Flod og Ebbe

Flod og ebbe er et af naturens guddommelige undere. Tidevandet bestemmes af solens og især månens tiltrækningskræfter; og hele jorden er underlagt vandets lunefulde strømninger.

Højvande/flod og lavvande/ebbe varierer med månens lidt uregelmæssige omløb. Højvande indtræffer med omtrent 12 timers og 25 minutters mellemrum, fordi der går gennemsnitlig 24 timer og 50 minutter mellem hver gang månen står stik syd.
Solen står stik syd hver 24. time – definitionen af et soldøgns tid.

En månetid varer 29½ soldøgn, som er tiden mellem to ens placeringer i forhold til jorden og solen. Tiden mellem to fuldmåner – eller to nymåner.
Et år  indeholder 12 – 13 månetider.

Kraftigt højvande, springflod, forekommer ved fuldmåne og nymåne, når både sol og måne trækker vandet i samme retning. Det er, når solen står sammen med eller modsat månen på himmelen.
Når månen er halv, så trækker sol og måne vinkelret på hinanden, hvorved tidevandets udsving minimeres. Nipflod.

Njord er havguden i den nordiske mytologi. Han hører til den fredelige vaneslægt og er far til frugtbarhedsguderne Frej og Freja. Før han blev far til dem, og inden de krigeriske aseguder opstod, da blev Njord tilbedt som frugtbarhedsgudinden Nerthus. Nu lever han ved kysten i Noatun og råder for havenes  bevægelser, deres liv og frugtbarhed.


Niordir noatunum
fra islandsk 1600-tals håndskrift:
Havguden Njord styrer tidevandet med sin vandsæk!

Månesyge opleves, når menneskers indre væsker opfører sig som tidevandet 😉

månemennesker
indre væskers bølgegang
van(d)sindets natur

Ficaria Verna

Ficaria (figenlignende) verna (vår) er vorterods latinske navn, som fortæller, at planten er en forårsbebuder, og at dens underjordiske ammerødder er figenformede.

Ammerødderne samler oplagsnæring i plantens korte vækstsæson. De vortelignende knolde har i folkemedicinen været brugt mod vorter og hæmorider, men de har forværret lidelserne mere end gavnet. Planten tilhører Ranunkelfamilien, som alle indeholder giftstoffet anemonol, der virker ætsende på både hud og indre slimhinder. Vorterod er u-spiselig!

Middelalderlægen Paracelsus praktiserede signaturlæren, som påstod, at urterne selv fortæller om deres helende egenskaber ved at ligne de organer, som de skulle kunne helbrede. Det er en arketypisk tro på en skabende kraft, der vil menneskene det godt. Læren var/er udbredt hos oprindelige folk mange steder i verden; og i middelalderens Europa opfattedes den som den kristne Guds gave. Men desværre har den tro medført mange lidelser ved skadelig anvendelse af giftige planter – også vorterod.

Vorterods blomster sætter sjældent frø, men når det sker, så spirer de med kun et kimblad, selvom planten tilhører de tokimbladede i planteriget. Under visse vejrforhold kan “vorterne” ses liggende mangfoldigt på jordens overflade. Overtroen betragtede dem som nedfaldne korn fra himmelen, som varslede dårlig høst. I nogle økosystemer anses planten som en forpestende invasiv art.

Vorterod blomstrer nu med skinnende gule sole, som nærer de tidlige insekter. Min plæne er fyldt med de gule stjernesole, så jeg kan ikke slå “græs”.
Alt har sin tid
😉

Folkvangkrigerne

Folkvang-filosofien handler om at proritere Frejas værdier.
Gudinden for fred, kærlig omsorg og frugtbar bæredygtighed tilhørte gudeslægten vanerne.
Hendes hjem var Folkvang, hvortil hun kaldte halvdelen af de døde.
Kærlighedsgudinden samlede dem, der havde kæmpet for hverdagen.
Det var især de kvinder, der passede jorden, børnene, de gamle og samfundet, medens mændene drog i viking.

Asernes høvding Odin samlede de vikinger, der døde i kamp, i Valhalla.
Deres gebet var krig, undertrykkelse og grådighed.
Valhalla Warriors.
Men asernes indstilling til livet dræber jordens natur.
Derfor skal Frejas krigere på banen.
Folkvang Warriors er krigere for fred/omsorg/bæredygtighed.
De værner om jorden og livsglæden.
Vi kæmper for livets frodige mangfoldighed.

Freja’s Træ

Freja’s træ er hyld, der blomstrer så hvidt i juni.
Selve duften af sommer!

Men hyldetræet er giftigt.
Alle grønne dele afgiver blåsyre, som ved selv små doser medfører opkast og/eller diarré.

Folketroen angav, at hyldebark kunne bruges mod forstoppelse.
Skæres barken nedefra og opefter, ville indtagelse medføre opkastning.
Skæres den oppefra og ned, ville den medføre tynd afføring.
Så enkelt er det dog ikke; den giftige blåsyre er dødelig i større mængder. Men giften dekomponeres ved kogning, så både blomster og bær kan spises efter et opkog. Grønne bær og stilke frasorteres!
Se Hyldeblomstsaftopskrift!

Hylden er et værnetræ. Hyldemor! Det plantes ved menneskers boliger for at undgå Thors luner (lyn/torden). Og for at kalde kærligheden til huse i Frejas ånd.

I Valborgsnatten og under de andre årstidsfester indgår binde-ritualet:
Gebrækkelige følelser og sygdomme snoes/væves/flettes ind i nedbrydelige bånd af uld/krydderurter/halm/menneskehår etc.
Båndene bindes til hyldetræer.
Gerne under fremsigelse af remse/digt/bøn/farveltale.
Efter en tid opløses båndene og de bundne gebrækkeligheder. Processen kan hjælpes på vej ved at brænde båndene samtidig med indtagelse af saft/vin af hyldens blomster eller bær. 😀

Se også dukkebindingsritualet!

Hyldens latinske navn er Sambucus nigra. En fiffig skovejer satte dette skilt ved indgangen til sin skov:

 ! ADVARSEL !
Den giftige
SAMBUCUS NIGRA
er fritlevende i denne skov.
! Færdsel sker på eget ansvar !

😉

Aurora

Aurora sommerfugle (Anthocharis cardamines) huserer på havens korsblomster: de hvide løgkarse, de violette judaspenge (måneskulpe) og de gule grønkålsblomster.
Og de får lov!
Selvom det koster grønkålsfrø…

Vingernes undersider er pyntet med grønlig mosaik, medens oversiderne hos hannen er prydet med orange/aurora-farvede spidser. Den lidt større hun har helt hvide vingeoversider. Begge køn har en sort måneformet plet på øverste vinge.

Når Auroralarven æder af en korsblomstret plante, svarer den igen med kemisk krigsførelse: koncentration af sennepsolier på det angrebne sted. Men larven har udviklet antistoffer og fortsætter blot sit æde-liv.  Fra kryber til flyver via metamorfose.

Aurora (Eos) er morgenrødens gudinde, den rosenfingrede, som Thorvaldsens relief beskriver. Hun er søster til Bedstefar Sol og Bedstemor Måne.
Med forskellige mænd har hun fire sønner : Østenvinden, Søndenvinden, Vestenvinden og Nordenvinden.
Gudinden lever i evig ungdom, da hun fornyes hver morgen. Men hendes mand Tithonus lever i evig alderdom som en indtørret cikade. Da Aurora bad Zeus om evigt liv til sin elskede, glemte hun at bede om evig ungdom.
Bare ærgerligt! 😉

morgenens under
aurora farver jorden
hver dag fornyet

Aurora er navnet på hovedpersonen i Isabel Allende’s gribende roman Portræt i Sepia. Se indlægget om Paulina, Aurora og Clara.

Spurvehøgens Medicin

Spurvehøgens medicin   omfatter to “mentale vejledninger”:

Se det hele lidt fra oven!
og
Bevæg dig lydefrit svævende!

En kold morgen fløj spurvehøgen ind i ruden på baggangens dør. Fuglen landede med brækket hals på bagtrappen, hvorfra den lagdes til hvile i fryseren.


Senere blev høgen centrum i et biologisk laboratorium og en begravelses-højtidelighed på sejdehøjen.

Ritualet ved en dyregravlæggelse kan bestå af tre punkter:

1.  Velkomst med hilsen,  oprindelige  folks, den nordiske eller en helt tredje.

2.  Fortælling om dyret og de egenskaber, der giver medicin/råd/forbilleder til mennesker.

3.  Økologi-remsen:
Af Jorden er du kommet,
Til Jorden skal du blive,
Fra Jorden skal du genopstå.

Finalen: “med kors og bånd og stjerner på” erstattes med
“med næb og kløer og vinger på”, når det er en fugl.

Børn fryder sig ved ritualer og remser i naturen 😀

Spurvehøgens biologiske rester blev begravet i sejdehøjen, som nu benævnes Høgens Høj.

lydløst svævende
hævet over det hele
høgens medicin

Bulmeurt

Bulmeurt er en klæbrig, giftig og ækelt lugtende urt. Blomsterne er violetårede skidengule, og planten blev brugt af Delfi-oraklet og vølverne i Norden. Frøene lagdes i gløder, hvor de bulmede: udviklede kraftig røg, som indåndedes.

Planten indeholder hyoscyamin og scopolamin, der påvirker nervesystemet. Smertestillende, søvndyssende og hallucinerende. Dødbringende. Ligesom galnebær, alrune og pigæble, der også tilhører natskyggefamilien. Den omfatter desuden kartoffel, tomat og chili! 😉

Hyoscyamus niger (Bulmeurt) har været brugt som lægeplante og trolddomsurt. Den gror i næringsrige biotoper – indbefattet klostre. Hver plante producerer flere tusinde frø, som udvikles i lågkapsler (djævlenosser), der er nemme at høste. Spireevnen kan bevares i århundreder. Bulmeurtfrø er fundet i flere vølvegrave i Norden.
At møde en bulmeurt i landskabet er en særlig oplevelse…

natskyggedøden
naturlig plantekemi
livsombringende

Andre natskygger omtales i indlægget Kartofler Lægges.

Ægte Kærlighed

Ægte kærlighed handler om at værne om Moder Jord.

I overensstemmelse med Myten om Den Store Helhed, som handler om, at al ondskab og lidelse skabes af mennesker.
Derfor kan den elimineres af mennesker.
Af medfølelsen og visdommen i vor iboende godhed.
Den buddhistiske filosofi handler om den ægte kærligheds fire ‘trin’:

Ubetinget venlighed.  (Metta)
Gensidig medfølelse.  (Karuna)
Fælles livsglæde.  (Mudita)
Inkluderende lighedsfølelse.  (Pekkha)

Romantisk kærlighed kan kun udfoldes, hvis alle fire aspekter er i sving.
Forventningskrav, magtesløshed og tillidstab er tegn på manglende ægte kærlighed.
Mange relationer bygger på forfængelighed, selviske begær og gensidige projektioner. De forhold medfører lidelse.

Den ægte kærlighed indebærer i følge buddhismen, at mennesker erkender tomheden. Forfængeligheden. Forgængeligheden.
Sunyata. Den Store Helhed.

Moder Jords balance ødelægges af de to-benedes forfængelighed. Forbrugsbegæret.
Ægte kærlighedsrelationer erkender forfængelighedens forgængelighed, så de undgår forbrugerismen og fryder sig ved venlighed, medfølelse og glæden over skaberværket. Visdom.

Se også myten om Skildpadde-Øen.

Vintersolhverv og Angerboda

Jordpolernes afstand til solen skaber årstiderne.

Vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv og efterårsjævndøgn er de hellige årstidsfester, som defineres af solen. Fejring af fotosyntesens livsnødvendige ilt-produktion, der afhænger af lysmængden.

I alle menneskehedens kulturer lever myter om årstidernes livsrytmer. Ved vintersolhverv fejres lysets genkomst, når dagene bliver længere. Festen handler også om en moder og et barn. Søn eller datter.
Angerboda er urmoderen til de store kræfter, og hun fejres i den mørkeste vinter. Datteren er Hel, som siden skal værne om den lyse gud Balder, så han kan genskabe en verden efter Ragnarok.

Myten om Angerboda

Jættekvinden Angerboda kravlede rundt i jordens råddenskab. Over hende huserede bidende, isnende snestorme på jordens overflade. Hverken sol, måne eller stjerner var synlige. Måske fandtes himmelen slet ikke endnu. Men Angerboda befandt sig som en fisk i vandet. Hun formede væsener af den plastiske kompost og var opslugt af sin kunstneriske begejstring, da hun pludselig mærkede, at hun ikke var alene.

Bag hende stod den prægtige Loke. Halvguden og halvjætten, der som en joker var fuldstændig uberegnelig i alle forhold. Det kunne Angerboda godt lide, så hun inviterede ham til at lege med. De boltrede sig i den dampende forrådnelse og udvekslede safter og sejd. Deres smeltende varme steg op i snehelvedet og et lille lys blev synligt på himmelhvælvet.

Senere fødte Angerboda tre uforlignelige væsener: datteren Hel, ulven Fenris og ormen Jørmungand. Jættekvinden var noget nær den perfekte moder, og hendes afkom voksede til prægtige selvstændige individer, der drog ud i verden, da tiden var inde.

Angerbodas tre børn fik sorteper-roller i asegudernes magtspil. Og de fik hovedroller i afviklingen af verden, da den gik til i grådighed og krig. Fenrisulven og Midgårdsormen døde sammen med de bjærgsomme krigsguder Odin, Thor og Tyr, medens Hel passede på Balder i dødsriget, så han kunne genopstå i den nye verden efter Ragnarok.

I den keltiske tradition fortælles om The Green Man:
Egekongen fødes i den længste nat (lussenatten) som et spirende agern. Egebarnet gror under Kristtornekongens og Vedbenddronningens varetægt. De er begge stedsegrønne og værner om livet i den lysfattige periode.

Holly King

Ved løvspringsfesten (Valborgsaften/Beltane) overdrages kongeværdigheden til Egekongen. Han regerer indtil løvfaldsfesten (Allehelgen/Samain), hvor Kristtornekongen igen tager over.

Oak King

De nordamerikanske indianere fortæller om Bedstefar Sol, der forynges og ældes, og om Bedstemor Måne, som styrer festerne for dansen mellem vandet og livskraften. Fader Himmel lægger rum til de gamles kraftudfoldelser. De alle tre virker for livet på Moder Jord.

At leve med bevidsthed om årstiderne er tilstedeværelse.
Mindfulness 😉
Myterne er redskabet til at åbne for det numinøse;
og jeg er taknemmelig modtager af årstidsmyter:
MinVerden(snabel-a)annevoel.dk 🙂
Se også Julen er Stjernetid!

Glædeligt Vintersolhverv og Godt Nyt Solår!
Med fredelig værnen om Moder Jord – og i menneskene velbehag.

Gullvejg

Gullvejg kendes fra vølvens spådom. Hun er arketypen på den viise kvinde, der er hel og hellig i sig selv, og som derfor intet søger, men udelukkende giver. Magiker og seer. Så magtmænd dømte hende ond.

I vølvens spådom bliver hun spiddet af Æsir (Aseguden) og brændt tre gange. Hver gang heles hun og genopstår endnu stærkere. Fortællingen minder om Santa Lucia‘s, som vi fejrer den 13. december, selvom vi ikke er katolske 😉
Gullveig fejres ved midsommerbålet, hvor frugtbarhedsguderne Frej og Freja også fejres. De tilhører vaneguderne, der vil freden i modsætning til aseguderne.

Vølver er kvinder af lyset/guldet/gull, som lever, vandrer og fortæller det frie liv.
Deres gyldne vej blev brolagt med savnets tårer, som Freja græd over sin mand, inden hun blev fri og overgav sig til det, der skete på rette sted til rette tid.

De omvandrende kloge koner findes alle steder til alle tider. Ligesom Den Blå Pige. Lad os fejre Gullvejg ᚷᚢᛚᛚᚹᛖᛃᚷ !