🙂
Buddhatilstanden betegner den op-livede og op-lyste satori.
En slags kortslutning. MU!
Kongesønnen Gautama gennemgik flere tilstande, som kan fortælles med Søren Kierkegaards stadieteori:
Det æstetiske livsstadium.
Der var engang en kongesøn, der levede i sus og dus. Gautamas verden var så æstetisk fuldkommen, som forgængeligheden kunne præstere.
Hans liv handlede om ham selv, om forfængelighed, magt og nydelse.
Det etiske livsstadium.
En dag forlod prinsen slottet, og han opdagede lidelsen. Livsillusionen Maya.
Gautama så forskellen på godt og ondt, og han brugte indsigten, empatien og viljen til at formulere en etik, som han efterlevede.
Hans verden blev menneskehedens dimension.
Det religiøse livsstadium.
Efter en tid erkendte Gautama, at lykke, tilfredshed og sjælefred ikke kan opnås ved hverken nydelse eller askese.
Da indtrådte Springet, Søren Kiekegaards formulering af den livsomvæltende personlige erfaring af Det Numinøse.
Evighedens tomme åbenhed. MU!
Kongesønnen overgav sig til mytos, og han levede til sine dages ende – hævet over lykke og ulykke.
I centrum af hver af de to blyantstegninger er et par overdimensionerede øjne og mindre antydninger af næse og mund.
