Hviletid og fritid er to væsensforskellige begreber for tid, der ikke skulle være arbejdstid.
Bonden og fiskeren arbejder, når jorden, husdyrene og fiskene kræver det.
Industriarbejdere og offentligt ansatte arbejder, når uret kræver det.
Enhver præstation kræver efterfølgende, at vores livskraft hviler, rekreerer og genskabes. Det kan vi især mærke, hvis vi bliver nødt til at præstere overanstrengelse og uholdenhed for at udføre vort arbejde.
Tid til arbejde
– og tid til hvile.
“Fritid” er den tid,
vi ikke arbejder.
Eller hvad?
I fritiden præsterer vi også.
Endog ubehersket.
I stivnede stillinger foran skærme.
I sports-paladser.
I shoppe/ShowOff-templer.
OgSåVidere…
Min bedstemor opdelte klitlivet i arbejdstid og hviletid. Arbejdet varede den tid, det tog, til det var færdigt.
Fiskene blev fisket, renset og saltet, når de kom svømmende. Jorden, afgrøderne og dyrene blev passet, når naturen kaldte.
Den vigtige hver dags husholdning var det stolteste arbejde.
Værdighedens arnested.
Hjemmet.
Fuldkommelsen af arbejdsopgaver var en glæde.
Arbejdsglæden!
Veludført arbejde var velfortjent glæde.
Og mørketid var hviletid.
Alt har sin tid.
“Hvad er fritid?” grinede hun.
Bedstemor (f. 1890) roede fårene ud til Wolles Pold 1956.
Den Store Måge har skabt alt smukt og til rette tid, og evigheden har den lagt i menneskers hjerter.
Men de har så mange sære ting for.*
*Frit efter Prædikeren, 3,11 og 7,29