C. V.

C. V. Jørgensen udgav for 15 år siden
Fraklip Fra Det Fjerne,
som siden har lydt i mine ører
Indsyltet i stemningen fra den efterfølgende koncert
på Roskildes grønne Arena:

Langt om længe går solen ned
& virkeligheden går på hæld
Jeg roder mig ud i hvadsomhelst
& bygger på et luftkastel

Henover byen går månen på
Alting klapper i takt
Jeg roder mig ud i hvadsomhelst
I overmod og dødsforagt.

Uddrag af Neon Nok

Når det drejer sig om Carsten Valentin,
så sker det underfulde,
at ord siger mere end billeder/toner!

Digteren, som rammer marv og ben!

TAK til CV for livsakkompagnementet 🙂

Ordskvalder

Ordskvalder er en lidelse, der rammer i flæng 😉
Og den smitter!

Ord flyder fra den uudtømmelige kilde, besætter hjernen og slippes ud gennem mund og hånd. Skvaldren er højrøstet snakken og latren. Et dominerende fænomen i sociale sammenhænge. Ligesom skvalderkål, der kan overgro hele plantesamfund. Ukrudt!

Jeg bilder mig ind, at jeg fokuserer mit ordskvalder ved at gøre mig umage indenfor et begrænset antal ord.
KISS.
Indbildning!?
Dog har jeg stadig en forestilling om, at jeg evner at luge.
Både i mit udgående og andres indgående ord-ukrudt.
Selvforblændelse er også en udbredt lidelse 😉

SolBro

enkelhedens vej
forfængelighedens død
tavsheden er guld

Golem-myten

Golem-myten findes i mange udgaver.
En af de gamle fortællinger omhandler begærlighed/overmod/dumhed:

Engang havde mennesket evnen til at skabe en underdanig hjælper af ler. Golem var en slags tjener/robot/redskab, der udformedes til den ønskede funktion. Figuren forsynedes med en hellig indskrift i panden og kunne tilintetgøres ved at fjerne pandeordet.
Golem voksede med opgaven.
Den gjorde sig uundværlig.
Afhængighedsskabende.
Mennesket vidste, at den skulle tilintetgøres, inden tjeneren blev herre og gjorde mennesket til slave. Men mennesket kunne ikke få nok. Det lod væsenet vokse til et monster, hvis slukke-mekanisme groede udenfor rækkevidde.
Slavebindende mennesket…

Er Golem symbolet for biler/mobiler/it etc. ?
😉

Dræbersnegledræberen

Dræbersnegledræberen
solsort400

Solsortefar slaskede den hårdt ned i en betonflise, skrubbede og skrabede den henover flisens ru overflade, stak og hakkede næbbet i den og udtrak bløddele. I det øjeblik dukkede en velvoksen datter ud af jordbærbedet, åbnede næbbet og modtog de lækre indvolde. Igen og igen. Det tomme kadaver indtog faderen selv, hvorefter begge forsvandt mellem jordbærplanterne.

Bag ruden iagttog jeg, at farmand igen kom ud af bevoksningen med en klump i næbbet, som maltrakteredes på betonen, medens datteren tog ved lære. Så åbnede jeg døren, forstyrrede forehavendet og tog det dødsdømte offer i øjesyn. Og ja, solsortefar dræber/æder dræbersnegle!

Kobbersneppen IV

KSskygge17-400

"Du og din skygge må gerne følge efter mig og min skygge. Jeg tør godt være inde i din skygge, selvom der sker noget mærkeligt. Min egen skygge forsvinder, og jeg fryser, når jeg ikke har min skygge.

Solens er en ildstjerne, men dens lys og varme kan ikke stråle gennem dig. Du skygger, jeg skygger, og det gør skyer også.

Jeg lever bedst i solen. Den bestemmer mit liv. Om efteråret øges mørket, og nye stjerner dukker frem i horisonten. Både nat og dag. Så fyldes jeg af længsel og følger lyset sydpå. Kender du til at længes?"

Fortsættes...
 
 

Den Sidste Dag: A

Den sidste dag er afskedens dag.
S-A-K-U-R-A synger på sidste vers.
Efter liv følger død følger liv –  i evindelighed.

KanzanMirror393

Men de dødes ting kan hæmme liv. Døde ting kan helliges som skatte og gøre de levende til slaver af fortidens affektioner. En tilknytning til forgængeligt jordisk gods, som hindrer udsyn, fremtid – og liv!

Fysisk oprydning medfører automatisk mental oprydning. Det gælder for alle ting fra fortiden. Både arvede og egne ophobninger. Uanset pengeværdi.

Oprydning kan imidlertid indebære visdoms-skatte-fund i breve/skrifter/billeder, der har bevæget sig gennem rækken af formødre og forfædre, der ikke fortabtes ved underholdende skærme.

Rådne Kirsebærblomster skal bortskaffes.

DagForDag: U

Kanzan/Hanshan var en kinesisk poet i det 8. århundrede:

Here is a message for the faithful
What is it that you cherish
to find the Way to see your nature ?
Your nature is naturally so
what Heaven bestows is perfect.
Looking for proof leads you astray
leaving the trunk to search among the twigs.
All you get is stupid!
Kanzan

Også Prædikeren i Det Gamle Testamente
vandrede og digtede:
Alt er skabt smukt til rette tid.
(3, 11)
Dog se, det fandt jeg,
at Gud har skabt menneskene,
som de bør være;

men de har så mange sære ting for.
(7, 29)

Se 2016-klummen om Kanzan

DagForDag: A

KanzanGren

Kanzans første blomst foldede sig ud den tredivte april, så den kunne bidrage til fejringen af Valborg. Det gjorde Musebøgen også. I ly af deres livskraft bandtes dårligdommene til et hyldetræ. Frejas træ.

Traditionen lover, at de gebrækkeligheder og dårlige vaner, der flettes/snoes ind i bånd og bindes på Frejas Træ, vil forsvinde i Valborgnattens magi. Ondskaben kan også bindes som dukker af den gamle sengehalm og brændes i Beltanebålet, der byder maj velkommen. Fortidens bønder anlagde bålet i en hulvej og drev kvæget gennem flammerne, så dyrene blev renset for vinterens utøj.

overtro og tro
ildtillid flytter bjerge
utøjsudrensning

DagForDag: S

Kirsebærblomsternes skønhed og blomstringens kortvarighed er en levende allegori på livet. S-A-K-U-R-A. Det japanske udtryk for, at alt har sin tid. Livets blomstring er kortvarig – efterfulgt af rådnende forfald.

KanzanGren

Medens knopper svulmer i kulde, regn og blæst, opbygges forventningen. I dagene med udspring står folk stille på vejen og bare ser. Overdådigheden i blomsterskyen og farveskiftene under himmelens sol og skyer trænger dybt ind i mennesker. Blæsende vinde beliver vejen med lyserødt snevejr.

KanzanStol

Mit kirsebærtræ hedder Kanzan og er gammelt. Det er sent-blomstrende med fyldte, selvlysende pink blomster. Jeg bor hos den aldrende kæmpe; og jeg bortskaffer de rådnede kronblade.

Hakuin

ZenHakuin

Hakuin malede i barokken ligesom Bailly – omend i Japan, hvor han var zenmester. Han sagde:

Ønsker du hjerte-ro?
Så vær parat til at svede!

Andre frit-oversatte citater:

Slip din navlebeskuen,
og universet bliver synligt!

Alt levende er buddha-natur.
På samme måde som is er vand.
Uden vand, ingen is.
Uden buddha, intet liv.
Kun stivnen…

Lysende indsigt findes i snefnug.
Lyt til den  sne, der lander på dig!

En zen-mester kan sammenlignes med en erfaren og underspillet kæmpetiger – indeholdende et pludseligt øredøvende brøl.
Zen-udøvere ligner kattedyr i alle af-arter.
En og anden forbliver en u-seende killing, der drages af garnnøgle-fortællinger 😉