Paven, Clara, Frans og Jeg

Paven og jeg præker samme budskab i disse dage:
Skru ned for forbruget og skru op for medmenneskeligheden!

Frans af Assisi og hans ligestillede Clara levede Simple Living.
Under løftet til TAU-korset tøjret med de 3 knuder:
Fattigdom
Lydighed
Kyskhed

Min øko-reviderede og muligt opnåelige udgave lyder:
Nøjsomhed
Ærbødighed
Selvbeherskelse
😉

Tau Anne VoelTAU-kors med 3 knuder i mit æbletræ. Juledag 2015.

I samme tråd:
Skru op for tilstedeværelsen og skru ned for skærmopmærksomheden!

Ihukommende Lennon/Ono:
Livet sker, mens vi har travlt med andre ting.
Min udlægning:
Livet sker, mens vi har travlt med … ting!

fransklara

Klara, Frans og fuglene

Lovet være Skaberen,
især Bedstefar Sol, som er dagen,
og ved ham gives lyset og livet.
Strålende med stor glans.
På Dig, Allerhøjeste, er han et billede.

Lovet være Du, Store Ånd,
gennem Bedstemor Måne og stjernerne.
På himlen har Du skabt dem,
at lyse for os i natten.

Lovet være Du ved Broder Vind
og gennem luften og skyerne og godt vejr og al slags vejr,
hvorved Du opholder Dine skabninger.

Lovet være Du ved Søster Vand,
som er såre nyttig og ydmyg og kostelig og kysk.

Lovet være Du ved Broder Ild,
der tjener os med lys og varme
smuk og munter og kraftig og stærk.

Lovet være Du, Moder Jord,
som opretholder og nærer os
og frembringer alskens frugter
med farvede blomster og græs.

Min fortolkning af et uddrag af
Skabningernes Lovsang af Frans af Assisi (1182-1226),
som hylder Moder Jord, Fader Himmel og de 5 elementer.