Tvepibet Lobelie er opkaldt efter Matthias De L’Obel (1538-1616). Han var flamsk læge/botaniker/hoflæge hos Kong James 1. af England. Og efter den samtidige hollandske apoteker Dortmann: Lobelia dortmanna. Plantens hule cylindrisk-linieformede blade indeholder to luftkanaler: tvepibet.
Lobelie lever i næringsfattige søer, lobeliesøer, hvis antal mindskes år efter år. Så urten er sjælden og findes kun hemmelige steder i Vestjylland. Og i de oprindelige folks Nordamerika, hvor den indgår i indianertobak. Giftplanten indeholder alkaloider, der stimulerer centralnervesystemet. I små doser virker drogen nikotinlignende; men rusen kan dog medføre bevidstløshed/død.
Vidunderet er desuden en botanisk ener. Dens blade har ikke plantelivets karakteristiske spalteåbninger, der optager kultveilte fra luften. Stoffet optages fra vandet ved diffusion! Iøvrigt er planten sig-selv-nok selvbefrugtende. Det mandlige støv frigives fra støvknap-røret direkte til den kvindelige griffels støvfang – inde i hver eneste blomst. Ingen fremmedbestøvning!
“Lobelie-læger” var i 1800-tallet en nedsættende betegnelse for eklektiske urtelæger: med brækfremkaldende rus blev onder fordrevet!