Gudinder og Månekællinger

Gudinder og månekællinger er vidt forskellige kvinde-ikoner. De kan ses som mytologiske kraftkilder; og de formidler den kraft, som de forventes at give. I den kultur de er kommet til verden.

Månekællinger/klanmødre er kvindelige arketyper, som er forbundne til Moder Jords biologi. De er i pagt med kvindeliv i oprindelige folks hverdag, og de kan bruges som håndgribelig inspiration gennem årstiderne. Jordforbindelse.

Gudinder kan ses som ophøjede skæbneidoler, der ofte er skabt af mandlig fantaseren om moderen, madonnaen og skøgen som skønheder. Æteriske idealvæsner uden alder og jordforbindelse. I den vestlige verden. Illusioner.

Månekællingerne følger årets månetider og planternes vækstsæson. De 12-13 månetider indledes ved vintersolhverv, og de forbindes med Moder Jords livsytringer:

1. dvale
2. ulmen
3. vågnen
4. spiring
5. vækst
6. blomstring
7. befrugtning
8. frugtsætning
9. modning
10. forfald
11. hvile
12. død
13. mutation

De første seks månetider er udadvendte, udvidende og opstigende ligesom solhøjden og dagslængden indtil sommersolhverv. Når dagene bliver kortere, vender livs-strømmene og bliver indadvendte, sammentrækkende og nedstigende indtil vintersolhverv.

Menneskets biologiske liv følger også denne rytme, men dets selvudvikling sker med omvendt fortegn. Udviklingen til med-menneske næres ved at være passivt og modtagende gennem årets første halvdel: 1. åbne, 2. erindre, 3. vælge, 4. se, 5. lytte og 6. fortælle.

Efter sommersolhverv åbner Selvet det aktive og givende halvår: 7. elske, 8. hele, 9. forene, 10, skabe, 11. magte, 12. takke. Hvert tredje solår indeholder en trettende måne: 13. forvandle. Til hver månetid er knyttet en myte om en månekælling/klanmoder og hendes visdom om jordelivet under månen.

Månekællingernes kræfter overfor Moder Jord:

1. Åbne … Dvale
2. Vide … Ulmen
3. Balancere … Vågnen
4. Se … Spiring
5. Lytte … Vækst
6. Fortælle … Blomstring
7. Elske … Befrugtning
8. Hele … Frugtsætning
9. Forene … Modning
10. Omskabe … Forfald
11. Magte … Hvile
12. Takke … Død
13. Forvandling … Mutation

En bevidsthed om at være synkron med jordens biologi kan være en stærk ledetråd gennem et års rytme, hvis udsving påvirker krop og sind ligesom flod og ebbe. Den opmærksomhed kan sammenlignes med at overgive sig til at danse.

I år indtræffer sommersolhverv (20. 6. kl. 23.44) og årets 7. nymåne (21. 6. kl. 8.42) indenfor få timer. Strømmene vender fra det udadvendte til det indadvendte, og med-menneskenes virke skifter fra at være modtagende til at være givende. Den syvende månetid befordrer den indadvendte befrugtning og den givende kærlighed. Hvis man altså følger månekællingernes mytologi 😉 Dansen skifter retning. Glædelig fest!

Se også Ægte Kærlighed.

Månens Årscyklus

Månens årscyklus animerer jordens vækster under solen. Årets 12-13 månetider bevæger vandet på og i jorden – og i alt levende. Flod og ebbe.

Siden menneskeheden fik øje på månen, har vi fulgt dens rytme, hvad enten vi vil/tror/ønsker det – eller ej. Jordbrugere på hele kloden lever efter de månekræfter, der styrer jordelivet.

Månekræfternes art varierer med solen. Mellem hver af de fire solhøjtider vandrer 3 månetider over livet på/i Moder Jord:

vintersolhverv
1. dvale
2. ulmen
3. vågnen
forårsjævndøgn
4. spiring
5. vækst
6. blomstring
sommersolhverv
7. befrugtning
8. frugtsætning
9.  modning
efterårsjævndøgn
10. forfald
11. hvile
12. død

vintersolhverv
13.  mutation (den blå forvandlingsmåne hvert 3. år)

Den årscyklus gentages i spiral, så længe der er liv i og på jorden. Generation efter generation. Og den er kvinders frugtbarhedsspiral gennem hver månetid (ægløsning/blomstring/befrugtning efterfulgt af menstruation/død/dvale). Den beskriver også menneskets liv fra fødsel til død, og måske gennemgår et menneske også de 12 (13) tilstande i løbet af et døgn?

De 13 månekællinger og oprindelige folks klanmødre fortæller om månerne gennem solåret. Se Min Månevision. Netop nu er blomstringsmånen fuld, så medfølelse, digtning og fortællinger udfoldes i fuldt flor.
Skildpaddes skjold angiver månetidernes 25 ny og næ i randpladerne. Vintersolhverv og den lunefulde blå måne både ender og begynder i nakkepladen.


Denne fuldmåne
førte os ind i den haleplade, der markerer måne-næ før sommersolhverv.
Hokus-Pokus (Hoc Est Corpus) 😉 !
En af månefesternes fortællinger er myten om, hvordan Padde fik sit Skjold.

De Tretten Månekællinger

De Tretten Månekællinger er overskriften på den mytesamling, som mine fantasier, drømme og visioner arbejder med. De handler om årets 12-13 månetider. Se En Klanmor !

Myterne florerer i forskellige oprindelige folk, hvor månetiderne forbindes med det arbejde, som overlevelsen kræver på netop det tidspunkt i vækstsæsonen. Månekræfterne styrker det fredelige arbejde, omsorgen og ærbødigheden for naturen. Kvindelighedens indlevende virke for alles velbefindende og fred.
I modsætning til rovdrift, grådighed og vold…

De dyrebare kvindekræfter symboliseres ved juveler i kranier/livmødre:

Vismanden David Bowie fortalte myten på sit dødsleje: Blackstar.


De 13 månekvinder deler kvindelighedens visdom i Bowies mytologiske video om forfald – og overlevelse…

* * * * * * * * * * * * *
De Dødes Nat 2023:
Kære klansøstre!

Efter ofring af mit lange hvide hår samles årets kraft-iagttagelser om at forbinde dyriske kræfter på de 12/13 månetider på vores sted.
Under hver månetid skærpede jeg opmærksomheden på hvilke kraftdyr, der ville netop mig noget. Andre væsner vil måske nok vise sig for jer 😉

1. Åbne: mus, krage, loppe
2. Vide: hjort måge regnorm
3. Vægte: muldvarp, lærke, bi
4. Se: ræv, solsort, myre
5. Lytte: hare, svale, frø
6. Fortælle: bæver, ørn, myg
7. Elske: sæl, svane, hugorm
8. Hele: odder, stær, guldsmed
9. Modne: pindsvin, agerhøne, snegl
10. Nytænke: mår, falk, edderkop
11. Magte: flagermus, hejre, ørentvist
12. Takke: egern, spurv, flue
13. Forvandle: grævling, ugle, sommerfugl

Inspiration: The 13 Original Clanmothers (Jamie Sams)

Se også indlægget om lokale kraftdyr.

Frihed, Lighed og Fællesskab

Frihed, lighed og fællesskab er ikke alle mennesker forundt.
Det er skammeligt!

Jens Galschiøt skaber bronceskulpturer, der synliggør menneskers uretfærdigheder overfor hinanden. En af dem er Skamstøtten, der idag stod i solskin på Christiansborg Slotsplads.

Skamstøtten er sammensat af forvredne menneskekroppe og dyriske fragmenter, der er trukket op i en obelisk. Støtten symboliserer nedbrydning, devaluering og mangel på respekt for den enkelte. Ofrene – og deres sorg og tab. Og menneskehedens smerte og fortvivlelse over uretfærdigheder.

Den Sidste Valkyrie

Den Sidste Valkyrie er et af Thit Jensens mesterværker. Romanen foregår i vikingetiden, og fortællestilen er så udadvendt dramatisk og indadvendt sanserig, at personerne synes lyslevende i nutiden!

Hovedpersonen er Dronning Thyra, hvis mor har rollen som bærer af den fortidige Almoder-tradition, der er valkyriernes grundlag . I fortællingen berettes om vikingekongernes farverige hierakier, deres togter og æresbegreber omkring troskab og arvehævn. Og om kvinderens hjemmeliv, når valkyrierne og mændene drager i viking.

Nogle af vikingekvinderne voksede op i kristne samfund, inden mændene hjembragte dem. Så i kvindernes verden trives historierne om Den Hvide Krist med kærlighedsbudskabet. Syrthe er datter af en britisk mor og en vikingehøvding; og hun sætter ord på kvindernes situation: “Vi er så trætte af helte”. Kristendommens budskab indebærer, at kvinder ikke skal føde sønner, der dømmes til arvehævn – drab eller død. På imponerende vis formår Thit at udvikle kvindesag og kristendom i vikingernes krigerhistorier.

På et tidspunkt møder Thyra en pavelig udsending, og hun påpeger modsætningerne mellem det kristne kærlighedsbudskab og pavekirkens dobbeltmoral. En også nutidsaktuel dialog. Senere proklamerer hun, at folkets fællesvirke er vigtigere end folkets forskellige religioner… Thit Jensens demokratiske budskab!

Romanen anbefales til alle tider !

“Thit – den sidste valkyrie” er Jens Andersens læseværdige biografi om danernes store forfatter.

Tørstens Brønd

Tørstens Brønd stammer fra Selma Lagerlöfs fantasi 🙂
Hun fortæller om Tørsten i legenden De Vise Mænds Brønd. Den handler om  den barske huløjede gamle kvinde ved de vise mænds brønd, hvor hun og sig over, at den er ved at tørre ind.

Medens Tørsten overvåger brøndens sidste suk, får hun besøg af en højtlastet kamelkaravane, der drives af tre prægtige dromedarryttere.
Til dem beretter hun brøndens historie, som begyndte for længe siden, da tre vise tiggere sov blandt røde, søvndyssende valmuer. De vågnede under en lysende nattehvælving og følte, at Gud havde givet dem en opgave. Stolte fulgte de lyset med forventning om, at de ville blive rigeligt belønnet af en ny kongesøns hof, når de leverede deres visdom. Men sådan gik det ikke…

Selma Lagerlöf fortæller en anderledes historie om de vise mænd, hvori den ene rytter spørger: “Bør denne brønd ikke vare evindeligt for at minde menneskene om, at den lykke, der tabes på stolthedens højder, genfindes i ydmyghedens dyb ?”
Sluttelig må Tørsten forføje sig.

Efter solhverv kommer de hellige tre konger til det magiske gudebarn ved julehøjtidens afsluttende fest. Hellig Tre Konger fejres med tre-armede lys, juletræsplyndring  og Selmas legender! Uden tændte skærme 😉

Se også Julerosen og Rødhalsen – samt De Hellige 3 Konger.

ydmyghedes dyb
tørsten skaber illusion
valmuernes rus

At Være i At Være

At være
i
at være
er zen:

Når jeg ligger, så ligger jeg!
Når jeg sidder, så sidder jeg!
Når jeg står, så står jeg!
Når jeg går, så går jeg!

forbigående
tankeløs kontemplation
kortvarig sansning

Når jeg tier, så tier jeg
Når jeg lytter, så lytter jeg
Når jeg ser, så ‘ser’ jeg!

Når jeg maler, så maler jeg!
Når jeg digter, så digter jeg!
Når jeg ånder, så ånder jeg!

Se også indlæggene: Zen’s 4 Discipliner og At gå

Folkvangkrigerne

Folkvang-filosofien handler om at proritere Frejas værdier.
Gudinden for fred, kærlig omsorg og frugtbar bæredygtighed tilhørte gudeslægten vanerne.
Hendes hjem var Folkvang, hvortil hun kaldte halvdelen af de døde.
Kærlighedsgudinden samlede dem, der havde kæmpet for hverdagen.
Det var især de kvinder, der passede jorden, børnene, de gamle og samfundet, medens mændene drog i viking.

Asernes høvding Odin samlede de vikinger, der døde i kamp, i Valhalla.
Deres gebet var krig, undertrykkelse og grådighed.
Valhalla Warriors.
Men asernes indstilling til livet dræber jordens natur.
Derfor skal Frejas krigere på banen.
Folkvang Warriors er krigere for fred/omsorg/bæredygtighed.
De værner om jorden og livsglæden.
Vi kæmper for livets frodige mangfoldighed.

Ragnarok

Ragnarok er gudernes skæbne, som fortælles i Vølvens Spådom. Beretningen omhandler skabelsestiden, verdens undergang og det efterfølgende nye liv.

Undergangen bliver indvarslet af Balders død for Høders pil. Et brodermord, der efterfølges af endnu et brodermord. Med Rind får Odin sønnen Vale, der en dag gammel dræber den blinde Høder. Han, Balder og Høder overlever i Helheim, og Friggs milde sønner bliver guder i den nye verden.

Den gamle verden går til grunde efter fimbulvinteren, der varer tre år uden somre. Sol og Måne bliver slugt af ulvene Skoll og Hate. Himlen skal formørkes, stjerner vil falde, jorden vil skælve, havet vil oversvømme, bjerge vil smuldre og træer vil segne.

Haner vil gale i Asgård, Udgård og Helheim, og Hels søskende, ulven og ormen, vil dø i kampen mod krigsguderne. Deres far Loke vil udfries af pinslerne i bjerget for at dø sammen med Heimdal på slagmarken.

Verdenstræet Yggdrasil vil rystes i sin grundvold, men i dets løv vil Liv og Livtraser overleve, og deres børn vil befolke jorden under Gimles gyldne tag. Fred, omsorg og bæredygtighed vil afløse fortidens krig, egoisme og grådighed. Men kimen til ondskab vil også lure i den nye verden.

Vølvens spådom var på forhånd kendt blandt nogle af guderne; og ikke alle mente, at Ragnarok udelukkende var et onde.

Myten om sol og måne, dag og nat.

Mundilfare var en mand, der elskede sine vidunderlige børn, der var så strålende, at han kaldte sønnen for Mane(Mani) og datteren for Sol. Guderne blev vrede over sådant overmod, så de gjorde børnene til slaver på himmelhvælvet. Sol styrer vognen med gudernes sol, som var skabt af gnister fra Muspelheim. Måne styrer gudemånens ny og næ.

Nat var jætten Narfes mørklødede datter, og hun blev mor til sønnen Dag. Han skinnede ligesom sin fader Delling, der var af gudernes slægt. Moderen Nat og sønnen Dag har hver en hest. Forrest rider Nat på Rimfaxe med mørket, der fugter jorden med rim og dug. Dags hest er Skinfaxe, som bringer lyset og den tørrende morgenbrise.

Men østerude i Jernvedskoven sidder den sejdkyndige jættekvinde Angerboda. Hun er mor til underverdenens dronning Hel, Ormen Jørmungand og ulvene Fenris, Skoll, Hate samt diverse varulve. Skoll jager Sol over himmelen og Hate forfølger den flygtende Mani.

Når månen er fuld og meget synlig, er det rasende vanvid på spil. Varulve og manier. Jættekvinden hujer ad sit afkom, så både menneskers og guders tanker og tider løber løbsk. Ved Ragnarok indhentes Sol og Måne, og vanviddet hører op.

Sådan vil det ske.

Livstræ Yggdrasil

Det nordiske livstræ er Yggdrasil, som gror midt i verden og udspændes i tre planer:
Oververdenen (himmelen),
Mellemverdenen (mennesket)
Underverdenen (jorden).
Træet er et vældigt og samlende symbol på den kosmiske orden,
hvor alt indfinder sig til rette tid på rette sted.

Øverst i kronen bor en ørn, som har en høg siddende på sit hoved.
Dybt i rodsystemet lever slangen Nidhug af træets rødder.
Mellem dem piler egernet Ratatosk
op og ned, medens den hornede hjort Eiktyrner æder af knopper og skud.

Tre af Yggdrasils rødder rækker dybt ned i underverdenens kildevæld:

I Helheim hos Hel flyder dødsrigets kilde Hvergelmer, som nærer Balder og hans hustru Nanna, der skal skabe den nye fredelige og bæredygtige verden efter Ragnarok. Vandet indeholder den tidløse kollektive underbevidsthed, mytos, som befordrer nyskabelse.

Under Asgård findes Urds brønd, som er samlingssted for guderne. Urds brønd giver adgang til bevidstheden om fortid, nutid og fremtid.
Nornerne Urd, Verdande og Skuld vander hver dag livstræets rødder for at ihukomme skabelsen.

Det tredje væld flyder under Udgård, hvor Ginnungagab var før skabelsen. Jætten Mimer vogter over kilden til den en-øjede grådigheds videnskab, logos. Han bruger Gjallerhornet som drikkehorn.
Ved Ragnarok blæser Heimdal i hornet; og fra rødderne gror skoven
Hoddmimer, som beskytter Liv og Livtraser, der bliver stamforældre til det nye liv.

Yggdrasil forbinder de tre kilder, som sammen nærer og balancerer livstræet. Odin hængte sig omvendt i træet med hovedet mod rødderne, som gav ham visioner – også om de hemmelige runer.
Men da han gav sit ene øje for at få  Mimers logos-viden, mistede han evnen til at ‘se’ mytos-visdommen. Hans ego tog magten.

Runen Ihwar, symboliserer livstræet. En søjle med krone og rod med forbindelser opad og nedad, bagud og fremad – fra fødsel til død- og mellem mytos og logos.
Det er kundskabens
træ, som gror alle vegne.
Lyden af Ihwar ligner lyden Yew, det engelske ord for taks, og
Yggdrasil kan måske sammenlignes det stedsegrønne, forgrenede og hulefyldte Takstræ, der kan leve i mere 1000 år.

Over hele kloden gror hellige træer; men livstræ-symbolet har ikke rod i eksakt botanik.
Virkelighedens træer bærer imidlertid magi for hverdagens mennesker; og træernes kræfter ændrer sig med årstiden.
Fejringer af mytiske begivenheder indebærer ofte at ære livstræet. Ofre hænges i grenene; og blade, frugter og andre dele bruges i natur-mandalaer, som frigiver magi ved forfald.

Til hver nordisk årstid knyttes en træagtig vækst som symbol for Yggdrasil:

Vintersolhverv: Kristtorn
Lysfesten: Mistelten
Forårsjævndøgn: Hassel
Vårfesten: Eg
Sommersolhverv: Hyld
Høstfesten: Røn
Efterårsjævndøgn: Taks
Mørkefesten: Vedbend

I folketroen har disse vækster magiske tryllekræfter.
Flere er dog også dødeligt giftige, så med dem kan man rejse til Underverdenen – også uden returbillet fra dødsriget!
Livstræer kan være dødstræer.

livstræt yggdrasil
snoninger til nedlagt top
overjordisk rod