Den Vestjyske Sangfugl er en vandrehistorie, der gerne fortælles igen og igen:
Der var engang en sangfugl, der sang for alle og sig selv i klitterne langs Vesterhavet. Den nød så inderligt at synge, at den forblev i landskabet, da dens flok fløj mod varmere himmelstrøg.
Men da frosten bed i luften, vendte den næbbet mod syd, indtil kulden tvang den i knæ i marsken.
Vor lille frysende fugl lander bag en kvie, der i samme nu slipper en dampende kokasse. Varmen går fuglen til hjertet, og i lykkerus bryder den ud i sang.
Men gårdens kat hører tonerne; og så slutter fortællingen.
Historien har tre moraler:
Du skal ikke tro, at alle, der skider på dig, vil dig det ondt!
Du skal ikke tro, at alle, der trækker dig ud af skidtet, vil dig det godt!
Står du i skidt til halsen og har det fint, så ti stille!
😉
