Kartofler Lægges

Forsythia400

Kartofler lægges og roser klippes, når vårguld(forsythia) begynder at blomstre. De gule blomster proklamerer, at jordens safter igen er flydende.

Kartofler tilhører natskyggefamilien sammen med tomater, capsicum (peber(rød/grøn)paprika/chili) og aubergine(ægplante).

Natskyggerne omfatter også voldsomt giftige planter, hvoraf flere gror i vor natur: bulmeurt, galnebær, alrune, pigæble og natskyggerne(sort/bittersød).
De grønne dele af kartoffel-/tomat-planter er ligeledes giftige.
Og tobak!

Giftene er nervegifte, som bl. a. hindrer åndedrættet og iris i at trække sig sammen. Få dråber i øjet af Belladonna/Galnebær medfører store pupiller(BellaDonna-øjne).
Galnebær blev også brugt af den skotske Kong Duncan mod danerne for omtrent 1000 år siden. Han blandede urten i deres(vores!) mad.
De fleste døde!
“Vellykket” terrorangreb!

Tobak indeholder som bekendt en kraftig nervegift, og nikotinstoffer(neonics) bruges mod insekter i jordbrug. Selv i små doser er giften dødelig; og mindre doser skader hjerne/nerver. Det medfører adfærdsændringer. Eksempelvis kan brumbasser ikke finde hjem, så deres samfund kollapser.
Neonics ophobes i naturen.
Om de går på menneskernerver, er et farligt spørgsmål…

Pigæble/Datura findes i en pynte-udgave: Engletrompet, der er så giftig, at man kan svimle blot ved duften/lugten! Desværre er selv forhandlere uvidende om plantens giftighed.

Natskyggefamilien kan være et heftigt bekendtskab, og min begejstring for den (inkl. kartofler/tomater/capsicumpeber) er behersket 🙁