Tag: billeder

Udgivet den

Det Numinøse

Det Numinøse er den ubeskrivelige guddommelige følelse af Den Store Sammenhæng – også uden en gud.

Filosoffer, præster og psykoanalytikere har forsøgt at sætte ord på fænomenet: Livsånden/Gudsgnisten/Selvet er forsøg på at beskrive aspekter af Det Numinøse.
Søren Kierkegaard taler om Det Absolutte.

Dette Numinøse Absolutte kan ikke præciseres; men det kan opleves! Og man er ikke i tvivl, når den jegforglemmende højtidsfølelse af Den Store Sammenhæng rører på sig.

Ordet numinøs blev opfundet af Rudolf Otto i bogen Das Heilige (1917): en anonym kraft hinsides rækkevidde, som mennesker erfarer i spontan grebethed!
Mysterium tremendum et fascinosum: en hemmelighedsfuldhed, der medfører skælvende dragning.

Buddhatilstanden er en totalfornemmelse af Det Numinøse: Satori. En gennemsyrende tilfredshedstilstand.
Haikudigtning kan være en adgangsbillet til momenter af stillestående harmoni med Den Store Sammenhæng, som i yderste konsekvens ophæver følelsen af tid og sted.

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig benævnte Det Levende Ord som oplivende og oplysende. De fortalte ord kan føre til følelsen af mening med tilværelsen, og den ægte storyteller kan nære tilhørernes fornemmelse for numinøsitet ved fortællingens kraft.
Gid det oplivende og oplysende levende ord må være stærkere end de fængslende skærme, der forhindrer mennesker i at mærke Det Numinøse!

det numinøse
erkendelse af mønstre
ubegribeligt

Udgivet den

Séraphine

Séraphine Louis de Senlis (1864-1942)
malede naturens/fantasiens blomster og træer,
når hun ikke gjorde rent for bedrestillede folk:

SeraphineTreeOfEden
Séraphine: Paradistræet.

Séraphines farvesans var unik.
Hendes malerier virker krible-krable-levende…
Hun brugte ukendte komponenter, som kombineredes,
så det synes som om billederne udsender lyde!
Hendes kompositioner er vibrerende…

Hun malede, før den kemiske malingindustri var udviklet,
så hun opfandt selv farveopskrifter.
Den tids malere brugte bl. a. rå æg, vin, olier, fernis,
planteudtræk, opslemmede jordarter og kul,
pulveriserede mineraler, knuste knogler, blod og urin.
Farveopskrifterne var deres hemmelige magi.

Lugten i datidens atelierer var en sanse-rig oplevelse:
duften fra tørrede planter blandet med olier og vin
var gennemsyret af stanken fra rådnende æg,
knogler, blod og urin 🙁

Seraphinefoto

Séraphines liv var slidsomt og ensomt.
Hendes forældre døde, da hun var barn,
og hun kom i nonners varetægt.
Hendes voksenliv er fortalt i filmen “Séraphine”.
En langsom/stilfærdig/smuk
– og alligevel dramatisk film, som anbefales.

Udgivet den

Den Tibetanske Knude

Den Tibetanske Knude symboliserer Alle Tings Sammenhæng.

Et eneste uendeligt bånd binder og vikler sig ind i sig selv.
Livets økologiske, indviklede og ubegribelige sammenhæng!

Den enkleste udgave af knuden indeholder 9 krydsninger.
Med kantede eller afrundede hjørner:

Den Tibetanske Knude er en løkkevariant af 7/4-knuden:
7 krydsninger og 4 vendinger!

den store helhed
liv vikler sig ud og ind
over og under

bugtende knudemønstre
fortid nutid og fremtid

Leonardo da Vinci‘s store knude indeholder oceaner af tibetanske knuder:

Se også  Leonardo’s Knuder  og   Mytos og Mønstre!

Udgivet den

Urd, Verdande og Skuld

Urd, Verdande og Skuld er den nordiske mytologis skæbnegudinder.
Nornerne holder til ved Urds brønd ved Yggdrasils ene rod. De spinder livstråde, som væves, flettes og filtres i skæbner. I tangerende og krydsende knudeværk.

Nornerne er tæt forbundne med underverdenens dronning Hel, fremtoninger af Natteheksen Lilith.

Fortid, nutid og fremtid tillægges Urd, Verdande og Skuld, som står i ledtog med 3 rejseledere udad tangenter:
geometriens Euklid,
relativiteternes Einstein.
og ormehullernes Holger.

Tangenterne kommer fra uendeligheden og fortsætter ud i evighedens ormehuller, gennemborende illusioner, imploderende blackstars og ophævende fortid og fremtid.
De Store Linjer berører cirklen/kuglen/spindet/væveriet i et eneste punkt: nutiden!
Livsøjeblikket!
Skæbnegudinderne råder for tidens hastighed, som er tiltagende og aftagende med månens ny og næ – og stærkest under fuldmåner.
I samklang med månekællingerne.

Udgivet den

Enso

Enso er den japanske betegnelse for en cirkel malet i én bevægelse.
Manifestationen af tomhed eller åbenhed eller uendelighed eller oplysning eller helhed eller sindet eller…

Cirklen sker i ét øjeblik,
som af og til ledsages af et haikudigt:

cirkel i nutid
enestående enkel
månespejl i vand

en bevægelse
udenom og indeni
dampende skål te

flyveåndefugl
sindsforvandlingens maske
med rod i cirklen

Enso-cirkler er malet under de fleste af mine malerier:

Mellem Verdensrum


Hulheder forvirrer helheder

Norner

enso, digte, malerier og fotos
Anne Voel

Udgivet den

Årets Sidste Fuldmåne

Årets sidste fuldmåne animerer os
til at takke for det solår,
som udrinder ved vintersolhverv.

Hver af årets måner har en kraft,
der er forbundet med agerbrugerens liv:

Året indledes med tre hvide måner for det
hvilende/jomfruelige/modtagende.

Efter dem følger tre grønne måner for
spiring/vækst/udfoldelse.

Sommertidens tre gule måner vedrører
blomstring/befrugtning/modning.

Vækståret fuldkommes af tre røde høstmåner med
høst/lagring/taksigelse.

Omtrent hver tredje vinter indtræffer en 13. måne:
Den Blå Måne.
Forvandlingsmånen.
Se indlæggene Månen om Dagen og Forvandlingens Månetid.

De 13 måners natur
kan indvirke på månefølsomme mennesker.
Måske kan en mindful/opmærksom/tilstedeværende
indstilling til hver enkelt måne
befordre en årstidsbevidsthed,
der harmoniserer menneskers liv
– med månens og jordens rytmer!…?

Udgivet den

Inkohærensen

Inkohærensen er omdrejningspunktet
i To år, Otte måneder og Otteogtyve nætter,
Salman Rushdies seneste roman.

2 år 8 måneder og 28 nætter = 1001.
I det tidsrum kan en kvinde gennemføre 3 svangerskaber
og blive mor til multilinger, hvis hun er en djinna.
I så fald har afkommet ingen øreflipper.
800 år efter vil de have efterkommere over hele verden.
Også i New York i Mærkværdighedens 1001 dage,
hvor skæbner piblede gennem universets ormehuller.

På ejendommen La Incoerenza arbejder den leviterende havemand Geronimo(Hieronimus) for milliardæren Alexandra. Fra andre rum og tider kommer Zumurrud den Store og Dunia, djinna-formoderen, der undtagelsesvis kan føle kærlighed. Blot fire af værkets gigantiske galleri af figurer.

Romanen synes usammenhængende,
inkohærent,
propfuld af krøllede tangenter,
ufatteligt krævende og absurdt ubegribelig.

Værkets billedsfære
kan sammenlignes med Hieronimus Bosch
parret med Kvium Dali
og krydret med Magritte.

Men langsom og fordybet læsning giver adgang
til en slags komprimeret visdom.

3 citateksempler:

“Ingen god gerning går ustraffet hen, sagde Eva til Adam, og det burde være hele menneskehedens motto” (side 97)

“Had, Dumhed, Hengivenhed og Grådighed er den nye Apokalypses 4 ryttere” (side 188)

“Han ville have fiktionen om virkeligheden tilbage” (side 193)

I endnu et mesterværk demonstrerer Salman Rushdie smilende,
at vi alle er underlagt Illusionens Usammenhæng 😉
I MAYAs vold!