Tag: 150ord

Udgivet den

Evnen til at Magte

Evnen til at magte, at tage beslutninger og føre dem ud i livet, støttes af den måne, der er ny idag. Magt kan udøves på to forskellige planer: 1. at magte sig selv og 2. at magte andre. Bedstemor Måne hjælper med det første. Hun styrker på mytosplanet.

Mytos handler om den uhåndgribelige/mytologiske/underbevidste verden. Essenserne, hvorved mennesker skaber indre styrke og balance – uden projektioner på medmennesker.
Logos handler om det håndgribelige/logiske/bevidste liv.

Eksempler på logos/mytos-forskelle:

Magt over verden-andre / Magt over sig selv
Rigdom(materialisme) / Lykke(hjertero)
At være kendt / At kende sig selv
Viden / Visdom

Eventyr/myter taler til og udvikler mytos-sproget i menneskets dybder. Mytos-sproget er også drømmenes sprog, hvor alting har symbolsk betydning. At kende sine egne symboler og at leve med årstidens fortællinger og rytmer styrker evnen til at magte sig selv.  En vej til at blive regent i eget slot 😉

Se også indlæg om Drømmetydning, Drømmesymboler, Drømmepsykologi, og Logos og Mytos

Udgivet den

Det Ubeskrevne Blad

“Det Ubeskrevne Blad” er en af Karen Blixen’s Sidste Fortællinger (1958), genudgivet 2018:

En gammel fortællerske beretter, at en god historie kendes på, at den efterfølgende tavshed taler for sig selv! Derpå fortæller hun om et Karmeliterkloster i Portugal. Nonnerne dyrkede hør omkring klostret, og når planterne blomstrede, var det som om klosterbygningerne hævede sig af en blå himmel.

Søstrene høstede, ruskede, skættede, heglede, spandt og vævede hørren til de fineste brudelagener, som brugtes under kongelige bryllupsnætter. Efter brudenatten blev linnedet hængt til skue, og prinsessen erklæredes defloreret.

Det brugte hør-linned returneredes til nonnerne, som indrammede værket og indlemmede det i klostrets galleri med navn/afstamning/dato, så døtres og formødres dåd kunne beskues side om side. Udstillingen besøgtes af mange adelige kvinder, der mindedes – eller glædede sig til begivenheden.

Blandt de mange skilderier hænger et helt hvidt lin i en guldramme med en kronebesmykket ubeskreven plakette. Foran dette værk dvæler mangen en dame.

Udgivet den

Efterårsjævndøgn

Efterårsjævndøgn fejres idag. Nat og dag varer lige længe, og fra imorgen er natten længere end dagen – indtil forårsjævndøgn.

Vore naturbundne formødre og forfædre festede idag for at forberede mørketiden. Naturfolks ritualer indebærer overgangsriter forbundet med at “gå i hi”. Dyrehistorier fortælles.

Bjørnen er et helligt symbol på, at livsprocesserne vender tilbage til jorden for at genopstå, når lyset kommer tilbage. Til foråret dukker bjørnene ud af deres hi, og med moderen følges mørketidens mirakel: legende bjørneunger!

Menneskene arveanlæg er udviklede i forhold til de bedste egnede i miljøet. Årstidsvariationen er en væsentlig miljøfaktor. Nogle mennesker er årstids-sensitive, medens andre agerer, som om de ikke påvirkes af ændringerne.

Bjørnes og pindsvins aktivitetsniveau tilpasses til årstiderne. Engang tog mennesker ved lære af naturen; og dyrenes medicin/vejledning er at geare ned nu. Efter at kroppen har indlejret fedt/vitaminer, der kan tæres på i mørketidens hi. Langsomhed!


Måske kunne vi tage ved lære?

Udgivet den

Den Vestjyske Sangfugl

Den Vestjyske Sangfugl er en vandrehistorie, der gerne fortælles igen og igen:

Der var engang en sangfugl, der sang for alle og sig selv i klitterne langs Vesterhavet. Den nød så inderligt at synge, at den forblev i landskabet, da dens flok fløj mod varmere himmelstrøg.
Men da frosten bed i luften, vendte den næbbet mod syd, indtil kulden tvang den i knæ i marsken.

Vor lille frysende fugl lander bag en kvie, der i samme nu slipper en dampende kokasse. Varmen går fuglen til hjertet, og i lykkerus bryder den ud i sang.
Men gårdens kat hører tonerne; og så slutter fortællingen.

Historien har tre moraler:

Du skal ikke tro, at alle, der skider på dig, vil dig det ondt!
Du skal ikke tro, at alle, der trækker dig ud af skidtet, vil dig det godt!
Står du i skidt til halsen og har det fint, så ti stille!

😉

Blodhimmel

 

Udgivet den

Pachamama

Pachamama, Gaia og andre ModerJord-gudinder fejres sammen med feminismen idag.

KvindersUrdans200

Kvindernes kampdag giver os alle anledning til at fokusere på overgreb på kvinder og kvindelige værdier. Det handler selvfølgelig om at kæmpe for lige løn for lige arbejde, men også om at hindre fædre i at sælge deres jomfrupiger og at undgå den grådige udpining af jorden m. m. m.

Kvindesolidaritet er en verdensomspændende urkraft. Internettet er et af vore redskaber til at nå hinanden. Både mænd og kvinder kæmper for en bedre verden, hvor udnyttelsen af mennesker og jorden undgås. Mod grådighed. En verden gennemsyret af hensynsfuld bæredygtighed. Mellem mennesker og overfor jorden.

Dagen 8. marts er en højtidsdag, hvor mennesker mødes omkring kvindelige værdier: Omsorg for alt levende fremfor tingsliggørelse af naturen og menneskene.

Fortidens jordbundne gudinder er grundlaget for nutidens feministisk-økologiske bevægelser, og i stedet for at danse om juletræet/guldkalven, tager vi bare hinanden i hænderne og danser!

KvindeDans200

Udgivet den

Jul På Klitten

Jul På Klitten på vestjysk er “Ywl o æ Klet”.
Holmsland Klit. Mellem hav og fjord.
Mine forfædres land.

Kort fra 1600-tallet viser en række sandpolde i Skjernå-deltaet, som tidligere i vikingetiden var hjemstavn for vestfarende togter.
I vikingeskibenes rælinger var ristet runerne fæhu og bjarkan.

Fæhu har to opadpegende horn for fæ/rigdom, og bjarkan viser to trekantede bryster for kvinder/kærlighed. Vikingerne hjembragte gerne begge dele. Rødhårede fregnede yndigheder fra Irland og mørkøjede brunlødede skønheder fra Miklagård. De nød at blande gener fra forskellige verdenshjørner.
Indtil de optog den Sejrende Hvide Krist blandt deres guder.
Guden, der kan gå på vandet og mangfoldiggøre fisk, fik tag i mangen en viking, hvis efterkommende fiskere ophøjede denne magiker til en trehovedet gud.

Så lad os med klitboerne fejre fødslen af gudebarnet, der kan gå på vandet, tæmme bølgerne og trylle med fisk.

Fred På Jord!

Jesusbarnet400

Stalden
Anne Voel
50 x 50
(ikke til salg)

Udgivet den

Tempeltræet

Tempeltræet er selvlysende gult i disse dage. Mere høstgult end erantissernes vårgulhed.

Gingko biloba er en levende fossil fra juratiden; og flere træer overlevede Hiroshimabomben…
Før DNA-opdagelsen deltes frøplanterne i to divisioner: dækfrøede og nøgenfrøede, hvortil tempeltræet henførtes. Genforskningen har imidlertid vist, at træets DNA er overordentligt egenartet. Mere end 10 mia basepar (mennesket: 3 mia). Nu har tempeltræet sin egen division!

Tempeltræet kommer fra Asien og anses for at have helende egenskaber. Trods megen forskning har den vestlige detalje-kemi-videnskab endnu ikke fundet sammenhænge, der kan dokumentere århundreders brug af gingko. Kun skadelige allergivirkninger er bevist. Det skyldes måske det fakta, at alt i naturen virker sammen. Synergistisk. At isolere enkeltstoffer og undersøge deres virkninger er en total mangel på forståelse af naturens mangfoldighed.

Gingko-præparater indtages i vid udstrækning i håb om at styrke hjernefunktioner. Sansningen af tempeltræet kombineret med haikudigtning virker måske lige vel 😉

levende fossil
selvlysende i gråvejr
strålende gulskin

Templer400

Udgivet den

Begrebsforvirring

Minimalisme og bæredygtig økologi kan gå hånd i hånd, men kan også være direkte modsætninger. Decluttering/Downsizing/SimpleLiving er også livsstilsoverskrifter. Værdinormerne kan være baserede på såvel økologiske som forbrugeristiske værdinormer.

Decluttering er oprydning. Med henblik på at skabe overblik og frihed. Det indebærer at sortere ting og erindringer, så fortiden og ophobninger ikke hindrer livet i nutiden. Men processen indebærer ikke nødvendigvis minimalisme – blot plads til nye tilknytninger.

Downsizing handler om at bo småt. Få kvadratmeter. Som regel indebærer det udsmidning. Men ikke altid med minimalisme som mål. Mere en koncentration af affektionsværdier i et “museum”. Med mulig fortsat bundethed til ting – og rod.

Minimalisme indebærer minimal tilknytning til ting. Forbrugeristisk eller/og økologisk. En variant er jord-til-bord SimpleLiving. En slags nutidig fortolkning af det “fattigdomsbegreb”, som Frans fra Assisi opfandt som reaktion på den katolske kirkes materialisme. Enkel livsførelse!

Bæredygtighed er et vidt devalueret begreb. Brugt og misbrugt af modsatte ideologier 🙁

Udgivet den

Kobbersneppen V

“Joh, jeg kender længselen,” svarede jeg, “hvad længes du efter?”
Kobbersneppen svarede:
“Ikke efter noget. Jeg længes bare. ..”

KSsommer17-kvadrat

“Min længsel er en retningsgiver – ikke en lyst til eller et begær efter noget bestemt. Den er som et frø, der spirer og gror. På et tidspunkt fylder den hele mig og bliver til en bevægelse. Bevægelsen efter lyset.

Min flok fløj, men min bevægelse stoppede her. Noget holdt mig tilbage. Da jeg så dig komme, vidste jeg, at det var dig, jeg skulle møde. At du skulle møde mig. Sådan er det med længselen. Den er en trang til bevægelse. Til at følge en vej. Ikke et bestemt mål. Blot vandringen/flyvningen/forvandlingen mod det ukendte, som stilner længselen.

At overgive sig til længsel kræver mod. Modviljen er den største modstand. Den hindrer bevægelsen ved at knytte dig til det, som du plejer at gøre/begære. At følge længselen indebærer frihed fra vaner/tilnytning.”

Fortsættes…

Udgivet den

Den Lille Prins

Den Lille Prins møder ræven:

“Jeg leder efter venner. Hvad betyder gøre tam?”
“Noget man i al for høj grad har glemt. Det betyder at knytte bånd.”
“Knytte bånd?”
“Ja vist,” sagde ræven. “Endnu betyder du ikke andet for mig end en lille dreng mage til hundrede tusinde andre små drenge. Jeg har ikke brug for dig, og du har heller ikke brug for mig. For dig er jeg bare en ræv mage til hundrede tusinde andre ræve. Men hvis du gør mig tam, så vil vi have brug for hinanden. Så bliver du den eneste i verden for mig, og jeg bliver den eneste i verden for dig.”
“Nu begynder jeg at forstå,” sagde den lille prins. “Der er en blomst…den har vist gjort mig tam…”
“Det er muligt,” sagde ræven. “På Jorden kan man komme ud for lidt af hvert…”

LillePrins

(Gen)læs Antoine De Saint-Exupéry (1943): Den Lille Prins!