Et Sennepskorn

Et sennepskorn er i flere kulturer symbol på ‘det mindste med den største kraft’. Styrken kan fornemmes i frøets smag, når det har optaget vand. Forspiring.

Sennepsfrø-haven, The Mustard Seed Garden, er et ældgammelt kinesisk skrift om den megen visdom, der kan findes i selv den mindste have. Kunsten er at gribe det ubegribelige med tusch og pensel. Naturens mytos, som manifesteres i planters og dyrs tilstande gennem årstiderne.
At male handler da om at ‘se’ mytos i øjeblikket – ikke om at skabe et maleri til fremtiden. Det handler om at slippe logos-bevidstheden – ikke om at præstere og dygtiggøre sig. Zen!

kirsebærporten
vårens vej ind i et nu
midlertidighed

Sennepsplanter tilhører den korsblomstrede familie med fire kors-stillede kronblade og seks 2/4-mægtige støvblade. De to frugtblade danner en skulpe med kuglerunde frø, som på én vækstsæson kan spire og vokse betragteligt til frodige urter.
Mange korsblomstrede tjener til foder for mennesker og dyr. Visse kål-arters knolde og blade er vinterbestandige. Eksempler er kålroer og hovedkål. Andre medlemmer af familien er peberrod, hyrdetaske og måneskulpe.

Julen er Stjernetid

Julen er stjernetid, fordi Sol-stjernen genfødes. Vintersolhverv.
Men yule-fortællingen omhandler også andre stjerner:

For omkring 202 dekader siden mødtes to planet-stjerner på himmelhvælvet. Det havde vise mænd fra Østerland forudset.

De tre fremmede var måske tibetanske lamaer, som fulgte stjernernes anvisning på genfødslen af en tulku, et oplyst menneske.
Manifestationen af Spiritus Sanctus
I Bethlehem fandt vismændene  det nyfødte lys-menneske, som de ærede med guld, sød røgelse og bitter myrra. Det siges, at de tog barnet med sig og underviste det, indtil teenage-drengen rejste tilbage til sin families tempel.

Den lysende dobbeltstjerne over Bethlehem var et møde mellem planeterne Saturn og Jupiter (Kronos/Zeus = Tiden/Magten). Faderen og Sønnen i romersk/græsk mytologi. Under
Far/Søn-stjernen manifesterede den Hellige Ånd sig i det oplyste barn. Den Patriarkalske Treenighed!

Men samvirket mellem Faderen, Sønnen og Helligånden medførte, at Moder Jord blev ‘glemt’, så Livet kom ud af balance.
Hun var Gaia, alle tings ophav, men hendes jordiske naturkraft blev ignoreret.

I skyggerne af usynliggørelsen overlevede Moder Jords livskraft som Natteheksen.
Hendes feminine kraft er aktiv i mørke; og hun kæmper for det ærbødige, bæredygtige og fredelige sam-liv.

Nordiske myter fortæller, at de to planetstjerner er Jætten Tjasses øjne. Han var far til Skade, som er symbol på kvindens befrielse fra patriarkatet.
Hendes hjælper var tricksteren Loke, der bortførte hende i en nød.
Skade er en af Natteheksens fremtoninger.

mønstre i mørke
himmelens stjernevrimmel
underjordisk liv

Læs også højtidens norrøne fortælling om kærligheden mellem jættekvinden Angerboda og tricksteren Loke  Myten om Angerboda i det kolde og mørke Niflheim.

Hil Moder Jord – og julenissen Loke under Yule-højtiden!

Slægts-kraften Hamingja

Hamingja er det oldnordiske udtryk for den kraft, som enhver bærer med sig fra sine for-forældre.
Kristendommen omdefinerede den til Arvesynden. Men oprindeligt omfattede den fortidens konstruktive visdoms-erfaringer, der befordrede overlevelse. En sivende strøm af livskraft. Chi!

I min hamingja rumsterer min mormors praktiske overtro, min morfars fornemmelse for alt, der gror, min mors indlevende klardrømme, min farmors grænseløse fortællen, min farfars virkelighedsfjerne udlængsel, min fars filosofiske verdens-udsyn – og deres praktiske håndteringer af hverdagen.
Slægtens mønstre.
På ondt og på godt.
Mine epi-genetiske dispositioner, som jeg må overgive mig til. Tao!

Kernen i den enkeltes hamingja er slægtens historie.
Dertil føjes personlige frie(!) valg og handlinger, som vil følge enhver hele livet.
Livserfaringer, som kan bruges konstruktivt eller destruktivt.
Arketypiske mønstre, som gives videre til afkom.
Sammenhænge. Mytos-mønstre.
Velsignelser – og forbandelser…

At være i kontakt med sin slægts hamingja er ‘shape-shifting’:
Fra logos-ego-tilstand til mytos-slægts-bevidsthed.
Med rod i den personlige ‘epi-genetiske’ arv/odal – og med fremtidens 7 generationer i horisonten.
I den tilstand kan hamingjas visdom deles med andre:

I den nordiske mytologi findes et eksempel på, at den norske helt Hjalti anmoder kong Olaf om at låne hans hamingja, erfaring og lykke på rejsen. Velsignelse.

På symbolsk vis kan hamingja manifestere sig som sanselige fænomener.
Følge-ånder. Fylgja.
I naturen. I landskab, jord, sten, vand, planter, dyr, vind og vejr.
Med sjette-sansen…
‘Varsler’, som åbner opmærksomheden på Kraften/Tao/Livsånden.
‘Spiritus Sanctus’
Se også  Lokale Kraftdyr.

Sammenhængende knude-symbol på slægtskraft.

Andre kulturer har lignende begreber: karma (indiske filosofier), barakah (islam), kami (shinto), totem og mana (oprindelige folk).
Mennesker har overalt og til alle tider levet med hamingja-opmærksomhed og dermed følgende respekt for naturen.
Indtil nu 🙁

forforældres ånd
hamingja i naturen
nærvær uden tid

Vølven og Valkyrien

Andrea Hejlskov (født 1975):

Andrea Hejlskov. Foto: Forlaget Uro

Vølve er Andrea Hejlskovs storladne autofiktive hovedværk, disponeret som gendigtning af Vølvens Spådom.
Hun beretter om sin turbulente barndom med traumatiserende tab og om psykologistudier, simple living i svensk urskov, religiøse oplevelser, klima-aktivisme i Ende Gelände, hverdag som øko-mor og en skizofreni-diagnose.
Gennemsyret af eksistentiel med-menneskelighed!

Andrea Hejlskovs faktiske liv er så dramatisk, at det ville synes usandsynligt og urealistisk, hvis bogen var fiktion. At være ‘ved siden af sig selv’ i lidelse og med-lidenhed med Jorden er en voldsom kraft gennem hele Vølve. Disse ‘psykotiske’ tilstande kendes hos shamaner i alle folkeslag; og AH tager ejerskab over tilstandene og påtager sig at være vølve i asatroen.

Bogen udfordrer psykiatriens arbejde med at diagnosticere mentale tilstande, der er naturlige reaktioner på livet.
Værket er en lang og gribende rejse med AH fra 6-årig til 46-årig. En medlevende læser kan spejle sit eget liv gennem 40 år 😉

Thit Jensen (1876 – 1957):

Thit Jensen. Foto: JensenMuseet

Den Sidste Valkyrie er et af Thit Jensens mesterværker. Romanen foregår i vikingetiden, og fortællestilen er så udadvendt dramatisk og indadvendt sanserig, at personerne synes lyslevende i nutiden!

Hovedpersonen er Dronning Thyra, hvis mor var bærer af den fortidige Almoder-tradition, der er valkyriernes grundlag. I fortællingen berettes om vikingekongernes farverige hierakier, deres togter og æresbegreber omkring troskab og arvehævn. Og om kvinderens hjemmeliv, når valkyrierne og mændene drager i viking.

Nogle af vikingekvinderne voksede op i fjerne kristne samfund, inden vikingerne stjal dem. Så i kvindernes verden trives historierne om Den Hvide Krist med kærlighedsbudskabet.

Syrthe er datter af en britisk mor og en vikingehøvding; og hun sætter ord på kvindernes situation: “Vi er så trætte af helte”. Kvinderne argumenterer for, at kristendommens budskab indebærer, at de ikke skal føde sønner, der dømmes til arvehævn – drab eller død. På imponerende vis formår Thit at udvikle kvindesag og kristendom i vikingernes krigerhistorier.

På et tidspunkt møder Thyra en pavelig udsending, og hun påpeger modsætningerne mellem det kristne kærlighedsbudskab og pavekirkens dobbeltmoral. En også nutidsaktuel dialog. Senere proklamerer hun, at folkets fællesvirke er vigtigere end folkets forskellige religioner… Thit Jensens demokratiske budskab!

* * * * * * * * * * * * *

Feminisme har mange farver:

TJ var anti-war-feminist, og AH er øko-feminist. De tapper begge ind i Almoder-traditionen omkring Nerthus i broncealderen og vikingetiden. Vanegudernes frugtbarheds-værdier, før asegude-kulturen overtog med grådighed, vold og magtudøvelse over natur og mennesker.

Måske skulle vi lytte til de lidende kvinder?

Stærke FEEL-BAD Romaner

Romaner AF kvinder OM kvinder, der er VED SIDEN AF SIG SELV…Med sanseforstyrrelser og tab af virkelighedssans. Udbredte kvindetilstande!
Feminister har i 200+ år beskrevet tilstandene indefra; og læsning af deres romaner er IKKE feel-good. De er medfølende FEEL-BAD!

Amalie Skram (1846-1905):
For 100+ år siden kæmpede AS for et værdigt kvindeliv. Det patriarkalske samfund kaldte hende ‘hysterisk’ (= livmoder-styret). Hun brød sammen og blev indlagt. Hendes eminente evne til at sætte ord på sansninger af ‘det sanseløse’
indre liv er enestående og opleves i romanerne: Constance Ring (1885), Professor Hieronimus (1895), På Sct. Jørgen (1895), m. fl.

Sylvia Plath (1932-1963):
‘Glasklokken’ (1963) er en feminist-klassiker. En jeg-nøgleroman, som følger den 19-årige college-pige Esther, der mister den mentale forbindelse til hverdagen. Hun oplever indeni, at hun er et andet menneske end den kvinde, som forventes. Hendes ‘psykotiske’ tilstande behandles med elektrochok – i behandlingens første tid! Forfatteren begik selvmord som 30
årig.

Sally Rooney (1991- ):
I ‘Samtaler med venner’ (2017) fortæller den 21-årige Frances om sit studieliv med SpokenWord-optræden, SoMe, en lesbisk veninde og en gift elsker. Hendes
sans for virkelighed afspores og omfatter spiseforstyrrelser, selvskade m.m. Romanens ånd er som i Glasklokken – skrevet ind i nutidens vilkår for unge kvinder. “Skønne verden hvor er du” (2021) handler om en gal forfatter.

Siri Hustvedt (1955- ):
‘Sommeren Uden Mænd’ (2011) er en jeg-fortælling, hvori 55-årige Mia beretter om at finde sig selv efter ægtemand
s svigt, som medførte reaktiv psykose. Efter indlæggelse tilbringer hun sommeren nær sin mor, der bor i ældrebolig sammen med fire 80/90-årige kvinder, som er i læsekreds. Mia fortæller om dem – og om syv 6-klasses lyrik-elever og deres indbyrdes intriger. Indlevende roman om kvinder i mange aldre.

Emily Brontë (1818-1848):
‘Stormfulde Højder’ (1847) foregår i 1802, hvor en husholderske fortæller om familierne på de to godser, hun har tjent. Den mandlige hovedperson er Heathcliff, hvis galskab ‘skyldtes’ kærlighed til datteren på Wuthering Heights: Catherine. Hendes ustabile dobbelte personlighed (dannet
dame contra vild naturpige) indebar mange lidelser – og død som 20-årig. EBs eget familieliv var dramatisk, hun blev 30 år.

Søstrene Anne, Emily og Charlotte Brontë var feminismens spirende rødder. Broderen malede dem i 1834; bemærk mandespøgelset i baggrunden.
Charlottes udviklingsroman om Jane Eyre var revolutionerende!

Runebomme

Runebomme er benævnelsen for en samisk tromme.
I førkristen tid havde hver familie en dekoreret tromme, som kunne fortælle og give varsler.*
Familierne stillede spørgsmål til trommen. De lagde en ‘viser’ (lille knogle/tand/dekoreret træ/horn) på det vandret holdte skind. Under tromningen bevægede ‘viseren’ sig henover dekorationens symboler, som gav svaret.
Hverdags-shamanisme.

Symbolerne forestillede ofte animistiske natur-motiver, men også stiliserede kraft-tegn med firkantet sol i centrum (rune = hemmelig budskab).

Noaidierne var folkets shamaner, der forrettede de kollektive ritualer. De besad den særlige kraft at rejse med trommen til andre verdener. På nogle shamaners trommer var åndeverdenerne afbilledet som afgrænsede felter.

Oprindelige folk over hele verden har rituelle trommer.  De nordamerikanskes indianeres tromme viser ofte medicinhjulet. Hjulkorset.
I dag lever trommer på mange planer – i mange hænder…

Hos mig lever en oval tromme med rødder i samernes bygge-tradition.**
En fortællende hest fremstår i modlys (Shamanens Hest ?).
Den Hvide Ravn har manifesteret sig selv under snefnug-skyen i rensdyr-skindet:

* Rolf Gilberg, 1978: Ånder og Mennesker. Nationalmuseet.
** Shamantrommer.dk

Natteheksen Lilith

Natteheksen Lilith er den arketypiske omvandrende viskvinde med kontakt til naturen. Hun er den frie anarkist, hvis sexualitet ikke defineres af mænd, sådan som den kristne bibel foreskriver. Den angiver, at kvinden skal attrå sin mand, og at han skal herske over hende.

I 70ernes kvindebevægelse blev Lilith forbillede for kvinder, der ville magte sig selv og ikke være ejet af eller eje en mand. En sådan kraftkvinde håndterer sit liv og erotik på egne betingelser i henhold til frihed, lighed og fællesskab. Ægte Kærlighed.

Lilith vendte sig fra patriarkatet. Idag vender tiden, og vi fortæller om Natteheksen, hvis ry er mangesidigt, både ophøjet og fordømt:

I Bibelens skabelsesberetning læses 1. Mosebog, 1, 27-28:

Og Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand (han/male) og kvinde (hun/female) skabte han dem; og Gud velsignede dem: “Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!”

Men hun-mennesket ville ikke lystre. Kvinden ville ikke herske over naturen, og hun ville ikke underlægge sig manden. Heller ikke i elskovsakten. Hun ville være lige og ven med alt levende. Også den livfulde slange, der levede i paradisets livstræ. Gud forbød menneskene at spise træets frugter, men slangen sagde til kvinden (1. Mosebog 3, 4-6):

“I skal ingenlunde dø; men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders øjne, så I bliver som Gud til at kende godt og ondt !”
Kvinden blev nu var, at træet var godt at spise af, en lyst for øjnene og godt at få forstand af; …

Beretningen fortæller derefter, at manden også spiste af kundskabens frugt, og de fik begge det nøgne klarsyn. Gud blev vred, forbandede slangen og påduttede kvinden voldsomme fødselssmerter. Manden blev undskyldt, fordi han var blevet forført af kvinden, men pålagt at svede for føden (1. Mosebog 3, 16-17):

Til kvinden sagde han: “Jeg vil meget mangfoldiggøre dit svangerskabs møje; med smerte skal du føde børn; men til din mand skal din attrå være, og han skal herske over dig!”
Og til Adam sagde han: “Fordi du lyttede til din hustrus tale og spiste af træet, som jeg sagde, at du ikke måtte spise af, skal jorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føde af den alle dit livs dage; “…
osv…osv…osv…

En u-bibelsk myte fortæller, at kvinden Lilith forlod haven. Med sig bragte hun kundskabens frø og en stav fra livstræet; og slangen fulgte hende. En fugl viste vej til den store flod Eufrat, hvorved hun såede træfrøet, der næredes af vandet.

Visdommens træ voksede hurtigt som et piletræ, og slangen flyttede ind ved dets rod. Den guddommelige fugl Anzu byggede rede i trækronen, og naturkvinden Lilith boede i den hule stamme. Hun færdedes i natten under månen, fløj tudende som en ugle, så mørkeangste og naturforskrækkede mennesker kaldte hende for Natteheksen.

Natteheksen Lilith
med slangen om hovedet
og tudende dyr omkring sig.

I lange tider trivedes livstræet. Men den store oversvømmelse rev træet op med rode og førte det til Uruk. Hos sumererne fortælles, at Inanna forlangte kundskabens træ plantet i sin egen have, hvor det kaldtes Huluppu. Slangen, gudefuglen og natteheksen forblev i livstræet.
Lilith tolkes som Ereshkigal, dronningen af underverdenen. Hun lukkede de 7 porte for Inanna og udtænkte 7 ofre til afklædning af den forfængelige og magtbegærlige gudinde. Det første offer var magtens stav.

Engang forlangte Innana, at Hulupputræet skulle være hendes trone. Hun fik sin bror/elsker Gilgamesh til at bortjage livs-slangen fra kundskabens træ, hvorefter han huggede det ned og byggede en trone af stubben.
Lilith tog en stav af træet, hvorefter hun og fuglen fulgte efter slangen. De drog bort og medbragte livs-visdoms-frø til andre verdener. Lilith blev arketypen på den omvandrende kloge kone med staven (livstræet), fuglen og slangen (visdommen): vølven!
I Norden: Yggdrasil, Ørnen og slangen Nidhug.

Uruk og dens visdomsforladte folk blev senere udslettet. I Bibelen fortæller Esajas i kapitel 34, at når jordens bække forvandles til tjære, der brænder dag og nat, og undergangen indtræffer, da vil “kun natteheksen raste og lægge sig der til ro; der bygger pilslangen rede, lægger æg og samler dem og ruger…”

Tilbage i den bibelske skabelsesberetning mente Gud ikke, at manden kunne klare sig alene: “Det er ikke godt for (han)-mennesket at være ene” og (1. mosebog 2, 21-23):

“Så lod Gud Herren dvale falde over Adam, og da han var sovet ind, tog han et af hans ribben og lukkede med kød i dets sted; og af ribbenet byggede han en kvinde og førte hende hen til Adam.
Da sagde Adam: “
Denne gang er det ben af mit kød; hun skal kaldes u-mand (hebr: isja/isj, eng: wo-man/man), thi af manden er hun taget!”

Skabelsesberetningens inderste myte fortæller, at to kvinder blev skabt: den frie enegænger Lilith, der var ven med slangen, og som hverken ville herske over naturen eller underlægge sig manden – og den underdanige Eva, som blev patriarkatets tjenerinde.

Patriarkatet dæmoniserede enegængeren Lilith, der blev beskyldt for at ride kyske mænd og tage deres sæd om natten. Blandt nogle kristne, jøder og muslimer forbandes både kvinder og mænd, der i den erotiske akt gør “kvinden til himmelen og manden til jorden”.

Dæmoniseringen omfattede også beskyldniner for at stjæle børn, drikke deres blod og spise deres kød. Det siges, at kvinder løskøbte deres børn med guldringe, så Lilith kendes på, at hendes arme, ben og fingre er beklædte med kvindernes ringe.

Men kvinderne fortæller i deres myter, at guldet stammer fra dem, der bad Lilith om at drage omsorg for deres ‘uægte’, aborterede og døde børn, som mænd ikke ærede. De påkaldte mørkets dronning ved et ritual, hvor de afbildede den ring-beklædte Lilith i bunden af skåle, omgivet af spiralskrevne besværgelser. Skålene blev derefter begravet i jorden med bundene opad som symbol på beskyttelse af børn i livmødre.

Besværgelses-skål med
den guldringsbeklædte Lilith

Hos grækerne blev Lilith til den ikke-olympiske gudinde Hekate, hvis oprindelse henføres til titanerne. Hun var folketroens slangebehængte ærkeheks og færdedes i måneløse nætter med tudende hunde/ulve.

Hekate optrådte som en daimon (hjælpe-ånd), der kunne mødes i vejkryds, hvor hun med tre hoveder kunne se henad de tre mulige veje, der kunne vælges. Den trehovede fremtoning var Trivia, som evnede såvel sort og hvid magi som at afværge trolddom. Trivias tre hoveder kaldtes Persefone, Artemis og Hekate.
I Norden: Hel og nornerne Urd, Verdande og Skuld.

Da Hades stjal Kore og gjorde hende til underverdenens dronning Persefone, hjalp Hekate Demeter med at finde datteren og at udtænke årstidsaftalen med vinteren under jorden – og forår, sommer og efterår over jorden. Mon Lilith bistod Hades i at gidseltage Kore, så hun blev fortrolig med mørkets kræfter og forvandledes til Persefone ?

I græske hjem havde kvinderne et alter for den slangehårede Hekate, som ikke blev dyrket i templer. Hun stod udenfor den patriarkalske rangfølge; men Zeus ærede hende højt og fritog hende, da de andre titaner blev styrtet i Tartaros, underverdenens dybeste mørke.

Trolddomskyndige kvinder søgte hende, fordi hun magtede de tre elementer, jorden, vandet og luften – og deres mørke. Ilden og lyset var Hestias domæne. Hekate var ophav til Skylla, det klippeboende gøende uhyre med seks par fødder og seks slangehalse, hvis hoveder havde tre rækker tænder. Hendes gebet var at fortære magtfulde mænd!

Lilith gav altså liv til Hekate, Persefone og de hekserikyndige skovgudinder Artemis og Diana, der færdedes i nattemørket. Måske er hendes anti-patriarkalske magi grunden under Den Sorte Madonnas mirakler?
Sammen med slangen dukkede hun op hos de oprindelige folk i Amerikaerne og i Østen.
Desuden kunne hun være oprindelsen til Sif, der levede i Nordens taksdale – og til underverdenens Hel og de 3 norner, der levede ved rødderne af livstræet Yggdrasil med slangen Nidhug ved roden og ørnen med høgen i kronen. 

Tilbage i de bibelske beretninger sendte Skaberen senere en jomfrufødt mand, Den Anden Adam ( Jesus, Yeshua, Isa). Han stod oprindeligt for frihed, lighed og fællesskab for alle naturens skabninger. Liliths ligemand?
En helt anden julehistorie…

Se også Sisse Marie Kromann’s hjemmeside: Kvindernes Religionshistorie !

Hil vintersolhvervet!

Bibelcitaterne er fra 1931-oversættelsen.

Hildegards Magi

Hildegard (ca. 1098 – 1179) var et sygdomsplaget adeligt pigebarn, der med stor medgift blev givet til Sankt Disibods* Kloster.

Under sygdomsanfald så pigen guddommelige scenerier. Hun sagde, at de kom fra Gud, og familien og kirken troede hende. Så Hildegard blev overladt til eneboer-nonnen Jutta, der boede i en celle ved munkeklostret Disibodenberg.

I  bogen “Femina” skriver Janina Ramirez, at Hildegards syn ligner de forstyrrelser, som migræne udløser.

Hildegards ‘visioner’ sås som direkte adgang til mytos**; og Jutta og munken Volmar skolede pigebarnet med regler, rytmer og ritualer, så hun lærte at håndtere sit talent. Ro, renlighed og regelmæssighed 😉

Det adelige pige-udskud blev en seer/vølve/shaman i katolsk regi; og hendes visioner om animistiske kræfter, urter og ritualer giver genlyd idag.
Hun beskrev de magiske helende kræfter i metaller, ædelsten, fisk, fugle, krybdyr, firbenede og træer ***.

Hildegard af Bingen’s sinds-bevægende sange kan sammenlignes med vølvers vardlokkur.

* Disibod (619 – ca. 700) var en omvandrende irsk eremitmunk.
En vision pålagde ham at slå sig ned på et bjerg, hvor to floder mødtes. Hans celle blev århundreder senere fundament for et kloster, som nu er ruin.

** Se Logos og Mytos.

***Das Heilwissen der Mönche und Kräuterhexen (Rieger).

Romanen ‘Hildegard’ (Mogens W. Andreasen) fortæller hendes livshistorie.

Kanølfen og Klimaet

Kanølfen er klima-aktivist!

Den er enig med den ikke-voldelige bevægelse, der protesterer mod menneskehedens overforbrug –  og maghaveres usynliggørelse af klimakrisen.

Sammen med folk og fæ på tværs af grænser kæmper Kanølf for Moder Jord.
Se Solsortens klimaopsang her!

Læs også: Undgå Madspild!

Haiku og Stavbærere

i solopgangen
mytosdigte udveksles
stavbærermøde

Haiku opstod blandt japanske stavbærere. De var omvandrende nonner og munke, der fungerede som naturlæger/shamaner/vølver. Når de mødtes, udvekslede de fortællinger om mytos-bevidstheden og veje til satori.

Fortællingerne handlede om naturen, dens kræfter og evnen til at ‘se’ dem.
Med tiden forfinedes fortællingerne, og de forkortedes til symboler. Haiku-digtningen opstod.

Den mest kendte  haikudigter var Basho, hvis virke beskrives i indlægget Basho.

Basho
Stavbærerende haikuopfinder 😉