Kategori: haiku

Udgivet den

De Vise Mænds Brønd

“De vise mænds brønd” er en af Lagerlöfs “skæve” legender.
Den handler om Tørsten, den barske huløjede gamle kvinde, der sidder ved de vise mænds brønd og fryder sig over, at den er ved at tørre ind.

Medens Tørsten overvåger brøndens sidste suk, får hun besøg af tre prægtige dromedarryttere med en højtlastet kamelkaravane. Til dem fortæller hun brøndens historie:
Engang for længe siden sov tre vise tiggere sov blandt søvndyssende, rød/hvide valmuer. Under en lysende nattehvælving vågne de og følte, at Gud havde kaldt dem til den nye kongesøn. De fulgte stolte lyset med forventning om en rigelig belønning, når de leverede deres visdom.
Men sådan gik det ikke…

H3K400

I Selma Lagerlöf’s anderledes historie om de vise mænd, spørger den ene rytter: “Bør denne brønd ikke vare evindelig for at minde menneskene om, at den tørst, der søges i stoltheden kun findes i ydmyghedens dyb ?”
Derefter må den hul-øjede Tørsten forføje sig.

I aften fejrer vi de tre hellige kongers ankomst til det magiske gudebarn ved julehøjtidens 12. da, der fejres med tre-armede lys, juletræsplyndring  og Selmas legender!
Uden tændte skærme 😉

Se også Julerosen og Rødhalsen – samt De Hellige 3 Konger.

evindelig tørst
umætteligt livsbegær
ydmyghedens dyb

Udgivet den

Tempeltræet

Tempeltræet er selvlysende gult i disse dage. Mere høstgult end erantissernes vårgulhed.

Gingko biloba er en levende fossil fra juratiden; og flere træer overlevede Hiroshimabomben…
Før DNA-opdagelsen deltes frøplanterne i to divisioner: dækfrøede og nøgenfrøede, hvortil tempeltræet henførtes. Genforskningen har imidlertid vist, at træets DNA er overordentligt egenartet. Mere end 10 mia basepar (mennesket: 3 mia). Nu har tempeltræet sin egen division!

Tempeltræet kommer fra Asien og anses for at have helende egenskaber. Trods megen forskning har den vestlige detalje-kemi-videnskab endnu ikke fundet sammenhænge, der kan dokumentere århundreders brug af gingko. Kun skadelige allergivirkninger er bevist. Det skyldes måske det fakta, at alt i naturen virker sammen. Synergistisk. At isolere enkeltstoffer og undersøge deres virkninger er en total mangel på forståelse af naturens mangfoldighed.

Gingko-præparater indtages i vid udstrækning i håb om at styrke hjernefunktioner. Sansningen af tempeltræet kombineret med haikudigtning virker måske lige vel 😉

levende fossil
selvlysende i gråvejr
strålende gulskin

Templer400

Udgivet den

Kobbersneppens Medicin

Kobbersneppens Medicin

KSelementer600

Ethvert dyr har noget at sige mennesker.
Oprindelige folk kalder visdom fra dyr for  “medicin”. Det samme dyr kan give forskellig medicin til forskellige mennesker, for vi har brug for forskellige råd. Somme tider sker det i drømme.

Også planter og det “ikke-levende” kan give mennesker råd og vejledning. Medicin.

Kobbersneppens medicin kan være at gøre os opmærksomme på elementernes kræfter:

Jord:  bjerge, sten og sand fortæller om det forankrede og det langsomt voksende/nedbrydende.
Vand:  regn, have og søer angiver sammenhænge, strømninger og følelser.
Luft: vind, vejrtrækning og vejret giver tanker og idéer gennem tider.
Lys: ild, sol og måne symboliserer rensning og forandring.
Ånd: livskraft, det 5. element 😉

Et efterår mødte jeg Kobbersneppen. Først gik vi sammen i havklitterne; senere kom den minsandten til mig i drømme. Pip!

Udgivet den

Viola

Viola overlevede vinteren i ly af hvidløg.
Viola2cut400sViola tricolor (trefarvet): Stedmoderblomst.

Der var engang en mand med to børn, der syntes, at hverdagen var besværlig. Derfor flyttede han ind til en effektiv og smuk kvinde, der også havde to børn. Viola-blomsten afbilder den korte status af en lang historie om magt/rolle-spil: Mandens to børn sidder ensfarvede på samme stol i baggrunden, kvindens to børn sidder smukt farvede på hver sin stol til højre og til venstre for deres mor, der sidder midtfor i al sin prægtige vælde på to stole. Manden er reduceret til et krumt organ (nathuen/nektarsporen) nedenunder hende. Se selv! HunOGhan levede lykkeligt til deres dages ende.

Stedmoderen bliver gjort til den onde selv. Men er hun ikke blot en ur-naturlig kvinde, der styrker sit eget afkom?
Hvem var den passive, der fandt hverdagsarbejdet besværligt og underlagde både sig selv og sine børn for egen mageligheds skyld?

😉

Pansy (af fransk pensee = tanker) og Love-in-idleness er to af Viola’s engelske navne. En myte fortæller, at den vilde Viola oprindelig var en hvid blomst, der blev ramt af den drillevorne Amors pil. Den forårsagede de lilla mønstre og gav hende kærlighedens kraft. Lægges blomster på et sovende menneskes øjenlåg, vil han/hun blive forelsket i den første person, der ses efter opvågnen. Love-in-idleness spiller en hovedrolle i Shakespeare’s Skærsommernatsdrøm.

Viola’s blomster er spiselige – omend let afførende; planten indeholder forskellige medicinske stoffer, hvoraf nogle fungerer som antibiotika, medens andre undersøges i kræftbehandling.

Viola1cut400s

midsommernætter
viola hjælper amor
elskovsmagier

kærlige øjne vågner
glohede lidenskaber

Udgivet den

Fryserafrimning

Ud-i-en-køre:

Fryserafrimning indledes tidligt om morgenen, så afrimningslunet ikke slipper op undervejs.
Frostvarerne udtages og indpakkes i dyner, medens gryder og elkedler koger vand, som fordeles i skåle og rugbrødsforme, der placeres strategiske steder over, under og nær den viklede labyrint af frysevæskerør. Bedstemors gamle supersugende håndklæde lægges i bunden.
Snart høres en slagstøjssymfoni, lydene af isen, der slipper, falder, drypper, plasker, både inde i fryseren og ud på gulvet, der forvandles til glidebane.
En balje fyldes med sæbevand, og de snørklede skuffekrinkelkroge afvaskes ved skuresvampe og bløde klude omviklet knive, der med kunstfærdigt lirkende bevægelser kan nå ind i akavede hjørner.
Køkkenets varmeapparet tændes for højtryk, og fryserens rene ‘indmad’ stilles til tørre, så selv indelukkede vådrum bliver knastørre, inden genindindsættelsen.
Undervejs i gletcherkoncerten overføres isklumper til køkkenvasken.
Når musikken tier, afvaskes fryserens indre flader, som efterfølgende aftørres af et andet arvet, tørt og sugende håndklæde. Arvestykkerne overføres til vaskemaskinen.
Den rene fryser står en kort tid og damper af, hvorefter døren lukkes, og strømmen tændes. Når temperaturen er passende lav, fyldes skufferne med dynevarerne; fryseren genetabeleres.
Min første fryser arriverede efter mit halvthundrede år, så mine erfaringer er få. Undervejs opstår spørgsmål:  Behøver jeg i det hele taget en fryser?
Har fryserdesignere nogensinde rengjort en fryser?

Hvad min kødfrie skabsfryser indeholder?
Frie fisk fra havet, grønkålsblomster, ærter, bønner, jordbær, økosmør, boller, rugbrød, falaffeldeller, grøntsagsdeller, fiskedeller, madrester, supper og isterninger. Et bredt udvalg for dovne sultne voksne og for tilskadekomne og overophedede børn, der trænger til isafkøling 😉

isvands smeltelyd
madopdagelsesrejse
fryserafrimning

Udgivet den

SAKURA-månen er Fuld

Sakuramånen er fuld, den midterste af forårets grønne måner.
Da hverken månefaser eller blomstringsfaser indtræffer på faste datoer, vil fuldmånen hvert år falde i forskellige blomstringsfaser. Den fejres under kirsebærtræer i knop, blomst eller forfald, hvor folk samles og fortæller hinanden historier.
Også japanske folkeeventyr er levende og forandrer sig med fortæller og tilhørere. Her er en udgave af Bambus/Sakura-pigen:

Der var engang en fattig bambushugger og hans kone, som var et lykkeligt par. De havde ingen børn, men var ikke mindre lykkelige af den grund. En morgen under sakurafuldmånens nedgang arbejdede manden i bambusskoven. Han fældede en bambus så tyk som et menneske, og inde i stubben sad en lille pige. Hun blev datteren i deres hus.

BambusPigen

År for år groede Bambuspigen sig smuk og god og klog. Hver sakura fejrede hun med sine forældre, hvor hun samlede guld i bambus. De levede et liv i overflod.

Hun nåede den giftemodne alder, og mange mænd gjorde kur til hende.
Bambuspigen lovede, at hun ville gifte sig med den frier, der bragte hende den stenskål, som Buddha brugte som tiggerskål. Mange skåle modtog den unge pige. Alle var enestående/wabi/sabi, men ingen var Buddhas.

Da oprandt en sakurafuldmåne, medens kronbladene faldt som lyserød sne, der flød på den lille dam. I dens overflade spejledes fuldmånen. Bambuspigen så da Buddhas tiggerskål. Hun rejste sig, medens blomsterfaldet smøg sig om hende og tog afsked med bambushuggeren og hans kone.
Sakurapigen vandrede bort med overfloden, og bambusparret levede det enkle og tilfredse liv til deres dages ende.

midlertidighed
ungdom, udspring og blomstring
det enkle forfald

Udgivet den

Tanker om Genopstandelsen

“Tanker om Genopstandelsen” (1917) er økologisk poesi af digteren  Hans Hartvig Seedorff (1892-1986).

Seedorff

Fra digtsamlingen Hyben (1919) citeres siderne 99-100:

Tanker om Genopstandelsen
fremsat ved et Glas Kummen-Aquavit

Vi har Retten til at drømme, at vi lever,
naar det lykkes os at leve i en Drøm. . .
Se nu brast den danske Drue
bagved Glassets lette Bue,
som vi løfted imod Solens brede Strøm.

Kun den lykkelige lever, mens han drømmer.
Kun den glædesløse drømmer om at dø.
Har vi sat de sidste Kærner
under Høstens høje Stjærner,
da vil andre Hænder sanke vore Frø.

Hvilket Under, at vort Kød og Blod forvandles,
at vi genopstaar engang som saligt Græs!
Vi skal slumre under Kulde;
springe frem igen af Mulde,
vorde Ax paany i Danmarks gyldne Hæs.

En skal genopstaa som Rose, én som Lilje,
én skal finde sig som Kløver i en Lo.
En skal dufte for de Døde.
En skal genopstå som Føde
og med Velbehag forsvinde i en Ko.

Men ihvad der end skal hænde mine Venner,
vil jeg bede til det Forsyn, som er mit:
“Lad mig spire i en Ager, –
nok saa lille, nok saa mager –
blot jeg genopstaar engang som Aquavit!”

Digtet deklameres stadig af vidtløftige økologer. By heart!

kommensnapsens drøm
genopstandelse i jord
under åndens lys

Udgivet den

Skærtorsdagsmåltidet

Skærtorsdagsmåltidet
GreenEaster400s

brændenælde, grønkål og rosenkål
porre, hvidløg og purløg
kvan, løvstikke og skvalderkål
persille og mynte

grøn vårmånemad
højtidens vitaminer
utæmmelig duft

festlig fejring af forår
uden kød-og-blod-kulten

😉
5 – 7 – 5
7 – 7
waka
Anne Voel

Udgivet den

Nattepottens Guld

nattepottens guld
udskilt kvælstof optages
grøn stofforvandling

NattePotten400

Natpotten er overskriften på en af mine økologiske avisklummer fra fortiden. Den har rødder i min bedstemors foretagsomhed (igen):

“Hun havde de flotteste potteplanter i sognet, for det ville hun have. Brugte alle kneb, tissede i en gulvspand i smug og brugte det til at vande og gøde potteplanterne med. “
(Uddrag af min farbrors roman “Rav”, hvori min farmor optræder.)

Nyladet urin fra et sundt menneske er sterilt og kan bruges til sårrensning.

Ren urin fortyndet 1:10 med vand er formidabel gødning. Tilføres i jord-revnen efter et spadestik = lugtfri nedfældning.
Men urin er spildevandet fra kroppens rensningsanlæg og kan indeholde hormon- og medicin-rester. De er  ikke  ønskværdige i naturen/haven!

Forholdet mellem Kulstof(C) og Kvælstof(N) i urin er lille: C/N =2, hvilket er relativt meget kvælstof. Så natpottens gyldne indhold er et kærkomment tilskud til kompostering af halm og løvblade, som har et stort indhold af kulstof: C/N>200.

Urin er ren, økologisk og gratis næringsstoftilførsel. Lugtfri ved nedfældning og i kompost. Også gødningsspandene med gærende nælder og ko/heste-møg kan beriges med sundt dametis og herrepis i løbet af vækstsæsonen.
Bedstemors økologiske praksis er ikke længere et kneb, der udføres i smug…

En sidegevinst er vandbesparelsen ved ikke at skylle ud efter pottebesøg 😉