Babelstårnet blev malet af Pieter Brueghel i 1563, og myten er evigt aktuel. Når folkene kommunikerer ensidigt (eks: internettet) og bygger luftkasteller ind i himmelen uden jordforbindelse, så vil menneskenes overmod medføre kulturelt forfald. Babylonsk forvirring!
Mangfoldighed bærer i sig den dynamiske balance, der er grundlaget for liv. Såvel blandt mennesker som i naturen.
Monokulturer indebærer død.
Det er tårn-myten’s visdom. Om mangfoldighed fremfor grådighed og hovmod. Om Forgængeligheden 😉
Beretningen findes i GT’s 1. mosebog kapitel 11, versene 1-9:
1. Engang havde menneskeheden ét tungemål og samme udtryk.
2. Da menneskene drog østpå, kom de til en dal i Sinear, og dér slog de sig ned.
3. Da sagde de til hverandre: “Kom, lad os stryge teglsten og brænde dem godt!” De brugte nemlig tegl som sten og jordbeg som mørtel.
4. Derpå sagde de: “Kom lad os bygge en by og et tårn med top ind i himlene og skabe os et navn, så vi ikke spredes over hele jorden.”
5. Så steg Gud ned for at se byen og tårnet, som de dødelige menneskebørn byggede,
6. og Skaberen sagde: “Se, de er ét folk og alle har ét sprog; og når de først er begyndt således, vil intet være umuligt for dem.
7. Lad os derfor forvirre deres tale, så de ikke længere forstår hinanden.”
8. På den måde fik Gud spredt dem ud over hele jorden, og de fuldendte ikke det byggeri.
9. Den påbegyndte by kaldtes for Babel, for det var dér, Skaberen forvirrede menneskene ved at give dem forskellige sprog (babble), hvorved de spredtes over hele jorden.