Kategori: filosofi

Udgivet den

Ofring og Kannibalisme

PalmeMadeiraOfring og kannibalisme er påskens ritualer.
Skærtorsdag læses  Matthæus kap. 26, vers 25-28, hvor Jesus citeres:

“Tag det og spis det. Dette er mit legeme.”
og
“Drik alle heraf, dette er mit blod.”

Kannibalisme?

Da jeg var barn, blev jeg skrækslagen ved nadverteksten. Jeg fik simpelthen en kvalme, der ved nadvergang har fulgt mig siden. Hvad var dog historien bag de ord?

Påsken har rod i den kanaanæiske frugtbarhedsreligion, hvor fødevareproduktionen var forbundet til kulten. Under første fuldmåne efter jævndøgn indgik ofring af den første avl, som frugtbarhedsguden Baal skulle fortære for at styrkes. Førstegrøden kunne være korn, husdyr og menneskebørn, og som stedfortrædende gud indtog præsteskabet ofret. Kannibalisme!

Kulten var kendt på Abrahams tid, så han fandt det OK/naturligt at ofre Isak, indtil en ged kom på tværs. 1. Mosebog kapitel 22…

Kanaanæernes forårsritual var De-Usyrede-Brøds-Fest, som jøderne overtog. De tilføjede fejring af udvandringen fra Ægypten. Oveni den historie lagdes den kristne påske, hvor Jesus, den førstefødte, blev ofret.
For vores skyld!
For min skyld?
Hvilken logik?

At vismanden/mennesket Jesus ville ofres/fortæres, tvivler jeg på.

Men jeg tvivler ikke på, at Konstantin den Store og hans kammersjukker i Nikæa år 325 forfattede en bibel, der blev gennemsyret af deres perversiteter. Den kristne magtmandebevægelse…

Hensigten var at opfinde et religiøst værktøj til at samle “Riget, Magten og Æren“. Indføjet i bønnen Fadervor… Under den gudeagtige magtkonge. Blev Bibelen skabt til undertrykkelse af de “fattige i ånden” ?
Konstantin myrdede både sin førstefødte søn og sin anden kone, moderen til hans efterfølgende sønner! Desuden udsatte han sin dåb til dødslejet, så han kunne synde uhindret indtil renselsesdåben.

Det er kristendommens grundlag…

Udgivet den

Forårsjævndøgn

Forårsjævndøgn fejres idag.
Dag og Nat er lige lange.
Ækvinoktium.

Natursafterne er strømmende og stigende. FaderHimmel og ModerJord udveksler livgivende vand. Med hjælp fra BedstefarSols varmekraft og BedstemorMånes trækkraft.

Foråret og fasten udfordrer menneskers natur.

Keltiske myter fortæller, at Egekonge(TheOakKing)-barnet, der blev født ved vintersolhverv, har nået mandsalder. Derfor skal TheHollyKing, Krist⊕tornekongen, afsættes, detroniseres og ofres!

Det samme sker for Maria’s Søn ⊕. Forinden bebuder englen Gabriel dog, at hun atter skal føde til vintersolhverv. Mariæ bebudelse sker ½ månetid inden den ofrede menneskesøn genopstår den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Påskemånen påvirker alle vore kalendere!

DayNightIdag mindes Hypatia fra Alexandria

ækvinoktium
kød-ofres-for-liv-og-død
lunefuld-måne

⊕

Udgivet den

Søren Kierkegaard

Søren Kierkegaard var min teen-age-ven.
Ved et bogudsalg købte jeg Kierkegaards samlede værker, 20 + 1 bind, og som 16-årig var jeg i en studie-basis-gruppe, hvor jeg vandrede i  Sørens univers.

Når jeg ikke fattede mine medmenneskers hensigter og handlinger, så brugte jeg Sørens øjne til at rubricere folk i stadierne:

1. Det æstetiske
2. Det etiske
3. Det religiøse A/B

Med den kassetænkning kunne jeg bedre greje opførsler og bevæggrunde, jeg ellers ikke kunne begribe/acceptere/respektere.
Det redskab bruger jeg stadig – med livserfaringens nuancer.

At min eksistens beror på mine egne valg, lærte jeg også af Søren:

Enten/Eller
Ja/Nej
Yin/Yang
1/0

Søren’s ‘syn’ kan også perspektivere Buddha-tilstanden

I Gjentagelsen, Samlede Værker, bind 5, side 151, skrev SK:

Jo ældre man bliver, jo mere Forstand man får på Livet og smag for det Behagelige og Evne til at goutere, kort, jo competentere man bliver, desto mindre tilfreds.
Tilfreds, aldeles, absolut og i alle Måder tilfreds bliver man aldrig, og at være nogenlunde tilfreds, er ikke umagen værd, saa er det bedre at være aldeles utilfreds.
😉

Udgivet den

Drømmepsykologi

DreamWetHaikuDrømmepsykologi blev videnskab/lidenskab i forrige århundrede, da energi-begreber fra fysik og kemi omsattes til et psykisk energibegreb.

Sigmund Freud og Carl Gustav Jung var drømmetydningens europæiske fædre.

Freud var et kokainafhængigt produkt af streng opdragelse og undertrykkende (religiøs) moraliseren, der medførte neuroser.

Trods/grundet(?) en snævertsynet baggrund lykkedes det ham at trænge ind i neurosens mysterium. Han blotlagde væsentlige mekanismer ved underbevidsthedens magtfulde besættelse af os alle sammen. Drømmetydning definerede han som Kongevejen-til-det-Ubevidste.
Tak for det!

Jung udvidede Freuds iagttagelser. Han gik på opdagelse i andre kulturers drømmepraksis og opdagede egenskaber, som var ens hos vidt forskellige folkeslag. Drømme og myter har fælles ur-elementer worldwide. Den kollektive underbevidste mytos.

Jung opfandt, beskrev og definerede håndterbare begreber:
Selvet.
Arketyper.
Udadvendte og indadvendte personligheder.
Personlig og kollektiv bevidsthed.
Personlig og kollektiv underbevidsthed.
m.m.m.
Også tak for det.

Freud og Jung (og efterfølgere) satte ord på mangen menneskelig adfærd.
De ord er værktøj!

Hvis vi i hverdagen ville bruge den psykologiske værktøjskasse (indbefattet drømmetydning) på samme måde som madopskrifter og køkkenredskaber, så kunne vor indbyrdes kommunikation måske blive mindre krigerisk.

Den største udfordring i anvendelsen af psykologiens værktøjskasse er måske, at ethvert værktøj bør afprøves på/af brugeren selv, før det vendes mod andre.

At feje foran sin egen dør før foran andres
kan være en krævende udfordring 😉

Udgivet den

Økologisk Jordbrug

“Økologisk Jordbrug” var en term, jeg ikke måtte anvende, da jeg leverede mit speciale til cand. agro. på Landbohøjskolen i 1983. Det handlede om sædskifter i økologiske jordbrug.*

Istedet skulle jeg bruge formuleringen “alsidige jordbrug med begrænset hjælpestofanvendelse og stort arbejdskraftforbrug” hver gang, jeg ville have skrevet “økologisk jordbrug”!
Argumentet fra min vildleder-professor: “Alt landbrug er da økologisk!”

Det var en kamp at være først på den økologiske barrikade, men heldigvis er vi blevet mange på den front. Kæmpes skal der stadig!

Nu handler det om termen bæredygtighed!

“Foreningen for Bæredygtigt Landbrug” bruger ordet “bæredygtigt” i en anden betydning end den, der menes i Brundtlandrapporten. I den rapport bruges termen sustainable agriculture, der for det meste oversættes til bæredygtigt landbrug i medbetydning: økologisk. I samklang med naturens frodige mangfoldighed. På langt sigt.

Den omtalte forening bruger “bæredygtigt” i betydningen: økonomisk bæredygtighed. Profitmaksimering ved brug af sprøjtemidler og kunstgødning med begrænsede naturhensyn. Foreningens formål er at afskaffe dyrkningsrestriktionerne i Grøn Vækst, der har til formål at beskytte naturen.
Foreningen har formuleret Liberal Alliances landbrugspolitik.

Tro ikke på alle, der bruger pæne ord!

*Marianne Voel Jensen:
“Nogle økologiske aspekter ved valg af sædskifte.”
Institut for Landbrugets Plantekultur,
Landbohøjskolen (Institute of Life Science, KU).

Udgivet den

Basisgrupper

Basisgrupper florerede i 70erne blandt kvindebevægelsen og andre livsglade græsrødder.

Basisgruppen er samlingspunkt/cirkel/fundament for mennesker med et eller andet til fælles. Funderet i tryg disciplin omkring gruppemødet.

Det ideale gruppemøde består af 2 dele:
1. En meget fast/stram/disciplineret dagsorden.
2. “Fri leg”.

Den faste dagsordens opskrift:

Valg af mødeleder (ved forrige mødes leder).
Mødeleder vælges ved hvert møde og fungerer som gruppens tovholder i den mellemliggende periode.

Valg af referent (evt. forrige mødes leder),
som under mødet skriver referat og oplæg til næste mødes dagsorden.

Siden Sidst:
Runden, hvor alle får ordet for en kort bemærkning om mellemtiden. Herfra kan punkter tilføjes dagens dagsorden eller den kommende.

Godkendelse af dagsorden.

Punkterne
opstilles fra seneste møde, mellemtiden og SidenSidst-runden.
Måske også et indlæg/oplæg om gruppens tema, eksempelvis:
guerilla-gardening, flygtningesituationen, drømmetydning, haven-netop-nu,
forældre/partnere/børn, landbrugspolitik, genbrug/affaldssortering/skralderi, ækohusholdning, eventyrfortælling osv.

Kritik – Selvkritik:
Runden, hvor alle ytrer sig kritisk (= kort, konstruktivt og kærligt) om mødets gang og om egen indsats.

Eventuelt
kan indeholde informationer, der optages i kalender eller på næste dagsorden.

Kalender

Mødeleders afrunding
med angivelser af tid og sted og foreløbig dagsorden for næste møde.

Denne mødeform kræver stærk mødeleder/disciplin/koncentration, så derfor efterfølges dagsordenen bedst med et sammenskuds-måltid, der undervejs fungerer som gulerod 😉

BasisgruppenBasisgruppe med 8 deltagere:
Tigerdyret-Kludedukken-Trolden-Grislingen-Buddhisten-Æselet-Pyntedukken-RovdyrSortHvid.
😀

Udgivet den

Hviletid – og Fritid

Hviletid og fritid er to væsensforskellige begreber for tid, der ikke skulle være arbejdstid.

Bonden og fiskeren arbejder, når jorden, husdyrene og fiskene kræver det.

Industriarbejdere og offentligt ansatte arbejder, når uret kræver det.

Enhver præstation kræver efterfølgende, at vores livskraft hviler, rekreerer og genskabes. Det kan vi især mærke, hvis vi bliver nødt til at præstere overanstrengelse og uholdenhed for at udføre vort arbejde.

Tid til arbejde
– og tid til hvile.

“Fritid” er den tid,
vi ikke arbejder.
Eller hvad?

I fritiden præsterer vi også.
Endog ubehersket.
I stivnede stillinger foran skærme.
I sports-paladser.
I shoppe/ShowOff-templer.
OgSåVidere…

Min bedstemor opdelte klitlivet i arbejdstid og hviletid. Arbejdet varede den tid, det tog, til det var færdigt.

Fiskene blev fisket, renset og saltet, når de kom svømmende. Jorden, afgrøderne og dyrene blev passet, når naturen kaldte.

Den vigtige hver dags husholdning var det stolteste arbejde.
Værdighedens arnested.
Hjemmet.

Fuldkommelsen af arbejdsopgaver var en glæde.
Arbejdsglæden!
Veludført arbejde var velfortjent glæde.

Og mørketid var hviletid.
Alt har sin tid.
“Hvad er fritid?” grinede hun.

Farmor65Bedstemor (f. 1890) roede fårene ud til Wolles Pold 1956.

Den Store Måge har skabt alt smukt og til rette tid, og evigheden har den lagt i menneskers hjerter.
Men de har så mange sære ting for.*

*Frit efter Prædikeren, 3,11 og 7,29

Udgivet den

Watts, Brunton, NFS og Reich

NFS Grundtvig400

Watts og Brunton var blandt de første vesterlændige, der prædikede fjernøstens filosofier i Vesten. Begge erklærede, at de havde erfaret den mystiske/spirituelle/oplysende tilstand, som også Grundtvig og mystikere/shamaner/vismænd i andre tider/kulturer påstår, er en naturlig gave i menneskelivet.

Alan Watts (1915-1973) var egentlig præst. Han  studerede i Japan og blev zen-filosof. Paul Brunton (1898 – 1981) rejste blandt indiske vismænd og opfandt en slags hindu/teosofi/enhedsmystik, som han blev guru for. Begge agerede imod materialismens forblændelse og levede af deres tilhængere.
Ingen af de to sønner af Det Britiske Imperium levede Den Gyldne Middelvej.
Brunton blev asket og Watts blev alkoholiker. Han døde natten efter en druktur med Trungpa.

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 – 1872) levede hundrede år tidligere, og han indså tidligt, at industrialiseringen svækkede menneskers ånd. Så han prædikede Det Levende Ord:

“Er lyset for de lærde blot
til ret og galt at stave?
Nej, himlen under flere godt,
og lys er himlens gave,
og solen står med bonden op,
slet ikke med de lærde,
oplyser bedst fra tå til top,
hvem der er mest på færde”

Efter Grundtvig kom Ebbe Kløvedal Reich, som agiterede for det gode lys i medmennesket.
Det lys, som nu blafrer skrantende i den kvælende atmosfære, der i denne tid formørker danernes land.

Hvor er glæden/lyset/livet i MigSelvNok?

Udgivet den

Arven efter David Bowie

Arven efter David Bowie er:

Spil dette forgængelige liv – og dø det!

Ved Bowies første optræden i Danmark
indledte han med at vise surrealistiske scener
fra Dalis/Bunuels Den Andalusiske Hund
på kæmpelærred i Falkoner Teatret.
1976.

Derpå blev det kulmørkt i rum tid.
Vi sad i chok.
Så kom toget!
I rumlyd.
Station To Station.
Og pludselig stod en
lillebitte overbelyst hvidklædt mand
helt alene på scenen:
The Thin White Duke:

magical moment
dreams are woven
too late

Budskabet:
Verden er absurd;
mennesket er kun et lysglimt.

Vi sad lamslåede/åndeløse med hamrende hjerter.
Ja, vi sad!

I årene forinden havde vi gennemlevet
the rise and fall of Ziggy Stardust
gennem gymnasietiden.
Lært, at selvom vi var gennemsyrede
af sansningen af livets ligegyldighed og forgængelighed,
så var det en mulighed at reagere
og leve en eller anden form for jordisk liv
ved at trække i forklædning/rolle/persona…

Vi sad også til Bowies sidste DK-koncert.
I Forum 2003.
Sammen med Gail Ann Dorsey
og andre forrygende musikere
spillede/frigav han livserfaringens budskaber.
HEATHEN med all things must pass
var kommet til ham på en bjergtop.

Derfra aftog han den kommercielle EMI-persona,
han havde påtaget sig:
“I’m not a Rockstar!
I’m an Artist!”
Gentog DB igen og igen.

Og kunstneren selv spillede sin hverdag.
Han tog tomheden, vanitas,
forgængeligheden
og forfængeligheden ved hånden.
Han giftede sig med supermodellen,
smykkesamleren og kosmetikfabrikanten,
som bærer navnet Iman,
der betyder Guds Tillid!
David Bowie valgte at undersøge
det jordiske begreb,
der betegnes lykke.

Han viste os,
at efter liv med skiftende principper
og overgivelse til altopslugende arbejde,
kunne den dogmefri illusion også være en mulighed.
Dog altid med en bagdør til ensomheden,
som han nævnte som behov igen og igen.

Idag fyldes jeg med taknemmelighed
overfor vismanden/kunstneren/musikeren,
der viste vejen inde i forgængelighedens morads:

Lev dit liv i BEVIDSTE personaer!

Læs om Blackstar!

Udgivet den

Kend Dig Selv

“Kend Dig Selv”
var et af tre skriftord på væggen i Apollons tempel i Delfi med Pythia Oraklet. Og ja, hvis vi var klar over vore indre ubalancer og ryddede op indensinds fremfor at overføre skidt til vore medmennesker, ville mange problemer slet ikke opstå.
Det gælder såvel hinenkelte som et folk.

Hver dag tildeler vi roller til andre mennesker og bruger dem til at gennemspille vore egne indre dramaer. Men ubalancer forstørres og skaber problemer, når vi tildeles egenskaber, hensigter og følelser, som kommer fra andres udfordringer med selvværd.
Og vice versa.

“Intet til overmål”
var oraklets andet vægord. Grådighed er dødelig for den enkelte og for naturen. Den Gyldne Middelvejs devise er:
“Ikke for meget OG ikke for lidt!”
For megen kærlighed, tålmodighed og medfølelse kan være lige så meget for meget som for lidt.

“Et løfte – og enden er nær”
fuldendte den delfiske vægvisdom. Så snart mennesket binder sig til en tilrettelagt bane, forhindres det i at vandre på må og få. I ny og næ.
Liv er indbegrebet af konstant nyskabelse i forhold til evigt forandrende omstændigheder. Den, der lover sig til den forudbestemte, definerede og målrettede færd bliver bundet af tilknytning.

OrakletDelfi

Pythia’s oldgamle graffiti er i overensstemelse med buddhistisk filosofi, som er en vej til selvbeherskelse: Mindfulness!