Hildegards Magi

Hildegard (ca. 1098 – 1179) var et sygdomsplaget adeligt pigebarn, der med stor medgift blev givet til Sankt Disibods* Kloster.

Under sygdomsanfald så pigen guddommelige scenerier. Hun sagde, at de kom fra Gud, og familien og kirken troede hende. Så Hildegard blev overladt til eneboer-nonnen Jutta, der boede i en celle ved munkeklostret Disibodenberg.

I  bogen “Femina” skriver Janina Ramirez, at Hildegards syn ligner de forstyrrelser, som migræne udløser.

Hildegards ‘visioner’ sås som direkte adgang til mytos**; og Jutta og munken Volmar skolede pigebarnet med regler, rytmer og ritualer, så hun lærte at håndtere sit talent. Ro, renlighed og regelmæssighed 😉

Det adelige pige-udskud blev en seer/vølve/shaman i katolsk regi; og hendes visioner om animistiske kræfter, urter og ritualer giver genlyd idag.
Hun beskrev de magiske helende kræfter i metaller, ædelsten, fisk, fugle, krybdyr, firbenede og træer ***.

Hildegard af Bingen’s sinds-bevægende sange kan sammenlignes med vølvers vardlokkur.

* Disibod (619 – ca. 700) var en omvandrende irsk eremitmunk.
En vision pålagde ham at slå sig ned på et bjerg, hvor to floder mødtes. Hans celle blev århundreder senere fundament for et kloster, som nu er ruin.

** Se Logos og Mytos.

***Das Heilwissen der Mönche und Kräuterhexen (Rieger).

Romanen ‘Hildegard’ (Mogens W. Andreasen) fortæller hendes livshistorie.

Kanølfen og Klimaet

Kanølfen er klima-aktivist!

Den er enig med den ikke-voldelige bevægelse, der protesterer mod menneskehedens overforbrug –  og maghaveres usynliggørelse af klimakrisen.

Sammen med folk og fæ på tværs af grænser kæmper Kanølf for Moder Jord.
Se Solsortens video om Extinction Rebellion her!

Læs også: Undgå Madspild!

Haiku og Stavbærere

i solopgangen
mytosdigte udveksles
stavbærermøde

Haiku opstod blandt japanske stavbærere. De var omvandrende nonner og munke, der fungerede som naturlæger/shamaner/vølver. Når de mødtes, udvekslede de fortællinger om mytos-bevidstheden og veje til satori.

Fortællingerne handlede om naturen, dens kræfter og evnen til at ‘se’ dem.
Med tiden forfinedes fortællingerne, og de forkortedes til symboler. Haiku-digtningen opstod.

Den mest kendte  haikudigter var Basho, hvis virke beskrives i indlægget Basho.

Basho
Stavbærerende haikuopfinder 😉

Aztekerne var blodforbundne

Aztekerne var blodforbundne med guderne/naturen. Animister. Det strømmende blod var ensbetydende med livskraft, så de årelod sig selv, hinanden og deres fjender. Præsterne M/K udgød deres eget blod ved rituelle handlinger, så deres hud var gennemvævet med tappe-ar.

Ved store blodtab mindskes iltmængden i hjernen, hvilket medfører hallucinationer. Ligesom ved indtagelse af narkotiske stoffer.

Høstens takkefest var en hyldest til bedstemor-gudinden. I den anledning var det måske en eftertragtet ære blandt de ældste kvinder at blive det udvalgte offer.
Den gamle kone blev hyldet efter alle kunstens regler og lagt på et alter, hvor hendes blod blev tappet. Når strømmen ophørte, blev hendes svage hjerte skåret ud og hendes hud blev flået af. Den omskabtes til en klædning, som senere blev båret af den præst, der forestod hjerte-ritualet.
Den affældige gudinde vandrede derefter over regnbuen og forvandledes til vårens ungmø. Gamlingen medbragte en kanin, som hun kastede op på månen.*

Et af solfestens ritualer var at overføre livskraft til ny ild. Ritualet indebar at  tappe blod og udskære menneskehjerter, som skulle nære den nytændte ild, der opildnedes i den tomme hjertekule på et udvalgt og æret offer. Efterfølgende fordeltes ny-ilden til alle husholdninger.

Menneskeofringer kendes også fra de førkristne kulturer omkring Middelhavet og fra den nordiske Nerthuskultur.
Korstogenes blodsudgydelser kan også betragtes som guddommelige menneskeofringer. Alle kriges ærinde er at ofre livskraft…

Blodritualerne hos aztekerne, mayaerne og inkaerne forhindrede dog ikke, at deres kulturer blev udslettede. Deres overmænd var den europæiske blodkult, som dyrkede det gudemenneske, der blev tappet for blod på et kors, og hvis magiske ord var:

“Dette er mit blod, drik alle deraf!
Dette er mit kød, spis alle deraf!”

Snart genfødes lyset og livskraften.
Glædeligt vintersolhverv – i fred og fordragelighed!

 

* Alt Om Historie: Amerikas Tabte Riger. Forlaget Saga.

Tretten Livsfaser

Tretten Livsfaser er skelettet i en fortælling, der vil mytificere og ritualisere menneskelivet fra fødsel til død. Forløbet parallelliseres med de 13 månetider og jordens frugtbarhed gennem årshjulet.

Udviklingspsykologiens forskellige grene beskriver forskellige antal udviklingsfaser, som mennesker gennemgår. De beskrives ved fysiologi, sociologi og spiritualitet med henblik på at systematisere og forklare menneskers logos-oplevelser af sig selv og hinanden.

Men måske kunne livet ses med mytos-øjne?

De 13 faser kunne deles i indledning (5), højdepunkt (3), udledning (5), hvor indledningen og udledningen gennemgår de samme fem faser i omvendte rækkefølge:

Fødsel

5 indledningsfaser:
1.   Oralfasen
2.   Analfasen
3.   Kønsfasen
4.   Socialiseringsfasen  (skolegang)
5.   Pubertet

3 midtfaser:
6.   Jomfruelighed (madonnaen/gudeyndlingen)
7.   Elskov (skøgen/forføreren)
8.   Yngelpleje (moderen/faderen)

5 udledningsfaser:
9.   Klimakterie
10.  Afsocialisering (arbejdsophør)
11.  Afsexualisering
12.  Kropsafvikling
13.  Opløsning

Død

Sigmund Freud mytificerede fase 2 ved at tilknytte Ødipus-myten. Om yndlingen, der blev kønsbevidst ved at dræbe faderen og have sex med moderen. Selvom hans akilles-sene blev skåret over, så han ikke kunne gå. Formålet var at hindre en delfisk spådom i at opfyldes.
Myten indeholder dramatiske forviklinger
og sfinksens gåde:
Hvad har én stemme, først 4 ben, så 2 ben og til sidst 3 ben?
Ødipus svarede:
Mennesket, som kravlebarn, opret voksen og stokbærende gamling.
Da Ødipus indså sine handlinger, stak han sine øjne ud.

Ødipus-fortællingen kan gælde for både kvinder og mænd; selvom Jung har forsøgt at indføre en Elektra-parallel 😉

Min vision er at knytte myter til alle 13 faser og forbinde dem til årets 13 månetider, hvorunder vi så kan ritualisere, at vi bevæger os fra fødsel til død.
Den nordiske sibylle, naturkvinden Sif, skal være den gennemgående fortæller af alverdens myter og varsels-dyre-fabler, som (gen)digtes ind i en nordisk kontekst. I årstidens, livsalderens og månetidens natur.

Eksempler:  Den kloge gamle kone og Skildpaddes historie.

Nordisk Gudindekraft

Nordisk Gudindekraft i Solhjulets Myter er titlen på Hanna Snorradóttirs ‘kraftværk’:


Bogen er et unikt manifest, der ved nordisk mytologi befordrer
1 .  kvindekraften og dens balance med mandekraften,
2 .  mytos-bevidsthed som kilde under logos-handlinger
og
3 .  fokus på et mangfoldigt og bæredygtigt syn på Moder Jord!

Bogen kan købes her.
God fornøjelse!

Vævekællingen

Vævekællingen er månetidernes 10. klanmor. Hun er den arketypiske kunstner, der væver mønstre mellem mytos og logos. Hendes kraft er skaberevnen, som omfatter BÅDE nedbrydning OG opbygning – med henblik på overlevelse.  I de kommende 7 generationers perspektiv.

Edeerkoppespind
kvindevæveri – forbundne skæbnetråde – edderkoppens kunst

Edderkoppens spind er symbolet på fortællinger og netværksmønstre i mytos, der skaber orden, rytme og mønster i hverdagens logos.

Myten om den vævende klanmor handler om at vandre ad ukendte stier, at samle forefaldende inspiration og at forglemme sig selv i den skabende proces.
Den shamaniske gave er at fare vild undervejs for at finde hjem igen – ved at gennemgå vejen baglæns. Ligesom at samle en kurv fuld af fund og finde hjem ved at se på fundene og erindre findestederne.

Måneskåle
Vævekællingens måneskåle og søstjerne.

Vævekællingen er også pottemager. Hun opgraver leret, former måneskålene og brænder dem over og under jorden. I pagt med de fire elementer og Det Store Mysterium: jord, vand, luft, ild og livskraft, som symboliseres ved havets søstjerner.

Idag indtræffer skaberiets nymåne, og måneceremonien indeholder tolkning af de spejlinger, som vandet i den jordbrændte nymåneskål viser.
Glædelig nymåne!

Se også  MønstervæverenArakneMånevisionen,   Syv generationer  MåneskåleneDe 13 månekællinger  og  Den Gamle Spand 😉

In Memoriam:
Jamie Sams  (1951 – 2020)

Jamie Sams
Jamie Sams 1951 – 2020

The 13 Original Clan Mothers

Solsortens Klimaopsang

Solsortens klimaopsang er kopieret fra solsort.dk:

Klimakrise   – du kan gøre noget…

Klima-krisen er større end Corona-krisen.
Men den fylder mindre, da det tager år
før vi ser resultaterne af vores handlinger.

Fakta om situationen som gør, at vi må handle nu:

Som individer i samfundet kan vi gøre stor en forskel:

  • Sæt dig ind i situationen, og del viden: snak med dine venner om situationen. Når man kigger på fakta, så er problemet så stort, at vi helst vil lukke øjnene og fortrænge det.
  • Stem med dine penge, flyt pensionsopsparing og investering til bæredygtige investeringer. Prioritér bæredygtighed og klima i adfærd og forbrug.
  • Fokusér på, at hjælpe virksomheder og organisationer, som du befinder dig i, med at få et større klimafokus. I dag er dette også en konkurrenceparameter.
  • Vær aktiv i bevægelser eller organisationer, der arbejder for et bedre klima.

2020 – 07 – 28
solsort.dk

Dokkōdō

Dokkōdō er 21 retningslinjer for enegængere. De blev formuleret af Miyamoto Musashi (1584 – 1645), der var japansk ronin (herreløs omvandrende kriger), forfatter, maler og buddhistisk tænker.


Her er min fordanskede nutidsfortolkning:

1.  Se alle ting, som de er.
2.  Undlad adspredende fornøjelser.
3.  Se helheder og undgå at handle på følelser.
4.  Tænk let over dig selv og dybt over verden.
5.  Opløs dine ønsker og begær.
6.  Lær af fortidens fejltrin – fortryd ikke.
7.  Gennemsku misundelse – og slip.
8.  Anerkend tab og adskillelse – og gå videre.
9.  Afkod din harme og beklagelser – ti stille.
10.  Kend din krops lyster og styr dem.
11.  Vær nøgtern uden fordomme for eller imod.
12.  Føl dig hjemme overalt og ingen steder.
13.  Indtag kun nødvendig mad og drikke – langsomt.
14.  Afgiv det, du ikke behøver.
15.  Følg din egen overbevisning – ikke omverdenens.
16.  Begræns dine redskaber(våben) til de nødvendige – brug dem perfekt.
17.  Se døden i øjnene – og lev med den.
18.  Skil dig af med dine ting og jord, når du ældes.
19.  Respektér Buddha og guder – forvent intet.
20.  Bevar værdigheden – også under kroppens forfald.
21.  Hold dig til din vej.

Dokkōdō kan ses som en krydret udlægning af de 8 bud på den buddhistiske gyldne middelvej, der går ud på at undgå tilknytning.
Filosofien gælder nok også for Regnbuens, Shambhalas og Folkvangs krigere…   😉

Det meste er indeholdt i gamle klitboers livsfilosofi:
Vær nøysom – å pas dæ siæl!

Haikudigteren Basho (1644 – 1694) kan have været inspireret af Dokkōdō, da han blev født året før Musashi døde.

en vandrer er jeg
lad det så benævne mig
første vinterregn
(Basho)

Sømusens Panser

sømusens panser
symmetrisk eksoskelet
følsomt blødt indre

moder jord værner om liv
kraftfulde underværker

mytosmønstre og magi
det numinøses orden