Mellem jord og himmel
Sakurafesten fejres under årets femte fuldmåne. Stilhedens månetid, hvor menneskene lytter til naturens opvågnen – og begrænser den uophørlige palaver.
Stilhedens fester omfatter vild intensitet, da kun de dybeste rytmer mærkes – med altings ophør in mente.
kirsebærblomstring
stilhed under mirakel
midlertidighed
5 + 7 + 5
se Basho
Se også Sakura-månemyten, Klik og Bispebjerg !
Flod og ebbe er et af naturens guddommelige undere. Tidevandet bestemmes af solens og især månens tiltrækningskræfter; og hele jorden er underlagt vandets lunefulde strømninger.
Højvande/flod og lavvande/ebbe varierer med månens lidt uregelmæssige omløb. Højvande indtræffer med omtrent 12 timers og 25 minutters mellemrum, fordi der går gennemsnitlig 24 timer og 50 minutter mellem hver gang månen står stik syd.
Solen står stik syd hver 24. time – definitionen af et soldøgns tid.
En månetid varer 29½ soldøgn, som er tiden mellem to ens placeringer i forhold til jorden og solen. Tiden mellem to fuldmåner – eller to nymåner.
Et år indeholder 12 – 13 månetider.
Kraftigt højvande, springflod, forekommer ved fuldmåne og nymåne, når både sol og måne trækker vandet i samme retning. Det er, når solen står sammen med eller modsat månen på himmelen.
Når månen er halv, så trækker sol og måne vinkelret på hinanden, hvorved tidevandets udsving minimeres. Nipflod.
Njord er havguden i den nordiske mytologi. Han hører til den fredelige vaneslægt og er far til frugtbarhedsguderne Frej og Freja. Før han blev far til dem, og inden de krigeriske aseguder opstod, da blev Njord tilbedt som frugtbarhedsgudinden Nerthus. Nu lever han ved kysten i Noatun og råder for havenes bevægelser, deres liv og frugtbarhed.
Niordir noatunum
fra islandsk 1600-tals håndskrift:
Havguden Njord styrer tidevandet med sin vandsæk!
Månesyge opleves, når menneskers indre væsker opfører sig som tidevandet 😉
månemennesker
indre væskers bølgegang
van(d)sindets natur
Shamanens Hest er symbol for det fartøj, der fører fra denne verden til andre verdener. Den shamanistiske rejse findes i mange verdenskulturer, hvor en åndeverden er en del af folkets livsopfattelse.
Rejseredskabet kan symbolsk forestille en hest, en båd, et skib, en vogn, et træ, andre dyr eller åndevæsner. Ase-gudernes Odin rejste ligesom Mohammed på en hest, og den bibelske profet Elias fløj i en vogn – ligesom vanernes Freja.
I praksis kræver rejsen på “shamanens hest” en sanse-forrykkende “billet”:
trommelyde, rytmegentagelser, dans, sult, søvnmangel, kropsudmattelser, yoga, meditation, kraftsang, gjaldring, chanting, mantrafordybelse, haikudigtning, magi, runekast, hypnose, urter, kemikalier, hallucinogener og den slags…
Shamanhesten i nordisk mytologi er Slejpner, Odins 8-benede hest, hvis far var hingsten Svadilfare. Den var en kelpie, et kraftfuldt åndevæsen, der ligesom vand kommer flydende, manifesterer sig kraftfuldt og opløses.
Kelpier kan have forskellige fremtoninger og stammer fra keltiske vandmyter. Vandhesten Svadilfare nåede til Asgård , hvor den indgik i myten om jætten, der brugte dyrets kræfter til at bygge en mur for aserne. Til gengæld skulle han have haft Freja, men det forpurrede Loke. Han omskabte sig til en uimodståelig hoppe, som forførte Svadilfare, der derfor svigtede jætten. Senere fik Loke-hoppen et føl. Slejpner er altså afkom af en trickster og en vandånd. Den blev Odins, men også Loke og Hermod red på den, når de besøgte andre verdener.
Under sejd rejste vølverne ved shamanheste, som er tilgængelige for enhver, der har mod på det. Nu og her!
Shamanhesten rummes i runen Ior ᛖ : Hest/Fælleskraft/Magi
knudelabyrint
over under og mellem
sejdverdenerne
I Søren Nancke-Kroghs bog “Shamanens Hest” udredes dens etno-mytiske historie på baggrund af arkæologiske fund. Anbefales!
Det gælder også “Fabeldyr og Sagnfolk” af Bengt Holbek og Iørn Piø.
Og “Nordens Mytologiske Årstidsfester” 😉
Tørstens Brønd stammer fra Selma Lagerlöfs fantasi 🙂
Hun fortæller om Tørsten i legenden De Vise Mænds Brønd, der handler om den barske huløjede gamle kvinde, der sidder ved de vise mænds brønd og fryder sig over, at den er ved at tørre ind.
Medens Tørsten overvåger brøndens sidste suk, får hun besøg af en højtlastet kamelkaravane, der drives af tre prægtige dromedarryttere. Til dem beretter hun brøndens historie, som begyndte for længe siden, da tre vise tiggere sov blandt røde, søvndyssende valmuer. De vågnede under en lysende nattehvælving og følte, at Gud havde givet dem en opgave. Stolte fulgte de lyset med forventning om, at de ville blive rigeligt belønnet af en ny kongesøns hof, når de leverede deres visdom. Men sådan gik det ikke…
Selma Lagerlöf fortæller en anderledes historie om de vise mænd, hvori den ene rytter spørger: “Bør denne brønd ikke vare evindeligt for at minde menneskene om, at den lykke, der tabes på stolthedens højder, genfindes i ydmyghedens dyb ?”
Sluttelig må Tørsten forføje sig.
Efter solhverv kommer de hellige tre konger til det magiske gudebarn ved julehøjtidens afsluttende fest. Hellig Tre Konger fejres med tre-armede lys, juletræsplyndring og Selmas legender! Uden tændte skærme 😉
Se også Julerosen og Rødhalsen – samt De Hellige 3 Konger.
ydmyghedes dyb
tørsten skaber illusion
valmuernes rus
Havets matematik og magi opsamles med konkylier, der er havgaver indebærende mystisk lykkefølelse.
De færreste findes hele. Alle indeholder en indvendig spiraliseret hule.
Konkens beundringsværdige bygningsværk indbefatter Fibonacci’s Tal og Det Gyldne Snit. Hvordan kan konker magte matematik? Altid de samme ens-snoede proportioner. Magi!
De fleste er hullede. Tøjringsparate som køer. Hulsten og hulkonker er rigdom.
havet i haven
tøjret lykkefølelse
konkylieport
Det nordiske livstræ er Yggdrasil, som gror midt i verden og vokser i tre planer, himmelen, jorden og underverdenen. Det er et vældigt og samlende symbol på den kosmiske orden, hvor alt indfinder sig til rette tid på rette sted.
Øverst i kronen bor en ørn, som har en høg siddende på sit hoved. Dybt i rodsystemet lever slangen Nidhug af træets rødder. Mellem dem piler egernet Ratatosk op og ned, medens den hornede hjort Eiktyrner æder af knopper og skud.
Tre af Yggdrasils rødder rækker dybt ned i underverdenens kildevæld:
I Helheim hos Hel flyder dødsrigets kilde Hvergelmer, som nærer om Balder og hans hustru Nanna, der skal skabe den nye fredelige og bæredygtige verden efter Ragnarok. Vandet indeholder den tidløse kollektive underbevidsthed, mytos, som befordrer nyskabelse.
Under Asgård findes Urds brønd, som er samlingssted for guderne. Urds brønd giver adgang til bevidstheden om fortid, nutid og fremtid.
Nornerne Urd, Verdande og Skuld vander hver dag livstræets rødder for at ihukomme skabelsen.
Det tredje væld flyder under Udgård, hvor Ginnungagab var før skabelsen. Jætten Mimer vogter over kilden til den en-øjede grådigheds videnskab, logos. Han bruger Gjallerhornet som drikkehorn.
Ved Ragnarok blæser Heimdal i hornet; og fra rødderne gror skoven Hoddmimer, som beskytter Liv og Livtraser, der bliver stamforældre til det nye liv.
Yggdrasil forbinder de tre kilder, som sammen nærer og balancerer livstræet. Odin hængte sig omvendt i træet med hovedet mod rødderne, som gav ham visioner – også om de hemmelige runer.
Men da han gav sit ene øje for at få Mimers logos-viden, mistede han evnen til at ‘se’ mytos-visdommen. Hans ego tog magten.
Runen Ihwar, ᛇ symboliserer livstræet. En søjle med krone og rod med forbindelser opad og nedad, bagud og fremad – fra fødsel til død- og mellem mytos og logos. Det er kundskabens træ, som gror alle vegne.
Lyden af Ihwar ligner lyden Yew, det engelske ord for taks, og Yggdrasil kan måske sammenlignes det stedsegrønne, forgrenede og hulefyldte Takstræ, der kan leve i mere 1000 år.
Over hele kloden gror hellige træer; men livstræsymbolet har ikke rod i eksakt botanik. Men virkelighedens træer bærer også magi for hverdagens mennesker; og træernes kræfter ændrer sig med årstiden.
Fejringer af mytiske begivenheder indebærer ofte at ære livstræet. Ofre hænges i grenene, og blade, frugter og andre dele bruges i natur-mandalaer, som frigiver magi ved forfald.
Til hver nordisk årstid knyttes en træagtig vækst som symbol for Yggdrasil:
Vintersolhverv: Kristtorn
Lysfesten: Mistelten
Forårsjævndøgn: Hassel
Vårfesten: Eg
Sommersolhverv: Hyld
Høstfesten: Røn
Efterårsjævndøgn: Taks
Mørkefesten: Vedbend
I folketroen har disse vækster magiske tryllekræfter. Flere er dog også dødeligt giftige, så med dem kan man rejse til underverdenen – også uden returbillet fra dødsriget! Livstræer kan være dødstræer.
livstræt yggdrasil
snoninger til nedlagt top
overjordisk rod
i det hule træ
fordybelseslejlighed
omsluttet af liv
Skovfoged-Egen er mere end 800 år gammel. Den var hul allerede for 200 år siden, da en katolsk skovfoged brugte hulen til kontemplation.
Se også Udesidning!
Foto-mandalaer konstrueres efter samme principper som spejlbilledmageriet.
Billedet fra indlægget Stenhjerte drejes 45 grader, så spejlaksen bliver en diagonal i et udskåret kvadrat:
Kvadratet spejles og genspejles til en kvadratisk mandala:
Sluttelig udskæres en cirkelformet mandala:
mandalamagi
strandsten roteres i sand
vandomgivelse
Billedet fra indlægget Forårssaftstigning fik samme omgang:
Se desuden indlægget om Shambhala.
Zen’s fire discipliner:
at ligge, at sidde, at stå og at gå
i tankeløs kontemplation,
registrerende sanseindtryk
kortvarigt og forbigående.
Det var devisen i Zen-filosofiens gyldne tid i årene ca. 700-1000.
Samtidig med vikingetiden.
Alan Watts redegjorde for, at magtfulde munke i de efterfølgende århundreder udviklede klosterordener, hvis formål den dag i dag er de samme som for engelske kostskoler:
Opdragelsesanstalter for overklassens børn, der lærer at både adlyde og undertrykke medmennesker, hvorved de uddannes til magthavere i såvel Japan som UK.
AW oplevede begge systemer…
Men at leve i zen er at leve uden hensigt.
Uden tilknytninger.
Uden at optræde/magte/præstere.
At leve “usynligt” i forgængeligheden – med et gran af humor.
Basho og Hakuin var zenmestre,
der af og til udtrykte deres sansninger med ord.
Andre referede dem og blev de synlige.
Zenklostre kan i dag betragtes som levendegjorte museer med kostskolefunktion. Deres indhold er lige så fjernt fra zen’s oprindelige kerne, som vor tids vikingemarkeder er fra vikingetiden; men hyggelig edutainment. 😉
tidsforskruninger
munkes og vikingers ånd
markedsinflation
Spejlbilledmageriet er fascinerende trylleri!
Billederne er fabelagtige at gå på opdagelse i, og de er vildt vanedannende at skabe…
Grundmotivet må indeholde disse parametre, hvis magien skal kunne opstå:
1. Ro/uro – kontrast.
2. Lys/mørke – kontrast.
3. Lodret/vandret – kontrast.
4. Fabulerende/brobyggende/mønsterskabende elementer.
Dette råfoto tilfredsstiller alle fire parametre:
Motivet gennemsøges for “halve helheder/ansigter/mønstre”, hvorefter det beskæres, flyttes, spejles, samles om spejlingsaksen, farvereguleres og skærpes.
Til slut skaleres billedet til et kvadrat.
Her er to billeder af samme beskæring, men spejlet omkring de to forskellige højkant-akser:
livsudfoldelse
oceaners opstigen
forårets fødsel