Mellem jord og himmel
Er jeg en sommerfugl,
der drømmer, den er mig?
Eller drømmer jeg,
at jeg er en sommerfugl?
metamorfose
efter krybers udvikling
flyvers afvikling
Forgængelighed.
Tomhed.
Vanitas.
“…da indså jeg,
at det er således med Skaberværket,
at mennesket ikke kan udgrunde det,
som sker under solen…”
Frit efter Prædikeren, kapitel 8, vers 17.
kålormens kokon
i tidløs usammenhæng
indre opløsning
puppestadiets suppe
miraklets kaos-opskrift
I know you believe you understand what you think I said but I am not sure you realise that what you heard is not what I meant
Vi lærer os at lytte til
alt det vi burde ville
så det der sir os hvad vi vil
har lært at tie stille
Kun sjældent kan vi følge frit
hin røst i vore hjerter
men så er det til gengæld skidt
den ikke mere er der
? Kumbel ?
helende hellig
Hel viser dobbeltheden
mørk yin og lys yang
Hel er dronning i Underverdenen, skyggernes land. Hertil forvises det, der skal glemmes, gemmes og genfødes. Også det u-synlige gode. Hels fremtoning udstråler liv og død; og hun ser alt i det dobbelte perspektiv, som hun har lært af sin tricksterfar Loke og af sin jættemor Angerboda, der fejres i Niflheim ved vintersolhverv.
Skyggernes dronning er den skjulende – og den helende. Da Odin kastede hendes ene bror Ormen Jørmungand i havet, og hendes anden bror Ulven Fenris blev bundet, gav han Underverdenen til Hel.
Hun regerede i Helheim, og hun fik en viis magt i de andre 8 verdener i samklang med sin far Loke. I bytte fik Odin hendes to ravne.
I Helheim strømmer Hvergelmer, den ene af de tre livskilder ved Yggdrasils rødder. Hvergelmer giver indsigt i den åbne tomheds paradoks; og hos Hel betvivles den tilsyneladende virkelighed.
Hendes gård hedder Regnvåd, dørtærsklen kaldes Snubletrin, hendes fad er Hunger og kniven er Sult. Hun sover i sengen Sygeleje, sengeforhænget er Broget Ulykke, og hendes to trælle hedder Ganglad og Gangdoven.
Skyggeriets paradokser åbenbares, når hverdagens præstationer afvikles og slippes. Aflives.
Grådigheden gør mange Midgårdsmennesker til skygger; og når de ankommer til dødsriget sorterer bro-vogtersken Modgunn (Krigs-Vred) og Hel mellem de hel-beredelige og de u-hel-beredelige. De første renses og genfødes med Nanna og Balder – helt beredte til den nye fredelige og bæredygtige verden efter Ragnarok. Resten komposteres.
De to fastboende kvinder i Helheim får jævnlige besøg af vølver, der rejser til Hel ved Sejd. Vardlokkur-kraftsange og gungrende rytmer fører dem over Gjalderbroen inde i skyggerne, hvor den selvlysende visdom kan ses uden Midgårds forblændelser.
Blandt dem er Gullvejg, som fejres i Musplheim ved sommersolhverv.
Læs om Balders vej til Hel her.
Læs også om Hels medsøstre Hekate og furierne her.
Da Store Ånd havde skabt Moder Jord, blev Ravn sendt på opdagelse i skaberværket. Svævende gennem skyerne, fik den farve af hvide snefnug. Hvert eneste af dem var enestående – ligesom alt det andet skabte. Hvide Ravn priste sin Skaber – og det mangfoldige liv.
Hvide Ravn fløj over landskaberne, og Store Ånd gav den en åndefælle*, hvorpå den kunne lande og hvile. Hvide Ren levede med sin flok, der græssede det land, som ravnen anviste. Alle skabninger fløj, løb, svømmede, legede, spiste, sang, formerede sig – og priste Skaberen.
Så kom dagen, da de to-benede blev skabt. De fik farver af det land, de beboede; og de fik ild-gaven. De var sultne, og Store Ånd sørgede for, at Rensdyr-folket ville give dem varmt tøj og fulde maver. Men de måtte ikke røre Hvide Ren, fordi uden den ville de være fortabte.
En morgen vågnede Hvide Ravn af sin søde søvn på Rens bløde ryg, rystede vingerne og fløj højt for at søge græsning. Deroppefra sås mennesker, som ikke ærede skaberværket. De jagtede mere, end de kunne bruge uden hensyn til medskabningerne. Dynger af skrald og aske hobede sig op bag dem.
Disse grådige og onde to-benede fik øje på Hvide Ren, og de tog dens ånd, kød og pels. Uden tak lod de ubrugte rester rådne på aske-dækket jord, medens den forvildede rensdyr-flok buldrede omkring. Moder Jord skælvede.
Store Ånd græd af sorg og vrede, og tårestrømmene oversvømmede landskaberne.
Gennemblødt og udmattet måtte Hvide Ravn lande i mudder, skrald og aske, der oversprøjtede dens hvide fjerdragt.
En båd kom sejlende med en viis gamling, der reddede, rensede og fodrede den smudsige ravn. Gamlingens opgave var at samle godhed; men der var kun lidt at finde. Ondskab havde bredt sig. I en lang fremtid måtte Moder Jord affinde sig med den grådige ondskab gennemsyrende den nøjsomme godhed.
Efter en tid hos den viise gamling, vendte Hvide Ravn tilbage til Skaberen, som siden da kun skabte sorte ravne for at huske menneskene på deres onde gerninger.
Sorte ravne varsler onde tidender. Lyt!
En dag vil menneskenes længsel efter godhed blive så inderlig, at Store Ånd vil sende Hvide Ravn tilbage med gamlingens visdom.
Sådan taler Hvide Ravn under Snefnug-skyen i den samiske runebomme.
Runebommen er genskabt af shamantrommer.dk.
Læs også Runebomme.
* Hvide Ravne fløj over mange landskaber og fik åndefæller blandt de lokale hovdyr: Hvide Ren, Hvide Bison, Hvide Moskus, Hvide Kronhjort, Hvide Lama, Hvide Næsehorn, Hvide Kamel, Hvide Ko, Hvide Elefant – osv.
Overalt på Moder Jord venter åndefæller på Hvide Ravns genkomst med gamlingens visdom..
Furierne er underjordiske urgudinder, de tre erinyer, som opildner til retfærdighed:
Alekto: Grænseløs Vrede
Megaira: Rasende Jalousi
Tisifone: Hævngerrig Ødelæggelse
Den græske mytologi beretter, at furierne opstod i Jorden Gaia af den sæd, der spildtes fra Uranus’s kønsorganer, da han blev kastreret af sin søn Kronos.
Gaias døtre huserede i Dødsriget hos Hades og hans kidnappede hustru Persefone, som var datter af frugtbarhedsgudinden Demeter.
Myten fortæller, at Demeters datter Kore blev kidnappet af sin farbror Hades, som i sit underjordiske dødsrige gjorde hende til dronning Persefone.
Demeter fik hjælp af Hekate og hendes slanger i søgningen efter datteren i underjorden. De fandt gudindens fangne datter, og Zeus pålagde Hades at frisætte hende. Betingelsen var, at hun intet indtog i Dødsriget.
Men Hades lokkede sin fange til at suge saften af kerner i Afrodites granatæble, så hun blev forelsket og underlagde sig.
Derefter blev hun dømt til at leve i Underverdenen som Persefone i den mørke hviletid og over jorden som Kore i den lyse frugtbare tid. Symbol på årstidernes skiften mellem liv og død.
Hekate med slangerne var Natteheksen Liliths græske fremtoning, den inkarnerede modstand mod patriarkatet.
Lilith var skabelsens første kvinde, men hun forlod paradis med slangen og frø af kundskabens træ, fordi hun ikke ville underlægges Adam. Hun nægtede at tage del i hans herredømme over jorden.
I den ånd blev de slangehårede furier opdraget af Hekate og Persefone. De mobiliserede raserende kræfter til at kæmpe imod det maskuline herredømme – undertrykkelsen af Moder Jord. Gaia.
Nordiske Hel havde også et personligt forhold til slanger – især til sin bror Midgårdsormen. I Helheim værnede også hun om livskraften, den broder-myrdede Balder og hans elskede Nanna, der skulle skabe den nye verden efter Ragnarok.
Erinyerne var de furiske skæbnegudinder, der forfulgte mordere og men-edere, og de hævnede på vegne af levende og døde ofre.
Furierne giver også energi til den indædte ikke-voldelige kamp imod den grådige udnyttelse af Gaia.
jordens furier
kvindehjælpere i kamp
retfærdens urkraft
Moder Jords Medicin er den visdom, som naturen åbenbarer til dem, der kan tie, lytte og ‘se’.
Almoders visdom er sær-egen for hvert eneste menneske, der ærbødigt kan forbinde sig til omgivelserne med krop-bevidstheden og natursansen.
Den opmærksomhed heler også Moder Jord.
Gensidig magisk helligelse.
Eksempler på Naturens Medicin (klik på link!):
Sælens Medicin.
Spættens Medicin.
Ørentvistens Medicin.
Lokale Kraftdyr.
tie lytte se
åbning af sjettesansen
krop-jord-dialog
Vejens Kilde, Yuan Dao, er titlen på et oldgammelt kinesisk skrift, som forsøger at beskrive Tao’s ur-essens. Skriveren var Liu An, som fødtes år 179 før Kristus. Han levede 57 år i kejserlige omgivelser; og da han havde gjort, hvad han kunne med sit liv, begik han selvmord. Datidens kinesiske kultur havde andre værdinormer end nutidens.
Yuan Dao omfatter mytologier/mytos og livsaspekter/logos, som afspejler Tao, der ikke kan sættes ord på. Levekunst uden domme, fordomme og fordringer. Lutter hengivelse til den strømmende livskraft – med sans for dens manifestationer. Uden hensigter, lyster og begær. Kunsten at være og at leve mytos i logos. Simple Living.
Se indlæg om Logos og Mytos.
At forsøge at sætte ord på ‘Tao’ kan sammenlignes med at dykke ned i en uendelig kinesisk æske. Under hvert låg afsløres endnu en magisk æske. Ligesom fraktal-matematiks åbning af ‘Søhestenes Rige’. Skabelsens ubegribelige orden. Den er også menneskets lod, der imidlertid adskiller sig fra andre livsmanifestationer ved muligheden for Ægte Kærlighed.
levekunstens vej
mellem jorden og himlen
uransagelig
i søhestenes rige
kærlighedskrinkelkroge
Læs også indlæg om
Dokkodo, On Or Off, Hjertesutraen, Zen, Vismanden, og Mytos og Mønstre!
Nordens Loke besøgte engang Anansi i Afrika. De fandt hinanden i skyggen under Det Store Træ, hvor Anansi vævede snirklede, skumle og skæbnesvangre net.
Sådan som trickstere gør.
De var begge ramt af begæret efter at ophøje sig selv som den ypperligste magiker. Det medførte en uforlignelig udspekuleret tvekamp.
Men trods grænseoverskridende snyd, nedværdigelser og ondskabsfulde tricks evnede ingen af de to at overgå den anden.
Efter den erkendelse blev de overraskende enige om at udfordre deres respektive panteoner af guder og kraftdyr ved at spille en og samme trickster. Anansi og Loke kombinerede deres evner og skabte enTo-i-En-illusion, som i fremtoning skiftede ham mellem ulv og edderkop.
Guderne og kraftdyrene blev imponerede, lamslåede – og angste.
Den samvirkende trickster-kombination ændrede fokus. Selvhævdende konkurrencer blev afløst af den kunstige klogskabs utænkelige absurditeter og grinagtige kreationer.
Ingen ved, hvad forenet trickster-magi kan bringe…
Det Store Træ satte nye skud.
Udarbejdet med hjælp fra Kodekunstnerens Kunstige Klogskab.
Et sennepskorn er i flere kulturer symbol på ‘det mindste med den største kraft’. Styrken kan fornemmes i frøets smag, når det har optaget vand. Forspiring.
Sennepsfrø-haven, The Mustard Seed Garden, er et ældgammelt kinesisk skrift om den megen visdom, der kan findes i selv den mindste have. Kunsten er at gribe det ubegribelige med tusch og pensel. Naturens mytos, som manifesteres i planters og dyrs tilstande gennem årstiderne.
At male handler da om at ‘se’ mytos i øjeblikket – ikke om at skabe et maleri til fremtiden. Det handler om at slippe logos-bevidstheden – ikke om at præstere og dygtiggøre sig. Zen!
kirsebærporten
vårens vej ind i et nu
midlertidighed
Sennepsplanter tilhører den korsblomstrede familie med fire kors-stillede kronblade og seks 2/4-mægtige støvblade. De to frugtblade danner en skulpe med kuglerunde frø, som på én vækstsæson kan spire og vokse betragteligt til frodige urter.
Mange korsblomstrede tjener til foder for mennesker og dyr. Visse kål-arters knolde og blade er vinterbestandige. Eksempler er kålroer og hovedkål. Andre medlemmer af familien er peberrod, hyrdetaske og måneskulpe.
