Kategori: haiku

Udgivet den

Rødhalsen

Rødhalsen er her stadig med sin øresønderrivende syngen 😉 Imponerende at så megen lyd kan komme ud af så lille et væsen.
Selma Lagerløfs fortælling om fuglen findes i samlingen “Kristuslegender”:

RedRobin

Legenden om Rødhalsen indledes i de dage, da Vorherre skabte verden og navngav sine skabninger.
Da Rødhalsen havde fået et navn, spejlede den sig i et stille vand – og undrede sig. Fjerene på halsen var lige så grå som alle de andre, så den spurgte sin milde skaber, om han havde glemt noget.
Vorherre svarede: “Rødhals er dit navn; de røde halsfjer skal du selv fortjene!”

En uoverskuelig række år var henrundne siden Paradisets dage, og i en tornebusk lå en rede fuld af unger. Rødhalsen fortalte sit afkom om skabelsen, og om hvordan rødhalse lige siden har sunget med brystet fuldt af svulmende begejstring – i håbet om, at sangens glød ville fortjene røde fjer.
Pludselig tav fuglen, og den bredte vingerne beskyttende over ungerne, fordi en hoben mennesker drog ud af Jerusalem.

Den grå fugl betragtede i stilhed menneskenes grusomhed.
Da den så tornekronen på den forpinte korsfæstede mand, kunne den ikke holde sig i reden. Fuglen fløj kredsende om mandens hoved, landede, og med sit lille bitte næb udtrak den en dyb torn.
En blodsdråbe ramte dens grå bryst og farvede fjerene røde.
Med den mildeste hvisken talte den korsfæstede: “Din barmhjertighed har givet dig det, som du blev lovet ved verdens skabelse”…

Selma Lagerløfs sprog er så vidunderligt, at ovenstående forkortelse er en synd 🙁
Læs legenden højt i påsken – og til alle andre tider.

gerning i stilhed
uselvisk barmhjertighed
til efterligning

Udgivet den

Hakuin

ZenHakuin

Hakuin malede i barokken ligesom Bailly – omend i Japan, hvor han var zenmester. Han sagde:

Ønsker du hjerte-ro?
Så vær parat til at svede!

Andre frit-oversatte citater:

Slip din navlebeskuen,
og universet bliver synligt!

Alt levende er buddha-natur.
På samme måde som is er vand.
Uden vand, ingen is.
Uden buddha, intet liv.
Kun stivnen…

Lysende indsigt findes i snefnug.
Lyt til den  sne, der lander på dig!

En zen-mester kan sammenlignes med en erfaren og underspillet kæmpetiger – indeholdende et pludseligt øredøvende brøl.
Zen-udøvere ligner kattedyr i alle af-arter. En og anden forbliver en u-seende killing, der drages af garnnøgle-fortællinger 😉

kæmpetigers br∅l
d∅sig stivhed opl∅ses
bl∅d sne i t∅vejr

Udgivet den

Det Blå Piletræ

Det blå piletræ findes i forskellige motiv-udgaver på porcelæn og fajance. Blue Willow.
Det illustrerer den kinesiske fortælling om De elskende Fugle:

Der var engang en mandarin, der havde en eneste smukkeste datter. Men da hun og hans bogholder forelskede sig i hinanden, byggede faderen et hegn om deres hjem for at skille de elskende ad. I stedet blev pigen trolovet til en passende velstående greve, og bryllup planlagdes til den forårsdag, hvor piletræerne ville slippe deres blomsterrakler.

På bryllupsdagen – medens pileraklerne dalede til jorden – ankom den udvalgte greve med et juvelholdigt skrin. Samtidig sneg den elskede bogholder sig ind forklædt som tjener. Han bortførte sin smukkeste elskede – og skrinet. Den håndfaste fader opdagede dem på broen over vandet, og han satte efter dem med en pisk i hånden. De slap fra ham i grevens båd og bosatte sig på øen i søen.

Efter en kort lykkelig tid blev de fundet af greven, som dræbte dem begge og generhvervede skrinet. Men guderne græder, når kærlighed går til grunde, så de omskabte de elskende til fugle, som flyver i historien på de blå porcelænskopper, tallerkener og serveringsfade…

I 1901 blev fortællingen brugt i en komisk opera 😉

DeElskendeFugle

blå historie
modgang og melankoli
forbudt kærlighed

Udgivet den

Overdrivelser og Yderligheder

Overdrivelser og Yderligheder er livsvigtige bevægelser, som fremmer forståelse, medfølelse og fortællinger!
At gå til yderligheder er at udfordre grænser. At overdrive er at overskride grænserne for “normen”, “pænheden” og “sandheden”.

Søstrene Maria og Martha var veninder med tømrersønnen fra Nazareth.
De to kvinder er arketyper på den egensindige og ustyrlige og på den retsindige og føjelige.
Da Nazaræeren engang besøgte dem, knuste Maria en krukke med kostbar salve, som hun dramatisk smurte manden ind i. Mange blev forargede.
Men Jesus sagde: For det hun gjorde, skal hun huskes – som et forbillede!
Lukasevangeliet, kapitel 10, versene 38-42.

Den historie er en opfordring til at overdrive og at gå til yderligheder!

Nu er strategifuldmånen over os. Tiden er gunstig for årets planlægning. Såvel haveplanlægning som personlige målsætninger.
Det er nu, der skal gøres op med begrænsninger og flytte egne grænser.
Tiden er inde til at forberede og forbedre vore egne fortællinger.
Tiden er altid til at dramatisere – med indlagte overdrivelser og yderligheder 😉

grænseudfordring
yderligtgående vers
overdrivelse

βrugβart  βøvlet  βiβelsk  βud
mod fordomsfuld tvangsadfærd

Udgivet den

Det Numinøse

Det Numinøse er den ubeskrivelige guddommelige følelse af Den Store Sammenhæng – også uden en gud.

Filosoffer, præster og psykoanalytikere har forsøgt at sætte ord på fænomenet: Livsånden/Gudsgnisten/Selvet er forsøg på at beskrive aspekter af Det Numinøse.
Søren Kierkegaard taler om Det Absolutte.

Dette Numinøse Absolutte kan ikke præciseres; men det kan opleves! Og man er ikke i tvivl, når den jegforglemmende højtidsfølelse af Den Store Sammenhæng rører på sig.

Ordet numinøs blev opfundet af Rudolf Otto i bogen Das Heilige (1917): en anonym kraft hinsides rækkevidde, som mennesker erfarer i spontan grebethed!
Mysterium tremendum et fascinosum: en hemmelighedsfuldhed, der medfører skælvende dragning.

Buddhatilstanden er en totalfornemmelse af Det Numinøse: Satori. En gennemsyrende tilfredshedstilstand.
Haikudigtning kan være en adgangsbillet til momenter af stillestående harmoni med Den Store Sammenhæng, som i yderste konsekvens ophæver følelsen af tid og sted.

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig benævnte Det Levende Ord som oplivende og oplysende. De fortalte ord kan føre til følelsen af mening med tilværelsen, og den ægte storyteller kan nære tilhørernes fornemmelse for numinøsitet ved fortællingens kraft.
Gid det oplivende og oplysende levende ord må være stærkere end de fængslende skærme, der forhindrer mennesker i at mærke Det Numinøse!

det numinøse
erkendelse af mønstre
ubegribeligt

Udgivet den

Den Gamle Dame

Den Gamle Dame fortæller myter, folkeeventyr og historier af bl. a. Andersen og Blixen – plus sine egne sammensurier. På højskoler, biblioteker, museer, institutioner og hjemme hos folk. Hver optræden indledes med en præsentation.
På middelaldermarkeder i Køge indledte hun med  denne historie:

I Køge levede en gang en murermester ved navn Ejlif, der stod for at bygge Nikolaus’s Store Kirke. Nikolaus er helgen for de søfarende; og så har han vinterarbejde som julemand.
Ejlif var far til Maria, der strejfede i landskabet syd for den nye by. Hun kendte naturen på godt og ondt, var ikke bange for dens luner.

I Herrens År 1298 faldt fuldmånen i efterårsjævndøgnet, og om natten sad Maria Ejlifsdatter i ly under jættestuens hvælving i Maglehøj. Himlen var skyfri, og hun badede sig i måneskin. Maglehøjs store sten lyste helt særligt som indbydelse til fest, og ud fra skoven trådte den mægtige hornede bjørnelos, Ursus lynxicornus. I mange livsaldre havde den tjent Modergudinden; men nu var dens tid forbi.

For allersidste gang søgte bjørnelossen vinterhi i Maglehøj, – og dér sad pigebarnet! Maria lyttede til den gennem natten, indtil dens liv ebbede ud med den nedgående fuldmåne. Med dagens komme overtog hun bjørnelossens magiske kraft og dens ene horn.

Den lille Maria blev sidenhen Køges Kloge Kone, der hjalp de syge; og hun samlede urter til nonnerne i Skt. Gertrud og gråbrødremunkene. Nu er hun en meget gammel dame, som fortæller om ModerJord, månetiderne og livsurterne.

fegahamo Anne Voel

Den Gamle Dames grønlandske myter indlejredes i hende, dengang hun for mange generationer siden levede med De Oprindelige Folk og deres fortællinger om Festens Gave og Havets Moder.

Bamsedagen er det nyeste skud på Den Gamle Dames fortælletræ. Nu rejser hun rundt til alverdens børn med sin brune kuffert – og åndelig håndbagage*

I kufferten bor Bammer, der passer på kuffertens øvrige indhold: Høj glimmerhat og blå briller, tromme, masker, rasler og bjørnelossens horn. Plus de andre beboere: Nymmelise, Lillebjørn, kanariefuglen Pip og trolden Kanølf med runerne.

(H)Åndbagagen omfatter talrige eventyr/myter/legender oveni Det Periodiske System og anden forunderlig viden og visdom om skabelsens underfulde mønstre.

Den Gamle Dame har altid en overskrift på sine fortællebesøg; men hverken hun selv eller tilhørerne ved på forhånd, hvad der slipper ud af kufferten/åndbagagen.
Hendes lærere er Løgneren (Martin A. Hansen) og Scheherazade, der begge fortalte for at overleve – og videregive livsgnist. Se Storytelling.

DenGamleDame&Spoejsen

* Åndelig Håndbagage:
Kemi-Professor Tovborgs udtryk for at udenadslære Det Periodiske System…

Udgivet den

Snefnugmyten

Snefnugmyten er en urfortælling om de to-benedes omsorg for Moder Jord. Den fortæller, at når menneskene undrer sig, takker og værner om livskraften, så stiger indsigten, glæden og taknemmeligheden til vejrs.
Fader Himmel modtager menneskenes ærbødighed, gemmer kærligheden i snefnug og frigiver dem til Moder Jord, når hun trænger til omsorg.

krystallinsk orden
frossen omsorgsoplagring
vandmysterium

Udgivet den

Den Kloge Gamle Kone

Den Kloge Gamle Kone er et japansk folkeeventyr:

I en landsby var det således, at gamle folk blev sat ud i bjergene for at dø.
Men en gammel kones søn ville ikke af med sin mor, så han lod hende bo hemmeligt i sin kælder, hvor ingen kunne se hende.

Så skete det, at fyrsten bestemte, at landsbyen ville blive udslettet, hvis beboerne ikke kunne løse tre prøvelser:
1: Før en tråd gennem en hul kroget gren!
2: Lad en tromme lyde uden at slå på den!
3: Lav en klædning af aske!

Landsbyboerne magtede ikke udfordringerne; men den gamle mor løste dem:
1: Honning smurtes i en ende af en hul kroget gren, og en myre med en tynd tråd blev sluppet løs i den anden ende. Myren førte tråden fra ende til anden.
2: En brumbasse blev lukket inde i en tromme, som buldrede på livet løs.
3: En klædning lagdes i saltvand, blev tørret og brændt – og holdt sin form.

Den kloge gamle kone reddede landsbyen, og fra den dag blev ingen gamle sat ud i bjergene for at dø. I stedet blev de æret for deres visdom.
Livet handler om honning, brumbasser – og aske!

den krogede sti
gennem honning til aske
brumbassetromme