Tvepibet Lobelie er opkaldt efter Matthias De L’Obel (1538-1616). Han var flamsk læge/botaniker/hoflæge hos Kong James 1. af England. Og efter den samtidige hollandske apoteker Dortmann: Lobelia dortmanna.
Plantens hule cylindrisk-linieformede blade indeholder to luftkanaler: tvepibet.
Lobelie lever i næringsfattige søer, lobeliesøer, hvis antal mindskes år efter år. Så urten er sjælden og findes kun hemmelige steder i Vestjylland. Og i de oprindelige folks Nordamerika, hvor den indgår i indianertobak. Giftplanten indeholder alkaloider, der stimulerer centralnervesystemet. I små doser virker drogen nikotinlignende; men rusen kan dog medføre bevidstløshed og død.
Vidunderet er desuden en botanisk ener. Dens blade har ikke plantelivets karakteristiske spalteåbninger, der optager kultveilte fra luften. Stoffet optages fra vandet ved diffusion!
Iøvrigt er planten sig-selv-nok selvbefrugtende. Det mandlige støv frigives fra støvknap-røret direkte til den kvindelige griffels støvfang – inde i hver eneste blomst. Ingen fremmedbestøvning!
“Lobelie-læger” var i 1800-tallet en nedsættende betegnelse for eklektiske urtelæger: med brækfremkaldende rus blev onder fordrevet!