alt vand i celler
længes mod skyer og hav
skabelsens grundstof
intet nyt under sΩlen
skaberværkets skyggedans
Fra Αlfa til Ωmega
Glædeligt VintersΩlhverv !
Mellem jord og himmel
alt vand i celler
længes mod skyer og hav
skabelsens grundstof
intet nyt under sΩlen
skaberværkets skyggedans
Fra Αlfa til Ωmega
Glædeligt VintersΩlhverv !
ethvert nu og her
en enestående stund
ej før ej siden
一期一会
Ωm gΑmle sjæle
intet kan formuleres
ΑutΩnΩm tΑΩ
fra Αlfa til Ωmega
evighed uden retning
fra Ωmega til Αlfa
søhestes spiral-rige
Nonnen Chiyono (1223-1298) bar en gammel spand med vand, som spejlede fuldmånen.
Pludselig brast spanden, og nonnen blev forvandlet:
skrøbelig ælde
intet vand ingen måne
tΩmhed uden tid
Se også indlæggene om EnsΩ og om MΑΑneskΑΑlen.
eg og bøg og lind
afklædte som skeletter
nøgne træknogler
stræbende mod himmelrum
med rødders livskraft i hi
m∅rk vandring i næ
dalende snekrystaller
indigo måne
n∅gne k∅lige f∅dder
yin Ω yang Ω jord Ω forbindelse
Ulla Conrad er skovbader, the-entusiast,
haiku-ord/billed-kunstner, zen-studerende
og forfatter til:
Bogen er en gave til enhver skovgænger!
Se også: indlæg om Wohlleben
novemberblomstring
bjørneklo ude af trit
fαger sαrt sααrbαr
den åbne tomhed
inderste i indeni
kinesisk æske
Gåde-visen om Svend Nordmand.
Tekst: Folke-danse-vise, ukendt oprindelse.
Musik og illustration: AI-Kodekunstneren.
Jeg gik mig at vandre en sildig aftenstund.
Der mødte jeg en kæmpe så hæsselig og grum.
Hans tale den var hård og ond i sinde,
Mig tyktes, at han mig vil overvinde.
“Og hør nu Svend Nordmand, hvad jeg vil sige dig:
Ti spørgsmål dem skal du nu her besvare mig;
Og enten skal du døden modtage,
Eller det skal gå dig vel i dine dage.
Så sig mig, hvad er vel det rundeste hjul
Og hvor fejrer man den fagreste jul?
Og hvad lyser hvidere end svanen?
Og hvad råber højere end tranen?”
“Jo, solen den er vel det rundeste hjul.
I himlen der fejrer man den fagreste jul,
Og månen lyser hvidere end svanen,
Og tordnen råber højere end tranen.”
“Og sig mig, hvad lægger vel den stærkeste bro
Hvorunder står fiskene så herlig udi flod?
Og hvad giver jorden sit klæde?
Og hvor finder død mand sit sæde?”
“Ja, isen den lægger vel den stærkeste bro
Hvorunder står fiskene så herlig udi flod,
Og sneen giver jorden sit klæde,
I graven finder død mand sit sæde.”
“Og hvad er vel mørkere end natten den grå?
Og hvad slår stærkere end lærkevinger små?
Og hvortil går vejen den brede,
Som menneskene vandrer ad med glæde?”
“Jo, tanken er mørkere end natten den grå,
Og hjertet slår stærkere end lærkevinger små.
Til Helvede går vejen den brede,
Som menneskene vandrer ad med glæde.”
“Og hør nu Svend Nordmand, hvad jeg vil sige dig:
Ti spørgsmål dem har du nu her besvaret mig,
Så du skal ikke døden modtage,
Nej det skal gå dig vel i dine dage.
Så du skal ikke døden modtage,
Nej det skal gå dig vel i dine dage.”
Er jeg en sommerfugl, der drømmer, at den er mig?
Eller drømmer jeg, at jeg er en sommerfugl?
metamorfose
efter krybers afvikling
flyvers udvikling
puppestadiets suppe
miraklets kaos-opskrift
“…da indså jeg, at det er således med Skaberværket, at mennesket ikke kan udgrunde det, som sker under solen…” Frit efter Prædikeren, kapitel 8, vers 17.
Læs også indlæg om Vanitas og Mytos og Mønstre.
helende hellig
Hel viser dobbeltheden
mørk yin og lys yang
Hel er dronning i Underverdenen, skyggernes land. Hertil forvises det, der skal glemmes, gemmes og genfødes. Også det u-synlige gode. Hels fremtoning udstråler liv og død; og hun ser alt i det dobbelte perspektiv, som hun har lært af sin tricksterfar Loke og af sin jættemor Angerboda, der fejres i Niflheim ved vintersolhverv.
Skyggernes dronning er den skjulende – og den helende. Da Odin kastede hendes ene bror Ormen Jørmungand i havet, og hendes anden bror Ulven Fenris blev bundet, gav han Underverdenen til Hel.
Hun regerede i Helheim, og hun fik en viis magt i de andre 8 verdener i samklang med sin far Loke. I bytte fik Odin hendes to ravne.
I Helheim strømmer Hvergelmer, den ene af de tre livskilder ved Yggdrasils rødder. Hvergelmer giver indsigt i den åbne tomheds paradoks; og hos Hel betvivles den tilsyneladende virkelighed.
Hendes gård hedder Regnvåd, dørtærsklen kaldes Snubletrin, hendes fad er Hunger og kniven er Sult. Hun sover i sengen Sygeleje, sengeforhænget er Broget Ulykke, og hendes to trælle hedder Ganglad og Gangdoven.
Skyggeriets paradokser åbenbares, når hverdagens præstationer afvikles og slippes. Aflives.
Grådigheden gør mange Midgårdsmennesker til skygger; og når de ankommer til dødsriget sorterer bro-vogtersken Modgunn (Krigs-Vred) og Hel mellem de hel-beredelige og de u-hel-beredelige. De første renses og genfødes med Nanna og Balder – helt beredte til den nye fredelige og bæredygtige verden efter Ragnarok. Resten komposteres.
De to fastboende kvinder i Helheim får jævnlige besøg af vølver, der rejser til Hel ved Sejd. Vardlokkur-kraftsange og gungrende rytmer fører dem over Gjalderbroen inde i skyggerne, hvor den selvlysende visdom kan ses uden Midgårds forblændelser.
Blandt dem er Gullvejg, som fejres i Musplheim ved sommersolhverv.
Læs om Balders vej til Hel her.
Læs også om Hels medsøstre Hekate og furierne her.