Feministen Hypatia levede i Alexandria (ca. 350 – 415), og hun mindes ved forårsjævndøgn.
Hypatia var filosof, skoleleder og naturvidenskabskvinde.
Hun viede sit liv til læring(science/fornuft), åbenhed og frihed fra religion! Såvidt vides levede hun i cølibat – i forskningsfællesskab med sin far Theon, indtil han døde. Hun skal have sagt:
“Kæmp for din ret til at tænke, for selv forkerte tanker er bedre end slet ingen!”
De kristne brændte Hypatia – efter at hun var voldtaget, stenet og slæbt af heste gennem Alexandria. Hun blev pågrebet, medens hun studerede forårsjævndøgnets stjernehimmel. Et månekrater ved Rolighedens Hav (Apollo 11’s landingsplads) er opkaldt efter Hypatia. Så månelandskabet er en påmindelse om den frie tanke 😉
I 2003 udgav Ebbe Kløvedal Reich sin sidste roman Himlene og Jorden – et hypatinsk rejseeventyr, hvori Hypatia, hendes verdensankuelse og Alexandria er omdrejningshistorien. Forfatteren fortolker Hypatias værdinormer ind i romanfigurer, som her citeres:
“Vi mennesker er de eneste der er nødt til at bruge tanken, for vi skal skelne mellem kærlighed og brunst og liderlighed.” (side 433)
Livsnydelsen kan ikke tåle at have slaver. “… Der skal gøres oprør i mod den.” Hvis livsnydelsen får slaver, “… så forsvinder den. Eller den begynder at rådne. Og så begynder kedsomheden og uvirkeligheden.” (side 436)
“Det største vi ser, ser vi ikke med øjnene, men med tanken og troen.” (side 459)
Romanen foregår i fortid/nutid/paralleltid. I Alexandria, Københavnsområdet og Hypateia.
En magisk/historisk realisme om politik/religion – og kærlighed.
Og en gammel jeg-forfatter 😉
Portræt: Anne Voel:
Ærede være Hypatia fra Alexandria og Ebbe fra Kløvedal.
Filmen Agora (2009) handler også om Hypatia.
