Kategori: historier

Udgivet den

Kobbersneppen V

“Joh, jeg kender længselen,” svarede jeg, “hvad længes du efter?”
Kobbersneppen svarede:
“Ikke efter noget. Jeg længes bare. ..”

KSsommer17-kvadrat

“Min længsel er en retningsgiver – ikke en lyst til eller et begær efter noget bestemt. Den er som et frø, der spirer og gror. På et tidspunkt fylder den hele mig og bliver til en bevægelse. Bevægelsen efter lyset.

Min flok fløj, men min bevægelse stoppede her. Noget holdt mig tilbage. Da jeg så dig komme, vidste jeg, at det var dig, jeg skulle møde. At du skulle møde mig. Sådan er det med længselen. Den er en trang til bevægelse. Til at følge en vej. Ikke et bestemt mål. Blot vandringen/flyvningen/forvandlingen mod det ukendte, som stilner længselen.

At overgive sig til længsel kræver mod. Modviljen er den største modstand. Den hindrer bevægelsen ved at knytte dig til det, som du plejer at gøre/begære. At følge længselen indebærer frihed fra vaner/tilnytning.”

Fortsættes…

Udgivet den

Golem-myten

Golem-myten findes i mange udgaver.
En af de gamle fortællinger omhandler begærlighed/overmod/dumhed:

Engang havde mennesket evnen til at skabe en underdanig hjælper af ler. Golem var en slags tjener/robot/redskab, der udformedes til den ønskede funktion. Figuren forsynedes med en hellig indskrift i panden og kunne tilintetgøres ved at fjerne pandeordet.
Golem voksede med opgaven.
Den gjorde sig uundværlig.
Afhængighedsskabende.
Mennesket vidste, at den skulle tilintetgøres, inden tjeneren blev herre og gjorde mennesket til slave. Men mennesket kunne ikke få nok. Det lod væsenet vokse til et monster, hvis slukke-mekanisme groede udenfor rækkevidde.
Slavebindende mennesket…

Er Golem symbolet for biler/mobiler/it etc. ?
😉

Udgivet den

Den Lille Prins

Den Lille Prins møder ræven:

“Jeg leder efter venner. Hvad betyder gøre tam?”
“Noget man i al for høj grad har glemt. Det betyder at knytte bånd.”
“Knytte bånd?”
“Ja vist,” sagde ræven. “Endnu betyder du ikke andet for mig end en lille dreng mage til hundrede tusinde andre små drenge. Jeg har ikke brug for dig, og du har heller ikke brug for mig. For dig er jeg bare en ræv mage til hundrede tusinde andre ræve. Men hvis du gør mig tam, så vil vi have brug for hinanden. Så bliver du den eneste i verden for mig, og jeg bliver den eneste i verden for dig.”
“Nu begynder jeg at forstå,” sagde den lille prins. “Der er en blomst…den har vist gjort mig tam…”
“Det er muligt,” sagde ræven. “På Jorden kan man komme ud for lidt af hvert…”

LillePrins

(Gen)læs Antoine De Saint-Exupéry (1943): Den Lille Prins!
Den anbefaler sig selv…

Udgivet den

About Grace

AboutGrace

“About Grace” er titlen på Anthony Doerrs roman om en mand, der er født under himmelstrøg med lange vintre med korte dage.

Ordet “grace” er uoversætteligt. Det indeholder ynde, orden, harmoni, taknemmelighed, nåde, god vilje og mangfoldige beslægtede stemninger. De gennemsyrer denne anbefalelseværdige fortælling om naturen og mennesket i den.

Hovedpersonen er David Winkler, der er ekspert i vand. Siden barndommen har han studeret vandets natur, dets vandringer og tilstande. Han er ganske særligt fascineret af snefnug (se snefnug-klummen). David Winkler er ekstremt sansende.  Hypersensitiv. Han har et intenst drømmeliv, som overskrider grænsen til hans vågne tilstand. Drømmene er så stærke, at de bestemmer hans liv blandt mennesker.

Romanen er en medrivende beskrivelse af en følsom videnskabsmands liv. Læseren møder ham under flyveturen på vej tilbage til jordens nordlige halvkugle efter år i troperne. Blandt romanens øvrige interesssante personligheder forekommer datteren Grace. En moderne kvinde, der gør fortællingen jordbunden/aktuel/nutidig og balancerer bogens videnskabelige vidder.
Eminent historie!

Også U2 beretter om Grace:

Grace, it’s the name for af girl
It’s also a thought that changed the world
…
Grace finds goodness in everything
…
Grace finds beauty in everything
…
She carries a pearl in perfect condition
…
Grace makes beauty out of ugly things

Udgivet den

Simurgh

Simurgh er en fabelfugl i familie med Føniks og Feng Huang.
En flyvende kæmpe, der symboliserer overlevelse, omsorg og gavmildhed.

Simurgh
Simurgh lever i den muslimske kultur, og i det sufiske værk Fuglenes Forsamling drager fuglene på pilgrimsfærd for at opsøge Simurgh og dens medicin.
De rejser gennem 7 dale; og der er ingen vej tilbage…
Salman Rushdie’s Quichotte rejser også gennem de 7 dale.

Udgivet den

Kobbersneppen III

Det er en eftermiddag i september. Alle planter er i løbet af året spiret og groet, og de har blomstret og sat frugt. Naturen i Norden forbereder sig på vinteren.

Trækfuglene fløj i foråret mod nord og ynglede. De overlevende unger er flyvefærdige, og fuglefamilierne drager sydpå til deres vinterhjem.

De fleste trækfulge flyver i flokke. Men en fugl er fløjet sin egen vej. En Kobbersneppe. Nu står den helt for sig selv i en klit ved Vesterhavet.

KSalone600
Jeg ser pludselig fuglen, står bomstille og kigger på den.

Den går hen imod mig. Solen står lavt og skinner i dens øjne. Det ser ud som om, den blinker til mig.

Jeg tør ikke blinke, for jeg vil ikke jage den væk. Der er ikke en eneste bevægelse i min krop udenpå, men jeg kan mærke mit blod strømme varmere indeni.

Fuglen kommer nærmere og nærmere. Mine øjne løber i vand, og jeg er nødt til at blinke. Så lægger den hovedet på skrå og blinker til mig!

Jeg gør der samme: lægger hovedet på skrå og blinker til den.

Den fremmede fugl stopper, vender siden til og kigger sig over skulderen.

Et sted kan jeg mærke noget, jeg ikke kan høre: “Kom med!”, siger den med kroppen: “Vil du være min ven?”

Jeg går et forsigtigt skridt hen til den.

KS400KomMed2

Så smiler fuglen!

KSsmil17-400

Min fugleven har et meget langt næb, så der er meget at smile med.

Det stritter ud i luften, og den vender næbbet fra den ene side til den anden , så jeg kan opleve alle sider af dens smil.

Igen sanser jeg fuglens tale til mig:

“Du må gerne fotografere mig; men så skal du love, at du viser billederne og fortæller min historie til så mange, du kan. “

Udgivet den

Kobbersneppens Medicin

Kobbersneppens Medicin

KSelementer600

Ethvert dyr har noget at sige mennesker.
Oprindelige folk kalder visdom fra dyr for  “medicin”. Det samme dyr kan give forskellig medicin til forskellige mennesker, for vi har brug for forskellige råd. Somme tider sker det i drømme.

Også planter og det “ikke-levende” kan give mennesker råd og vejledning. Medicin.

Kobbersneppens medicin kan være at gøre os opmærksomme på elementernes kræfter:

Jord:  bjerge, sten og sand fortæller om det forankrede og det langsomt voksende/nedbrydende.
Vand:  regn, have og søer angiver sammenhænge, strømninger og følelser.
Luft: vind, vejrtrækning og vejret giver tanker og idéer gennem tider.
Lys: ild, sol og måne symboliserer rensning og forandring.
Ånd: livskraft, det 5. element 😉

Et efterår mødte jeg Kobbersneppen. Først gik vi sammen i havklitterne; senere kom den minsandten til mig i drømme. Pip!

Udgivet den

Føniks og Feng Huang

Føniks og Feng Huang er mytiske fugle, der symboliserer nyt liv. Begge er forbundet med renhed, og den rensende ild i ritualer, hvor de æres.

Fuglen Føniks er en ægyptisk-fønikisk gudefigur, der med århundreders mellemrum brændte i sin egen rede og genopstod af asken. Ren og vital.

 

Fuglen Feng Huang symboliserer den dobbeltkønnede renhed. Det flyvende kinesiske yang/yin-symbol for moral og retfærdighed.

Begge fugle er sjældne…
Men de er velkomne gæster ved renselsesfester.

Solhvervsfesternes oprindelige indhold var symbolsk renselse, hvor ondskab, nid, kiv og misvækst ofres i bålene og giver nye muligheder for godhed, retfærd, omsorg og frodighed.

Det psudokristne Skt.Hans-bål kan give anledning til at invitere de rensende fuglesymboler. De kan ofres som dukker, der symboliserer de dæmoner, neuroser og ubalancer, der dræner os for livsenergi, retfærd og godhed. Ligesom de andre solhvervsdukker.

Glædelig renselsesfest!

Udgivet den

Tvepibet Lobelie

Tvepibet Lobelie er opkaldt efter Matthias De L’Obel (1538-1616). Han var flamsk læge/botaniker/hoflæge hos Kong James 1. af England. Og efter den samtidige hollandske apoteker Dortmann: Lobelia dortmanna. Plantens hule cylindrisk-linieformede blade indeholder to luftkanaler: tvepibet.

LobeliaDortmanna

Lobelie lever i næringsfattige søer, lobeliesøer, hvis antal mindskes år efter år. Så urten er sjælden og findes kun hemmelige steder i Vestjylland. Og i de oprindelige folks Nordamerika, hvor den indgår i indianertobak. Giftplanten indeholder alkaloider, der stimulerer centralnervesystemet. I små doser virker drogen nikotinlignende; men rusen kan dog medføre bevidstløshed/død.

Vidunderet er desuden en botanisk ener. Dens blade har ikke plantelivets karakteristiske spalteåbninger, der optager kultveilte fra luften. Stoffet optages fra vandet ved diffusion! Iøvrigt er planten sig-selv-nok selvbefrugtende. Det mandlige støv frigives fra støvknap-røret direkte til den kvindelige griffels støvfang – inde i hver eneste blomst. Ingen fremmedbestøvning!

“Lobelie-læger” var i 1800-tallet en nedsættende betegnelse for eklektiske urtelæger: med brækfremkaldende rus blev onder fordrevet!

Udgivet den

Viola

Viola overlevede vinteren i ly af hvidløg.
Viola2cut400sViola tricolor (trefarvet): Stedmoderblomst.

Der var engang en mand med to børn, der syntes, at hverdagen var besværlig. Derfor flyttede han ind til en effektiv og smuk kvinde, der også havde to børn. Viola-blomsten afbilder den korte status af en lang historie om magt/rolle-spil: Mandens to børn sidder ensfarvede på samme stol i baggrunden, kvindens to børn sidder smukt farvede på hver sin stol til højre og til venstre for deres mor, der sidder midtfor i al sin prægtige vælde på to stole. Manden er reduceret til et krumt organ (nathuen/nektarsporen) nedenunder hende. Se selv! HunOGhan levede lykkeligt til deres dages ende.

Stedmoderen bliver gjort til den onde selv. Men er hun ikke blot en ur-naturlig kvinde, der styrker sit eget afkom?
Hvem var den passive, der fandt hverdagsarbejdet besværligt og underlagde både sig selv og sine børn for egen mageligheds skyld?

😉

Pansy (af fransk pensee = tanker) og Love-in-idleness er to af Viola’s engelske navne. En myte fortæller, at den vilde Viola oprindelig var en hvid blomst, der blev ramt af den drillevorne Amors pil. Den forårsagede de lilla mønstre og gav hende kærlighedens kraft. Lægges blomster på et sovende menneskes øjenlåg, vil han/hun blive forelsket i den første person, der ses efter opvågnen. Love-in-idleness spiller en hovedrolle i Shakespeare’s Skærsommernatsdrøm.

Viola’s blomster er spiselige – omend let afførende; planten indeholder forskellige medicinske stoffer, hvoraf nogle fungerer som antibiotika, medens andre undersøges i kræftbehandling.

Viola1cut400s

midsommernætter
viola hjælper amor
elskovsmagier

kærlige øjne vågner
glohede lidenskaber