Ofring og Kannibalisme

PalmeMadeiraOfring og kannibalisme er påskens ritualer.
Skærtorsdag læses  Matthæus kap. 26, vers 25-28, hvor Jesus citeres:

“Tag det og spis det. Dette er mit legeme.”
og
“Drik alle heraf, dette er mit blod.”

Kannibalisme?

Da jeg var barn, blev jeg skrækslagen ved nadverteksten. Jeg fik simpelthen en kvalme, der ved nadvergang har fulgt mig siden. Hvad var dog historien bag de ord?

Påsken har rod i den kanaanæiske frugtbarhedsreligion, hvor fødevareproduktionen var forbundet til kulten. Under første fuldmåne efter jævndøgn indgik ofring af den første avl, som frugtbarhedsguden Baal skulle fortære for at styrkes. Førstegrøden kunne være korn, husdyr og menneskebørn, og som stedfortrædende gud indtog præsteskabet ofret. Kannibalisme!

Kulten var kendt på Abrahams tid, så han fandt det OK/naturligt at ofre Isak, indtil en ged kom på tværs. 1. Mosebog kapitel 22…

Kanaanæernes forårsritual var De-Usyrede-Brøds-Fest, som jøderne overtog. De tilføjede fejring af udvandringen fra Ægypten. Oveni den historie lagdes den kristne påske, hvor Jesus, den førstefødte, blev ofret.
For vores skyld!
For min skyld?
Hvilken logik?

At vismanden/mennesket Jesus ville ofres/fortæres, tvivler jeg på.

Men jeg tvivler ikke på, at Konstantin den Store og hans kammersjukker i Nikæa år 325 forfattede en bibel, der blev gennemsyret af deres perversiteter. Den kristne magtmandebevægelse…

Hensigten var at opfinde et religiøst værktøj til at samle “Riget, Magten og Æren“. Indføjet i bønnen Fadervor… Under den gudeagtige magtkonge. Blev Bibelen skabt til undertrykkelse af de “fattige i ånden” ?
Konstantin myrdede både sin førstefødte søn og sin anden kone, moderen til hans efterfølgende sønner! Desuden udsatte han sin dåb til dødslejet, så han kunne synde uhindret indtil renselsesdåben.

Det er kristendommens grundlag…

Fuldmåne og Mannakorn

Fuldmåne og mannakorn handler om energitilskud!

Mannakorn var sammenrullede bibelcitater.
På højkant i en smuk æske.
I min barndom.
Åndelig oprustning fra Forsynet.

Troen på det meningsfulde sammentræf (synkroniciteten) lever i mange mennesker, som finder, at Tilfældets Ord giver meningsfuldt brændstof.

Nogle lader tilfældet råde helt selv.
Andre inviterer synkroniciteten ved “tilfældige” opslag i Bibelen, Koranen, aviser, kort, digte, citatsamlinger, Kierkegaardskrifter… Vælg selv!
Mannakorn!
Levn fra jødernes himmelske føde gennem ørkenvandringen.

Døgnets fulde bedstemormåne-kraft er at vælge.
Naturens opvågnen medfører, at samlere, jægere og jordbrugere nu skal vælge strategier, som sikrer den kommende vinters forråd.

Tiden er inde til valg af livsstrategier.
På alle planer!
Måske befordret ved mannakorn…

El Duende

Pyt

El Duende
er uoversætteligt spansk
om
Magisk Vind
Rytmisk Åndedrag
Medrivende Strøm

El Duende
er fortællingens kraft,
som bærer fortæller/lyttere.

El Duende
er dansens inderlighed,
som betager/indtager/overtager
de dansende,
musikere/sangere.

El Duende
er kunstnerens daimon/nisse/alf,
som besætter bevidstheden.

El Duendes tilstedeværelse
be-riger, be-liver og be-fordrer.

El Duendes fravær
er tomhed.

Forårsjævndøgn

Forårsjævndøgn fejres idag.
Dag og Nat er lige lange.
Ækvinoktium.

Natursafterne er strømmende og stigende. FaderHimmel og ModerJord udveksler livgivende vand. Med hjælp fra BedstefarSols varmekraft og BedstemorMånes trækkraft.

Foråret og fasten udfordrer menneskers natur.

Keltiske myter fortæller, at Egekonge(TheOakKing)-barnet, der blev født ved vintersolhverv, har nået mandsalder. Derfor skal TheHollyKing, Krist⊕tornekongen, afsættes, detroniseres og ofres!

Det samme sker for Maria’s Søn ⊕. Forinden bebuder englen Gabriel dog, at hun atter skal føde til vintersolhverv. Mariæ bebudelse sker ½ månetid inden den ofrede menneskesøn genopstår den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Påskemånen påvirker alle vore kalendere!

DayNightIdag mindes Hypatia fra Alexandria

ækvinoktium
kød-ofres-for-liv-og-død
lunefuld-måne

Tao

Tao, Vejen og Sandheden
er den gennemgribende Store Orden,
der ikke kan sættes ord på.

Det ubenævnelige og ubegribelige er Skabelsen,
Himmelen/Faderen/Yang.

Det beskrivelige og håndgribelige er Hverdagen,
Jorden/Moderen/Yin.

Den, der aktivt søger
det synlige/jordiske/forgængelige,
finder ikke Tao/Vejen/Sandheden.

Den, der passivt slipper
begæret/forfængeligheden/vanitas,
kan blive grebet af Indsigten/Klarheden/Lyset.

Både den ene og den anden har samme ophav,
men deres veje er forskellige.
Mørket indhyller dem;
men  Lyset gennemsyrer Skaberværket.
Dem begge.
Os alle.


Min udlægning af den 1. tekst i Tao Te Ching, som tillægges vismanden Lao Tse.

KanTao

syvstjernens centrum
yin og yang forvirrer trold
hvor skal vi hen nu?

avhaiku

On Or Off

On or off
Ja eller nej
yang eller yin
I eller O
Tilstede eller ej

Enten/Eller er det eksistentielle valg 😉

Det binære talsystem
gennemsyrer vore hverdage.
Vore digitale enheder.

For 5000 år siden fik Fu Hsi* besøg af Skildpadde
med den digitale orden/hemmelighed/TAO.
Skildpaddes 8 trigrammer
blev givet som binære tal:

O er yin
—    —
brudt linje

I er yang
———
ubrudt linje
FuHsi1↑ trigrammerne
ses på jorden foran Fu Hsi.

De 8 trigrammers digitale koder:

OOO :
Jorden/Moderen/Hengivenhed
OO I :
Torden/Bevægelse/Omvæltning
O I O :
Vand/Hav/Kaos
O I I :
Vand/Sø/Harmoni
I OO :
Bjerg/Fasthed/Hvile
I O I :
Ild/Lys/Indsigt
I I O :
Luft/Træ/Blidhed
I I I :
Himmelen/Faderen/Skabelsen

Trigrammerne kombineres parvis i I Ching,
hvor de 64 heksagrammer udgør
Forvandlingerenes Bog.

Senere vise mænd og kloge koner
tog ved lære af TAO, den digitale visdom.
Atomfysikeren Niels Bohr afbildede den
i sit våbenskjold til elefantordenen:

Bohr-Tao

CONTRARIA SUNT COMPLEMENTA
(Modsætninger er/definerer/skaber Helheder)

Drømmesymboler

Takvinge400
Drømmesymboler er underbevidsthedens mytos-sprog, hvori intet tages for pålydende. Alt kan oversættes, tolkes og tydes. Fra mytos til logos.

Find papir/farver og tegn:

Himmel/Sol/Vejr
Jord/Vand/Landskab
Bjerg
Træ
Blomst
Slange
Vilddyr
Hus

Forslag(!) til tolkning.
Hinenkeltes symboltydning er egenartet/unik/personlig og forskellig fra hinandens!

Himmel/Sol/Vejr: Din udstråling/udadvendthed/handlekraft. Mandighed/Faderen. Yang.
Jord/Vand/Landskab: Din følsomhed/indadvendthed/modtagelighed. Kvindelighed/Moderen. Yin.
Bjerg: Din selvbevidsthed/forankring/jordforbindelse. Fundamentet.
Træ: Din livskraft/gro-evne/fysik. Livstræet.
Blomst: Din gavmildhed/barmhjertighed/spontanitet. Midlertidighed.
Slange: Din sexualitet/skaberkraft/”vekselvarmhed”. Hormontilstanden.
Vilddyr: Din vildskab/dæmoni/ustyrlighed. Instinktet/Urkraften/Skyggen.
Hus: Din persona/rolle/maske. Social fremtoning/facade/personlighed.

De tegnede symbolers placeringer/farver/størrelser/udformninger/tilstande/relationer/osv afbilder kræfternes tilstand i dig/underbevidstheden/Selvet.

Kendskab til egne symboler er et redskab til at forstå vor selv-kloge, medlevende underbevidsthed, når den drømme-coacher os.

Sov godt, drøm sødt!

Se også indlæg om Drømmetydning og Drømmepsykologi.

Søren Kierkegaard

Søren Kierkegaard var min teen-age-ven.
Ved et bogudsalg købte jeg Kierkegaards samlede værker, 20 + 1 bind, og som 16-årig var jeg i en studie-basis-gruppe, hvor jeg vandrede i  Sørens univers.

Når jeg ikke fattede mine medmenneskers hensigter og handlinger, så brugte jeg Sørens øjne til at rubricere folk i stadierne:

1. Det æstetiske
2. Det etiske
3. Det religiøse A/B

Med den kassetænkning kunne jeg bedre greje opførsler og bevæggrunde, jeg ellers ikke kunne begribe/acceptere/respektere.
Det redskab bruger jeg stadig – med livserfaringens nuancer.

At min eksistens beror på mine egne valg, lærte jeg også af Søren:

Enten/Eller
Ja/Nej
Yin/Yang
1/0

Søren’s ‘syn’ kan også perspektivere Buddha-tilstanden

I Gjentagelsen, Samlede Værker, bind 5, side 151, skrev SK:

Jo ældre man bliver, jo mere Forstand man får på Livet og smag for det Behagelige og Evne til at goutere, kort, jo competentere man bliver, desto mindre tilfreds.
Tilfreds, aldeles, absolut og i alle Måder tilfreds bliver man aldrig, og at være
nogenlunde tilfreds, er ikke umagen værd, saa er det bedre at være aldeles utilfreds.
😉

Drømmepsykologi

DreamWetHaikuDrømmepsykologi blev videnskab/lidenskab i forrige århundrede, da energi-begreber fra fysik og kemi omsattes til et psykisk energibegreb.

Sigmund Freud og Carl Gustav Jung var drømmetydningens europæiske fædre.

Freud var et kokainafhængigt produkt af streng opdragelse og undertrykkende (religiøs) moraliseren, der medførte neuroser.

Trods/grundet(?) en snævertsynet baggrund lykkedes det ham at trænge ind i neurosens mysterium. Han blotlagde væsentlige mekanismer ved underbevidsthedens magtfulde besættelse af os alle sammen. Drømmetydning definerede han som Kongevejen-til-det-Ubevidste.
Tak for det!

Jung udvidede Freuds iagttagelser. Han gik på opdagelse i andre kulturers drømmepraksis og opdagede egenskaber, som var ens hos vidt forskellige folkeslag. Drømme og myter har fælles ur-elementer worldwide. Den kollektive underbevidste mytos.

Jung opfandt, beskrev og definerede håndterbare begreber:
Selvet.
Arketyper.
Udadvendte og indadvendte personligheder.
Personlig og kollektiv bevidsthed.
Personlig og kollektiv underbevidsthed.
m.m.m.
Også tak for det.

Freud og Jung (og efterfølgere) satte ord på mangen menneskelig adfærd.
De ord er værktøj!

Hvis vi i hverdagen ville bruge den psykologiske værktøjskasse (indbefattet drømmetydning) på samme måde som madopskrifter og køkkenredskaber, så kunne vor indbyrdes kommunikation måske blive mindre krigerisk.

Den største udfordring i anvendelsen af psykologiens værktøjskasse er måske, at ethvert værktøj bør afprøves på/af brugeren selv, før det vendes mod andre.

At feje foran sin egen dør før foran andres
kan være en krævende udfordring 😉

Basisgrupper

Basisgrupper florerede i 70erne blandt kvindebevægelsen og andre livsglade græsrødder.

Basisgruppen er samlingspunkt/cirkel/fundament for mennesker med et eller andet til fælles. Funderet i tryg disciplin omkring gruppemødet.

Det ideale gruppemøde består af 2 dele:
1. En meget fast/stram/disciplineret dagsorden.
2. “Fri leg”.

Den faste dagsordens opskrift:

Valg af mødeleder (ved forrige mødes leder).
Mødeleder vælges ved hvert møde og fungerer som gruppens tovholder i den mellemliggende periode.

Valg af referent (evt. forrige mødes leder),
som under mødet skriver referat og oplæg til næste mødes dagsorden.

Siden Sidst:
Runden, hvor alle får ordet for en kort bemærkning om mellemtiden. Herfra kan punkter tilføjes dagens dagsorden eller den kommende.

Godkendelse af dagsorden.

Punkterne
opstilles fra seneste møde, mellemtiden og SidenSidst-runden.
Måske også et indlæg/oplæg om gruppens tema, eksempelvis:
guerilla-gardening, flygtningesituationen, drømmetydning, haven-netop-nu,
forældre/partnere/børn, landbrugspolitik, genbrug/affaldssortering/skralderi, ækohusholdning, eventyrfortælling osv.

Kritik – Selvkritik:
Runden, hvor alle ytrer sig kritisk (= kort, konstruktivt og kærligt) om mødets gang og om egen indsats.

Eventuelt
kan indeholde informationer, der optages i kalender eller på næste dagsorden.

Kalender

Mødeleders afrunding
med angivelser af tid og sted og foreløbig dagsorden for næste møde.

Denne mødeform kræver stærk mødeleder/disciplin/koncentration, så derfor efterfølges dagsordenen bedst med et sammenskuds-måltid, der undervejs fungerer som gulerod 😉

BasisgruppenBasisgruppe med 8 deltagere:
Tigerdyret-Kludedukken-Trolden-Grislingen-Buddhisten-Æselet-Pyntedukken-RovdyrSortHvid.
😀