About Grace

AboutGrace

“About Grace” er titlen på Anthony Doerrs roman om en mand, der er født under himmelstrøg med lange vintre med korte dage.

Ordet “grace” er uoversætteligt. Det indeholder ynde, orden, harmoni, taknemmelighed, nåde, god vilje og mangfoldige beslægtede stemninger. De gennemsyrer denne anbefalelseværdige fortælling om naturen og mennesket i den.

Hovedpersonen er den ekstremt sansende David Winkler, der er ekspert i vand. Siden barndommen har han studeret vandets natur, dets vandringer og tilstande. Han er ganske særligt fascineret af snefnug.
Manden har et intenst drømmeliv, som overskrider grænsen til hans vågne tilstand. Drømmene er så stærke, at de bestemmer hans liv blandt mennesker.

Romanen er en medrivende beskrivelse af en følsom videnskabsmands liv.
Blandt romanens øvrige interesssante personligheder forekommer datteren Grace. En moderne kvinde, der gør fortællingen jordbunden/aktuel/nutidig og balancerer bogens videnskabelige vidder.
Eminent historie!

Også U2 beretter om Grace:

Grace, it’s the name for af girl
It’s also a thought that change the world

Grace finds goodness in everything

Grace finds beauty in everything

She carries a pearl in perfect condition

Grace makes beauty out of ugly things

Tvepibet Lobelie

Tvepibet Lobelie er opkaldt efter Matthias De L’Obel (1538-1616). Han var flamsk læge/botaniker/hoflæge hos Kong James 1. af England. Og efter den samtidige hollandske apoteker Dortmann: Lobelia dortmanna.
Plantens hule cylindrisk-linieformede blade indeholder to luftkanaler: tvepibet.

LobeliaDortmanna

Lobelie lever i næringsfattige søer, lobeliesøer, hvis antal mindskes år efter år. Så urten er sjælden og findes kun hemmelige steder i Vestjylland. Og i de oprindelige folks Nordamerika, hvor den indgår i indianertobak. Giftplanten indeholder alkaloider, der stimulerer centralnervesystemet. I små doser virker drogen nikotinlignende; men rusen kan dog medføre bevidstløshed og død.

Vidunderet er desuden en botanisk ener. Dens blade har ikke plantelivets karakteristiske spalteåbninger, der optager kultveilte fra luften. Stoffet optages fra vandet ved diffusion!
Iøvrigt er planten sig-selv-nok selvbefrugtende. Det mandlige støv frigives fra støvknap-røret direkte til den kvindelige griffels støvfang – inde i hver eneste blomst. Ingen fremmedbestøvning!

“Lobelie-læger” var i 1800-tallet en nedsættende betegnelse for eklektiske urtelæger: med brækfremkaldende rus blev onder fordrevet!

Fryserafrimning

Ud-i-en-køre:

Fryserafrimning indledes tidligt om morgenen, så afrimningslunet ikke slipper op undervejs.
Frostvarerne udtages og indpakkes i dyner, medens gryder og elkedler koger vand, som fordeles i skåle og rugbrødsforme, der placeres strategiske steder over, under og nær den viklede labyrint af frysevæskerør. Bedstemors gamle supersugende håndklæde lægges i bunden.
Snart høres en slagstøjssymfoni, lydene af isen, der slipper, falder, drypper, plasker, både inde i fryseren og ud på gulvet, der forvandles til glidebane.
En balje fyldes med sæbevand, og de snørklede skuffekrinkelkroge afvaskes ved skuresvampe og bløde klude omviklet knive, der med kunstfærdigt lirkende bevægelser kan nå ind i akavede hjørner.
Køkkenets varmeapparet tændes for højtryk, og fryserens rene ‘indmad’ stilles til tørre, så selv indelukkede vådrum bliver knastørre, inden genindindsættelsen.
Undervejs i gletcherkoncerten overføres isklumper til køkkenvasken.
Når musikken tier, afvaskes fryserens indre flader, som efterfølgende aftørres af et andet arvet, tørt og sugende håndklæde. Arvestykkerne overføres til vaskemaskinen.
Den rene fryser står en kort tid og damper af, hvorefter døren lukkes, og strømmen tændes. Når temperaturen er passende lav, fyldes skufferne med dynevarerne; fryseren genetabeleres.
Min første fryser arriverede efter mit halvthundrede år, så mine erfaringer er få. Undervejs opstår spørgsmål:  Behøver jeg i det hele taget en fryser?
Har fryserdesignere nogensinde rengjort en fryser?

Hvad min kødfrie skabsfryser indeholder?
Frie fisk fra havet, grønkålsblomster, ærter, bønner, jordbær, økosmør, boller, rugbrød, falaffeldeller, grøntsagsdeller, fiskedeller, madrester, supper og isterninger. Et bredt udvalg for dovne sultne voksne og for tilskadekomne og overophedede børn, der trænger til isafkøling 😉

isvands smeltelyd
madopdagelsesrejse
fryserafrimning

Den Sidste Dag: A

Den sidste dag er afskedens dag.
S-A-K-U-R-A synger på sidste vers.
Efter liv følger død følger liv –  i evindelighed.

Men de dødes ting kan hæmme liv.
Døde ting kan helliges som skatte og gøre de levende til slaver af fortidens affektioner.
Tilknytning til forgængeligt jordisk gods hindrer udsyn, fremtid – og liv!

Fysisk oprydning medfører automatisk mental oprydning.
Det gælder for alle ting fra fortiden. Både arvede og egne ophobninger. Uanset pengeværdi.

Oprydning kan imidlertid indebære visdoms-skatte-fund i breve, skrifter, billeder og håndværk, der har bevæget sig gennem rækken af formødre og forfædre, der ikke fortabtes ved underholdende skærme.

Rådne kirsebærblomster skal bortskaffes – og komposteres til nyt liv 😉

SAKURA-månen er Fuld

Sakuramånen er fuld, den midterste af forårets grønne måner.
Da hverken månefaser eller blomstringsfaser indtræffer på faste datoer, vil fuldmånen hvert år falde i forskellige blomstringsfaser. Den fejres under kirsebærtræer i knop, blomst eller forfald, hvor folk samles og fortæller hinanden historier.
Også japanske folkeeventyr er levende og forandrer sig med fortæller og tilhørere. Her er en udgave af Bambus/Sakura-pigen:

Der var engang en fattig bambushugger og hans kone, som var et lykkeligt par. De havde ingen børn, men var ikke mindre lykkelige af den grund. En morgen under sakurafuldmånens nedgang arbejdede manden i bambusskoven. Han fældede en bambus så tyk som et menneske, og inde i stubben sad en lille pige. Hun blev datteren i deres hus.

BambusPigen

År for år groede Bambuspigen sig smuk og god og klog. Hver sakura fejrede hun med sine forældre, hvor hun samlede guld i bambus. De levede et liv i overflod.

Hun nåede den giftemodne alder, og mange mænd gjorde kur til hende.
Bambuspigen lovede, at hun ville gifte sig med den frier, der bragte hende den stenskål, som Buddha brugte som tiggerskål. Mange skåle modtog den unge pige. Alle var enestående/wabi/sabi, men ingen var Buddhas.

Da oprandt en sakurafuldmåne, medens kronbladene faldt som lyserød sne, der flød på den lille dam. I dens overflade spejledes fuldmånen. Bambuspigen så da Buddhas tiggerskål. Hun rejste sig, medens blomsterfaldet smøg sig om hende og tog afsked med bambushuggeren og hans kone.
Sakurapigen vandrede bort med overfloden, og bambusparret levede det enkle og tilfredse liv til deres dages ende.

midlertidighed
ungdom, udspring og blomstring
det enkle forfald

DagForDag: S

Kirsebærblomsternes skønhed og blomstringens kortvarighed er en levende allegori på livet. S-A-K-U-R-A. Det japanske udtryk for, at alt har sin tid. Midlertidighed.
Livets blomstring er kortvarig – efterfulgt af rådnende forfald.

Medens knopper svulmer i kulde, regn og blæst, opbygges forventningen.
I dagene med udspring står folk stille på vejen og bare ser.
Overdådigheden i blomsterskyen og farveskiftene under himmelens sol og skyer trænger dybt ind i mennesker. Blæsende vinde beliver vejen med lyserødt snevejr.

KanzanStol

Mit kirsebærtræer gammelt og hedder Kanzan, opkaldt efter en digter – eller omvendt.  Det er sent-blomstrende med fyldte, selvlysende pink blomster.
Jeg bor hos den aldrende kæmpe; og jeg bortskaffer de rådnede kronblade.

Skildpadden og Akilles

Skildpadden og Akilles er den underfundige fortælling om et matematisk paradoks. Zenon fra Elea var en græsk filosof i det 5. århundrede før Kristus. Han “beviste”, at helten Akilles aldrig vil kunne indhente en skildpadde, hvis skildpadden får en forspring.

Hvis skildpadden “løber” 100 meter, inden Akilles starter, så vil den være måske 10 meter foran ham, når han når de 100 meter. Når helten når frem til de 10 meter, så vil skildpadden have endnu et forspring – og sådan fortsætter logikken i uendelighedens småtingsafdeling. Akilles når aldrig skildpadden!

😉 :
Lommefilosofisk konklusion: Den, der sammenligner sig med andre, når aldrig heltemålet!

Skildpadder

Mine skildpadder løber/lever ikke. De fandtes døde i en mødding og blev samlet op, tøjret og ophængt i fri luft. Da fluerne, mikroberne og vejret havde renset og tørret kadaverne, blev de snasket ind i linolie – i flere omgange. Nu optræder de som naturhistoriske sansebare kunstværker og giver anledning til mangen en fabelagtig historie.
Se Skildpadde-ØenFu Hsi & Skildpaddenog Skildpaddens Skjold !

7-kål eller 9-kål

7-kål eller 9-kål eller 12-kål handler hverken om tal eller kål 😉
Det drejer sig om at få noget at spise i forårets ‘hunger gab’, hvor vinterforrådet slipper op, og haveurter/markafgrøder endnu ikke gror.
Tallet angiver regionale forskelle i antallet af tilgængelige urter; kål er er fællesbetegnelse for spiseligt grønt, eksempel: skvalderkål!

Syv-Kål er fastetidens vitaminbombe:

Grønkål, Rosenkål, Hvidkål,
Skvalderkål og Kørvel,
Brændenælde og Roetop.

Grønkål/rosenkål/hvidkål tilhører kålfamilien og har overvintret i haven. Skvalderkål/kørvel er vilde skærmplanter, som ofte findes sammen med nælden. Roetop/roesnit er fra grønnede beder/kål-roer; men “syvkål” er hvadsomhelst spiseligt grønt!

Syvkål anvendes i stuvninger/supper/tærter:

Stuvning:
En opbagning kreeres af økologisk smør/mel,
og ufortyndet urtesuppe med hakkede 7-kåls-urter tilsættes.
(Uden tilsat fortykning/æg!)

Suppe:
Løg/hvidløg/porrer svitses i øko-smør
og tilsættes den hakkede/klippede/snittede 7-kålblanding.
Simrer/fortyndes/krydres efter behag.
Rodfrugter(gulerod/pastinak/persillerod/rødbede/jordskok) koges gerne med.
Suppen tyknes med revet kartoffel/havregryn/linser.
Økologiske æg pocheres i den simrende urtesnask.

Tærtefyld:
Tre økologiske æg piskes med lidt siet suppevand,
havregryn og revet kartoffel(evt. kartoffelmel).
Revet ost og kogt/drænet syvkål tilsættes.
Hældes i en forbagt tærtebund
og bages til ægblandingen er stivnet.

Nye skud af mælkebøtte/vinterportulak/løgkarse/mynte/hjertensfryd/persille/broncefennikel/hvid-/pur-løgtoppe pynter på det hele, medens vi venter på, at “jorden slipper jernet”. Så længe den kolde, våde, iltfattige jord hænger ved harven, er jorden ikke tjenlig.

Tjenligheden viser sig også ved, at enårigt ukrudt spirer.
Lad bare spirerne gro godt, så alle ukrudtsfrø bruges op, inden de bortluges, og fremtidens madplanter sås/udplantes.

Se også DenGrønneGryde og Skærtorsdagsmåltidet !
Velbekomme!

Mine formødre i kærlig erindring.