Leonardo’s Knuder

Leonardo fra Vinci blev født i 1452 og levede i 67 år – beskrivende livets strømninger og mønstre. Hans verdenssyn var holistisk og økologisk; men han publicerede ikke sine opdagelser.

Fritjof Capra er en af de nutidige filosofiske scienceforskere, der åbenbarer Leonardo’s sværtlæselige spejlskrevne tekster, hvoraf mange har været gemt i 500 år. Omsider får Leonardo’s bæredygtige verdenssyn opmærksomhed.
I bogen ‘Leonardo da Vinci – videnskabsmand og tænker’ filosoferer Capra over, hvordan verden kunne have set ud, hvis videnskaberne var udviklede under Leonardos økologiske helhedssyn fremfor det grådighedsfremmende mekanistisk-kartesianske paradigme …

Leonardo mente, at alting hænger sammen. At alt i skaberværket er forbundet. I uoverskuelige netværk, som han forsøgte at synliggøre ved indviklede knudeværk, som også indeholder ‘den tibetanske knude’.
Han fornøjede sig med at male de smukkeste og enkleste knuder i alle sine  malerier.

MonaLisa’s knudebort.

Shambhala

Shambhala er det mytiske tibetanske rige, hvor medfølelsen regerer. Kalachakra-mandalaer er mindmaps over meditationer for fred.

Mandala-riger indgår i mange myter og væverier ( = tantra),
der kan op-lyse menneskene om det guddommelige Selvs visdom.
Om Sunyata, Den Åbne Tomhed.
Teksterne afspejler skrivernes mytosverdener, der er foranderlige
– ligesom den buddhistiske filosofi.

En fortælling beretter om fire porte,
der fører til Lotus-af-Mudder-helligdommen i midten:

Øst lukker/åbner morgenens/opstigende luftkraft.
Syd lukker/åbner dagens/aktive ildkraft.
Vest  lukker/åbner aftenens/nedstigende vandkraft.
Nord lukker/åbner nattens/passive jordkraft.

Andre tekster er detaljerede udlæggelser af de buddhistiske ‘sandheder’.

Shambhala-Vejen er en zen-inspireret tibetansk buddhistisk gren,
som Chögyam Trungpa udviklede til den vestlige verden.
Crazy Wisdom!
Han blev født i Tibet i 1939.
48 år senere døde han af druk i Nova Scotia.
Hans tekster og videoer anbefales!

Essensen i hans filosofi er ægte kærlighed!

Chögyam Trungpa var en uhøjtidelig formidler af tibetansk fredsudbredende visdom. Et konglomerat af den magiske bon-religion og buddhistisk filosofi.
Dog indså han, at hans læring om meditation og mindfulness blev brugt utilsigtet til ego-promovering fremfor medfølelse.
Det siges, at efter hans død befandt hans krop sig i den selvkonserverende bardotilstand, indtil den blev brændt.
Måske var den velkonserveret i alkohol 😉

Bardo er beskrevet i Den Tibetanske Dødebog, opskriften på at fuldende sit eget liv.
Det sker ved dybe meditationer (Selv-indsigter) og samtidig udtørring og mumificering af kroppen i levende live.
Tibetanske nonner og munke fuldførte bardo i klippehuler,
som derefter ansås som helligsteder.
De hellige mumier blev brændt af kineserne, da de invaderede Tibet.

Bowie studerede en tid på SamyeLing-klostret i Skotland, som blev grundlagt af Trungpa.

Høstens 5 Læseoplevelser

Høstens 5 læseoplevelser er meget forskellige:

Baldursdottir, Kristin Marja 1999: Køligt Daggry (152 sider)

Thorsteina Thorsdottir er en elegant, erfaren og skrap lærer, der omgås sandheden letfærdigt, når elever spørger til hendes privatliv. Hendes selvfortællinger får skæbnesvangre konsekvenser, som ligger som en mørk undertone i bogen. Romanen består af dagbogsagtige scener, som bl. a. omfatter hendes venindegruppe og den mandlige underbo, der passer hendes firehjulstrækker. Og hendes meninger om amerikaniseret islandsk ungdom. “Anti-amerikanistisk” feelgood 😀

Donoghue, Emma 2016: Underet (310 sider)

I midten af 1800-tallet ansættes en sygeplejerske til at tage vare på et fastende pigebarn, der i et katolsk landsogn betragtes som et under, hvortil troende valfarter. Den fattige irske families hverdag beskrives ind under huden med en stemning af fatalisme. Fortællingen har rod i historiske beretninger om dette religiøse fænomen, som oftest indebar tragedier. En foruroligende roman om, hvordan religiøs overbevisning kan føre til forblændelse.

Ishiguro, Kazuo 1989: Resten af Dagen (243 sider)

Butleren Stevens tager på biltur for at besøge en tidligere kollega Miss Kenton. Undervejs erindrer han oplevelser på godset Darlington og filosoferer over værdighed. Et historisk tidsbillede af engelsk overklassemoral under og efter 2. verdenskrig – og butlerloyalitet. Det omstændelige tankesprog understreger stemningen. Den britisk-japanske forfatter er Nobelpristager…

McLain, Paula 2015: For tæt på solen (390 sider)

Biografisk roman om hestetræneren og pionerpiloten Beryl Markham (1902-86). Naturbarn, drengepige, feminist og libertiner. Unik kvinde, der bevarede sin integritet i bevidsthed om, at intet varer ved. Hverken jordisk gods eller relationer til mænd. Historien omfatter også Karen Blixen, Denys Finch-Hatton og andre kolonister med farme i Kenya. Medrivende feel-good bog om anderledes lykke-begreber 😉

Mann, Thomas 1901: Huset Buddenbrook 1 (312 sider) + 2 (336 sider)

“En families forfald” fra 1835 + ca. 40 år. Hovedpersonen Antonies borgerlige ære-værdighed udspændes ved 5 generationer mænd i købmandsfamilien Buddenbrook. Beskrivelsen af brødrene Thomas og Christian omfatter udpenslede kropslige mandelidelser. Klassisk tidsbillede af tyskhed, som medførte Nobelprisen. Et farverigt arketypisk persongalleri. Stadig læseværdig.

Evnen til at Magte

Evnen til at magte, at tage beslutninger og føre dem ud i livet, støttes af den måne, der er ny idag. Magt kan udøves på to forskellige planer: 1. at magte sig selv og 2. at magte andre. Bedstemor Måne hjælper med det første. Hun styrker på mytosplanet.

Mytos handler om den uhåndgribelige/mytologiske/underbevidste verden. Essenserne, hvorved mennesker skaber indre styrke og balance – uden projektioner på medmennesker.
Logos handler om det håndgribelige/logiske/bevidste liv.

Eksempler på logos/mytos-forskelle:

Magt over verden-andre / Magt over sig selv
Rigdom(materialisme) / Lykke(hjertero)
At være kendt / At kende sig selv
Viden / Visdom

Eventyr/myter taler til og udvikler mytos-sproget i menneskets dybder. Mytos-sproget er også drømmenes sprog, hvor alting har symbolsk betydning. At kende sine egne symboler og at leve med årstidens fortællinger og rytmer styrker evnen til at magte sig selv.  En vej til at blive regent i eget slot 😉

Se også indlæg om Drømmetydning, Drømmesymboler, Drømmepsykologi, og Logos og Mytos

5 Mørke Bøger

5 mørke bøger:

Peter Høeg 2018:  Gennem Dine Øjne (362 sider)

Den voksne jeg-fortæller Peter og hans børnehavevenner Simon og Lisa havde som børn en fællesbevidsthed, de genoplever som voksne. Lisa arbejder med neuropsykologisk billeddannelse for at lindre lidelse. Sammen deler de traumatiske overgrebshistorier. Tankevækkende roman om kollektiv mørkebevidsthed; måske ikke Høegs bedste…

Aris Fioretos 2015:  Mary (372 sider)

Mary er politisk fange under den græske junta. Hun udsættes for tortur, som fortælles uhyggeligt sanseligt. I flashbacks berettes hendes korte liv indtil arrestationen. Socialrealistik beskrivelse af græske junta-forhold – og om afstumpet magtudøvelse. Forfærdelig, men læseværdig historie – ikke “feel-good”!

Patricia Briggs 2006:  Månens Kald (424 sider).

Bande-fantasy: Varulve, vampyrer, hekse og walkeren Mercy, der optræder som prærieulv. Hun har et bilværksted og bor i en trailer ved siden af en alfa-varulve-leder Adam. I TriCities. Forfatterens eget ørkesløse miljø: Atomcity i amerikansk rand-ørken. Kamp/magt-tøse-fantasy med glorificerede voldsrelationer mellem mange mænd og få kvinder. Frastødende amerikanisme.

Ignatius de Loyola ca. 1540:  Exerxitiebog. Dansk:  1938. (212 sider)

Ignatius var soldat/morder/voldtægtsmand og overlevede krigskvæstelser, hvorefter han grundlagde Jesuiter-ordenen. Exercitierne er bodsøvelser forbundet med 30 dages gennemgang af de katolske mysterier. Selvpineri i høj potens. Målgruppen er sandsynligvis voldsforbrydere. Forkvaklet kvindesyn. Umenneskelig “kristendom”.

Jan Brokken 2016:  Baltiske sjæle (417 sider)

JB er hollandsk journalist/forfatter og fortæller 27 skæbneportrætter af kunstnere og andre, der har rødder i de baltiske lande. Et kludetæppe af folk: tyskere, russere og en slags oprindelig befolkning, hvis forfædre også er etniske blandinger. Landenes omtumlede historie genlyder i den angst, som er en grundfølelse i befolkningen. Men som modvejes af kunst, musik og korsang. Meget lærerig.

De Dødes Nat

De Dødes Nat er DenHelligeAften. HolyEve. Halloween.
Porten til hvile-tiden mellem Allehelgen(Samain) og Kyndelmisse(Imbolc).
Mørketiden mellem mørkefesten og lysfesten.

I den keltiske/gæliske storyteller-tradition overdrages livskraften i nat fra Egekongen til Kristtornekongen. Fra den løvfældende Oak King til den stedsegrønne Holly King.

Kanølf med vedbend og kristtorn.

Det sker under en nattelang bål-ceremoni, som initierer ModerJords nye år. Gudinden/Isis/ModerJord indleder nu året med at hvile, gære og ruge i halvanden månetid, indtil lyset, livet og gudebarnet genfødes ved vintersolhverv.
I Mørke/Ånde/Hvile-tiden tages de døde med på råd.

Den katolske kirke omkalfatrede Samain til Alle Helgen og De Dødes Nat. Mørkets dronning er Maria, der ved vintersolhverv føder lyset og bliver modergudinden!

Væversken

Væversken er den klanmor, der forbindes med årets tiende fuldmåne. At væve/flette er symbolhandlinger på nyskabelse.
Nye mønstre. Nye tanker. Nye vaner.

I den nordiske mytologi forbindes nornerne med den vævende symbolhandling.

Klanmor-traditionen fortæller, at denne fuldmåne er en gunstig højtid at væve/flette nye tråde og mønstre ind i livet.

En Klanmor

En klanmor er en kvindearketype, der virker/lever for at hylde og hele Jorden. Klanmødre og deres myter lever i alle Jordens Folk. Deres livsenergi får de fra månens kræfter, der forandrer sig med årstiderne.

I mange kulturer hyldes klanmødre som gudinder.
Græske Artemis og ægyptiske Isis værnede om Jorden og frugtbarheden. Den kristne mandebevægelse amputerede klanmorkraften til Jomfru Maria. Kristenbevægelsens mantra er magt. Magt over sig selv, magt over andre, magt over folk og magt over Jorden. Klanmødrenes mantra er ærbødighed. Ærbødighed overfor alt jordisk: en selv, de andre, folkene og Moder Jord!

Kristenimperiet undertrykker kvindekraften ved at fordømme den som hekseri og marginaliserer den som underholdende kult.  Men kulten har rødder i Jordens overlevelse og i myter som Skildpaddeøen. Den værnende visdom lever i afrikanske legender, hindufortællinger, nordiske myter, indianske sagn, inuithistorier m. fl.

Månemyterne giver visdom om, hvordan der drages omsorg for Moder Jord. Indianske legender formidler Bedstemor Månes hjælp i fortællinger om de 13 oprindelige klanmødres manifestationer i årstidernes måner. Månernes kræfter varierer fortløbende med jordens årlige livsudsving:

Visdommen i legenderne om sol-årets 13 måner:

1. måne fødes som den første nymåne efter vintersolhverv. Dens livskraft er Ro og Åbenhed. Månekraften åbner klarsynet for naturens animistiske medicin.

2. måne grundfæster bevidstheden om den  underliggende Visdom. At al handling må være i pagt med bevidstheden om dyb urørlig hellighed.

3. måne styrker evnen til at agere i Retfærdighed. At vægte, vælge og balancere til rette tid på rette sted i henhold til Moder Jords rytmer.

4. måne handler om Seen. At erkende  og tolke drømme, visioner og varsler som hjælpende kræfter. Stadig med henblik på at værne om Moder Jord.

5. måne giver styrke til Lytten. At lytte til skaberværket, stilheden (Tiyoweh/Qaartsiluni) og inderligheden, medens naturen spirer.

6. måne befordrer Fortællen. Omkring sommersolhverv videregives visdom ved fest, sang, dans og fortælling; og Bedstemor Måne og Bedstefar Sol giver alt, hvad de har til Fader Himmel, Moder Jord og livets børn.

7. måne manifesterer Kærlighed. Medlevende betingelsesløs kærlighed og omsorg for alt liv. Ægte kærlighed og livsglæde!

8. måne hjælper med Heling. Liv-oplysende helliggørelse. Modning. At møde lidelse og død med en helhedsopfattelse.

9. måne bebuder Omsorg. At erkende naturens afviklings-rytmer med henblik på hvile og modning. Lagring i omsorg for livskraftens genopstandelse.

10. måne inspirerer til Nyskabelse. At uddrage nye tanker og kreativitet af årets erfaringer. Med de kommende 7 generationers overlevelse for øje.

11. måne befordrer Magten. Evnen til at beslutte og vælge/styre/lede i henhold til jordens skønhed/frugtbarhed/nåde. I ærbødighed. The Power of Grace!

12. måne opildner til Taknemmelighed. Skærpelse af klarsyn om afhængighed og taknemmelighed. Mørketidens magi er at afvikle tilknytninger…

13. måne er Blue Moon og forekommer omtrent hvert tredje år: Forvandling. Under den kan ske store omvæltninger. Såvel uventede/uønskede som ønskede/forventede. Metamorfoser! Under den spiralhvirvlende regnbue.

I mange kulturer forbindes månekræfterne med farver, symboler og lokale hellige ritualer. De er forskellige for forskellige folk på jorden.
Mangfoldighed!
Det hellige/helende i enhver kultur iklædes lokale symboler ovenpå den uforanderlige/arketypiske ur-hellighed. Sæler bliver symboler, hvor sæler lever, og firben bliver symboler, hvor firben lever.

Lokale skikke afhænger helt af Bedstefar Sol’s vandring, så medens den første måne fødes i december/januar på jordens nordlige hemisfære, så fødes den sammen med solåret i juni/juli på den sydlige halvkugle.

Klanmødre findes blandt både mænd og kvinder. De formidler den ærbødige yin-kraft. Også den magtcentrerede yang-kraft formidles af både mænd og kvinder. Menneskets biologiske køn afgør ikke, hvilken kraft det tjener. Og selvom Maria blev amputeret, så er hun en oprindelig klanmor!

Bowie’s Blackstar handler om kvindekraft og klanmødre!

NB: Indlægget revideres løbende efterhånden som fortællingen om 13 Månekællinger gror i min fantasi, der forsøger at tilpasse den indianske klanmodermyte til nordiske himmelstrøg.
Under De Dødes Nat 2023 tilførte jeg årets dyre-visioner i indlægget 13 månekællinger.

Franziska von Altenhausen

Franziska von Altenhausen er den maskerende titel på brevvekslingen mellem Ernst Haeckel (1834-1919) og Frida von Uslar-Gleichen (1864-1903). De udvekslede ca. 900 breve (1898 – 1903). Udgivet i uddrag af Johannes Werner (dansk: 1929). Begges familier var modstandere af udgivelsen.

Han var en forfængelig manio-depressiv evolutionsbiolog. Hun var en faderløs ubemidlet adelig jomfru. Begavet, pligttro og 30 år yngre end ham. Brevene er en kærlighedshistorie. Og en både forblændet og nøgtern kvindes kritiske kommentarer til en karismatisk charlatan, hvis breve beretter, at hans nervesyge hustru altid fik det bedre, når han var hjemmefra på lange rejser…

Brevvekslingen fik jeg som teenager. Efter i flere år at have været  fascineret af Haeckel’s “Kunstformen der Natur” med dens smukke tavler over phytoplankton:

Haeckel’s karismatiske udgydelser havde forgudende tilhængere og hadefulde modstandere, der så ham som en utroværdig ateistisk plattenslager. Historien har efterfølgende vist, at han var racist og videnskabeligt uvederhæftig.

Fornylig genlæste jeg deres tragiske korrespondance. Mange spørgsmål kan stilles vedrørende Frida’s tidlige død af en overdosis opiat. Et af dem er: Begik hun selvmord pga Haeckels uvederhæftighed?

Af brevvekslingen fremgår, at Haeckel selv overvejede selvmord, som han kaldte autolyse: selv-opløsning/fraspaltning!

Fridas liv er en kvindeskæbne til eftertanke.

Året efter hendes død opkaldte Haeckel en gople efter hende:

Rhopilema frida:

Det Ubeskrevne Blad

“Det Ubeskrevne Blad” er en af Karen Blixen’s Sidste Fortællinger (1958), genudgivet 2018:

En gammel fortællerske beretter, at en god historie kendes på, at den efterfølgende tavshed taler for sig selv! Derpå fortæller hun om et Karmeliterkloster i Portugal. Nonnerne dyrkede hør omkring klostret, og når planterne blomstrede, var det som om klosterbygningerne hævede sig af en blå himmel.

Søstrene høstede, ruskede, skættede, heglede, spandt og vævede hørren til de fineste brudelagener, som brugtes under kongelige bryllupsnætter. Efter brudenatten blev linnedet hængt til skue, og prinsessen erklæredes defloreret.

Det brugte hør-linned returneredes til nonnerne, som indrammede værket og indlemmede det i klostrets galleri med navn/afstamning/dato, så døtres og formødres dåd kunne beskues side om side. Udstillingen besøgtes af mange adelige kvinder, der mindedes – eller glædede sig til begivenheden.

Blandt de mange skilderier hænger et helt hvidt lin i en guldramme med en kronebesmykket ubeskreven plakette. Foran dette værk dvæler mangen en dame.