lysfyldt morgentræf
aurora borealis
møder solopgang
Menneske Robot
menneske robot
hånd i hånd kunstig klogskab
hjernevaskeri
Billeder: solsort.dk
Haiku: Anne Voel
Julen er Stjernetid
Julen er stjernetid, fordi Sol-stjernen genfødes. Vintersolhverv.
Men yule-fortællingen omhandler også andre stjerner:
For omkring 202 dekader siden mødtes 2 planet-stjerner på himmelhvælvet. Det havde 3 vise mænd fra Østerland forudset.
De var måske tibetanske lamaer, som fulgte stjernernes anvisninger på genfødslen af en tulku, et oplyst menneske. I Bethlehem fandt vismændene det nyfødte lys-menneske, som de ærede med guld, sød røgelse og bitter myrra. Det siges, at de tog barnet med sig og underviste det, indtil teenage-drengen rejste tilbage til sin families tempel.
Den lysende dobbeltstjerne over Bethlehem var et møde mellem planeterne Saturn og Jupiter (Kronos/Zeus = Tiden/Magten). Faderen og Sønnen i romersk/græsk mytologi. Under Far/Søn-stjernen manifesterede den Hellige Ånd sig i det oplyste barn. Den Patriarkalske Treenighed!
Men samvirket mellem Faderen, Sønnen og Helligånden medførte, at Moder Jord blev ‘glemt’, så Livet kom ud af balance. Hun var Gaia, alle tings ophav, men hendes jordiske naturkraft blev ignoreret.
I skyggerne af usynliggørelsen overlevede Moder Jords livskraft som Natteheksen. Hun er aktiv i mørke; og hun kæmper for det ærbødige, bæredygtige og fredelige sam-liv.
Nordiske myter fortæller, at de to planetstjerner er Jætten Tjasses øjne. Han var far til Skade, som er symbol på kvindens befrielse fra patriarkatet. Hendes hjælper var tricksteren Loke, der bortførte hende i en nød. Skade er en af Natteheksens fremtoninger.
mønstre i mørke
himmelens stjernevrimmel
underjordisk liv
Læs også højtidens norrøne fortælling:
The Lovestory of Angerboda & Loke.
Uddrag af bogen Nordens Mytologiske Årstidsfester.
Hil Moder Jord
og julenissen Loke under Yule-højtiden!
Runicode ᚱᚢᚾᛁᚳᛟᛞᛖ
Runicode er et trans-skriberings-program mellem Futharken og Alfabetet.
Det er gratis!
Programmet er udviklet af solsort.dk,
og du kan frit bruge det ved at klikke her: RUNICODE
Programmet består af 3 felter:
I den øverste kasse skrives en alfabetisk tekst.
I den nederste kasse omsættes teksten til runer.
VERSALER, tal og æøå TRANS-SKRIBERES IKKE 🙂
I den venstre side-bar kan du kombinere din egen futhark ved at fjerne/tilføre backslash-tegnet.
Her ses ovenstående tekst:
Rᚢᚾᛁᚳᛟᛞᛖ ᛖᚱ ᛖᛏ ᛏᚱᚨᚾᛊ-ᛊᚲᚱᛁᛒᛖᚱᛁᚾᚷᛊ-ᛈᚱᛟᚷᚱᚨᛗ ᛗᛖᛚᛚᛖᛗ Fᚢᛏᚼᚨᚱᚲᛖᚾ ᛟᚷ Aᛚᚠᚨᛒᛖᛏᛖᛏ.
Dᛖᛏ ᛖᚱ ᚷᚱᚨᛏᛁᛊ!
Pᚱᛟᚷᚱᚨᛗᛗᛖᛏ ᛖᚱ ᚢᛞᚡᛁᚲᛚᛖᛏ ᚨᚠ ᛊᛟᛚᛊᛟᚱᛏ.ᛞᚲ,
ᛟᚷ ᛞᚢ ᚲᚨᚾ ᚠᚱᛁᛏ ᛒᚱᚢᚷᛖ ᛞᛖᛏ ᚡᛖᛞ ᚨᛏ ᚲᛚᛁᚲᚲᛖ ᚼᛖᚱ: RUNICODE
Pᚱᛟᚷᚱᚨᛗᛗᛖᛏ ᛒᛖᛊᛏåᚱ ᚨᚠ 3 ᚠᛖᛚᛏᛖᚱ:
I ᛞᛖᚾ ᚾᛖᛞᛖᚱᛊᛏᛖ ᚲᚨᛊᛊᛖ ᛟᛗᛊæᛏᛏᛖᛊ ᛏᛖᚲᛊᛏᛖᚾ ᛏᛁᛚ ᚱᚢᚾᛖᚱ.
Månevisdom
Månevisdom var engang mere udbredt end i dag.
Her ses to fortællinger om kvinders oplysende erkendelse:
Fortællingerne beskriver forvandlinger, der befordres af sol-årets 13. måne, der er ny idag. Den Blå Måne. Forvandlingsmånen, der indtræffer hvert tredje år.
I år!
I dag!
Forvandlingens kerne er at være i overensstemmelse med det mytos-mønster, som er livets magi. At erkende Den Store Visdom. Bevidst eller ej 😉
Vejen til visdom(mytos) kan gå gennem viden(logos), som skærper evnen til at ‘se’ naturen – og tolke den.
Se indlægget om Logos og Mytos.
Ved nymåne står solen og månen sammen på dagshimmelen. Månen kan ikke ses, da hun ikke er belyst. Bedstemor Måne står senere og senere op hver dag, så hun ‘sakker’ agterud for Bedstefar Sol, der tilsyneladende har mere travlt. Det indebærer, at månens højre side bliver mere og mere belyst. Månelyset er tiltagende indtil fuldmåne, hvor hun står alene på nattehimmelen. Den tiltagende månefase.
Fra fuldmåne ‘nærmer’ solen sig igen. Jo tættere Bedstefar Sol kommer, jo mindre lyser Bedstemor Måne. Hendes venstre side belyses, medens skyggen på højre side øges. Indtil nymåne, hvor solens lys kun skinner på hendes bagdel ;-). Den aftagende månefase.
Alle solårets månetider er forbundet til årstidernes livskræfter, som Bedstemor Måne befordrer. Se indlægget En klanmor.
I mørketiden ulmer livskræfterne under jorden og indvendigt i menneskene. Gammelt afvikles, så nyt kan få plads. Forandring!
Under den blå måne går livsprocesserne dybere: Forvandling!
Forandringer og forvandlinger følger mønstre, som er uden for viljens kraft. Det er umuligt at ændre på årstiderne og månens vandring. Men ved bevidst natur-iagttagelse er det muligt at bruge viljen til at indrette sig ærbødigt efter naturens rytmer.
I fortiden var den natur-viden kendt af folk i alle aldre; og til den viden knyttedes visdommen om, hvordan de forskellige lys-faser påvirker naturen – og dermed menneskene. Kvinder kender virkningen på deres frugtbarheds-cyklus; men de færreste forbinder den med Bedstemor Månes dans med Bedstefar Sol.
I alle kulturer har kvinders frugtbarhedscyklus været bundet til månevisdom; men patriarkatismen bandlyste den slags kvindefælleskaber – lad os genoplive feministisk månevisdom!
Månen om Dagen
månen om dagen
natten er uden stråler
fredet mørkesøvn
I den kommende nat kl. 0.32 er solårets 13. måne ny. På den anden siden af jorden. Bedstemor Måne og Bedstefar Sol bevæger sig altså sammen på Fader Himmel over Moder Jord. Om dagen. Så nattesøvnen er fredet !
Den aftagende måne bevæger sig foran solen, som lyser på dens venstre side. Indtil nymåne, hvor de står sammen på dagshimmelen. Derefter vandrer månen bagved solen og bliver belyst på højre side. Tiltagende fuldmåne.
Den 13. månetid forekommer hvert tredje år, og den styrker forvandlingskraften. Metamorfosen. Som kan ske spontant og ubevidst. Men forandringer kan også forberedes, imødegås og hjælpes på vej:
Under den aftagende 12. måne kan et forvandlingsritual forberedes ved ‘selvhjernevask’ (renselse af sindet) 😉 .
Hver dag fokuseres på 3 udsagn:
1. Jeg takker for…
2. Jeg mindsker tilknytning til…
3. Jeg afvikler…
Dag for dag bliver formuleringerne sværere – og dybere. Se indlægget om Forvandlingens Månetid.
Under den aftagende måne produceres 3 x 15 = 45 udsagn, som er brændstof til en bevidst forvandling. Filosofien er, at 1.-erne beskriver det positive grundlag, medens 2.-erne og 3.-erne anskueliggør hindringer, som kræver renselse – på forskellige planer.
Nymånens ritual er centreret omkring ny-måneskålen med vand. Se indlægget om Måneskålene
Månemagiens kerne er vand-spejling. Ved nymåne og fuldmåne. Her ses to måneskåle: den lyse fuldmåneskål er brændt i bål om dagen under solen – med ilt-tilgang. Den mørke nymåneskål er milebrændt om natten – uden ilt-tilgang. Iltens magi er forudsætningen for liv. Se indlægget om Åndingen.
Måneritualerne er sejd, og højtidens forløb defineres af sejde-mesteren. Se indlæggene om Hilseceremonien og om Sejd. Når spejlingen aflæses, ‘ses’ både lyse og mørke figurer i vandet:
Nogle sejdemestre bruger store kedler. Se indlægget om Gundestrupkarret.
Enhver metamorfose indebærer tricksterkraft!
Skru ned for forventninger og tag imod det uforudsigelige, skæve og humoristiske. Loke er tilstede i den ægte omvæltning! Se indlægget om Vølven Gullvejg ᚷᚢᛚᛚᚹᛖᛃᚷ, der forvandledes gennem tre bål. Bistået af Loke 😉
Naturens 13. månefejring indledes i år samme dag som kultur-ritualet for Lyset og Klarsynets kraft. Se indlægget om Lucia.
Hil!
Ude af Rytme
ude af rytme
pindgris er ikke i hi
snude og øjne
unaturlig opførsel
advarsel om forandring
Slægts-kraften Hamingja
Hamingja er det oldnordiske udtryk for den kraft, som enhver bærer med sig fra sine for-forældre.
Kristendommen omdefinerede den til Arvesynden. Men oprindeligt omfattede den fortidens konstruktive visdoms-erfaringer, der befordrede overlevelse. En sivende strøm af livskraft. Chi!
I min hamingja rumsterer min mormors praktiske overtro, min morfars fornemmelse for alt, der gror, min mors indlevende klardrømme, min farmors grænseløse fortællen, min farfars virkelighedsfjerne udlængsel, min fars filosofiske verdens-udsyn – og deres praktiske håndteringer af hverdagen. Slægtens mønstre. På ondt og på godt.
Mine epi-genetiske dispositioner, som jeg må overgive mig til. Tao.
Kernen i den enkeltes hamingja er slægtens historie. Dertil føjes personlige frie(!) valg og handlinger, som vil følge enhver hele livet. Livserfaringer, som kan bruges konstruktivt eller destruktivt. Arketypiske mønstre, som gives videre til afkom. Mytos-mønstre. Sammenhænge. Velsignelser – og forbandelser…
At være i kontakt med sin slægts hamingja er shape-shifting. Fra logos-ego-tilstand til mytos-slægts-bevidsthed. Med rod i den personlige ‘epi-genetiske’ arv/odal – og med fremtidens 7 generationer i horisonten. I den tilstand kan hamingjas visdom deles med andre:
I den nordiske mytologi findes et eksempel på, at den norske helt Hjalti anmoder kong Olaf om at låne hans hamingja, erfaring og lykke på rejsen. Velsignelse.
På symbolsk vis kan hamingja manifestere sig som sanselige fænomener. Følge-ånder. Fylgja. I naturen. Dyr, planter, vind og vejr. Varsler med formål at åbne opmærksomheden på Kraften. Se Lokale Kraftdyr.
Andre kulturer har lignende begreber: karma (indiske filosofier), barakah (islam), kami (shinto), totem og mana (oprindelige folk).
Mennesker har overalt og til alle tider levet med hamingja-opmærksomhed og dermed følgende respekt for naturen.
Indtil nu 🙁
Forvandlingens Månetid
Forvandlingens månetid er ny på Luciadag, 13. december 2023 kl. 0.32.
Solårets 13. måne: Blue Moon!
I dag er årets 12. måne fuld. Den styrker os i at takke, mindske tilknytning og afvikle. Forberedelse til at forandre vore vaner, så vi kan frisættes og forvandles.
Månen bevæger sig langsommere end solen henover himmelhvælvet.
Hver dag står den senere op end dagen før. Det medfører, at månen omkring nymåne er på himlen sammen med solen om dagen. Omkring fuldmåne ses den om natten.
Bedstemor Måne tilbringer altså halvdelen af sin vandring på himlen om dagen!
En månetid varer fra nymåne til nymåne, som er det tidspunkt, hvor månen står præcis sammen med solen på himmelen. Somme tider foran solen, så den skygger for solen: Solformørkelse.
Det vidste folk over hele verden, før kunstigt lys blev opfundet. Oprindelige folk* digtede fortællinger om Bedstemor Måne’s og Bedstefar Sol’s vandringer på Fader Himmel over Moder Jord.
Hver månetid forbindes med en livskraft i samspil solkraften. Vækstsæsonens vekslen. Årshjulet. Fra vintersolhverv til vintersolhverv.
Et solår indeholder 12 – 13 månetider. Den 13. månetid indtræffer hvert tredje år.
I år!
Årets vekslende kræfter indvirker på alt levende – også menneskene.
I indlægget om klanmødre beskrives livskræfterne.
Den 13. månetid falder i den mørke hviletid omkring vintersolhverv. Det er forvandlingens tid. Både i og på jorden. Det stivnede løsnes. Den begrænsende puppe sprænges, og nyt liv frigives. Metamorfose!
Forandring kræver grundig forberedelse. Den kunne omfatte et renselsesritual med daglig nedskrivning og implementation under den aftagende 12. måne:
Jeg takker for…
Jeg mindsker tilknytning til…
Jeg afvikler…
Tiden er inde til at skifte vaner, ham og livsindstilling i mørketidens fred og ro.
Alt har sin tid 😉
* The 13 Original Clanmothers (Jamie Sams).
Vølven og Valkyrien
Andrea Hejlskov (født 1975):
Vølve er Andrea Hejlskovs storladne autofiktive hovedværk, disponeret som gendigtning af Vølvens Spådom.
Hun beretter om sin turbulente barndom med traumatiserende tab og om psykologistudier, simple living i svensk urskov, religiøse oplevelser, klima-aktivisme i Ende Gelände, hverdag som øko-mor og en skizofreni-diagnose.
Gennemsyret af eksistentiel med-menneskelighed!
Andrea Hejlskovs faktiske liv er så dramatisk, at det ville synes usandsynligt og urealistisk, hvis bogen var fiktion. At være ‘ved siden af sig selv’ i lidelse og med-lidenhed med Jorden er en voldsom kraft gennem hele Vølve. Disse ‘psykotiske’ tilstande kendes hos shamaner i alle folkeslag; og AH tager ejerskab over tilstandene og påtager sig at være vølve i asatroen.
Bogen udfordrer psykiatriens arbejde med at diagnosticere mentale tilstande, der er naturlige reaktioner på livet.
Værket er en lang og gribende rejse med AH fra 6-årig til 46-årig. En medlevende læser kan spejle sit eget liv gennem 40 år 😉
Thit Jensen (1876 – 1957):
Den Sidste Valkyrie er et af Thit Jensens mesterværker. Romanen foregår i vikingetiden, og fortællestilen er så udadvendt dramatisk og indadvendt sanserig, at personerne synes lyslevende i nutiden!
Hovedpersonen er Dronning Thyra, hvis mor var bærer af den fortidige Almoder-tradition, der er valkyriernes grundlag. I fortællingen berettes om vikingekongernes farverige hierakier, deres togter og æresbegreber omkring troskab og arvehævn. Og om kvinderens hjemmeliv, når valkyrierne og mændene drager i viking.
Nogle af vikingekvinderne voksede op i fjerne kristne samfund, inden vikingerne stjal dem. Så i kvindernes verden trives historierne om Den Hvide Krist med kærlighedsbudskabet.
Syrthe er datter af en britisk mor og en vikingehøvding; og hun sætter ord på kvindernes situation: “Vi er så trætte af helte”. Kvinderne argumenterer for, at kristendommens budskab indebærer, at de ikke skal føde sønner, der dømmes til arvehævn – drab eller død. På imponerende vis formår Thit at udvikle kvindesag og kristendom i vikingernes krigerhistorier.
På et tidspunkt møder Thyra en pavelig udsending, og hun påpeger modsætningerne mellem det kristne kærlighedsbudskab og pavekirkens dobbeltmoral. En også nutidsaktuel dialog. Senere proklamerer hun, at folkets fællesvirke er vigtigere end folkets forskellige religioner… Thit Jensens demokratiske budskab!
* * * * * * * * * * * * *
Feminisme har mange farver:
TJ var anti-war-feminist, og AH er øko-feminist. De tapper begge ind i Almoder-traditionen omkring Nerthus i broncealderen og vikingetiden. Vanegudernes frugtbarheds-værdier, før asegude-kulturen overtog med grådighed, vold og magtudøvelse over natur og mennesker.
Måske skulle vi lytte til de lidende kvinder?