Hummeldronningen

hummeldronningen
krokusser byder sig til
summen og brummen

hummeldronning116. marts 2016

Idag hørte jeg hende for første gang i år. Dronningemoderen.

I juli fløj hun fra sin moders rede, parrede sig med en heldig han og fandt et sted at overvintre.

Nu er hun på vingerne og fyldt med æg, som hun lægger, når hun har fået energi.

Æggene klækkes i første omgang til flittige brumbassearbejderhunner. Når de er fodret op, overtager de fødeindsamlingen, så humlebidronningen kan forkæles og koncentrere sig om æglægningen.
De sidste æg vil indeholde nye dronninger og hanner.

Forhåbentlig undgår humlebasserne neonics, de dræbende og hjerneforstyrrende nikotin-insekticider.