Tag: økologi

Udgivet den

De Tretten Månekællinger

De Tretten Månekællinger er overskriften på den mytesamling, som mine fantasier, drømme og visioner arbejder med. De handler om årets 12-13 månetider. Se En Klanmor !

Myterne florerer i forskellige oprindelige folk, hvor månetiderne forbindes med det arbejde, som overlevelsen kræver på netop det tidspunkt i vækstsæsonen. Månekræfterne styrker det fredelige arbejde, omsorgen og ærbødigheden for naturen. Kvindelighedens indlevende virke for alles velbefindende og fred.
I modsætning til rovdrift, grådighed og vold…

De dyrebare kvindekræfter symboliseres ved juveler i kranier/livmødre:

Vismanden David Bowie fortalte myten på sit dødsleje: Blackstar.


De 13 månekvinder deler kvindelighedens visdom i Bowies mytologiske video om forfald – og overlevelse…

* * * * * * * * * * * * *
De Dødes Nat 2023:
Kære klansøstre!

Efter ofring af mit lange hvide hår samles årets kraft-iagttagelser om at forbinde dyriske kræfter på de 12/13 månetider på vores sted.
Under hver månetid skærpede jeg opmærksomheden på hvilke kraftdyr, der ville netop mig noget. Andre væsner vil måske nok vise sig for jer 😉

1. Åbne: mus, krage, loppe
2. Vide: hjort måge regnorm
3. Vægte: muldvarp, lærke, bi
4. Se: ræv, solsort, myre
5. Lytte: hare, svale, frø
6. Fortælle: bæver, ørn, myg
7. Elske: sæl, svane, hugorm
8. Hele: odder, stær, guldsmed
9. Modne: pindsvin, agerhøne, snegl
10. Nytænke: mår, falk, edderkop
11. Magte: flagermus, hejre, ørentvist
12. Takke: egern, spurv, flue
13. Forvandle: grævling, ugle, sommerfugl

Inspiration: The 13 Original Clanmothers (Jamie Sams)

Se også indlægget om lokale kraftdyr.

Udgivet den

Årstidernes Gryderetter

Årstidernes gryderetter er midtpunkter for festerne.

Opskriften på mytologisk gryderet*

Lokale økologiske fødevarer lag-lægges i en stor gryde, der simrer i timevis. Nederst lægges det tungeste kød, som skal gennemmørnes, senere tilsættes det lettere fjerkræ, derefter fisk og skaldyr. Snittede rodfrugter og grøntsager ilægges en halv time før servering, og til slut idrysses et hav af egnens krydderurter.

Vegetariske gryderetter behøver ikke langvarig simretid. Ofte indeholder de et kornprodukt, der giver retten en grødkonsistens. Den kan løsnes ved at spæde med grøntsagssuppe. I plantefattige årstider er udvalget begrænset til rodfrugter, som understreger, at vinteren er hvilens tid.

Arcimboldo (1527 – 1593)

Ingredienserne medbringes af festdeltagerne. Hvis det sker uden forudgående aftaler er overraskelsesmomentet stort! Erfaringsmæssigt anbefales varsomhed med svampe. I nogle traditioner er svampe bandlyst på grund af deres natur. De er en snyltende livsform, der udfolder sig i underverdenen, hvor de lever af skygger og forfald. Deres kraft kan være gift for både krop og sjæl.

Festlighederne foregår udendørs, og et bål tændes, medens gryderettens ingredienser klargøres. Den kollektive forberedelse samler fokus på fællesskabet og åbner den nærhed, som ritualet afhænger af. En kæmpe jerngryde er festens nødvendige midtpunkt. Når den er fyldt og simrer på bålet, gennemføres ritualet med hilseceremoni, ofringer og mytedans.

Under ritualet lever gryderetten sit eget liv i bålet, som med fordel kan være bygget op som en mile eller en høkasse. I bunden af et lavt hul lægges gløder, hvori jerngryden sættes. Derefter skærmes den med isolerende lag af tæpper, skind og græstørv. Kunsten er at bygge milen op, så gryderetten hverken brankes eller krydres med jord og græs.

Servering indledes med små suppeportioner, som slubres i sig. Suppen må godt sive ud af mundvigene og lande på lavere kropsdele. Når suppen har forberedt fordøjelsen, angribes lagene i gryden et for et, medens deltagerne fortæller opdigtede historier om deres medbragte ingredienser. Tilbehør kan omfatte brød, smør, ost og drikkevarer efter behov. Som dresscode anbefales årstidens gevandter, der tåler indfedtning med videre.

Højtidsfejringen omfatter forberedelse af gryderet, ofringer, et danseritual, det fælles måltid med fortællinger og efterfølgende spil og lege. Vårfestens ritual indebærer afvikling af vinterens onder. De flettes ind i snore, som bindes til Hylden, Frejas træ. Se Valborg.
Se også Dionysierne  – om de hellenistiske kvindeorgier…

Vårfestens grønne tilskud omtales på siderne 7-kål eller 9-kål ,  Den grønne gryde,  Grønkålen,  Nældesuppe og Nældesamletiden.

Hil!

* Uddrag af bogen Nordens Mytologiske Årstidsfester

Udgivet den

Flod og Ebbe

Flod og ebbe er et af naturens guddommelige undere. Tidevandet bestemmes af solens og især månens tiltrækningskræfter; og hele jorden er underlagt vandets lunefulde strømninger.

Højvande/flod og lavvande/ebbe varierer med månens lidt uregelmæssige omløb. Højvande indtræffer med omtrent 12 timers og 25 minutters mellemrum, fordi der går gennemsnitlig 24 timer og 50 minutter mellem hver gang månen står stik syd.
Solen står stik syd hver 24. time – definitionen af et soldøgns tid.

En månetid varer 29½ soldøgn, som er tiden mellem to ens placeringer i forhold til jorden og solen. Tiden mellem to fuldmåner – eller to nymåner.
Et år  indeholder 12 – 13 månetider.

Kraftigt højvande, springflod, forekommer ved fuldmåne og nymåne, når både sol og måne trækker vandet i samme retning. Det er, når solen står sammen med eller modsat månen på himmelen.
Når månen er halv, så trækker sol og måne vinkelret på hinanden, hvorved tidevandets udsving minimeres. Nipflod.

Njord er havguden i den nordiske mytologi. Han hører til den fredelige vaneslægt og er far til frugtbarhedsguderne Frej og Freja. Før han blev far til dem, og inden de krigeriske aseguder opstod, da blev Njord tilbedt som frugtbarhedsgudinden Nerthus. Nu lever han ved kysten i Noatun og råder for havenes  bevægelser, deres liv og frugtbarhed.


Niordir noatunum
fra islandsk 1600-tals håndskrift:
Havguden Njord styrer tidevandet med sin vandsæk!

Månesyge opleves, når menneskers indre væsker opfører sig som tidevandet 😉

månemennesker
indre væskers bølgegang
van(d)sindets natur

Udgivet den

Ficaria Verna

Ficaria (figenlignende) verna (vår) er vorterods latinske navn, som fortæller, at planten er en forårsbebuder, og at dens underjordiske ammerødder er figenformede.

Ammerødderne samler oplagsnæring i plantens korte vækstsæson. De vortelignende knolde har i folkemedicinen været brugt mod vorter og hæmorider, men de har forværret lidelserne mere end gavnet. Planten tilhører Ranunkelfamilien, som alle indeholder giftstoffet anemonol, der virker ætsende på både hud og indre slimhinder. Vorterod er u-spiselig!

Middelalderlægen Paracelsus praktiserede signaturlæren, som påstod, at urterne selv fortæller om deres helende egenskaber ved at ligne de organer, som de skulle kunne helbrede. Det er en arketypisk tro på en skabende kraft, der vil menneskene det godt. Læren var/er udbredt hos oprindelige folk mange steder i verden; og i middelalderens Europa opfattedes den som den kristne Guds gave. Men desværre har den tro medført mange lidelser ved skadelig anvendelse af giftige planter – også vorterod.

Vorterods blomster sætter sjældent frø, men når det sker, så spirer de med kun et kimblad, selvom planten tilhører de tokimbladede i planteriget. Under visse vejrforhold kan “vorterne” ses liggende mangfoldigt på jordens overflade. Overtroen betragtede dem som nedfaldne korn fra himmelen, som varslede dårlig høst. I nogle økosystemer anses planten som en forpestende invasiv art.

Vorterod blomstrer nu med skinnende gule sole, som nærer de tidlige insekter. Min plæne er fyldt med de gule stjernesole, så jeg kan ikke slå “græs”.
Alt har sin tid
😉

Udgivet den

Folkvangkrigerne

Folkvang-filosofien handler om at proritere Frejas værdier.
Gudinden for fred, kærlig omsorg og frugtbar bæredygtighed tilhørte gudeslægten vanerne.
Hendes hjem var Folkvang, hvortil hun kaldte halvdelen af de døde.
Kærlighedsgudinden samlede dem, der havde kæmpet for hverdagen.
Det var især de kvinder, der passede jorden, børnene, de gamle og samfundet, medens mændene drog i viking.

Asernes høvding Odin samlede de vikinger, der døde i kamp, i Valhalla.
Deres gebet var krig, undertrykkelse og grådighed.
Valhalla Warriors.
Men asernes indstilling til livet dræber jordens natur.
Derfor skal Frejas krigere på banen.
Folkvang Warriors er krigere for fred/omsorg/bæredygtighed.
De værner om jorden og livsglæden.
Vi kæmper for livets frodige mangfoldighed.

Udgivet den

Freja’s Træ

Freja’s træ er hyld, der blomstrer så hvidt i juni.
Selve duften af sommer!

Men hyldetræet er giftigt.
Alle grønne dele afgiver blåsyre, som ved selv små doser medfører opkast og/eller diarré.

Folketroen angav, at hyldebark kunne bruges mod forstoppelse.
Skæres barken nedefra og opefter, ville indtagelse medføre opkastning.
Skæres den oppefra og ned, ville den medføre tynd afføring.
Så enkelt er det dog ikke; den giftige blåsyre er dødelig i større mængder. Men giften dekomponeres ved kogning, så både blomster og bær kan spises efter et opkog. Grønne bær og stilke frasorteres!
Se Hyldeblomstsaftopskrift!

Hylden er et værnetræ. Hyldemor! Det plantes ved menneskers boliger for at undgå Thors luner (lyn/torden). Og for at kalde kærligheden til huse i Frejas ånd.

I Valborgsnatten og under de andre årstidsfester indgår binde-ritualet:
Gebrækkelige følelser og sygdomme snoes/væves/flettes ind i nedbrydelige bånd af uld/krydderurter/halm/menneskehår etc.
Båndene bindes til hyldetræer.
Gerne under fremsigelse af remse/digt/bøn/farveltale.
Efter en tid opløses båndene og de bundne gebrækkeligheder. Processen kan hjælpes på vej ved at brænde båndene samtidig med indtagelse af saft/vin af hyldens blomster eller bær. 😀

Se også dukkebindingsritualet!

Hyldens latinske navn er Sambucus nigra. En fiffig skovejer satte dette skilt ved indgangen til sin skov:

 ! ADVARSEL !
Den giftige
SAMBUCUS NIGRA
er fritlevende i denne skov.
! Færdsel sker på eget ansvar !

😉

Udgivet den

Aurora

Aurora sommerfugle (Anthocharis cardamines) huserer på havens korsblomster: de hvide løgkarse, de violette judaspenge (måneskulpe) og de gule grønkålsblomster.
Og de får lov!
Selvom det koster grønkålsfrø…

Vingernes undersider er pyntet med grønlig mosaik, medens oversiderne hos hannen er prydet med orange/aurora-farvede spidser. Den lidt større hun har helt hvide vingeoversider. Begge køn har en sort måneformet plet på øverste vinge.

Når Auroralarven æder af en korsblomstret plante, svarer den igen med kemisk krigsførelse: koncentration af sennepsolier på det angrebne sted. Men larven har udviklet antistoffer og fortsætter blot sit æde-liv.  Fra kryber til flyver via metamorfose.

Aurora (Eos) er morgenrødens gudinde, den rosenfingrede, som Thorvaldsens relief beskriver. Hun er søster til Bedstefar Sol og Bedstemor Måne.
Med forskellige mænd har hun fire sønner : Østenvinden, Søndenvinden, Vestenvinden og Nordenvinden.
Gudinden lever i evig ungdom, da hun fornyes hver morgen. Men hendes mand Tithonus lever i evig alderdom som en indtørret cikade. Da Aurora bad Zeus om evigt liv til sin elskede, glemte hun at bede om evig ungdom.
Bare ærgerligt! 😉

morgenens under
aurora farver jorden
hver dag fornyet

Aurora er navnet på hovedpersonen i Isabel Allende’s gribende roman Portræt i Sepia. Se indlægget om Paulina, Aurora og Clara.

Udgivet den

Spurvehøgens Medicin

Spurvehøgens medicin   omfatter to “mentale vejledninger”:

Se det hele lidt fra oven!
og
Bevæg dig lydefrit svævende!

En kold morgen fløj spurvehøgen ind i ruden på baggangens dør. Fuglen landede med brækket hals på bagtrappen, hvorfra den lagdes til hvile i fryseren.


Senere blev høgen centrum i et biologisk laboratorium og en begravelses-højtidelighed på sejdehøjen.

Ritualet ved en dyregravlæggelse kan bestå af tre punkter:

1.  Velkomst med hilsen,  oprindelige  folks, den nordiske eller en helt tredje.

2.  Fortælling om dyret og de egenskaber, der giver medicin/råd/forbilleder til mennesker.

3.  Den magiske Øko-remse:
Af Jorden er du kommet,
Til Jorden skal du blive,
Fra Jorden skal du genopstå.
Finalen: “med kors og bånd og stjerner på” erstattes med
“med næb og kløer og vinger på“, når det er en fugl.

Børn fryder sig ved ritualer og remser i naturen 😀

Spurvehøgens biologiske rester blev begravet i sejdehøjen, som nu benævnes Høgens Høj.

lydløst svævende
hævet over alverden
høgens medicin

Udgivet den

Bulmeurt

Bulmeurt er en klæbrig, giftig og ækelt lugtende urt med violet-årede skidengule blomster.
Planten blev brugt af Locusta,  Delfi-oraklet og vølverne i Norden. Frøene lagdes i gløder, hvor de bulmede: udviklede kraftig røg, som indåndedes.

Planten indeholder hyoscyamin og scopolamin, der påvirker nervesystemet.
Smertestillende, søvndyssende og hallucinerende. Dødbringende!
Ligesom galnebær, alrune og pigæble, der også tilhører natskyggefamilien.
Den omfatter desuden kartoffel, tomat og chili!  😉

Hyoscyamus niger (Bulmeurt) har været brugt som lægeplante og trolddomsurt. Den gror i næringsrige biotoper – ofte nær klostre.
Hver plante producerer flere tusinde frø, som udvikles i lågkapsler (djævlenosser), der er nemme at høste.
Spireevnen kan bevares i århundreder, og bulmeurtfrø er fundet i flere vølvegrave i Norden.
At møde en bulmeurt i landskabet er en særlig oplevelse…

natskyggedøden
naturlig plantemagi
dræbende kemi