Morgenfruen

Morgenfruens gammeldanske navn var morgenfro (morgenfrisk), og dens latinske betegnelse er Calendula officinalis.

Calendula: “lille tidmåler”, hun tæller soltimerne.
Officinalis: “fra klostres medicinrum”, droge.

Planten har været vidt brugt i folkemedicinen:
1. Hudhelende. Mod bylder, sår og virus.
2. Fordøjelsesbalancerende virkninger på galden, lymfen og fordøjelseshormonerne.
3. Afspændende på mavekramper og menstruationssmerter.

Morgenfrue er en af Moder Maries droger, der især virker ved troens kraft. Hendes engelske navn er Marigold, og hun har været hellig blomst i mange religiøse kulturer før kristendommen.
Planten er symbol for Mytekredsen.

Glæden ved morgenfruens overdådige, orangegule og oplysende kurve gør hende til en yndet, tilbedt og elsket plante. Hun tillægges mange flere gode egenskaber, som med troen virker bedre, end kemiske undersøgelser kan dokumentere 😉

Morgenfruen hører til de kurveblomstredes familie.
Kurven er en blomsterstand, som omfatter myriader af små blomster.
Hver lille blomst består af en farvet krone, som er formet som et rør eller en tunge, et 2-bladet støvfang/frugtanlæg (hun/yin) og 5 støvblade/dragere (han/yang), der er sammenvoksede til en femstjerne.
Hver frugt indeholder kun et frø.
Nogle kurve består af tvekønnede blomster, medens andre indeholder både tvekønnede og enkønnede blomster.

Bemærk 5-stjernerne!

Basho

Basho fødtes 1644, og han døde 1694.
I mellemtiden vandrede han i zen:

Basho400
en vandrer er jeg
lad det så benævne mig
første vinterregn
*

Basho og hans zenfrænder legede med ord og mønstre. I deres stille sind vandrede nonner og munke omkring og digtede udtryk, som de slap løs, når de mødtes.
De delte tilstedeværelse, nærvær og op-lysning (satori) ved brug af waka, hokku og renga.

Den traditionelle waka består af 31 stavelser fordelt på 5 linjer:
5 + 7 + 5 + 7 + 7.

De første 3 linjer er hokku, 5 + 7 + 5 stavelser, som er den indledende invitation og inspiration.
Svaret er de 2 næste linjer: 7 + 7 stavelser.

Renga er kæder af waka.

Under sine vandringer digtede Basho mange hokku, som blev løsrevne ørehængere, genfortalt i hans fodspor. De blev haiku.
Basho’s haiku om frøen er verdensberømt:

gammel fredfyldt dam
frø hopper ud i springet
brat sjaskvåd plasklyd*

Haiku’s univers er årstiderne og livets gang. Skabelsens univers.
De 17 stavelser udfyldes med sansninger i NUet, en modsætning eller et fokus, der skaber undren og en snert af humor. Intet ord er overflødigt.
Formulerede refleksioner, følelser, domme, meninger og belæringer hører ikke hjemme i den opringelige haiku-tradition, som handler om rene betragtninger.

I zentraditionen indeholder haiku muligheden for satori, den numinøse åbning og oplysning af Selvet.
Forrykketheden 😉

MorgenfrueStar250

blomsterstilheden
femstjerner åbenbares
selvoplysende

udspring i skive og rand
livet stråler radiært

åbningens tavshed
fuglesang giver rumklang
hyldest til tomhed

“sans moderjords blomsterpragt
og faderhimmels fugle”

(5 – 7 – 5 – 7 – 7 – 5 – 7 – 5 – 7 – 7)
(AnneVoel-Renga)

Morgenfrue400blackstar

* mine 5-7-5-dansk-udgaver.

Blomstercoaching

Blomstercoaching

Morgenfrue400blomstertavsheden
femstjerner åbenbares
lysende visdom

udspring i skive og rand
livet stråler radiært

*

500 år før Kristus:

Mahakasyapa søgte coaching hos Buddha.
Kongesønnen fremviste en blomst i tavshed,
og Mahakasyapa blev op-lyst.

500 år senere:

Menneskesønnen coachede i Bjergprædikenen:
Lær af Moder Jords blomsterpragt
og af Fader Himmels fugle!”
*

*Frit efter Mattæus Evangeliet, kapitel 6, vers 25-34.

Buddhatilstanden

BuddhaGul🙂

Buddhatilstanden betegner den op-livede og op-lyste satori.
En slags kortslutning. MU!

Kongesønnen Gautama gennemgik flere tilstande, som kan fortælles med Søren Kierkegaards stadieteori:

Det æstetiske livsstadium.
Der var engang en kongesøn, der levede i sus og dus. Gautamas verden var så æstetisk fuldkommen, som forgængeligheden kunne præstere.
Hans liv handlede om ham selv, om forfængelighed, magt og nydelse.

Det etiske livsstadium.
En dag forlod prinsen slottet, og han opdagede lidelsen. Livsillusionen Maya.
Gautama så forskellen på godt og ondt, og han brugte indsigten, empatien og viljen til at formulere en etik, som han efterlevede.
Hans verden blev menneskehedens dimension.

Det religiøse livsstadium.
Efter en tid erkendte Gautama, at lykke, tilfredshed og sjælefred ikke kan opnås ved hverken nydelse eller askese.
Da indtrådte Springet, Søren Kiekegaards formulering af den livsomvæltende personlige erfaring af Det Numinøse.
Evighedens tomme åbenhed. MU!

Kongesønnen overgav sig til mytos, og han levede til sine dages ende – hævet over lykke og ulykke.

Brev fra Jakob

Brev fra Jakob:

Kære søstre og brødre

Ord er magtfulde – og svigefulde!

En hest kan styres med et bidsel,
og et skib kan styres med et ror.
Store kræfter kan styres af småting.
Men tungen er en ustyrlig/utæmmelig kraft.
Den er dødbringende ild fra Helvede.

Den selvsamme tunge kan udstøde
både velsignelser og forbandelser,
da tungen løber over med,
hvad hjertet af fuldt af.

Derfor ville det være OK-visdom
at fylde hjertet med fred, mildhed,
hensynsfuldhed, barmhjertighed
og ærbødighed for livet.
Og sagtmodighed!

Om I vil hinanden det gode,
så styr jeres tunger!

kærlige hilsner
Jakob

Frit efter Jakobs brev 3, 1-18 i Det Nye Testamente.

Fuldmåne og Mannakorn

Fuldmåne og mannakorn handler om energitilskud!

Mannakorn var sammenrullede bibelcitater.
På højkant i en smuk æske.
I min barndom.
Åndelig oprustning fra Forsynet.

Troen på det meningsfulde sammentræf (synkroniciteten) lever i mange mennesker, som finder, at Tilfældets Ord giver meningsfuldt brændstof.

Nogle lader tilfældet råde helt selv.
Andre inviterer synkroniciteten ved “tilfældige” opslag i Bibelen, Koranen, aviser, kort, digte, citatsamlinger, Kierkegaardskrifter… Vælg selv!
Mannakorn!
Levn fra jødernes himmelske føde gennem ørkenvandringen.

Døgnets fulde bedstemormåne-kraft er at vælge.
Naturens opvågnen medfører, at samlere, jægere og jordbrugere nu skal vælge strategier, som sikrer den kommende vinters forråd.

Tiden er inde til valg af livsstrategier.
På alle planer!
Måske befordret ved mannakorn…

El Duende

Pyt

El Duende
er uoversætteligt spansk
om
Magisk Vind
Rytmisk Åndedrag
Medrivende Strøm

El Duende
er fortællingens kraft,
som bærer fortæller/lyttere.

El Duende
er dansens inderlighed,
som betager/indtager/overtager
de dansende,
musikere/sangere.

El Duende
er kunstnerens daimon/nisse/alf,
som besætter bevidstheden.

El Duendes tilstedeværelse
be-riger, be-liver og be-fordrer.

El Duendes fravær
er tomhed.

Hummeldronningen

hummeldronningen
krokusser byder sig til
summen og brummen

hummeldronning116. marts 2016

Idag hørte jeg hende for første gang i år. Dronningemoderen.

I juli fløj hun fra sin moders rede, parrede sig med en heldig han og fandt et sted at overvintre.

Nu er hun på vingerne og fyldt med æg, som hun lægger, når hun har fået energi.

Æggene klækkes i første omgang til flittige brumbassearbejderhunner. Når de er fodret op, overtager de fødeindsamlingen, så humlebidronningen kan forkæles og koncentrere sig om æglægningen.
De sidste æg vil indeholde nye dronninger og hanner.

Forhåbentlig undgår humlebasserne neonics, de dræbende og hjerneforstyrrende nikotin-insekticider.

Tao

Tao, Vejen og Sandheden
er den gennemgribende Store Orden,
der ikke kan sættes ord på.

Det ubenævnelige og ubegribelige er Skabelsen,
Himmelen/Faderen/Yang.

Det beskrivelige og håndgribelige er Hverdagen,
Jorden/Moderen/Yin.

Den, der aktivt søger
det synlige/jordiske/forgængelige,
finder ikke Tao/Vejen/Sandheden.

Den, der passivt slipper
begæret/forfængeligheden/vanitas,
kan blive grebet af Indsigten/Klarheden/Lyset.

Både den ene og den anden har samme ophav,
men deres veje er forskellige.
Mørket indhyller dem;
men  Lyset gennemsyrer Skaberværket.
Dem begge.
Os alle.


Min udlægning af den 1. tekst i Tao Te Ching, som tillægges vismanden Lao Tse.

KanTao

syvstjernens centrum
yin og yang forvirrer trold
hvor skal vi hen nu?

avhaiku

On Or Off

On or off
Ja eller nej
yang eller yin
I eller O
Tilstede eller ej

Enten/Eller er det eksistentielle valg 😉

Det binære talsystem
gennemsyrer vore hverdage.
Vore digitale enheder.

For 5000 år siden fik Fu Hsi* besøg af Skildpadde
med den digitale orden/hemmelighed/TAO.
Skildpaddes 8 trigrammer
blev givet som binære tal:

O er yin
—    —
brudt linje

I er yang
———
ubrudt linje
FuHsi1↑ trigrammerne
ses på jorden foran Fu Hsi.

De 8 trigrammers digitale koder:

OOO :
Jorden/Moderen/Hengivenhed
OO I :
Torden/Bevægelse/Omvæltning
O I O :
Vand/Hav/Kaos
O I I :
Vand/Sø/Harmoni
I OO :
Bjerg/Fasthed/Hvile
I O I :
Ild/Lys/Indsigt
I I O :
Luft/Træ/Blidhed
I I I :
Himmelen/Faderen/Skabelsen

Trigrammerne kombineres parvis i I Ching,
hvor de 64 heksagrammer udgør
Forvandlingerenes Bog.

Senere vise mænd og kloge koner
tog ved lære af TAO, den digitale visdom.
Atomfysikeren Niels Bohr afbildede den
i sit våbenskjold til elefantordenen:

Bohr-Tao

CONTRARIA SUNT COMPLEMENTA
(Modsætninger er/definerer/skaber Helheder)