Ofring og Kannibalisme

PalmeMadeiraOfring og kannibalisme er påskens ritualer.
Skærtorsdag læses  Matthæus kap. 26, vers 25-28, hvor Jesus citeres:

“Tag det og spis det. Dette er mit legeme.”
og
“Drik alle heraf, dette er mit blod.”

Kannibalisme?

Da jeg var barn, blev jeg skrækslagen ved nadverteksten. Jeg fik simpelthen en kvalme, der ved nadvergang har fulgt mig siden. Hvad var dog historien bag de ord?

Påsken har rod i den kanaanæiske frugtbarhedsreligion, hvor fødevareproduktionen var forbundet til kulten. Under første fuldmåne efter jævndøgn indgik ofring af den første avl, som frugtbarhedsguden Baal skulle fortære for at styrkes. Førstegrøden kunne være korn, husdyr og menneskebørn, og som stedfortrædende gud indtog præsteskabet ofret. Kannibalisme!

Kulten var kendt på Abrahams tid, så han fandt det OK/naturligt at ofre Isak, indtil en ged kom på tværs. 1. Mosebog kapitel 22…

Kanaanæernes forårsritual var De-Usyrede-Brøds-Fest, som jøderne overtog. De tilføjede fejring af udvandringen fra Ægypten. Oveni den historie lagdes den kristne påske, hvor Jesus, den førstefødte, blev ofret.
For vores skyld!
For min skyld?
Hvilken logik?

At vismanden/mennesket Jesus ville ofres/fortæres, tvivler jeg på.

Men jeg tvivler ikke på, at Konstantin den Store og hans kammersjukker i Nikæa år 325 forfattede en bibel, der blev gennemsyret af deres perversiteter. Den kristne magtmandebevægelse…

Hensigten var at opfinde et religiøst værktøj til at samle “Riget, Magten og Æren“. Indføjet i bønnen Fadervor… Under den gudeagtige magtkonge. Blev Bibelen skabt til undertrykkelse af de “fattige i ånden” ?
Konstantin myrdede både sin førstefødte søn og sin anden kone, moderen til hans efterfølgende sønner! Desuden udsatte han sin dåb til dødslejet, så han kunne synde uhindret indtil renselsesdåben.

Det er kristendommens grundlag…