kanølf på toppen
havslebne sten i bunke
allevegne fra
Midsommers Bål
Midsommers bål er rensende ild, som tændes under sommersolhverv i årets korteste nat. Den ild er forbundet med mange ritualer. Et af dem er afbrænding af dukker. Store og små dukker, der symboliserer de dæmoner, neuroser og ubalancer, der dræner det enkelte menneske og samfundet for livsenergi og medfølelse.
At binde en lille personlig dukke kan være en mental rensning. I dagene op til solhverv ransages det forgangne år for de negative oplevelser og følelser, der besætter, dræber eller misbruger livsenergi.
“Dæmonen” formuleres og nedskrives på papir/stof/træ (brændbart materiale):
Min vrede over…
Min bekymring for…
Mit begær efter…
Min jalousi overfor…
Min angst for…
Min mobilafhængighed.
Og Så Videre Med Meget Mere 😉
Formuleringerne foldes/krølles, så de bliver hjertet i den dukke, der formes af avispapir/strå/klude eller andet brændbart materiale.
Ritualdukkens form opstrammes ved at vikle linnedstrimler omkring. Dukken kan dekoreres efter lyst.
Trolden Kanølf overvåger ritualdukkebinderi.
Medens dukken konstrueres, forestiller man sig, at det negative overføres til dukken og bindes ind i den. Derved gennemgås en rensende mental afsked med besættelsen/ondet/dæmonen…
Dukken smugles i det utændte bål, kastes i buldrende flammer eller begraves i de ulmende eftergløder, hvorved ilden fortærer den.
Ritualet er egentlig meget privat og personligt. Megen livsenergi bindes i lidelsernes følelser. De kan fylde uforholdsmæssigt meget, men kan tankemæssigt frigøres ved dukkeritualet. En kognitiv psykologisk praksis.
Dukke-bindings-ritualet kan gennemføres som en leg i begyndelsen af festen, hvor dukkerne bindes i fællesskab. Under snak eller i tavshed.
Det sjoveste ved dukkeritualet er virkningen 😉
Se også Kanølf Binder Runer.
Runer
Runerne findes i Futharken: Fæhu – Urur – Thurs – Ansur – Raid – Kaun…
Ligesom Alfabetet beskriver bogstavernes rækkefølge: Alfa – Beta …
Kanølf bruger en futhark med 24 runer
ᚠᚢᚦᚨᚱᚲ ᚷᚹᚼᚾᛁᛃᛇᛈᛉᛊᛏᛒᛖᛗᛚᛜᛟᛞ
fordelt i 6 kraftfelter:
I. Skaberkræfter:
Fæhu ᚠ : Kvæg/Materialisme/Velstand,
Urur ᚢ : Jættekraft/Kaos/Ustyrlighed,
Thurs ᚦ : Thorkraft/Magt/Styrke,
Ansur ᚨ : Asekraft/Skaberevne/Orden.
II. Bevægelseskræfter:
Raid ᚱ : Rejse/Omvæltning/Kursændring,
Kaun ᚲ : Ild/Inspiration/Oplysning,
Gyfu ᚷ : Gave/Indsigt/Udvikling,
Wyn ᚹ : Medvind/Optimisme/Harmoni.
III: Ventekræfter:
Hagal ᚼ : Hagl/Forhindring/Modgang,
Naud ᚾ : Nød/Mangel/Nøjsomhed,
Isar ᛁ : Is/Lammelse/Stilstand,
Jara ᛃ : Årstider/Rytme/Mønstre.
IV: Naturkræfter:
Ihwar ᛇ : Taks/Livstræet/Planteriget,
Peord ᛈ : Sten/Forstening/Mineralriget,
Algir ᛉ : Elg/Dyreriget/Instinkter,
Sol ᛊ : Livskraften/Grokraft/Vækst.
V: Menneskekræfter:
Tyr ᛏ : Udholdenhed/Mod/Offervilje,
Bjarkan ᛒ : Kvindekraft/Omsorg/Yin,
Ior ᛖ : Hest/Samarbejde/Fælleskraft,
Mannar ᛗ : Mandekraft/Forsørgelse/Yang.
VI: Sammenhængskræfter:
Lagur ᛚ : Vand/Følelser/Strømme,
Ing ᛜ : Frugtbarhed/Frodighed/Mangfoldighed,
Odal ᛟ : Forfædre//Fortid/Tradition,
Dagr ᛞ : Dagning/Fremtid/Håb.
Kort efter skabelsen af urkoen Audhumbla, slikkede hun Kanølf-trolden ud af en sten. Kanølfen fulgte Odin som en skygge, og den lille trold fungerede som gudens eksterne harddisk, da Odin efter ni dage med bunden i vejret modtog runerne.
Hver eneste rune står for en symbol-kraft, en lyd og en sproglig kode. Det gælder egentlig også bogstaverne i alfabetet; men deres symbolkræfter er glemte med tiden.
Runernes historie er fortællingen om futharken, der blev afviklet med kristendommen og det latinske skriftsprog. Men runer mejslede i sten er manifestationer fra forfædre, der var ligeså begavede/åndelige/livsduelige, som deres efterkommere. Vi er resultatet af deres overlevelse.
Et par spørgsmål dukker dog op:
Er vi lige så sanselige/bredspektrede/overlevelsesduelige, som vore runeformødre var?
Findes her stadig seere som vølven Gullvejgᚷᚢᛚᛚᚹᛖᛃᚷ ?
Runekast er en ritualkunst:
En udfordring formuleres, og runerne kastes i tre omgange, hvor de rygvendte fjernes. De tilbageliggende kraftsymboler er som et symbol-svar på udfordringen. Rune-tolkningen giver inspiration til forløsning.
At gå på opdagelse i futharken er at lege, lære og erfare med fantasien, mytologien og historien.
Magi 🙂 !
Gratis rune-skrivnings-program: Runicode
Inspireret af GRAPEFRUIT
Inspireret af GRAPEFRUIT:
skær et hul i et rabarberblad
se derigennem på himmelen
gør det samme med
et rødt rosenkronblad
et blåt kronblad fra en tibetansk valmue
en gul tungeformet randkrone fra en solsikke
bemærk himmelens farver
når blomstertiden kommer
GRAPEFRUIT er Yoko Ono’s
lille sorte smittende værk fra 60erne.
“Er det os?”
“Er det os ?”
Kanølfen kiggede længe på tegningen.
“Jeg kan godt se, hvem der skal forestille hvem…”
“Men jeg føler ikke din forestilling banke i mit troldehjerte.
Har vi kun tre ører ?”
“Ja,” svarede jeg,
“så kan I høre hinandens tanker.”
…
“Må vi lige være fri !?!
Det er en ommer!”
“Er det mig?”
“Er det mig?” spurgte Kanølfen
“Hvad synes du?” svarede jeg
Efter en lang tænkepause svarede den:
“Der mangler en!”
“? ? ?”
“Jo, vi er jo da to!”
“Hvad mener du?”
“Kanølfus OG Kanølfa!
Kunne du ikke lige tegne mig som to?”
“Giv mig et par dage,
en til hver…”
“Det manglede bare.”
Kanølfs Navn
Kanølfs navn i runer angiver dens virke:
ᚲᚨᚾᛟᛖᛚᚠ
K: ᚲ : kaun: fakkel/ild/påfund
A: ᚨ : ansur: guderne/skaberkraft/orden
N: ᚾ : naut: nød/nødvendighed/nøjsomhed
O: ᛟ : odal: arv/forfædre/tradition
E: ᛖ : ior: hest/samarbejde/medmenneskelighed
L: ᛚ : laut: vand/strømme/følelser
F: ᚠ : fæhu: kvæg/rigdom/forgængelighed
Kanølf er altså gudernes nøjsomme ildsjæl,
som formidler formødrenes visdom,
så empatien kan strømme
i det forgængelige materialistiske liv.
Runemagi indebærer evnen til at tyde symboler.
Hver eneste rune indeholder en egen arketypisk kraft,
og de tolkes på samme måde, som drømme tydes.
Symbolerne i myteverdenen omsættes til logik.
magisk trolderi
kanølfen rister runer
mytos og logos
Se også klummerne om symbolverdenen og drømmetydning!
Kanølf Binder Runer
Kanølf binder runer på samme måde,
som fortidens runeristere gjorde det.
RUNE betyder hemmeligt tegn.
Til hver eneste rune er knyttet en kraft,
som kan fungere som talisman/velsignelse
eller dæmon/forbandelse.
For vore tidlige forfædre og stammødre
var runerne et religiøst/rituelt værktøj,
mere end et informationsredskab.
Idag kender vi til at fokusere på det,
vi gerne vil. For at opnå/få det!
Det er en urgammel/arketypisk mekanisme.
I fortiden var runerne et fokuseringsredskab,
befordrende/beskyttende/besværgende.
At binde runer er at samle fokus.
Kanølf vil gerne dele sin runevisdom.
Derfor optræder den lille trold i en bog,
hvor den gladeligt fortæller om runerne.
Kanølfen håber på,
at runebogen får en god færd.
Derfor binder trolden runerne
ᚷ Gyfu for gave/nyhed
ᛖ Ior for fællesvirke/medmenneskelighed
ᛟ Odal for vedvarende/forfædrearv
ᚹ Wyn for medvind/fremadskriden
ᛟ Odal for vedvarende/forfædrearv
ᚹ Wyn for medvind/fremadskriden
Runebinding sker ved riste dem på/i materiale,
der kan fungere som talisman.
Ved siden af hinanden.
Over/under.
Måske gentaget.
Eller i mønsterornamentik.
Kanølf ved, at havet både giver og tager.
Forleden var havet gavmildt
og opskyllede en brugt ryghvirvel.
Den sad engang i et svømmende pattedyr.
Nu er den forvandlet til rune-talisman:
Kanølfens gode ven Solsort har opfundet et redskab til at riste runer digitalt: Runicode kan bruges kvit og frit!
Plupp og Kanølf
Plupp og Kanølf er småfolk.
Trolde 😉
Venner 😀
Plupp bor i en kåte i Lapland.
Inga Borg malede og fortalte om Plupp’s liv.
Helt vidunderligt:
Kanølfen besøgte Pluppen og lærte at bygge den kåte,
som nu bebos af havens småfolk og pindsvin.
Den graves dybere og dybere – dag for dag…
Kåten
Kåten
