Lokale Kraftdyr

 

De lokale kraftdyr er alle de dyr i vor lokale natur, som vi ser med symbol-øjne.
Et ‘kraftdyr’ skabes ved, at dets biologi og adfærd ‘oversættes’ fra naturvidenskab til visdom.


Eksempel:
Blandt rovfuglenes biologiske træk er, at de flyver højt, har overblik og tilstedeværelse, der medfører, at de kan spotte et bytte langt under sig og dræbe det.
Rovfuglen bliver et ‘kraftdyr’, når et menneske tager ved lære af dens medicin:
skaber sig overblik,
tilstedeværelse og klarsyn til at øjne næring
– og evne til at tilintetgøre.
(…på det mentale plan!…)

Rovfugle og andre dyr OG planter har mange andre træk, som kan ‘ses’ med klarsyn.

Et dyrs visdom(medicin) findes altså ved at oversætte dets opførsel ved symbol-tolkning, der giver resonans, medklang og indadskuen i ‘seeren’.

To andre eksempler: Spættens Medicin og Ørentvistens Medicin.

At udvikle klarsyn til at ‘se’ kraftdyr indebærer, at den, der ser, ikke er blindet af egne ønsker og projektioner.
Hvis mennesker kun ser det, som de ønsker at se, så er det ikke klarsyn!

Oprindelige folk har ofte særlige personer, der kan ‘se’ igennem andre menneskers filtre: varseltagere, drømmetydere, seere, shamaner – og vølver 😉
Deres magiske ‘håndværk’ består i, at de har kontakt til mytos,  medlevende psykologisk indsigt – og den vigtige evne til at sætte egne egoer til side og være helt tilstede i medfølelse.

Evnen til at ‘se’ svinger. Alt har sine rytmer og mønstre; og klarsyn kan endog komme spontant.
Med øvelse kan mennesker lære at ‘læse’ naturen, og opmærksomheden er størst ved ‘tærskeltider‘: dæmring, skumring, nymåne, fuldmåne og ved højtiderne for Moder Jord og Fader Sol.
Se indlægget om Sejd.

Totem-dyr er et begreb, som er knyttet til klanerne i de oprindelige folk i Amerika. Det handler om folkets kraft-forbundethed med hinanden, formødre, forfædre og klanens oprindelige landskab. Ligesom hamingja og fylgja i oldnordisk filosofi.

Jomfrueligheden og Hel

Jomfrueligheden oprinder idag. Uberørtheden fejres. Den uberørte jord indvies. Jomfrufesten = Mariæ renselsesdag = Kyndelmisse. Lysene tændes for at markere, at det er halvanden månetid siden, at Gudinden fødte Lyset. Hun er atter ren – og “mandbar”.
Moder Jord er renset, lyset har opvækket livet i jorden og vintergækkerne blomstrer!

I den nordiske mytologi genopstår livet efter Ragnarok fra Helheim. Balder og Nanna vil sammen med Liv og Livtraser skabe den nye verden. Idag fejres Hel, som værnede om livet i mørketiden.

Myten om Hel

Da Hel flyttede fra sin mor Angerboda i Niflheim til Helheim vidste hun, at en stor opgave lå foran hende. Hun skulle redde godheden ud af den grådige og krigeriske verden, og hun fik hjælp af sin far Loke.

Balder var den gudeskønne søn af Odin og Frigg. Til ham sendte vølven mareridtsvisioner om hans liv endeligt. Gudesønnen mistede humøret, så aserne ville mane drømmesynerne ned. Frigg gik verden rundt for at få alle ting til at sværge, at de ville skåne ham. Derefter kunne krigsguderne have besynderlig morskab med at hugge og skyde efter ham, uden at han tog skade.

Hels fader Loke vidste fra Frigg, at den hellige mistelten ikke var afkrævet eden. Han rykkede snylteplanten af dens træ og tilskar en pil. Den gav han til den useende Høder, som i blinde ramte plet. Balder faldt død om. Tavsheden blev lammende, indtil Frigg bad Hermod ride til Hel på Slejpner for at løse Balder. Lokes otte-benede søn med Svadilfare kendte vejen.

Medens Hermod drog til dødsriget, afholdtes Balders ligfærd. Hans kone Nanna døde af sorg, så de blev begge lagt på Balders skib Ringhorne. Thor opbød alle sine kræfter for at søsætte skibet, men de var ikke nok. Da blev der sendt bud efter jættekvinden Hyrrokkin. Hun kom ridende på en ulv med en hugorm som tømme. Hels søskende. I ét træk søsatte hun båden, så der stod ild, og jorden skælvede.

Thor blev rasende på den stærke kvindekraft, som han ville have knust med sin hammer, hvis ikke andre guder hindrede ham. Så viede han bålet med Mjølner, og Odin ofrede ringen Draupner, der hver niende nat udskiller otte lignende ringe. Dem skulle Balder bruge til løskøbelse fra dødsriget. Med sig fik Balder også sin hest og dens seletøj.

Senere ankom Hermod til Hel. Modgunn fortalte ham, at Balder var kommet, skønt han ikke lignede en død. Han og Nanna sad på underverdenens højsæde i Helheim, hvor Hel også modtog Hermod. Han bad hende løsgive hans elskede broder, som alle savnede.

Men underverdenens dronning forlangte bevis for kærligheden til Balder, og hun lovede ham fri, hvis alle ville græde for ham. Da Hermod red derfra, fik han ringen Draupner og andre gaver af Nanna og Balder, som godt vidste, at de skulle leve i Helheim til efter Ragnarak. Derfor havde de ikke brug for løskøbelse.

Igen fik Hel hjælp af sin far Loke. Da hele verden skulle græde for Balder, forklædte han sig som jættekvinden Tøkk og erklærede: Tøkk vil kun græde tørre tårer over Balder; lad Hel beholde, hvad hun har!

Sådan blev Balder reddet fra Ragnarok af far Loke og datter Hel. Med hjælp fra jættekvinden Hyrrokkin, som nok var Hel i forklædning, sammen med ormen og ulven. Lokes 3 børn med Angerboda.

I Vølvens Sang fortæller Bent Haller, at Odins ravne Hugin og Munin oprindeligt blev skabt af Hel.

Fejringen kan ske ved at følge fest-opskriften i Højtidsfester.

Wohlleben

Wohlleben

Peter Wohlleben er økologisk tysk skovfoged
og forfatter til bestselleren
Træernes Hemmelige Liv.

Bogen består af 36 korte essays, som omhandler konkret biologi: træers/urters kemiske og elektriske udvekslinger.
Eksempler på overskrifter er:
Træernes Sprog.
Vintersøvn.
Tidsfornemmelse.

Det “hemmelige” består i, at økologisk grundviden præsenteres (afsløres) på en tilgængelig måde,
En skovtur!

Under jorden frigives kemikalier fra rødderne: rodexudater.
Det kan være små elektrisk ladede ioner af atomstørrelse (Na+), salte (NO3-) eller komplicerede kæmpemolekyler, der fungerer som enzymer/hormoner/buffere m. fl.

Nogle stoffer styrker og beskytter planten selv og dens “venner”, andre stoffer er væksthæmmende eller direkte gifte for uønskede konkurrenter.
Planterødderne sanser hinanden – og jordvandets indhold af kemikalier, hvoraf mange stadig er og altid vil være ukendte for videnskaben.
Grænserne for de enkelte organismer er flydende; alle er forbundne ved hjælp af svamprod (mykorrhiza).
The WoodWideWeb! (side 18)

Over jorden frigiver planter lignende myriader af kemiske komponenter,
der kan opfattes som “duftstoffer” = signaler, fordi de optræder/sanses/optages i luften.

Træer kommunikerer med hinanden!

Haiku-foto: Anne Voel

I essayet Mit eller dit? omtales skovens fint justerede økosystem.
Jungleloven hersker i (ur)skoven; alle vil bare gerne overleve.
Ingen tager hensyn til de andre – og alligevel:

“Den, der er for grådig og tager for meget uden at give noget igen, driver nemlig rovdrift på sit eget livsgrundlag og ender med at uddø.” (side 102)

Wohlleben formulerer økologisk viden,
som også gælder som sandheder for menneskelivet.
Sund fornuft!
Mytos!
Harmonic Living!
Wohl-leben!
😉

Gid bogen må være med til at udbrede respekten for hvert eneste træ på kloden!

i skovbundens dyb
træer hviler hid og did
barkede stammer

overjordisk løvkrone
underjordisk rodnetværk

Vintergækker

Vintergækker blomstrer nu langs havens kanter.
Galanthus (mælkeblomst) nivales (af sne)
er Linnés latinske benævnelse.

Snowdrop

Snowdrop er det engelske navn,
som indebærer forståelsen af dråbe, dryp og fald,
– og den dinglende fornemmelse af ørenringe.
Poetisk tingeltangel.

Vintergækkens danske navn
handler om at drive gæk med vinteren:
“Ha! Du, Vinter, med dit mørke og din kulde
har ikke en chance imod lyset og livet!
Moder Jord er vågnende,
og din tid er forbi!”

ukuelighed
oprejst af jordelivet
dinglende gækker

fornægtende frostmørket
forlovende frugtbarhed

Snowbell betegner helt andre planter
– og en perlehvid antihelt:
den klokkebærende perserkat,
der optræder med Stuart Little 😀

Mandefølelser

Mandefølelser i verdenslitteraturen er et kapitel for sig.

Dostojevskij400

Hvide Nætter blev fornylig genudgivet.
I dagbogsform fortæller Dostojevskij om en ung mand,
der møder en kvinde, som venter…
Under den sommerlyse nattehimmel.

Fortællingen udspændes indvendigt i den unge mand, som skriver dagbog.
Deri refererer han formuleringerne af sine følelser under møderne med kvinden:

“Hvem ved – måske har De forsonet mig med mig selv…” (side 30)

“…ofte forekommer det mig, at jeg har mistet enhver følelse og enhver modtagelighed for alt, hvad der har med det ægte, det sande liv at gøre...” (side 53)

Men hvad gør en følsom mand, som møder en kvinde, der afsværger ham løftet om ikke at forelske sig i hende – og senere erklærer:
“Måske var hele min kærlighed intet andet end en vildfaren følelse, eller blot en indbildning…”(side 107) ???

Dostojevskij skrev romanen som 26-årig, inden han blev dømt til døden
– og benådet til strafarbejde i Sibirien.
Hele hans eminente forfatterskab handler om originaler
– og mænds følsomme dybder.
Stadig nutidsrelevant og anbefalelsesværdigt!

De samme temaer kan opleves i
Den Unge Werthers Lidelser (Goethe),
Konge, Dame, Knægt (Nabokov)
Frysende Våde Vejbaner (Sonnergaard)

Hovedpersonen i de fire romaner er en mand,
der undrer sig over kvinders opførsel.
Man kan godt forstå dem 😉

Agerbrugerens Kalender

Agerbrugerens kalender indretter sig efter jordens tjenlighed og pasning af husdyrene. Produktion af fødevarer.
Overalt på kloden.

Fødevareproduktionen  rytme er helt afhængig af solens og månens faser. Årstidernes vekslen. Den gennemsyrer også menneskenes liv. I de lyse måneder kræver jordens pasning stor arbejdsindsats, medens dyrene græsser; i mørketiden er de ikke-slagtede husdyr på stald og kræver fodring og udmugning. Sådan var det engang for hovedparten af menneskeheden. Hverdagens arbejde for det daglige brød.

Agerbrugets årsrytme ligger stadig i vore arveanlæg. Men nutidens hverdagsliv er ikke tilpasset den genetiske kode. Vore sinds naturlige reaktioner på årstidsforandringer bliver istedet “diagnosticerede”. Vintermelankoli/depression er servicesamfundets ord for vinterens naturlige hviletilstand, som gennem landbrugssamfundets generationer er udviklet i den del af befolkningen, som overlevede og tilpassede sin arbejdsrytme til jordbrugets årstidsrytme.

Bevidstheden om naturens gang kan næres ved at fejre årets 8 højtider.

Solens fire højtider:

Vintersolhverv, hvor natten er længst, og lyset tiltager.
Forårsjævndøgn, hvor dag og nat er lige lange, men natten viger.
Sommersolhverv, hvor dagen er længst, og lyset aftager.
Efterårsjævndøgn, hvor nat og dag er lige lange, men dagen viger.

Jordens fire højtider:

Lysfesten i begyndelsen af februar (kyndelmisse/imbolc).
Vårfesten ved overgangen fra april til maj. Skiftedag (Valborgsdag/beltaine).
Høstfesten i bgyndelsen af august (lugnasad).
Mørkefesten ved overgangen fra oktober til november. Skiftedag (allehelgen/samhain)

Idag afløses hvilemånen af jomfrumånen, under hvilken årets muligheder begynder at gøre sig synlige. Den tilstand fejres ved kyndelmisse, hvor jomfrugudinden genopstår. Glædelig opvågnen!

KKmoon400

Urd, Verdande og Skuld

Urd, Verdande og Skuld er den nordiske mytologis skæbnegudinder.
Nornerne holder til ved Urds brønd ved Yggdrasils ene rod. De spinder livstråde, som væves, flettes og filtres i skæbner. I tangerende og krydsende knudeværk.

Nornerne er tæt forbundne med underverdenens dronning Hel, fremtoninger af Natteheksen Lilith.

Fortid, nutid og fremtid tillægges Urd, Verdande og Skuld, som står i ledtog med 3 rejseledere udad tangenter:
geometriens Euklid,
relativiteternes Einstein.
og ormehullernes Holger.

Tangenterne kommer fra uendeligheden og fortsætter ud i evighedens ormehuller, gennemborende illusioner, imploderende blackstars og ophævende fortid og fremtid.
De Store Linjer berører cirklen/kuglen/spindet/væveriet i et eneste punkt: nutiden!
Livsøjeblikket!
Skæbnegudinderne råder for tidens hastighed, som er tiltagende og aftagende med månens ny og næ – og stærkest under fuldmåner.
I samklang med månekællingerne.

Julerosen

selma1928

Julerosen findes i legenden af Selma Lagerløf:

En sommerdag er røverkællingen og hendes fem rollinger på tiggergang. En af ungerne opdager en dør på klem i muren omkring klosterhaven, og mor og børn vrimler ind med største selvfølgelighed. Hvorefter munke uden held forsøger at genne dem ud. Den milde Abbed Hans tilkaldes. Han og røvermor går på havevandring og deler deres fælles glæde over urterne! Undervejs fortæller kællingen om haven, der julenat åbenbares i skoven, og de aftaler, at Abbed Hans skal besøge røverkulen.

I den kolde og mørke julenat står de sammen og oplever de bølgende strømme af lys og mildhed, der som åndedrag forvandler den dystre skov til et jordisk paradis med planter, dyr og engle. Gennemsyret af glæde og harmoni. Indtil en hændelse skræmmer livet væk. Abbedens hjerte brister, han falder på knæ og griber i jorden.

I Abbedens døde hånd finder munkene en rodknold, som de planter i klosterhaven. Gennem hele året holder de øje med plantestedet, men intet sker. Indtil julenat, hvor den hvide blomst alene lyser i natten.

Legendens sprog og de ikke her gengivne scener
er magisk berettende.
En stor fortællers enkle kunstværk.
Oplæsningen af Legenden om Juleroserne
beriger og beroliger ethvert juleselskab.

Pomodoro

Pomodoro er det italienske ord for tomat
– og betegnelsen for et interval!

Francesco Cirillo har opfundet Pomodoro-teknikken,
som er et redskab til tidsstyring og selvdisciplin.

Et pomodoro-interval
er ½ times koncentration + pause.
Overvåget af et tikkende ægge-ur,
der gerne må ligne en tomat 😉

 

Teknikken består i først at definere arbejdsopgaven.
Sæt derefter pomodoro-timeren på 25 minutter og arbejd!
Stop, når alarmen lyder og hold pause i 5 minutter.
Efter fire pomodoro-intervaller holdes ½ times pause.
Det giver ialt 2½ time med arbejde og pauser,
som gentages efter behov.

pomodorotid
koncentration af tanker
uforstyrrethed

beroligende pulsslag
indadvendt fordybelse

Lussenatten

Lussenatten varer 17 timer og 4 minutter.
På mit sted.
Årets længste nat.
Vintersolhverv.
Yul!

Siden Allehelgen/Samain/DeDødesNat
har porten til Åndeverden stået vidt åben,
og i Lussenatten kan Djævelen pacificeres!
Han var Ærkeenglen Satanael.
Guds Lysende Sendebud,  Lysbæreren,  Lucifer!

Men forfængeligheden besatte ham.
Satanael ville være den mest lysende.
Den mest sete.
Den første og fremmeste.
Den mest beundrede.
Have flest likes!
Være gud-og-hvermand’s idol.

Gud forviste ham fra himmelen!
Satan blev Djævel på jorden.
Her har han mange venner,
der beundrer hans djævelskab.

Yuletiden forpestes af hans påfund:

1. Forfængelighed/Hovmod(Påfugl),
2. Gerrighed/Nærighed(Tudse),
3. Nydelsessyge/Spillelidenskab(Ged),
4. Misundelse/Jalousi(Slange),
5. Grådighed/Fråseri(Svin),
6. Vrede/Had(Kattedyr),
7. Dovenskab/Ligegyldighed(Snegl).

7synder

De 7 dødssynder er krible-krablende dæmoner
ind under huden på os
– helt ind i vore hjerter.

I Lussenatten kan de manes i jorden
ved at blive set og blive benævnt.
Lysets Jomfru Lucy kan hjælpe os
med at oplyse og opløse djævelskaben.

Det er dog kun vore egne dæmoner,
vi kan bortmane!
De andres må vi lære at finde os i 😉