedeværelse.

Basho gik og digtede haiku:

“en vandrer er jeg
medens jeg går,  så går jeg
tidlig sommerregn”

At vandre alene i mørke
skærper alle 6 sanser,
krop-bevidstheden
og den mentale åbenhed overfor mytos.

en dovner er jeg
øver mig i ingenting
iskold østenvind

tanker udad tangenter
udover horisonter

Mytos og Mønstre

Skaberværkets mønstre og rytmer er visdommens grundlag. De sanses med krop-bevidstheden og natursansen. De er portalen til Det Numinøse.
Mørketiden giver mulighed for langsom træning af opmærksomheden på mytos og mønstre.

Vi har alle et indre ‘landskab’ inde i Selvet. Den indre verden er opstået i samklang med Det Store Skaberværk:
naturoplevelser, eventyr, myter, bibelhistorier, virkelighedens og teatrets dramaer og andre kilder (musik, dans, sang, litteratur, film – kunst med snabelen i ‘mytesuppen’).
Den Personlige Mytosverden.

Bevidsthedens kontakt til mytos kan fornemmes som religiøse oplevelser.
Sjette-sansen!
Det klarsyn kan trænes ved opmærksomhed på den personlige natursans og krop-bevidsthed ved at erkende de fem elementer:  jord, vand, luft, ild og livsånd med de fem sanser:  føle, smage, dufte, se og lytte.
De vækker underbevidsthedens 6. sans…

Hvert element er forbundet til en sans, en finger og en udsondring.
Med rod i tibetansk meditation kan natursansen/krop-bevidstheden trænes:

Begge hænder lægges over eget ansigt:

lillefingrene på hagen (føle/jord) Sved!

ringfingrene på munden (smage/vand) Spyt!

langfingrene på næsen (dufte/luft) Snot!

ringfingrene på øjnene (se/ild) Tårer!

lillefingrene på ørerne (lytte/bølge-ånde) Voks!

Et laaangsooomt åndedræts bevidsthed bevæges gennem elementerne via fingrene fra hage til øre (indånding) og tilbage (udånding).
Igen og igen!
Også uden hænderne på ansigtet.

Krop-Bevidsthed er at mærke Skaberværket.
Med hele kroppen og den sjette mytos-sans.  Udvendigt og indvendigt.
Uden logos-tanker!   MU!


forfaldets skønhed
moder jords krop i dødt træ
element-sansning


Det autonome Selv ordner visdommens mønstre i  ‘natursansen‘. Den er gennemsyret af det kollektive ubevidste, den ur-fælles ‘mytesuppe’, som uafbrudt er under-bevidst i den enkeltes Selv.
Selvet er forbindelses-nerven til det Numinøse.

Op-lysning af klarsyn og op-livning af den kollektive visdom sker i mytos-sproget.
Dets symboler kan tolkes og bevidstgøres ved brug af logos – ligsom ved drømmetydning.
Se også Logos og Mytos.

Klarsyns-indsigter kan optræde som natlige og vågne drømmesyn, som aha-indfald i en travl hverdag, som visioner i naturen – og på mange andre måder.
De kan indtræffe spontant, eller de kan opsøges – måske ved hjælp af Sejd eller andre Shamanheste.

Meditation kan også åbne portalen – ligesom Haikudigtning.
Mørketiden indbyder til at gå på opdagelse i mytosverdenen og øve sig i at forstå sig selv.
Måske inspireret af vølven Pythia i Delfi: Kend dig selv!
God Fornøjelse!

Mandalaer er mindmaps over Selvets mytosverden i flere religiøse traditioner.
Shambhala er benævnelsen for mytos-Selvets landskab i den tibetanske buddhisme.

Knude-Mandala af Leonardo da Vinci

Adgangen til det helende Mytos-Selv hindres, når menneskers opmærksomhed er ‘besat’ af forfængelighed, vrede, begejstring og andre dæmoniserende ønsker og begær i logos-verdenen.

Dagens Fugl

Dagens fugl er ikke den smilende kobbersneppe, men en gentagelse af vandrehistorien om Den Vestjyske Sangfugl. På opfordring.

Der var engang en sangfugl, der sang for alle og sig selv i klitterne langs Vesterhavet. Den nød så inderligt at synge, at den forblev i landskabet, da dens flok fløj mod varmere himmelstrøg.
Men da frosten bed i luften, vendte den næbbet mod syd, indtil kulden tvang den i knæ i marsken.

Vor lille frysende fugl lander bag en kvie, der i samme nu slipper en dampende kokasse. Varmen går fuglen til hjertet, og i lykkerus bryder den ud i sang.
Men gårdens kat hører tonerne; og så slutter fortællingen.

Historien har tre moraler:

1. Du skal ikke tro, at alle, der skider på dig, vil dig det ondt!

2. Du skal ikke tro, at alle, der trækker dig ud af skidtet, vil dig det godt!

3. Står du i skidt til halsen og har det fint, så ti stille!