Kategori: filosofi

Udgivet den

Fastelavns Nymåne

Fastelavns Nymåne indtræffer denne søndag.
Fastelavn og Karneval indebærer
Goddag til fasten og Farvel til kødet.

I agerbrugernes samfund var det småt med føde og foder i denne tid, så tit måtte både husdyr og mennesker faste.
Ufrivilligt.
The Spring Hunger Gap.
Kulden og mørket hindrede arbejdet med jorden, men varmen blev opnået ved at feste: klæde sig ud, lave løjer og danse.
Hedensk tilpasning til årstiden 😉

Senere overtog den katolske kristendom de hedenske fester.
Den hedenske frugtbarhedsfest fejredes den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Den kultfest blev forvandlet til påsken, hvor Jesus blev festens midpunkt og ofret; hans blod blev drukket og  hans kød blev spist. Efterligning af agerbrugernes offerritualer.

Ritualerne omfattede en renselsesperiode før offerfesten. Renselsestiden indledtes 1½ måne før påskefuldmånen:
Fastelavn!
1 månetid efter Jomfrufejringen.

Vi indretter stadig vor kalender og dagligdag efter månetiderne og de hedenske højtider, selvom de er forklædt som kristne.

Dagens nymåne er solårets tredje, som hos De oprindelige Folk er knyttet til planlægning. Årets første måne handlede om at hvile, holde sig i ro og modtage (heling/tanker/omsorg). Den fulgtes af månen for udsyn og nytænkning, som afløses af strategi-månen.  Nu lægges planer for såvel ModerJords som for hver enkelt to-benets vækstsæson og årsvirke.

Glædelig Fastetid!

Udgivet den

Den Kloge Gamle Kone

Den Kloge Gamle Kone er et japansk folkeeventyr:

I en landsby var det således, at gamle folk blev sat ud i bjergene for at dø.
Men en gammel kones søn ville ikke af med sin mor, så han lod hende bo hemmeligt i sin kælder, hvor ingen kunne se hende.

Så skete det, at fyrsten bestemte, at landsbyen ville blive udslettet, hvis beboerne ikke kunne løse tre prøvelser:
1: Før en tråd gennem en hul kroget gren!
2: Lad en tromme lyde uden at slå på den!
3: Lav en klædning af aske!

Landsbyboerne magtede ikke udfordringerne; men den gamle mor løste dem:
1: Honning smurtes i en ende af en hul kroget gren, og en myre med en tynd tråd blev sluppet løs i den anden ende. Myren førte tråden fra ende til anden.
2: En brumbasse blev lukket inde i en tromme, som buldrede på livet løs.
3: En klædning lagdes i saltvand, blev tørret og brændt – og holdt sin form.

Den kloge gamle kone reddede landsbyen, og fra den dag blev ingen gamle sat ud i bjergene for at dø. I stedet blev de æret for deres visdom.
Livet handler om honning, brumbasser – og aske!

den krogede sti
gennem honning til aske
brumbassetromme

Udgivet den

HAIKU17’s 17 haiku

HAIKU17’s 17 haiku:

5 LYS

brændende stjerne
ilden stråler gennem busk
i morgenbrisen

tidligt lavvande
sollys strømmer fra himlen
bølger i sandet

fatamorgana
solskin spejles under træ
blød mudret vandkant

luftig horisont
broen fører til lyshav
trampende fødder

solbadning i skov
lyskaskader vælter ned
kølig fugtighed

7 LIV

talrige sandskorn
skygger falder i lyset
rævepotespor

månens aftagen
sølvfarvet mandstro blomstrer
stikkende spidser

over vid slette
edderkopper spinder net
dugperlemønstre

bunden af dammen
frø soler sig under vand
og græsspejlinger

højt i luftrummet
måge forlader flokken
splattet fugleklat

livet under vand
tang griber fat på stenen
blød bevægelse

forgængelighed
et menneske sætter spor
væk i opskyllet

5 MØRKE

det hvide mørke
tæt tåge sniger sig ind
isnende kulde

dråbeformation
vækster håber på væde
tørstige rødder

indigodæmring
sky farves af morgensol
fyr i vandspejlet

havets mørke dyb
stien går gennem slugten
skyggen i sig selv

i dystre tider
bavnen knejser over land
en ven i natten

Udgivet den

Pussyhat-bevægelsen

Pussyhat-bevægelsen er genoplivning
af en af kvindebevægelsens “dyder”:
MODSTAND!
Mod Donald Trump’s kvindepolitik.

Bevægelsens brand er den lyserøde øre-hue.
Bagkvinderne er arkitekten Jayna Zweiman
og manuskriptforfatteren Krista Suh.

Kamp-råbet er “Think Pink!”,
og verden over strikkes lyserøde huer.
Kvinder og mænd bærende pussyhatte
protesterer mod USA’s præsident!

PUSSYHATS

Zweiman & Suh

Udgivet den

Storytelling

Storytelling er magisk formidling:

“Sæt jer hen i krogen! sagde jeg. Vi satte os alle sammen på gulvet i hjørnet af skolestuen med hundeslæden imellem os. Så rejste vi. Vi rejste tusind mil.
Solen gør skolestuen lummer. Her lugter af ulmende tørv, af udstoppede fugle, af hentørrede havdyr fra kunstkammeret over vort hoved, et hængeskab med besynderlige ting, fundet på land og i hav. Det lugter af rugbrød, fedt og rullepølse fra børnenes åbne munde, mundene står jo åbne, vi er på langfart, og munden er sjælens og fantasiens dør, den må stå åben, når sjælen skal rejse.”
Fra Løgneren af vor store storyteller Martin A. Hansen (siderne 36-37 i Tranebog-udgaven).

Træmanden Wohlleben og brumbassefortaleren Goulson er også storytellere, fordi de har talent for at formidle eventyrligheden ind i livsvidenskaberne. Lige som Doktor Lieberkind, der fortalte biologi i vore formødres OTA-bøger 😉

Store fortællere er Karen Blixen, Stefan Zweig og Murakami, der digter magien ind i menneskelivets kroge. Stormestre er Isabel Allende og Salman Rushdie.  De har det gudebenådede talent for at indvikle verdenshistorie, menneskelige lidenskaber, retfærdighedssans og oldgamle myter i eventyrlig realisme, der rammer de dybeste lag i læserne. Blandt de ypperste er også Ebbe Kløvedal Reich.

ScheherazadeSophieAndersonSophie Anderson : Scheherazade

Både Allende og Rushdie er elever af Scheherazade, og hendes 1001 nat historier kan genkendes som forklædte karakterer i flere af de to forfatteres værker.
Klummen 13 kvinder og Afrodite omtaler Isabel Allende’s lidenskabsfyldte forfatterskab – om historisk kærlighed og vold blandt mennesker.
Klummer om Salman Rushdie’s værker er Maurerens Sidste Suk og To År Otte Måneder og Otteogtyve Nætter.

2 år + 8 måneder + 28 nætter = 1001 nat,
og Scheherazade er den ultimative fortællerske.
Hun fortalte med livet som indsats!
Alle fortælleres uforlignelige forbillede!

Storytelling omfatter ikke fantasy/krimi/pladderromantik. Disse genrer kan være OK underholdning; men de nærer/vækker/opliver ikke Det Numinøse i os mennesker. Måske endog tværtimod…

En ægte Storyteller evner at forvandle hverdag til højtid!

Udgivet den

Den Tibetanske Knude

Den Tibetanske Knude symboliserer Alle Tings Sammenhæng.

Et eneste uendeligt bånd binder og vikler sig ind i sig selv.
Livets økologiske, indviklede og ubegribelige sammenhæng!

Den enkleste udgave af knuden indeholder 9 krydsninger.
Med kantede eller afrundede hjørner:

Den Tibetanske Knude er en løkkevariant af 7/4-knuden:
7 krydsninger og 4 vendinger!

den store helhed
liv vikler sig ud og ind
over og under

bugtende knudemønstre
fortid nutid og fremtid

Leonardo da Vinci‘s store knude indeholder oceaner af tibetanske knuder:

Se også  Leonardo’s Knuder  og   Mytos og Mønstre!

Udgivet den

Wohlleben

Wohlleben

Peter Wohlleben er økologisk tysk skovfoged
og forfatter til bestselleren
Træernes Hemmelige Liv.

Bogen består af 36 korte essays, som omhandler konkret biologi: træers/urters kemiske og elektriske udvekslinger.
Eksempler på overskrifter er:
Træernes Sprog.
Vintersøvn.
Tidsfornemmelse.

Det “hemmelige” består i, at økologisk grundviden præsenteres (afsløres) på en tilgængelig måde,
En skovtur!

Under jorden frigives kemikalier fra rødderne: rodexudater.
Det kan være små elektrisk ladede ioner af atomstørrelse (Na+), salte (NO3-) eller komplicerede kæmpemolekyler, der fungerer som enzymer/hormoner/buffere m. fl.

Nogle stoffer styrker og beskytter planten selv og dens “venner”, andre stoffer er væksthæmmende eller direkte gifte for uønskede konkurrenter.
Planterødderne sanser hinanden – og jordvandets indhold af kemikalier, hvoraf mange stadig er og altid vil være ukendte for videnskaben.
Grænserne for de enkelte organismer er flydende; alle er forbundne ved hjælp af svamprod (mykorrhiza).
The WoodWideWeb! (side 18)

Over jorden frigiver planter lignende myriader af kemiske komponenter,
der kan opfattes som “duftstoffer” = signaler, fordi de optræder/sanses/optages i luften.

Træer kommunikerer med hinanden!

Haiku-foto: Anne Voel

I essayet Mit eller dit? omtales skovens fint justerede økosystem.
Jungleloven hersker i (ur)skoven; alle vil bare gerne overleve.
Ingen tager hensyn til de andre – og alligevel:

“Den, der er for grådig og tager for meget uden at give noget igen, driver nemlig rovdrift på sit eget livsgrundlag og ender med at uddø.” (side 102)

Wohlleben formulerer økologisk viden,
som også gælder som sandheder for menneskelivet.
Sund fornuft!
Mytos!
Harmonic Living!
Wohl-leben!
😉

Gid bogen må være med til at udbrede respekten for hvert eneste træ på kloden!

i skovbundens dyb
træer hviler hid og did
barkede stammer

synlig krone over jord
underjordisk rodnetværk

Udgivet den

Vintergækker

Vintergækker blomstrer nu langs havens kanter.
Galanthus (mælkeblomst) nivales (af sne)
er Linnés latinske benævnelse.

Snowdrop

Snowdrop er det engelske navn,
som indebærer forståelsen af dråbe, dryp og fald,
– og den dinglende fornemmelse af ørenringe.
Poetisk tingeltangel.

Vintergækkens danske navn
handler om at drive gæk med vinteren:
“Ha! Du, Vinter, med dit mørke og din kulde
har ikke en chance imod lyset og livet!
Moder Jord er vågnende,
og din tid er forbi!”

ukuelighed
oprejst af jordelivet
dinglende gækker

fornægtende frostmørket
forlovende frugtbarhed

Snowbell betegner helt andre planter
– og en perlehvid antihelt:
den klokkebærende perserkat,
der optræder med Stuart Little 😀

Udgivet den

Mandefølelser

Mandefølelser i verdenslitteraturen er et kapitel for sig.

Dostojevskij400

Hvide Nætter blev fornylig genudgivet.
I dagbogsform fortæller Dostojevskij om en ung mand,
der møder en kvinde, som venter…
Under den sommerlyse nattehimmel.

Fortællingen udspændes indvendigt i den unge mand, som skriver dagbog.
Deri refererer han formuleringerne af sine følelser under møderne med kvinden:

“Hvem ved – måske har De forsonet mig med mig selv…” (side 30)

“…ofte forekommer det mig, at jeg har mistet enhver følelse og enhver modtagelighed for alt, hvad der har med det ægte, det sande liv at gøre...” (side 53)

Men hvad gør en følsom mand, som møder en kvinde, der afsværger ham løftet om ikke at forelske sig i hende – og senere erklærer:
“Måske var hele min kærlighed intet andet end en vildfaren følelse, eller blot en indbildning…”(side 107) ???

Dostojevskij skrev romanen som 26-årig, inden han blev dømt til døden
– og benådet til strafarbejde i Sibirien.
Hele hans eminente forfatterskab handler om originaler
– og mænds følsomme dybder.
Stadig nutidsrelevant og anbefalelsesværdigt!

De samme temaer kan opleves i
Den Unge Werthers Lidelser (Goethe),
Konge, Dame, Knægt (Nabokov)
Frysende Våde Vejbaner (Sonnergaard)

Hovedpersonen i de fire romaner er en mand,
der undrer sig over kvinders opførsel.
Man kan godt forstå dem 😉

Udgivet den

Agerbrugerens Kalender

Agerbrugerens kalender indretter sig efter jordens tjenlighed og pasning af husdyrene. Produktion af fødevarer.
Overalt på kloden.

Fødevareproduktionen  rytme er helt afhængig af solens og månens faser. Årstidernes vekslen. Den gennemsyrer også menneskenes liv. I de lyse måneder kræver jordens pasning stor arbejdsindsats, medens dyrene græsser; i mørketiden er de ikke-slagtede husdyr på stald og kræver fodring og udmugning. Sådan var det engang for hovedparten af menneskeheden. Hverdagens arbejde for det daglige brød.

Agerbrugets årsrytme ligger stadig i vore arveanlæg. Men nutidens hverdagsliv er ikke tilpasset den genetiske kode. Vore sinds naturlige reaktioner på årstidsforandringer bliver istedet “diagnosticerede”. Vintermelankoli/depression er servicesamfundets ord for vinterens naturlige hviletilstand, som gennem landbrugssamfundets generationer er udviklet i den del af befolkningen, som overlevede og tilpassede sin arbejdsrytme til jordbrugets årstidsrytme.

Bevidstheden om naturens gang kan næres ved at fejre årets 8 højtider.

Solens fire højtider:

Vintersolhverv, hvor natten er længst, og lyset tiltager.
Forårsjævndøgn, hvor dag og nat er lige lange, men natten viger.
Sommersolhverv, hvor dagen er længst, og lyset aftager.
Efterårsjævndøgn, hvor nat og dag er lige lange, men dagen viger.

Jordens fire højtider:

Lysfesten i begyndelsen af februar (kyndelmisse/imbolc).
Vårfesten ved overgangen fra april til maj. Skiftedag (Valborgsdag/beltaine).
Høstfesten i bgyndelsen af august (lugnasad).
Mørkefesten ved overgangen fra oktober til november. Skiftedag (allehelgen/samhain)

Idag afløses hvilemånen af jomfrumånen, under hvilken årets muligheder begynder at gøre sig synlige. Den tilstand fejres ved kyndelmisse, hvor jomfrugudinden genopstår. Glædelig opvågnen!

KKmoon400