Mellem jord og himmel
Kanzan i fuldt flor
midlertidigt overflod
en pink blomstringstid
Kanzan er sortsnavnet
på mit lyserøde kirsebærtræ.
Med overdådige blomster.
En imponerende tilstand.
Udfoldende.
Livssprudlende.
Kortvarig.
Kanzan var en poet,
der digtede på en bjergtop.
den kolde bjergtop
digter i kongetilstand
lyserød krone
Se også indlæg om Pink og om Kanzan
Grønkålens blomster er vildt delikate nu!
Knopper i udspring.
Gulgrønne, sprøde og søde
spises efter sekunder
i sydende smør.
Med lidt salt.
Eller rå og fint-delte
vendt i flødeskum.
Med rosiner.
Eller småtskårne dadler.
Ypperste luksus
er de knasende knopper
under havearbejdet.
grønkornsorgie
kålblomsterknopper på spring
ypperlig sødme
kålen bugner vintergrøn
mørkets helende gave
Kun få dage/nætter kan grønkålsblomsterne nydes. Hver mundfuld er en hilsen fra fortiden, og hvert haps forhindrer fremtidens frø!
Vårens kålplanter kommer af frø, der sidste år spirede og voksede sig store/stærke – og grønt krusende. De allerfleste endte i fordøjelseskanaler. Hos mennesker/kålsommerfuglelarver 😉
De overlevende er groet gennem vintertidens mørke, kulde, is og sne – og har undervejs vitaminiseret grønkålsspiserne. De standhaftigeste er nu formeringsparate voksne, og hellige bryllupper sikrer fremtidens avl.
Idag fortæres afkom af de tip-tip-tip-tip-oldeforældre-grønkål, som blev sået i havens første vækstsæson. Med fortæringen erindres fortidens grønkålsbevoksninger med et sødt, grønt og kruset smil :-S
Kyndelmisse er de kristnes lysfest.
Kandelaber/Kyndel/Kærte/Kjør-mis/messe.
Mariæ renselsesdag.
Til alle tider/overalt fejrer folkeslag lysets genfødsel: Vintersolhverv. Halvanden måne derefter tændes lysene for Gudindens jomfruelighed.
Halvanden månetid var/er i mange kulturer et helligt tidmål for rensning: Halvanden kvindecyklus: den frugtbare ægløsning efter fødsel.
Den kristne mandedefinerede kirke regner ikke i kvindecyklusser/månerunder. Den definerede 1½ måne efter vintersolhverv til 40 dage efter X-MAS, og gudindenBrigid blev til JomfruenMaria. Lysfesten skiftede navn fra Imbolc til Kyndelmisse.
Ved Allehelgen/Samain indledtes Mørketiden, da Gudinden/ModerJord gik i hi og gærede/rugede/hvilede, indtil Guden/lyset/livskraften blev genfødt midtundervejs. Mørketiden slutter idag. Jomfruen/Gudinden/ModerJord er atter mandbar!
jomfruelighed
frugtbarheden genopstår
lyset for jorden
I den keltiske tradition fejredes helgenen Brigid. Unge piger/jomfruer bandt dukker af halm over Jomfruens Kors:
månen i jorden
mørket viger for lyset
flettet kvindekors
Hver halmdukke “Brideog” blev pyntet, lysene tændtes, og piger/kvinder holdt sig vågne natten igennem. De sang, dansede og fortalte historier; det skete, at Brigid, kelternes Maria, deltog, og så læmmede fårene …
Vinterens store kvindefest for genopvågning 🙂
I den nordiske årstidstradition fejres Hel ved Lysfesten. Hun var den hellige dronning af Underverdenen, datter af Loke. Hel fremstilles ofte som et skræmmende uhyre; men hun var både mørke og lys i samme fremtoning. Hendes største gerning var, at hun passede på Balder og Nanna under Ragnarok, så de kunne genopstå som lysende guder i den nye verden efter Ragnarok.
Kanølfs navn i runer angiver dens virke:
ᚲᚨᚾᛟᛖᛚᚠ
K: ᚲ : kaun: fakkel/ild/påfund
A: ᚨ : ansur: guderne/skaberkraft/orden
N: ᚾ : naut: nød/nødvendighed/nøjsomhed
O: ᛟ : odal: arv/forfædre/tradition
E: ᛖ : ior: hest/samarbejde/medmenneskelighed
L: ᛚ : laut: vand/strømme/følelser
F: ᚠ : fæhu: kvæg/rigdom/forgængelighed
Kanølf er altså gudernes nøjsomme ildsjæl,
som formidler formødrenes visdom,
så empatien kan strømme
i det forgængelige materialistiske liv.
Runemagi indebærer evnen til at tyde symboler.
Hver eneste rune indeholder en egen arketypisk kraft,
og de tolkes på samme måde, som drømme tydes.
Symbolerne i myteverdenen omsættes til logik.
magisk trolderi
kanølfen rister runer
mytos og logos
Se også klummerne om symbolverdenen og drømmetydning!
Runicode: ᚱᚢᚾᛁᚲᛟᛞᛖ
Kanølfen er blevet begavet med en rune-font, der kan ristes digitalt!
Den lille trold er gået i selvsving besat af runeriet, som den gerne vil dele med andre runeristere:
Klik her: RUNICODE
Tempeltræet er selvlysende gult i disse dage. Mere høstgult end erantissernes vårgulhed.
Gingko biloba er en levende fossil fra juratiden; og flere træer overlevede Hiroshimabomben…
Før DNA-opdagelsen deltes frøplanterne i to divisioner: dækfrøede og nøgenfrøede, hvortil tempeltræet henførtes. Genforskningen har imidlertid vist, at træets DNA er overordentligt egenartet. Mere end 10 mia basepar (mennesket: 3 mia). Nu har tempeltræet sin egen division!
Tempeltræet kommer fra Asien og anses for at have helende egenskaber. Trods megen forskning har den vestlige detalje-kemi-videnskab endnu ikke fundet sammenhænge, der kan dokumentere århundreders brug af gingko. Kun skadelige allergivirkninger er bevist. Det skyldes måske det fakta, at alt i naturen virker sammen. Synergistisk. At isolere enkeltstoffer og undersøge deres virkninger er en total mangel på forståelse af naturens mangfoldighed.
Gingko-præparater indtages i vid udstrækning i håb om at styrke hjernefunktioner. Sansningen af tempeltræet kombineret med haikudigtning virker måske lige vel 😉
levende fossil
selvlysende i gråvejr
strålende gulskin
fiksérbillede:
lune sten til padderne
find tudse og frø!
😉
Viola overlevede vinteren i ly af hvidløg.
Viola tricolor (trefarvet): Stedmoderblomst.
Der var engang en mand med to børn, der syntes, at hverdagen var besværlig. Derfor flyttede han ind til en effektiv og smuk kvinde, der også havde to børn. Viola-blomsten afbilder den korte status af en lang historie om magt/rolle-spil: Mandens to børn sidder ensfarvede på samme stol i baggrunden, kvindens to børn sidder smukt farvede på hver sin stol til højre og til venstre for deres mor, der sidder midtfor i al sin prægtige vælde på to stole. Manden er reduceret til et krumt organ (nathuen/nektarsporen) nedenunder hende. Se selv! HunOGhan levede lykkeligt til deres dages ende.
Stedmoderen bliver gjort til den onde selv. Men er hun ikke blot en ur-naturlig kvinde, der styrker sit eget afkom?
Hvem var den passive, der fandt hverdagsarbejdet besværligt og underlagde både sig selv og sine børn for egen mageligheds skyld?
😉
Pansy (af fransk pensee = tanker) og Love-in-idleness er to af Viola’s engelske navne. En myte fortæller, at den vilde Viola oprindelig var en hvid blomst, der blev ramt af den drillevorne Amors pil. Den forårsagede de lilla mønstre og gav hende kærlighedens kraft. Lægges blomster på et sovende menneskes øjenlåg, vil han/hun blive forelsket i den første person, der ses efter opvågnen. Love-in-idleness spiller en hovedrolle i Shakespeare’s Skærsommernatsdrøm.
Viola’s blomster er spiselige – omend let afførende; planten indeholder forskellige medicinske stoffer, hvoraf nogle fungerer som antibiotika, medens andre undersøges i kræftbehandling.
midsommernætter
viola hjælper amor
elskovsmagier
kærlige øjne vågner
glohede lidenskaber
Ud-i-en-køre:
Fryserafrimning indledes tidligt om morgenen, så afrimningslunet ikke slipper op undervejs.
Frostvarerne udtages og indpakkes i dyner, medens gryder og elkedler koger vand, som fordeles i skåle og rugbrødsforme, der placeres strategiske steder over, under og nær den viklede labyrint af frysevæskerør. Bedstemors gamle supersugende håndklæde lægges i bunden.
Snart høres en slagstøjssymfoni, lydene af isen, der slipper, falder, drypper, plasker, både inde i fryseren og ud på gulvet, der forvandles til glidebane.
En balje fyldes med sæbevand, og de snørklede skuffekrinkelkroge afvaskes ved skuresvampe og bløde klude omviklet knive, der med kunstfærdigt lirkende bevægelser kan nå ind i akavede hjørner.
Køkkenets varmeapparet tændes for højtryk, og fryserens rene ‘indmad’ stilles til tørre, så selv indelukkede vådrum bliver knastørre, inden genindindsættelsen.
Undervejs i gletcherkoncerten overføres isklumper til køkkenvasken.
Når musikken tier, afvaskes fryserens indre flader, som efterfølgende aftørres af et andet arvet, tørt og sugende håndklæde. Arvestykkerne overføres til vaskemaskinen.
Den rene fryser står en kort tid og damper af, hvorefter døren lukkes, og strømmen tændes. Når temperaturen er passende lav, fyldes skufferne med dynevarerne; fryseren genetabeleres.
Min første fryser arriverede efter mit halvthundrede år, så mine erfaringer er få. Undervejs opstår spørgsmål: Behøver jeg i det hele taget en fryser?
Har fryserdesignere nogensinde rengjort en fryser?
Hvad min kødfrie skabsfryser indeholder?
Frie fisk fra havet, grønkålsblomster, ærter, bønner, jordbær, økosmør, boller, rugbrød, falaffeldeller, grøntsagsdeller, fiskedeller, madrester, supper og isterninger. Et bredt udvalg for dovne sultne voksne og for tilskadekomne og overophedede børn, der trænger til isafkøling 😉
isvands smeltelyd
madopdagelsesrejse
fryserafrimning
Kanzans første blomst foldede sig ud den tredivte april, så den kunne bidrage til fejringen af Valborg. Det gjorde Musebøgen også. I ly af deres livskraft bandtes dårligdommene til et hyldetræ. Frejas træ.
Traditionen lover, at de gebrækkeligheder og dårlige vaner, der flettes/snoes ind i bånd og bindes på Frejas Træ, vil forsvinde i Valborgnattens magi. Ondskaben kan også bindes som dukker af den gamle sengehalm og brændes i Beltanebålet, der byder maj velkommen. Fortidens bønder anlagde bålet i en hulvej og drev kvæget gennem flammerne, så dyrene blev renset for vinterens utøj.
overtro og tro
ildtillid flytter bjerge
utøjsudrensning
