Hamingja er det oldnordiske udtryk for den kraft, som enhver bærer med sig fra sine for-forældre.
Kristendommen omdefinerede den til Arvesynden. Men oprindeligt omfattede den fortidens konstruktive visdoms-erfaringer, der befordrede overlevelse. En sivende strøm af livskraft. Chi!
I min hamingja rumsterer min mormors praktiske overtro, min morfars fornemmelse for alt, der gror, min mors indlevende klardrømme, min farmors grænseløse fortællen, min farfars virkelighedsfjerne udlængsel, min fars filosofiske verdens-udsyn – og deres praktiske håndteringer af hverdagen.
Slægtens mønstre.
På ondt og på godt.
Mine epi-genetiske dispositioner, som jeg må overgive mig til. Tao!
Kernen i den enkeltes hamingja er slægtens historie.
Dertil føjes personlige frie(!) valg og handlinger, som vil følge enhver hele livet.
Livserfaringer, som kan bruges konstruktivt eller destruktivt.
Arketypiske mønstre, som gives videre til afkom.
Sammenhænge. Mytos-mønstre.
Velsignelser – og forbandelser…
At være i kontakt med sin slægts hamingja er ‘shape-shifting’:
Fra logos-ego-tilstand til mytos-slægts-bevidsthed.
Med rod i den personlige ‘epi-genetiske’ arv/odal – og med fremtidens 7 generationer i horisonten.
I den tilstand kan hamingjas visdom deles med andre:
I den nordiske mytologi findes et eksempel på, at den norske helt Hjalti anmoder kong Olaf om at låne hans hamingja, erfaring og lykke på rejsen. Velsignelse.
På symbolsk vis kan hamingja manifestere sig som sanselige fænomener.
Følge-ånder. Fylgja.
I naturen. I landskab, jord, sten, vand, planter, dyr, vind og vejr.
Med sjette-sansen…
‘Varsler’, som åbner opmærksomheden på Kraften/Tao/Livsånden. ‘Spiritus Sanctus’…
Se også Lokale Kraftdyr.
Sammenhængende knude-symbol på slægtskraft.
Andre kulturer har lignende begreber: karma (indiske filosofier), barakah (islam), kami (shinto), totem og mana (oprindelige folk).
Mennesker har overalt og til alle tider levet med hamingja-opmærksomhed og dermed følgende respekt for naturen.
Indtil nu 🙁
forforældres ånd
hamingja i naturen
nærvær uden tid
Stoikerne Zenon, Seneca, Aurelius og Watts prækede sindsro:
At vandre mellem højder og dybder,
yderligheder og inderligheder
gang mellem søjler (stoas).
Middelvejens jordforbindelse.
Søster Humle er flyttet ind i min have.
En gave!
‘Lupulus’ = ‘Lille Ulv’, og hun dræber ved at overgro småvækster.
Efter kun få uger har hun sat frugt: humlekopper/hoveder (kopf=hoved):
De irgrønne og luftige humlehoveder indeholder et sammensurium af kemikalier, der samvirker krydrende, søvnbefordrende og eksemfremkaldende.
Humleplukkere oplever virkningerne og bliver søvnige; også rotter bliver langsomme, når de udsættes for humle. Ligesom øldrikkere. 😉
Friske humlekopper i hovedpuder inviterer søvn og drømme.
Drogens holdbarhed er kortvarig, da virkningen aftager hurtigt ved tørring.
Arten humle har tvebo: hunplanter og hanplanter, højreslyngende klatreplanter, der hurtigt dækker hvadsomhelst.
søvndyssende urt
slyngende sig rundtomkring magisk medsøster
Haiku opstod blandt japanske stavbærere. De var omvandrende nonner og munke, der fungerede som naturlæger/shamaner/vølver. Når de mødtes, udvekslede de fortællinger om mytos-bevidstheden og veje til satori.
Fortællingerne handlede om naturen, dens kræfter og evnen til at ‘se’ dem.
Med tiden forfinedes fortællingerne, og de forkortedes til symboler. Haiku-digtningen opstod.
Den mest kendte haikudigter var Basho, hvis virke beskrives i indlægget Basho.
Vævekællingen er månetidernes 10. klanmor. Hun er den arketypiske kunstner, der væver mønstre mellem mytos og logos. Hendes kraft er skaberevnen, som omfatter BÅDE nedbrydning OG opbygning – med henblik på overlevelse.
I de kommende 7 generationers perspektiv.
Edderkoppens spind er symbolet på fortællinger og netværksmønstre i mytos, der skaber orden, rytme og mønster i hverdagens logos.
Myten om den vævende klanmor handler om at vandre ad ukendte stier, at samle forefaldende inspiration og at forglemme sig selv i den skabende proces.
Den shamaniske gave er at fare vild undervejs for at finde hjem igen – ved at gennemgå vejen baglæns.
Ligesom at samle en kurv fuld af fund og finde hjem ved at se på fundene og erindre findestederne.
Vævekællingens måneskåle og søstjerne.
Vævekællingen er også pottemager. Hun opgraver leret, former måneskålene og brænder dem over og under jorden. I pagt med de fire elementer og Det Store Mysterium: jord, vand, luft, ild og livskraft, som symboliseres ved havets søstjerner.
Dokkōdō er 21 retningslinjer for enegængere. De blev formuleret af Miyamoto Musashi (1584 – 1645), der var japansk ronin (herreløs omvandrende kriger), forfatter, maler og buddhistisk tænker.
Her er min fordanskede nutidsfortolkning:
1. Se alle ting, som de er.
2. Undlad adspredende fornøjelser.
3. Se helheder og undgå at handle på følelser.
4. Tænk let over dig selv og dybt over verden.
5. Opløs dine ønsker og begær.
6. Lær af fortidens fejltrin – fortryd ikke.
7. Gennemsku misundelse – og slip.
8. Anerkend tab og adskillelse – og gå videre.
9. Afkod din harme og beklagelser – ti stille.
10. Kend din krops lyster og styr dem.
11. Vær nøgtern uden fordomme for eller imod.
12. Føl dig hjemme overalt og ingen steder.
13. Indtag kun nødvendig mad og drikke – langsomt.
14. Afgiv det, du ikke behøver.
15. Følg din egen overbevisning – ikke omverdenens.
16. Begræns dine redskaber(våben) til de nødvendige – brug dem perfekt.
17. Se døden i øjnene – og lev med den.
18. Skil dig af med dine ting og jord, når du ældes.
19. Respektér Buddha og guder – forvent intet.
20. Bevar værdigheden – også under kroppens forfald.
21. Hold dig til din vej.
Dokkōdō kan ses som en krydret udlægning af de 8 bud på den buddhistiske gyldne middelvej, der går ud på at undgå tilknytning.
Filosofien gælder nok også for Regnbuens, Shambhalas og Folkvangs krigere… 😉
Det meste er indeholdt i gamle klitboers livsfilosofi: Vær nøysom – å pas dæ siæl!
Haikudigteren Basho (1644 – 1694) kan have været inspireret af Dokkōdō, da han blev født året før Musashi døde.
en vandrer er jeg
lad det så benævne mig
første vinterregn (Basho)
Måneskålen eller vølvegryden er den nordiske udgave af The Medicine Bowl. Den er Seeren(M/K)s visions-redskab i den kommende månetid, der indeholder nymånen og fuldmånen før Voldermissen og Vårfesten. Skålen kan også virke som ‘heksekedel’, The Celtic Cauldron.
Ligesom Gundestrup-karret:
Skål-ritualet er kernehandlingen i ceremonierne i Seer-månetiden.
Ceremoniernes gang omfatter de indledende rensninger, ofringer, hilsener, båltænding og de sædvanlige udledninger efter skål-ritualet.
Sprækken til Drømmetidens mytosverden åbnes i ærbødighed for de 5 elementer: jord (skål af ler, metal eller glas), vand (skålens indhold), luft (bevidst åndedræt), ild (bål, stearinlys) og livskraft (rytmiske lyde).
I den tibetanske Bön-tradition forbindes de 5 elementer med de fem sanser ved en meditation, som udføres ved, at man lægger hændernes 10 fingre på sit eget ansigt:
Jorden, følesansen, lillefingre på hagen. Vandet, smagssansen, ringfingre på munden. Luften, lugtesansen, langfingre på næsen. Ilden, synssansen, pegefingre på øjnene. Livsrummet, høresansen, tommelfingre på ørerne.
Meditationen virker i alle mennesker, der overgiver sig til den.
Også ved påkaldelse af klarsynsdrømme uden måneskålens vand.
Seer-ritualet er personligt (ikke socialt), da det handler om at besøge ens egen mytosverden. The Sacred Personal View (SPV) of the Great Mystery. Det Numinøse Mytos Mønster.
Min måneskål kom til mig, inden jeg stødte på Seer-ritualet. Lig et under kom der ikke blot en, men to kupler, som formede sig i mine hænder og blev brændt i bål.
Den lyse fuldmåne-skål blev brændt over jorden i et buldrende ilt-rigt bål, der blev fodret et helt højtids-døgn:
Den mørke nymåne-skål blev brændt samtidig i en ilt-fattig mile under jorden:
Ritualet er at ‘se’ og tyde Drømmetidens manifestationer i vandet. Symboltolkning.
fem elementer
mytosmønsterets visdom
måneskålesyn
I Kloge Koner’s verdener rumsterer to slags magi: sort magi og hvid magi.
Sort magi er den en-øjede Odin-magi, som bruger mag-ten til at fremme eget Ego og til at manipulere andre til underlæggelse. Ase-gudernes Valhalla-filosofi.
Hvid magi handler om at ‘mage’ til medmenneskenes fælles bedste. Frigg/Freja-magien anvendes for at fremme lighed, frugtbarhed og fred. Vane-gudernes Folkvang-filosofi.
Magi anvendes af Kloge Koner M/K over hele verden. Til alle tider.
De nordiske vølver praktiserede sejd.
Magisk Synkronicitet:
Carl Gustav Jung arbejdede med begrebet synkronicitet (meningsfulde sammentræf) som et magisk værktøj i udviklingen af Selvet.
Grundtanken i hans teori er, at det under-bevidste Selv reagerer u-bevidst på indtryk, som har klangbund/resonans i menneske-psykens inderste helhed (Selvet). På den måde kan visdom bringes frem i bevidstheden. Magiens natur er samklang mellem Den Store Orden‘s mytos og det enkelte menneske.
Jung studerede synkronicitet og magisk praksis hos forskellige folkeslag.
Han oplevede, at animistisk magi omfatter ‘varsler‘, som praktiseres ved opmærksomhed på ‘naturens sprog’: vejr, landskaber, vandets veje, plantevækst, dyreadfærd, månen og andre himmel-legemer m.m.
Varsels-tagning kan gavne fællesskabet og den enkelte, hvis varslernes visdom ‘oversættes’ til viden, som kan bruges i adfærds-ændring og tilpasning til Moder Jords økologi, der befordrer overlevelse!
Et eksempel er kraftdyr, der åbner menneskers øjne for mønstre, som kan give indsigter til gunstig adfærd. Klarsyn.
De magiske informationer kan opleves både i naturen og i drømme/visioner; og Kloge Koners visdom omfatter kunsten at tolke beskedernes symboler. Se Drømmetydning!
Andre varsels-tagninger: Mannakorn: ‘Tilfældige’ opslag i Bibelen/’hellige bøger’ (inkl. Harry Potter 😉 ) Kast med terninger, knogler, runer m.m.m. Mønstre i kaffe/te-grums, skyer m.m. (Rorschach-teknik) Kort-udtræk af spille/tarot-kort m. fl. Spejlinger i vandoverflader/spejle/vinduer osv. Lyde: Torden, fuglesang, dyrs tuden og brølen, vandets og vindens susen, klokkeklang m.m.
Magiske værktøjer:
Kloge koner bliver af og til opsøgt af personer, der ønsker at frisættes fra følelsesmæssige besættelser. Jalousi, vrede, afhængighed osv. har rod i tilknytning til ting, status, medmennesker, magt og andre lammende begær. De 7 dødssynder.
Trangen til ejerskab indebærer forventninger til en selv og til andre mennesker. De besættende følelser forstærkes, når forventninger ikke indfries.
Magisk heling kan udføres ved ritual-dans: Den besatte person danser sin følelse (eks. vrede) i midten af en dansecirkel, og de andre dansere med-danser følelsen.
Akkompagneret af trommer, rasler, skrig, sang, gråd osv…
Ligesom bål blusser op og dysser ned.
Ceremonien kan opleves som magisk ekstase, der kan sammenlignes med ud-drivende VooDoo-dans…
Danse-ritualet efterfølges af en fejring/samtale, hvorunder tilknytnings-følelsernes bundne livskraft omdirigeres. Det kan ske ved brug af indfølende kærlig og omsorgsfuld Positiv Mental Visualisering.
Andre ceremonier kan fejres med hjælp af de 5 elementer (jord, vand, luft, ild og livskraft) og 6.-sansen. Hverdags-taksigelser, trommerejser, udesidning, de 8 årstidsfester, månefaser og andre overgangsriter.
Magiens to veje: sort og hvid.
Overalt i verden findes personer, der i uvidenhed eller med formål bruger ego-centreret sort magi. Den anvendelse truer fællesskaber, fordi den op-puster egoer og vild-leder sårbare medmennesker, der har trang til at underlægge sig. Kult-kraften 🙁
Et træk ved sort magi/shamanisme er, at mageren dyrker sit eget ego ved at ‘binde’ medmennesker – og tjener penge ved udførelsen.
Den kloge kone ved, at hun mister sine magiske evner, hvis hun udøver dem for mammon. Men hun tager ærbødigt imod gaver fra fællesskabet.
I nutidens pengesamfund kan en magiker dog være nødsaget til at tage betaling for selv at overleve.
May the White Magic Force be with You!
kernen i magi
meningsfulde sammentræf hvide og sorte
Analoge fotos, haiku og brødtekst: Anne Voel.
Uden brug af AI!
