augusts havegang
vandring i spejlverdenen
thujaduftende
elementarvæsenet
udspændt mellem stammerne
tre måneder forinden
tulipaner langs gangen
bagudrettet øjekast
port til verden udenfor
fotografier og waka:
Anne Voel
Mellem jord og himmel
blomstring trods tørke
althearosen rødmer
ukuelighed
sorgfuld morgenstund
en livfuld tilknytning brast
paradisisk død
afsked med rødhalset ven
det forgængelige liv
håndgribelighedens tid
et vindpust under skyer
5 + 7 + 5
7 + 7
7 + 7
nyklækket tillid
rødhals er nærgående
farlig frygtløshed
opdagelsesrejsende
flyvende og hoppende
Midsommers bål er rensende ild, som tændes under sommersolhverv i årets korteste nat.
Den helende og hellige ild er forbundet med mange ritualer. Et af dem er afbrænding af dukker/skulpturer/kunstværker, der symboliserer de dæmoner, neuroser og ubalancer, som dræner det enkelte menneske og samfundet for livsenergi og medfølelse.
At binde en lille personlig skulptur-dukke kan være en mental rensning.
I dagene op til både sommer- og vinter-solhverv ransages det forgangne år for de negative oplevelser og følelser, der besætter, dræber eller misbruger livsenergi.
“Dæmonen” formuleres og nedskrives på papir/stof/træ (brændbart materiale):
Min vrede over…
Min bekymring for…
Mit begær efter…
Min jalousi overfor…
Min angst for…
Min mobilafhængighed.
Og Så Videre Med Meget Mere 😉
Formuleringerne foldes/krølles, så de bliver hjertet i den dukke/skulptur der formes af avispapir/strå/klude eller andet brændbart materiale. Et ‘kunstværk’.
Kunstværkets form opstrammes ved at vikle linnedstrimler omkring, og det dekoreres med symboler m.m.m.
Under konstruktionen forestiller man sig, at det negative overføres og bindes ind i værket. Derved gennemgås en rensende mental afsked med besættelsen/ondet/dæmonen…
Opdigtede remser/haiku/mantraer forstærker kraften.
Kunstværket ‘smugles’ ind i det utændte bål, kastes i buldrende flammer eller begraves i de ulmende eftergløder og fortæres af ilden.
Ritualet er egentlig meget privat og personligt, da megen livsenergi bindes i personlige lidelser. De kan fylde og hæmme uforholdsmæssigt meget, men kan tankemæssigt frigøres ved ild-offer-ritualet. En kognitiv psykologisk praksis.
Ritualet kan gennemføres som en leg i begyndelsen af festen, hvor dukkerne bindes i fællesskab. Under snak/sang – eller i tavshed.
Det sjoveste ved Ild-ritualet er virkningen 😉 !
Se også Kanølf Binder Runer.
kartoffelhypning
blomster forvandles til mad
pink vår i knolde
mutter kom med kost og spand
da pinse stod for døren
5 + 7 + 5
7 + 7
purple prince på rad
tulipaner langs stien
ærbødig hilsen
indeni ses han og hun
sammen i kønnet skønt liv
5 – 7 – 5
7 – 7
waka & foto
Anne Voel
majaften i pink
badende i kronblade
og vandret solskin
Kanzan i fuldt flor
midlertidigt overflod
en pink blomstringstid
Kanzan er sortsnavnet
på mit lyserøde kirsebærtræ.
Med overdådige blomster.
En imponerende tilstand.
Udfoldende.
Livssprudlende.
Kortvarig.
Kanzan var en poet,
der digtede på en bjergtop.
den kolde bjergtop
digter i kongetilstand
lyserød krone
Se også indlæg om Pink og om Kanzan
Grønkålens blomster er vildt delikate nu!
Knopper i udspring.
Gulgrønne, sprøde og søde
spises efter sekunder
i sydende smør.
Med lidt salt.
Eller rå og fint-delte
vendt i flødeskum.
Med rosiner.
Eller småtskårne dadler.
Ypperste luksus
er de knasende knopper
under havearbejdet.
grønkornsorgie
kålblomsterknopper på spring
ypperlig sødme
kålen bugner vintergrøn
mørkets helende gave
Kun få dage/nætter kan grønkålsblomsterne nydes. Hver mundfuld er en hilsen fra fortiden, og hvert haps forhindrer fremtidens frø!
Vårens kålplanter kommer af frø, der sidste år spirede og voksede sig store/stærke – og grønt krusende. De allerfleste endte i fordøjelseskanaler. Hos mennesker/kålsommerfuglelarver 😉
De overlevende er groet gennem vintertidens mørke, kulde, is og sne – og har undervejs vitaminiseret grønkålsspiserne. De standhaftigeste er nu formeringsparate voksne, og hellige bryllupper sikrer fremtidens avl.
Idag fortæres afkom af de tip-tip-tip-tip-oldeforældre-grønkål, som blev sået i havens første vækstsæson. Med fortæringen erindres fortidens grønkålsbevoksninger med et sødt, grønt og kruset smil :-S