Haikudigtning

Haikudigtning: et vidt begreb
– ikke for mig.
Jeg foretrækker den dogmatiske/stramme form.

Haikudigtning: et show-off-redskab
– ikke for mig.
Jeg foretrækker den indadvendte/selvfordybende søgen.

Haikudigtning: en social aktivitet
– ikke for mig.
Jeg foretrækker uforstyrret/migselvnok sansning og samling.

Anne Voel vink2

Haikudigtning: en mental tilstand
– også for mig.
En sansende, stillestående, fredfyldt og skabende glæde,
som jeg under andre at opleve.

Derfor er mine haiku/waka-digte synlige
– sammen med opfordringen til selv at komme i gang:

1. 3 linjer
2. 17 stavelser (5 + 7 + 5)
3. zoomende bevægelse til sansning:

et stort univers (5)
en handling skaber fokus (7)
sansning på nært hold (5)

5: nu er det din tur
7: sans tilstedeværelse
5: fang et nu i digt:

_ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _

Læs også om Basho!

Anne Voel vink1

Pussyhat-bevægelsen

Pussyhat-bevægelsen er genoplivning
af en af kvindebevægelsens “dyder”:
MODSTAND!
Mod Donald Trump’s kvindepolitik.

Bevægelsens brand er den lyserøde øre-hue.
Bagkvinderne er arkitekten Jayna Zweiman
og manuskriptforfatteren Krista Suh.

Kamp-råbet er “Think Pink!”,
og verden over strikkes lyserøde huer.
Kvinder og mænd bærende pussyhatte
protesterer mod USA’s præsident!

PUSSYHATS

Zweiman & Suh

Séraphine

Séraphine Louis de Senlis (1864-1942)
malede naturens/fantasiens blomster og træer,
når hun ikke gjorde rent for bedrestillede folk:

SeraphineTreeOfEden
Séraphine: Paradistræet.

Séraphines farvesans var unik.
Hendes malerier virker krible-krable-levende
Hun brugte ukendte komponenter, som kombineredes,
så det synes som om billederne udsender lyde!
Hendes kompositioner er vibrerende

Hun malede, før den kemiske malingindustri var udviklet,
så hun opfandt selv farveopskrifter.
Den tids malere brugte bl. a. rå æg, vin, olier, fernis,
planteudtræk, opslemmede jordarter og kul,
pulveriserede mineraler, knuste knogler, blod og urin.
Farveopskrifterne var deres hemmelige magi.

Lugten i datidens atelierer var en sanse-rig oplevelse:
duften fra tørrede planter blandet med olier og vin
var gennemsyret af stanken fra rådnende æg,
knogler, blod og urin 🙁

Seraphinefoto

Séraphines liv var slidsomt og ensomt.
Hendes forældre døde, da hun var barn,
og hun kom i nonners varetægt.
Hendes voksenliv er fortalt i filmen “Séraphine”.
En langsom/stilfærdig/smuk
– og alligevel dramatisk film, som anbefales.

Storytelling

Storytelling er magisk formidling:

“Sæt jer hen i krogen! sagde jeg. Vi satte os alle sammen på gulvet i hjørnet af skolestuen med hundeslæden imellem os. Så rejste vi. Vi rejste tusind mil.
Solen gør skolestuen lummer. Her lugter af ulmende tørv, af udstoppede fugle, af hentørrede havdyr fra kunstkammeret over vort hoved, et hængeskab med besynderlige ting, fundet på land og i hav. Det lugter af rugbrød, fedt og rullepølse fra børnenes åbne munde, mundene står jo åbne, vi er på langfart, og munden er sjælens og fantasiens dør, den må stå åben, når sjælen skal rejse.”
Fra Løgneren af vor store storyteller Martin A. Hansen (siderne 36-37 i Tranebog-udgaven).

Træmanden Wohlleben og brumbassefortaleren Goulson er også storytellere, fordi de har talent for at formidle eventyrligheden ind i livsvidenskaberne. Lige som Doktor Lieberkind, der fortalte biologi i vore formødres OTA-bøger 😉

Store fortællere er Karen Blixen, Stefan Zweig og Murakami, der digter magien ind i menneskelivets kroge. Stormestre er Isabel Allende og Salman Rushdie.  De har det gudebenådede talent for at indvikle verdenshistorie, menneskelige lidenskaber, retfærdighedssans og oldgamle myter i eventyrlig realisme, der rammer de dybeste lag i læserne. Blandt de ypperste er også Ebbe Kløvedal Reich.

ScheherazadeSophieAndersonSophie Anderson : Scheherazade

Både Allende og Rushdie er elever af Scheherazade, og hendes 1001 nat historier kan genkendes som forklædte karakterer i flere af de to forfatteres værker.
Klummen 13 kvinder og Afrodite omtaler Isabel Allende’s lidenskabsfyldte forfatterskab – om historisk kærlighed og vold blandt mennesker.
Klummer om Salman Rushdie’s værker er Maurerens Sidste Suk og To År Otte Måneder og Otteogtyve Nætter.

2 år + 8 måneder + 28 nætter = 1001 nat,
og Scheherazade er den ultimative fortællerske.
Hun fortalte med livet som indsats!
Alle fortælleres uforlignelige forbillede!

Storytelling omfatter ikke fantasy/krimi/pladderromantik. Disse genrer kan være OK underholdning; men de nærer/vækker/opliver ikke Det Numinøse i os mennesker. Måske endog tværtimod…

En ægte Storyteller evner at forvandle hverdag til højtid!

Den Tibetanske Knude

Den Tibetanske Knude symboliserer Alle Tings Sammenhæng.

Et eneste uendeligt bånd binder og vikler sig ind i sig selv.
Livets økologiske, indviklede og ubegribelige sammenhæng!

Den enkleste udgave af knuden indeholder 9 krydsninger.
Med kantede eller afrundede hjørner:

Den Tibetanske Knude er en løkkevariant af 7/4-knuden:
7 krydsninger og 4 vendinger!

den store helhed
liv vikler sig ud og ind
over og under

bugtende knudemønstre
fortid nutid og fremtid

Leonardo da Vinci‘s store knude indeholder oceaner af tibetanske knuder:

Se også  Leonardo’s Knuder  og   Mytos og Mønstre!

Lokale Kraftdyr

 

De lokale kraftdyr er alle de dyr i vor lokale natur, som vi ser med symbol-øjne.
Et ‘kraftdyr’ skabes ved, at dets biologi og adfærd ‘oversættes’ fra naturvidenskab til visdom.


Eksempel:
Et af rovfuglenes biologiske træk er, at de flyver højt, har overblik og tilstedeværelse, der medfører, at de kan spotte et bytte langt under sig og dræbe det.
Rovfuglen bliver et ‘kraftdyr’, når et menneske tager ved lære af dens medicin:
skaber sig overblik,
tilstedeværelse og klarsyn til at øjne næring
– og evne til at tilintetgøre.
(På det mentale plan!)

Rovfugle har mange andre træk, som kan ‘ses’ med klarsyn.

Et dyrs visdom(medicin) findes altså ved at oversætte dets opførsel ved symbol-tolkning, der giver resonans, medklang og indadskuen i ‘seeren’.

To andre eksempler: Spættens Medicin og Ørentvistens Medicin.

At udvikle klarsyn til at ‘se’ kraftdyr indebærer, at den, der ser, ikke er blindet af egne ønsker og projektioner.
Hvis mennesker kun ser det, som de ønsker at se, så er det ikke klarsyn!

Oprindelige folk har ofte særlige personer, der kan ‘se’ igennem andre menneskers filtre: varseltagere, drømmetydere, seere, shamaner- og vølver 😉
Deres magiske håndværk består i, at de har kontakt til mytos,  medlevende psykologisk indsigt – og den vigtige evne til at sætte egne egoer til side og være helt tilstede i medfølelse.

Evnen til at ‘se’ svinger. Alt har sine rytmer og mønstre; og klarsyn kan endog komme spontant.
Med øvelse kan mennesker lære at ‘læse’ naturen, og opmærksomheden er størst ved ‘tærskeltider‘: dæmring, skumring, nymåne, fuldmåne og højtiderne for Moder Jord og Fader Sol.
Se indlægget om Sejd.

Totem-dyr er et begreb, som er knyttet til klanerne i de oprindelige folk i Amerika. Det handler om folkets kraft-forbundethed med hinanden, formødre, forfædre og klanens oprindelige landskab. Ligesom hamingja og fylgja i oldnordisk filosofi.

Jomfrueligheden og Hel

Jomfrueligheden oprinder idag. Uberørtheden fejres. Den uberørte jord indvies. Jomfrufesten = Mariæ renselsesdag = Kyndelmisse. Lysene tændes for at markere, at det er halvanden månetid siden, at Gudinden fødte Lyset. Hun er atter ren – og “mandbar”.
Moder Jord er renset, lyset har opvækket livet i jorden og vintergækkerne blomstrer!

I den nordiske mytologi genopstår livet efter Ragnarok fra Helheim. Balder og Nanna vil sammen med Liv og Livtraser skabe den nye verden. Idag fejres Hel, som værnede om livet i mørketiden.

Myten om Hel

Da Hel flyttede fra sin mor Angerboda i Niflheim til Helheim vidste hun, at en stor opgave lå foran hende. Hun skulle redde godheden ud af den grådige og krigeriske verden, og hun fik hjælp af sin far Loke.

Balder var den gudeskønne søn af Odin og Frigg. Til ham sendte vølven mareridtsvisioner om hans liv endeligt. Gudesønnen mistede humøret, så aserne ville mane drømmesynerne ned. Frigg gik verden rundt for at få alle ting til at sværge, at de ville skåne ham. Derefter kunne krigsguderne have besynderlig morskab med at hugge og skyde efter ham, uden at han tog skade.

Hels fader Loke vidste fra Frigg, at den hellige mistelten ikke var afkrævet eden. Han rykkede snylteplanten af dens træ og tilskar en pil. Den gav han til den useende Høder, som i blinde ramte plet. Balder faldt død om. Tavsheden blev lammende, indtil Frigg bad Hermod ride til Hel på Slejpner for at løse Balder. Lokes otte-benede søn med Svadilfare kendte vejen.

Medens Hermod drog til dødsriget, afholdtes Balders ligfærd. Hans kone Nanna døde af sorg, så de blev begge lagt på Balders skib Ringhorne. Thor opbød alle sine kræfter for at søsætte skibet, men de var ikke nok. Da blev der sendt bud efter jættekvinden Hyrrokkin. Hun kom ridende på en ulv med en hugorm som tømme. Hels søskende. I ét træk søsatte hun båden, så der stod ild, og jorden skælvede.

Thor blev rasende på den stærke kvindekraft, som han ville have knust med sin hammer, hvis ikke andre guder hindrede ham. Så viede han bålet med Mjølner, og Odin ofrede ringen Draupner, der hver niende nat udskiller otte lignende ringe. Dem skulle Balder bruge til løskøbelse fra dødsriget. Med sig fik Balder også sin hest og dens seletøj.

Senere ankom Hermod til Hel. Modgunn fortalte ham, at Balder var kommet, skønt han ikke lignede en død. Han og Nanna sad på underverdenens højsæde i Helheim, hvor Hel også modtog Hermod. Han bad hende løsgive hans elskede broder, som alle savnede.

Men underverdenens dronning forlangte bevis for kærligheden til Balder, og hun lovede ham fri, hvis alle ville græde for ham. Da Hermod red derfra, fik han ringen Draupner og andre gaver af Nanna og Balder, som godt vidste, at de skulle leve i Helheim til efter Ragnarak. Derfor havde de ikke brug for løskøbelse.

Igen fik Hel hjælp af sin far Loke. Da hele verden skulle græde for Balder, forklædte han sig som jættekvinden Tøkk og erklærede: Tøkk vil kun græde tørre tårer over Balder; lad Hel beholde, hvad hun har!

Sådan blev Balder reddet fra Ragnarok af far Loke og datter Hel. Med hjælp fra jættekvinden Hyrrokkin, som nok var Hel i forklædning, sammen med ormen og ulven. Lokes 3 børn med Angerboda.

I Vølvens Sang fortæller Bent Haller, at Odins ravne Hugin og Munin oprindeligt blev skabt af Hel.

Fejringen kan ske ved at følge fest-opskriften i Højtidsfester.

Wohlleben

Wohlleben

Peter Wohlleben er økologisk tysk skovfoged
og forfatter til bestselleren
Træernes Hemmelige Liv.

Bogen består af 36 korte essays, som omhandler konkret biologi: træers/urters kemiske og elektriske udvekslinger.
Eksempler på overskrifter er:
Træernes Sprog.
Vintersøvn.
Tidsfornemmelse.

Det “hemmelige” består i, at økologisk grundviden præsenteres (afsløres) på en tilgængelig måde,
En skovtur!

Under jorden frigives kemikalier fra rødderne: rodexudater.
Det kan være små elektrisk ladede ioner af atomstørrelse (Na+), salte (NO3-) eller komplicerede kæmpemolekyler, der fungerer som enzymer/hormoner/buffere m. fl.

Nogle stoffer styrker og beskytter planten selv og dens “venner”, andre stoffer er væksthæmmende eller direkte gifte for uønskede konkurrenter.
Planterødderne sanser hinanden – og jordvandets indhold af kemikalier, hvoraf mange stadig er og altid vil være ukendte for videnskaben.
Grænserne for de enkelte organismer er flydende; alle er forbundne ved hjælp af svamprod (mykorrhiza).
The WoodWideWeb! (side 18)

Over jorden frigiver planter lignende myriader af kemiske komponenter,
der kan opfattes som “duftstoffer” = signaler, fordi de optræder/sanses/optages i luften.

Træer kommunikerer med hinanden!

Haiku-foto: Anne Voel

I essayet Mit eller dit? omtales skovens fint justerede økosystem.
Jungleloven hersker i (ur)skoven; alle vil bare gerne overleve.
Ingen tager hensyn til de andre – og alligevel:

“Den, der er for grådig og tager for meget uden at give noget igen, driver nemlig rovdrift på sit eget livsgrundlag og ender med at uddø.” (side 102)

Wohlleben formulerer økologisk viden,
som også gælder som sandheder for menneskelivet.
Sund fornuft!
Mytos!
Harmonic Living!
Wohl-leben!
😉

Gid bogen må være med til at udbrede respekten for hvert eneste træ på kloden!

i skovbundens dyb
træer hviler hid og did
barkede stammer

synlig krone over jord
underjordisk rodnetværk

Vintergækker

Vintergækker blomstrer nu langs havens kanter.
Galanthus (mælkeblomst) nivales (af sne)
er Linnés latinske benævnelse.

Snowdrop

Snowdrop er det engelske navn,
som indebærer forståelsen af dråbe, dryp og fald,
– og den dinglende fornemmelse af ørenringe.
Poetisk tingeltangel.

Vintergækkens danske navn
handler om at drive gæk med vinteren:
“Ha! Du, Vinter, med dit mørke og din kulde
har ikke en chance imod lyset og livet!
Moder Jord er vågnende,
og din tid er forbi!”

ukuelighed
oprejst af jordelivet
dinglende gækker

fornægtende frostmørket
forlovende frugtbarhed

Snowbell betegner helt andre planter
– og en perlehvid antihelt:
den klokkebærende perserkat,
der optræder med Stuart Little 😀

Mandefølelser

Mandefølelser i verdenslitteraturen er et kapitel for sig.

Dostojevskij400

Hvide Nætter blev fornylig genudgivet.
I dagbogsform fortæller Dostojevskij om en ung mand,
der møder en kvinde, som venter…
Under den sommerlyse nattehimmel.

Fortællingen udspændes indvendigt i den unge mand, som skriver dagbog.
Deri refererer han formuleringerne af sine følelser under møderne med kvinden:

“Hvem ved – måske har De forsonet mig med mig selv…” (side 30)

“…ofte forekommer det mig, at jeg har mistet enhver følelse og enhver modtagelighed for alt, hvad der har med det ægte, det sande liv at gøre...” (side 53)

Men hvad gør en følsom mand, som møder en kvinde, der afsværger ham løftet om ikke at forelske sig i hende – og senere erklærer:
“Måske var hele min kærlighed intet andet end en vildfaren følelse, eller blot en indbildning…”(side 107) ???

Dostojevskij skrev romanen som 26-årig, inden han blev dømt til døden
– og benådet til strafarbejde i Sibirien.
Hele hans eminente forfatterskab handler om originaler
– og mænds følsomme dybder.
Stadig nutidsrelevant og anbefalelsesværdigt!

De samme temaer kan opleves i
Den Unge Werthers Lidelser (Goethe),
Konge, Dame, Knægt (Nabokov)
Frysende Våde Vejbaner (Sonnergaard)

Hovedpersonen i de fire romaner er en mand,
der undrer sig over kvinders opførsel.
Man kan godt forstå dem 😉