Midsommers bål er rensende ild, som tændes under sommersolhverv i årets korteste nat.
Den helende og hellige ild er forbundet med mange ritualer. Et af dem er afbrænding af dukker/skulpturer/kunstværker, der symboliserer de dæmoner, neuroser og ubalancer, som dræner det enkelte menneske og samfundet for livsenergi og medfølelse.
At binde en lille personlig skulptur-dukke kan være en mental rensning.
I dagene op til både sommer- og vinter-solhverv ransages det forgangne år for de negative oplevelser og følelser, der besætter, dræber eller misbruger livsenergi.
“Dæmonen” formuleres og nedskrives på papir/stof/træ (brændbart materiale):
Min vrede over…
Min bekymring for…
Mit begær efter…
Min jalousi overfor…
Min angst for…
Min mobilafhængighed.
Og Så Videre Med Meget Mere 😉
Formuleringerne foldes/krølles, så de bliver hjertet i den dukke/skulptur der formes af avispapir/strå/klude eller andet brændbart materiale. Et ‘kunstværk’.
Kunstværkets form opstrammes ved at vikle linnedstrimler omkring, og det dekoreres med symboler m.m.m.
Under konstruktionen forestiller man sig, at det negative overføres og bindes ind i værket. Derved gennemgås en rensende mental afsked med besættelsen/ondet/dæmonen…
Opdigtede remser/haiku/mantraer forstærker kraften.
Kunstværket ‘smugles’ ind i det utændte bål, kastes i buldrende flammer eller begraves i de ulmende eftergløder og fortæres af ilden.
Ritualet er egentlig meget privat og personligt, da megen livsenergi bindes i personlige lidelser. De kan fylde og hæmme uforholdsmæssigt meget, men kan tankemæssigt frigøres ved ild-offer-ritualet. En kognitiv psykologisk praksis.
Ritualet kan gennemføres som en leg i begyndelsen af festen, hvor dukkerne bindes i fællesskab. Under snak/sang – eller i tavshed.
Det sjoveste ved Ild-ritualet er virkningen 😉 !
Se også Kanølf Binder Runer.