Olga og Kedsomheden

Olga og Kedsomheden er et lille mesterværk.

olgak400

Flemming Quist Møller præsenterer Olga således:

Olga var en lille tøs
gik på bare tæ’r og frøs
næsen løb og Olga nøs

Olga bliver syg og får feberdrømme,
der udfolder sig i FQM’s forrygende billedunivers.

I egen person møder vi Pjank og Pjat og Fantasi,
Led og Ked og Raseri, Spot og Spe og Drillepind
i 3-strofede rimede vers.
Indtil Kedsomheden kvæler farver og rimeri.

Undervejs besøges bl. a.
Wupperjammerthal-am-Glockengockenzee,
og vi møder Elefanten Alf,
Tryllefeen Flora Nattergal
og sovsekanden Marie-Antoinette,
som blev loppet på Christiania.

O&K er en perle for alle børn og voksne,
der kan dansk – eller vil lære sproget.

FQM er også forfatterfar til Minibillen,
Snuden, Cykelmyggen Egon og andre,
som det er skønt at være ven med.

FQMs overdådige selvbiografi
Rytmeflip og Abestreger
giver et indblik i,
hvordan Olga og andre kom til verden.

FQMs univers er vildt anbefalelsesværdigt!

Eventyr og Myter

Eventyr og myter bærer livsvisdom
gennem generationers mundtlige overlevering.

Eventyr indeholder vejledning i at klare sit eget liv.
At blive dronning/konge i sit eget slot/rige/liv!

Myter beretter om folkets
oprindelse/sammenhæng/urhistorie.
Folkesjælen.

Hin enkeltes og folkets harmoni beror på
tillid til Det Meningsfulde Mønster.
Dertil hører også adgangen til drømme
og tydningen af dem og naturens varsler.

Eventyr/myter/legender formidler
de magiske mønstre,
der “hjernevasker” lyttere til at agere
med harmoni-ønsket som mål.

Under socialrealismen blev eventyr bandlyst,
og mange børns harmonifantasi blev ikke “vækket”.
Bruno Bettelheim blev fortaler for, at eventyr
er det arketypiske grundlag for at udvikle en
problemløsende/overlevende/kreativ personlighed.

I Den Lille Hvide Kat tvinges den tredje søn
til at kappe hoved og hale af katten
og sætte dem omvendt på.
Derved vinder han sin dronning,
slottet og hendes kongerige.

Jo, der kan være gevinst ved at gøre op
med sin vanetænkning om,
hvad der er for/bag og ret/vrang 😉

Amalie Skram

Amalie Skram levede et omtumlet liv.
Hun var 18 år, da hun ægtede en noget ældre skibsfører,
som hun sejlede med på de syv have – og fødte 2 sønner.
Som 30-årig lod hun sig skille og flyttede til Kristiania.

To år efter flyttede hun til København med Erik Skram.
De fik en datter – og blev skilt.

amalieskram500

Amalie Skram skrev om kvinders liv.
Naturalistisk.
Råt for usødet skildrede hun kvinder i skyggen
af utroværdige mænd.
I barndommen/ægteskabet/familien – og i det offentlige rum.
Med mange selvbiografiske oplevelser.
En formidabel Storyteller!
Romanen Constance Ring anbefales.

Amalie blev 58 år (august 1846 – marts 1905).
Broncebusten står på Bispebjerg Kirkegård.

Månetilbedelse

Månetilbedelse har været religiøs praksis overalt på Jorden til alle tider.  Månen styrer alle vandene, fra oceanernes lavvande/højvande til strømmene i levende væsner…
Ligesom en alvidende bedstemor har månen en magt, som alle ærbødigt må underkaste sig 😉
Bedstemor Måne er en urkraft, som ingen kan undgå!

Månens virke afhænger af årstiden(solen/BedstefarSol) og faserne.
Gennem året synes månen at skifte farve. Jo renere luften er, jo mere blå ses månen. I denne høsttid flimrer luften af organisk mikromateriale, og månens farve synes gulere end i klar luft.
Ved nymåne følges sol og måne på himmelen!

Lilla400småneskinsvækster
lilla og selvlysende
violet magi

Noam Chomsky

Noam Chomsky beskriver rigdommens og magtens onde spiral:
Få superrige mennesker har magten til at gøre sig selv mere rige og tage mere magt til at overtage samfundet og dets rigdomme/magt/kontrol.

NoamChomsky

Noam Chomsky er aktivist/ borgerrettighedsforkæmper/ filosof/ lingvist m.m.m.
I dokumentarfilmen Requim for the American Dream sætter han ord på, hvordan rige/magtfulde personer kontrollerer et samfund ved at pacificere/ paralysere folket.

Det sker ved at isolere mennesket i afhængighedsforhold til ting/ underholdning.
Dermed lammes vor iboende medmenneskelige retfærdighedssans/ empati/ solidaritet/ oprørstrang/ skaber-evne.

De superrige investerer i film/TV, musik, spil og IT-virksomheder, der producerer livsenergi-stjælende og tidsrøvende produkter, så folk hjernevaskede bliver passive/ umenneskelige/ selvcentrerede sig-selv-nok-forbrugere.

Hvem af os er manipulerede ofre for tingsliggørelsen?

Eventyrheksen og Mågen

Eventyrheksen og Mågen*

havmågens skæbne
heksen indtog hans hjerte
en dunkende lyd

Ved forårsjævndøgn vandrer Eventyrheksen langs det brusende ocean.
I tiden inden har hun fanget mågers flyv og svæv med pensel på papir.
Tusindvis af måger er dog ofret i brændeovnens ild.

Gennem timer, årstider og århundreder er måger årvågne livsvidner.
Over lande – og over vande.

Denne morgen skyller brændingens lange rul om eventyrheksens fødder.
Pludselig ligger mågen dér: Jonathan.**
Død!
Han fløj for at flyve!

Endelig nåede han sit jordiske mål:
han fløj ud af det timelige ind i evigheden.
Ud af kroppen.

Blodet er stadig flydende, eventyrkonen indtager hans hjerte.
Og lærdommen: at fange et NU.
Mågen åbenbarer HAIKUs 3 regler:

1. 3 linjer
2. 17 stavelser (5 + 7 + 5)
3. zoomende bevægelse til sansning:

et stort univers (5)
en handling skaber fokus (7)
sansning på nært hold (5)

5: nu er det din tur
7: til at digte haiku
5: fang et nu i digt:

_ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _

* Uddrag af HAIKU 17 (Anne Voel)
** Jonathan Livingstone Havmåge (Richard Bach)

Kahlil Gibran

Kahlil Gibran var oprørets digter i 1960erne – og i 1930erne. Udbredelsen af hans værker overgås kun af Shakespeare og Laotse.

KahlilGibran

Kahlil Gibran blev født i Libanon af kristne forældre, der emigrerede til USA, hvor han levede som filosof, poet og maler. Hans værk Profeten blev en underliggende stemme i hippieteenagernes liv:

Om børn:
“Jeres børn er ikke jeres børn.
De er sønner og døtre af livets længsel mod sig selv.”
“I er buerne, hvorfra jeres børn udsendes som levende pile.”

Om fællesskab:
“Cypresser og egetræer vokser ikke i hinandens skygger.”

Om nydelse:
“Vær i jeres nydelser som blomsterne og bierne.”

Pastoralesymfonien

LBeethoven

Pastoralesymfonien er Beethovens 6. symfoni.
Og titlen på en lille roman af Andre Gide.

AGide

Romanen handler om en protestantisk præst, der indlemmer en forsømt og blind teenagepige i sin familie. I dagbogsnotater fortæller han om at åbne sindet på det dysfunktionelle menneske.
Præstens værktøjer er sanseligheden og bibelcitater om Det Gode.

Pastoralesymfonien beskriver lydsporet til pigens naturforståelse.

Præsten filosoferer over Jesu ord: “Var I blinde, havde I ikke synd”, (Joh. 9,41).
Og over hustruens manglende barmhjertighed…

Fortællingen åbenbarer, hvad der kan ske, når den blinde bliver seende. Dette indebærer andre bibelcitater end dem, der handler om verdens godhed og nåden.

Pastoralesymfonierne anbefales!

Heleneurten

Heleneurten troner over de andre stauder i min have. Hendes rod er et helt apotek.

Inula helenium, Læge-Alant, er en oldgammel gulblomstret droge, hvis rod altid har været brugt i folkemedicin og i absint/bitre. Hun indeholder en kombination af molekyler, der virker helende på indre slimhinder. Derfor er hun universalmiddel mod hoste, mavebesværligheder og ubalancer, der hidrører fra livmoderen.

Heleneurten har sit navn fra jordens skønneste kvinde. Helene var datter af Leda og svanen (Zeus), og hun blev gift med Sparta-kongen Menelaos. Men hun blev bortført til Troja af Prins Paris. Han havde “fået” Helene af gudinden Afrodite, fordi han kårede hende til Olympens smukkeste gudinde – foran Hera og Athene, som begge blev tøsesure. Den gudinderivaliseren medførte Den Trojanske Krig…

Da Helene lod sig bortføre fra Spartas slot forlod hun alle sine fine kjoler, juveler og andre rigdomme. Med sig tog hun blot den urt, der holdt hormonerne i balance: Helenes Urt.
Blandt keltere kaldes planten for Elverurten.

Helene400sHeleneurtens højthævede gule blomster.

Heleneurten/Elverurten/Læge-Alant bør ikke anvendes under ønsket graviditet og amning, hvor hormonerne ikke skal balanceres. De skal følge naturens fluktuerende orden og skærme/beskytte/initiere det lille nye menneske.

Om Helenes skæbne efter Trojas fald fortælles flere farverige historier.
Med/uden urten?

Hyacint og Narcis

Hyacint og Narcis er to planter, der opstod af græske ynglinge.
Sådan fortæller de græske myter.

Hyakinthos var en dreng, der blev attrået af flere mandlige guder. De blev jaloux på hinanden, og under en kappestrid blev yndlingen dræbt. Af hans blod genopstår hyacinter hvert forår for dog at dø tidligt.

Narcisser blomstrer også tidligt og kortvarigt til minde om Narcissus, som forelskede sig i sit eget spejlbillede. Han groede fast – og visnede.

Således bliver havens blomster en fortløbende fortælling om græske yndlinge/ynglinge og moralske opsange.

forårets blomster
overdådigt blåt og gult
hastigt falmende

HyaNar
kærlighedens vildveje
ynglinge i erindring

Waka: Anne Voel