Fastetiden er træning i nøjsomhed og letbenet dans 😉
I agerbrugernes samfund var det småt med føde og foder i denne tid, så tit måtte både husdyr og mennesker faste. Ufrivilligt. The Spring Hunger Gap. Kulden og mørket hindrede arbejdet med jorden, men varmen blev opnået ved at feste: klæde sig ud, lave løjer og danse. Karneval. Ritualerne omfattede en renselsesperiode før offerfesten. Renselsestiden indledtes 1 månetid efterJomfrufejringen med at faste i 1½ månetid indtil den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Senere overtog de kristne frugtbarhedsfesten, og forvandlede den til påske. Menneskeofferet blev festens midtpunkt; hans blod blev drukket og hans kød blev spist.
Vi indretter stadig vor kalender og dagligdag efter månetiderne og de hedenske højtider, selvom de er forklædt som kristne.
Fasten falder i solårets tredje månetid, som i klanmor-traditionen er knyttet til planlægning af ret færden. Årets første måne handlede om at hvile og modtage (heling/tanker/omsorg). Den fulgtes af månen for visdom/udsyn/nytænkning. Nu er tiden inde til at lægge planer for såvel ModerJords som for hver enkelt to-benets vækstsæson og årsvirke. I bæredygtighedens ånd!
De 8 årstidsfester markerer jordens frugtbarheds afhængighed af lyset.
De 4 himmelske fester markerer, at Bedstefar Sols skin varierer og skaber årstiderne omkring vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv og efterårsjævndøgn.
Indviklet i årstidsfesterne festes for Bedstemor Måne: de 12-13 månetider med hver sin kraft. Se indlægget om klanmødrene.
Om få dage fejrer vi Lysfesten som afslutning på mørketiden, der indledtes med Mørkefesten. Nu lukkes porten til mørket. Derfor indeholder festen både et farvel til mørket og et velkommen til lyset. Den væsentlige fejring sker i det enkelte menneskes sind. Tiden er inde til at skabe årstidsfester som modvægt til skærme, der blinder os – og umenneskeliggør vor årstids-sans…
Udesidning handler om at sidde alene under åben himmel og blot sanse indtryk. Kontemplation… Med alle 6 ! sanser. Uden at spise og drikke.
Sansningen omfatter både ydre indtryk fra omgivelserne/naturen og indad følelse af kroppen med dens behov – uden at dække dem momentant! 😉 Forberedelse indebærer behageligt og varmt tøj, tæpper og en rolig mave. Sensitiviteten er størst i mørke – og især på tærskeltidspunkterne. Se også Sejd.
I den zen-buddhistiske tradition er stillesidning en del af hverdagen: zazen. Ordet zen kommer af det kinesiske chan, der udrunder af sanskrit dhyana, som handler om at forholde sig i ro. Kropsligt og mentalt. Ude eller inde. Hvorsomhelst. Nårsomhelst.
Alenehed er en forudsætning for at være helt tilstede. Det mente Leonardo da Vinci (1452-1519):
“Når du er alene, er du helt dig selv. Hvis man er ledsaget af blot én person, er man kun halvt sig selv.”
Citatet er gengivet fra side 63 i biografien Mona Lisa af Dianne Hales. Gyldendal 2016. Forfatteren angiver desuden side 121, at Leonardo var vegetar.
Mere og mere kan siges om den mand: han fuldendte sjældent sine gøremål, fordi han var videre med sin nye idé, inden han blev færdig med den forrige; og hans foretrukne tøjfarve var rosa/pink ! Jeg ville gerne have været en flue på hans væg eller en loppe i hans skæg. Alene og hverforsig – i samme univers. 😉 Måske en sommerfugl?
Vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv og efterårsjævndøgn er de hellige årstidsfester, som defineres af solen. Fejring af fotosyntesens livsnødvendige ilt-produktion, der afhænger af lysmængden.
I alle menneskehedens kulturer lever myter om årstidernes livsrytmer. Ved vintersolhverv fejres lysets genkomst, når dagene bliver længere. Festen handler også om en moder og et barn. Søn eller datter. Angerboda er urmoderen til de store kræfter, og hun fejres i den mørkeste vinter. Datteren er Hel, som siden skal værne om den lyse gud Balder, så han kan genskabe en verden efter Ragnarok.
Myten om Angerboda
Jættekvinden Angerboda kravlede rundt i jordens råddenskab. Over hende huserede bidende, isnende snestorme på jordens overflade. Hverken sol, måne eller stjerner var synlige. Måske fandtes himmelen slet ikke endnu. Men Angerboda befandt sig som en fisk i vandet. Hun formede væsener af den plastiske kompost og var opslugt af sin kunstneriske begejstring, da hun pludselig mærkede, at hun ikke var alene.
Bag hende stod den prægtige Loke. Halvguden og halvjætten, der som en joker var fuldstændig uberegnelig i alle forhold. Det kunne Angerboda godt lide, så hun inviterede ham til at lege med. De boltrede sig i den dampende forrådnelse og udvekslede safter og sejd. Deres smeltende varme steg op i snehelvedet og et lille lys blev synligt på himmelhvælvet.
Senere fødte Angerboda tre uforlignelige væsener: datteren Hel, ulven Fenris og ormen Jørmungand. Jættekvinden var noget nær den perfekte moder, og hendes afkom voksede til prægtige selvstændige individer, der drog ud i verden, da tiden var inde.
Angerbodas tre børn fik sorteper-roller i asegudernes magtspil. Og de fik hovedroller i afviklingen af verden, da den gik til i grådighed og krig. Fenrisulven og Midgårdsormen døde sammen med de bjærgsomme krigsguder Odin, Thor og Tyr, medens Hel passede på Balder i dødsriget, så han kunne genopstå i den nye verden efter Ragnarok.
I den keltiske tradition fortælles om The Green Man: Egekongen fødes i den længste nat (lussenatten) som et spirende agern. Egebarnet gror under Kristtornekongens og Vedbenddronningens varetægt. De er begge stedsegrønne og værner om livet i den lysfattige periode.
Holly King
Ved løvspringsfesten (Valborgsaften/Beltane) overdrages kongeværdigheden til Egekongen. Han regerer indtil løvfaldsfesten (Allehelgen/Samain), hvor Kristtornekongen igen tager over.
Oak King
De nordamerikanske indianere fortæller om Bedstefar Sol, der forynges og ældes, og om Bedstemor Måne, som styrer festerne for dansen mellem vandet og livskraften. Fader Himmel lægger rum til de gamles kraftudfoldelser. De alle tre virker for livet på Moder Jord.
At leve med bevidsthed om årstiderne er tilstedeværelse. Mindfulness 😉 Myterne er redskabet til at åbne for det numinøse; og jeg er taknemmelig modtager af årstidsmyter: MinVerden(snabel-a)annevoel.dk 🙂 Se også Julen er Stjernetid!
Glædeligt Vintersolhverv og Godt Nyt Solår! Med fredelig værnen om Moder Jord – og i menneskene velbehag.
Besættelser er hvermandseje 😉 Vi er alle besatte. Af tanker og følelser. I forskellige formater. Og de vokser, hvis vi kæmper imod dem…
Dødssynderne optræder i mange forklædninger, projektioner og afhængigheder:
1. Forfængelighed og Hovmod (Påfugl), 2. Gerrighed og Nærighed (Tudse), 3. Spillelidenskab og Skærmafhægighed (Ged), 4. Misundelse og Jalousi (Slange), 5. Grådighed og Samlemani (Svin), 6. Vrede og Had (Kattedyr), 7. Dovenskab og Magelighed (Snegl).
Buddhistisk filosofi tilbyder måder at opløse besættelser. Fælles for dem er venlig imødekommenhed efterfulgt af opmærksomhedsflytning. Se Ægte Kærlighed!
Her er tre meditationsforslag:
1. Himmelen: Forestil dig tanker/følelser/besættelser som skyer: “Davs!, Nå, i dag har du den form, ok, du driver videre og går i opløsning. Farvel.”
2. Havet: Forestil dig tanker/følelser/besættelser som bølger: “Davs!, Nå, i dag har du den form, ok, du flyder videre og går i brænding. Farvel.”
3. Biltrafik: Forestil dig tanker/følelser/besættelser som biler: “Davs!, Nå, i dag har du den form, ok, du kører videre forbi mig. Farvel.”
Undlad at kæmpe imod den forbigående bevægelse, og lad være med at hoppe på skyen/bølgen/bilen. Du kan ende ude i hampen – måske med en kæmpestor “taxaregning” 😉
Attituden kan også anvendes overfor besættende og belemrende medskabninger. Altså den venlige og beherskede imødekommenhed efterfulgt af et distancerende opmærksomhedsskift.
4. En fjerde måde er solhvervsdukkerne, som blev præsenteret i indlægget Solhvervsdukkerne. De virker både sommer og vinter.
Tilstedeværelse her og nu er den danske udgave af mindfulness. Grundet i en sansende krop, der er fri for fortidens og fremtidens besættelser – og uden tilknytning til afhængigheder.
Den tilstand er ofte kortvarig; men den kan optrænes!
Metoderne er mangfoldige. Dit for dig og dat for mig 😉
En af dem er at danse tango. Meditation, musicering og havearbejde er andre bud. Haikudigtning er en direkte vej.
Fælles for tilstandene er, at de er helt uden præstationshensigter og behov for beundring. Hvis forfængeligheden stikker sit grumme fjæs frem, så fordamper tilstedeværelsen…
magisk spejlverden lav sol mellem træstammer fugtigt blødt grønt mos
Gullvejg kendes fra vølvens spådom.
Hun er arketypen på den viise kvinde, der er hel og hellig i sig selv, og som derfor intet søger, men udelukkende giver. Magiker og seer.
Derfor blev hun fordømt af magtens mænd 🙁
I vølvens spådom bliver hun spiddet af Æsir (Aseguden) og brændt tre gange. Hver gang heles hun og genopstår endnu stærkere. Fortællingen minder om Santa Lucia‘s, som vi fejrer den 13. december, selvom vi ikke er katolske 😉
Gullveig fejres ved midsommerbålet, hvor frugtbarhedsguderne Frej og Freja også fejres. De tilhører vaneguderne, der vil freden i modsætning til aseguderne.
Vølver er kvinder af lyset/guldet/gull, som lever, vandrer og fortæller det frie liv.
Deres gyldne vej blev brolagt med kærlighedens tårer, som Freja græd over sin mand, inden hun blev fri og overgav sig til det, der skete på rette sted til rette tid!
Leonardo fra Vinci blev født i 1452 og levede i 67 år – beskrivende livets strømninger og mønstre. Hans verdenssyn var holistisk og økologisk; men han publicerede ikke sine opdagelser.
Fritjof Capra er en af de nutidige filosofiske scienceforskere, der åbenbarer Leonardo’s sværtlæselige spejlskrevne tekster, hvoraf mange har været gemt i 500 år. Omsider får Leonardo’s bæredygtige verdenssyn opmærksomhed.
I bogen ‘Leonardo da Vinci – videnskabsmand og tænker’ filosoferer Capra over, hvordan verden kunne have set ud, hvis videnskaberne var udviklede under Leonardos økologiske helhedssyn fremfor det grådighedsfremmende mekanistisk-kartesianske paradigme …
Leonardo mente, at alting hænger sammen. At alt i skaberværket er forbundet. I uoverskuelige netværk, som han forsøgte at synliggøre ved indviklede knudeværk, som også indeholder ‘den tibetanske knude’.
Han fornøjede sig med at male de smukkeste og enkleste knuder i alle sine malerier.
Evnen til at magte, at tage beslutninger og føre dem ud i livet, støttes af den måne, der er ny idag.
Magt kan udøves på to forskellige planer: 1. at magte sig selv og 2. at magte andre. Bedstemor Måne hjælper med det første. Hun styrker på mytosplanet.
indirekte syn
månelysets indsigter
magten i skyggen
Mytos handler om den uhåndgribelige, mytologiske og underbevidste verden.
Den visdom, hvorved mennesker skaber indre styrke og balance – uden projektioner på medmennesker. Logos handler om det håndgribelige og logiske og bevidste liv.
Eksempler på logos/mytos-forskelle:
Magt over verden-andre / Magt over sig selv
Rigdom(materialisme) / Lykke(hjertero)
At være kendt / At kende sig selv
Viden / Visdom
Eventyr og myter taler til og udvikler mytos-sproget i menneskets dybder.
Mytos-sproget er også drømmenes sprog, hvor alting har symbolsk betydning.
At kende sine egne symboler og at leve med årstidens fortællinger og rytmer styrker evnen til at magte sig selv. En vej til at blive regent i eget slot 😉
