Mandefølelser

Mandefølelser i verdenslitteraturen er et kapitel for sig.

Dostojevskij400

Hvide Nætter blev fornylig genudgivet.
I dagbogsform fortæller Dostojevskij om en ung mand,
der møder en kvinde, som venter…
Under den sommerlyse nattehimmel.

Fortællingen udspændes indvendigt i den unge mand, som skriver dagbog.
Deri refererer han formuleringerne af sine følelser under møderne med kvinden:

“Hvem ved – måske har De forsonet mig med mig selv…” (side 30)

“…ofte forekommer det mig, at jeg har mistet enhver følelse og enhver modtagelighed for alt, hvad der har med det ægte, det sande liv at gøre...” (side 53)

Men hvad gør en følsom mand, som møder en kvinde, der afsværger ham løftet om ikke at forelske sig i hende – og senere erklærer:
“Måske var hele min kærlighed intet andet end en vildfaren følelse, eller blot en indbildning…”(side 107) ???

Dostojevskij skrev romanen som 26-årig, inden han blev dømt til døden
– og benådet til strafarbejde i Sibirien.
Hele hans eminente forfatterskab handler om originaler
– og mænds følsomme dybder.
Stadig nutidsrelevant og anbefalelsesværdigt!

De samme temaer kan opleves i
Den Unge Werthers Lidelser (Goethe),
Konge, Dame, Knægt (Nabokov)
Frysende Våde Vejbaner (Sonnergaard)

Hovedpersonen i de fire romaner er en mand,
der undrer sig over kvinders opførsel.
Man kan godt forstå dem 😉

Julerosen

selma1928

Julerosen findes i legenden af Selma Lagerløf:

En sommerdag er røverkællingen og hendes fem rollinger på tiggergang. En af ungerne opdager en dør på klem i muren omkring klosterhaven, og mor og børn vrimler ind med største selvfølgelighed. Hvorefter munke uden held forsøger at genne dem ud. Den milde Abbed Hans tilkaldes. Han og røvermor går på havevandring og deler deres fælles glæde over urterne! Undervejs fortæller kællingen om haven, der julenat åbenbares i skoven, og de aftaler, at Abbed Hans skal besøge røverkulen.

I den kolde og mørke julenat står de sammen og oplever de bølgende strømme af lys og mildhed, der som åndedrag forvandler den dystre skov til et jordisk paradis med planter, dyr og engle. Gennemsyret af glæde og harmoni. Indtil en hændelse skræmmer livet væk. Abbedens hjerte brister, han falder på knæ og griber i jorden.

I Abbedens døde hånd finder munkene en rodknold, som de planter i klosterhaven. Gennem hele året holder de øje med plantestedet, men intet sker. Indtil julenat, hvor den hvide blomst alene lyser i natten.

Legendens sprog og de ikke her gengivne scener
er magisk berettende.
En stor fortællers enkle kunstværk.
Oplæsningen af Legenden om Juleroserne
beriger og beroliger ethvert juleselskab.

MAYA-ordet

MAYA-ordet føles dybt i kroppen, en selvfølgelig udånding.
Midlertidigheden!

Maya betegner forbigående gøgl.
Livets illusion!
Erkendelsen af, at hint enkelte biologiske menneske med dets 5-6 sanser er absurdt ligegyldigt.

I Mørke/Ånde-tiden er maya mere erkendbar end på andre tider af året.
Maya-oplevelsen af altings midlertidighed og meningsløshed kan forveksles med følelsen af lammende tomhed. Efterfulgt af ønsket om at flygte fra den.

Men ved at gå ind i tilstanden, erstattes den af nåde-erkendelsen:
Dette nu er skaberværkets gave.
Livets ufattelige åbenhed!

sommerfugl400

Drømmer jeg,
at jeg er en sommerfugl?
Eller er jeg en sommerfugl,
der drømmer, den er mig?

KISS-princippet

KISS-princippet handler om
at holde sig til det enkle.

Keep It Simple Stupid (KISS) blev født
i det amerikanske militær i 1960erne.
Formålet er at undgå komplicerede løsninger.

Princippet blev efterfølgende adopteret
i softwareprogrammering og i bæredygtig økologi,
hvor KISS blev skærpet til Keep It Small & Simple.

KISS-akronymet bruges i andre fantasifulde betydninger.
Knights In Satan’s Service!
Forbundet til rockgruppen KISS ;-()

I hverdagslivet handler det om
at mestre begrænsningens kunst.

I det økologiske jordbrug indebærer princippet,
at brugen af kemiske hjælpestoffer undgås,
og at afhængighed af omverdenen minimeres.

kiss-anne-voel

den enkle hverdag
små tings store betydning
jegbeherskelse

Olga og Kedsomheden

Olga og Kedsomheden er et lille mesterværk.

olgak400

Flemming Quist Møller præsenterer Olga således:

Olga var en lille tøs
gik på bare tæ’r og frøs
næsen løb og Olga nøs

Olga bliver syg og får feberdrømme,
der udfolder sig i FQM’s forrygende billedunivers.

I egen person møder vi Pjank og Pjat og Fantasi,
Led og Ked og Raseri, Spot og Spe og Drillepind
i 3-strofede rimede vers.
Indtil Kedsomheden kvæler farver og rimeri.

Undervejs besøges bl. a.
Wupperjammerthal-am-Glockengockenzee,
og vi møder Elefanten Alf,
Tryllefeen Flora Nattergal
og sovsekanden Marie-Antoinette,
som blev loppet på Christiania.

O&K er en perle for alle børn og voksne,
der kan dansk – eller vil lære sproget.

FQM er også forfatterfar til Minibillen,
Snuden, Cykelmyggen Egon og andre,
som det er skønt at være ven med.

FQMs overdådige selvbiografi
Rytmeflip og Abestreger
giver et indblik i,
hvordan Olga og andre kom til verden.

FQMs univers er vildt anbefalelsesværdigt!

Eventyr og Myter

Eventyr og myter bærer livsvisdom
gennem generationers mundtlige overlevering.

Eventyr indeholder vejledning i at klare sit eget liv.
At blive dronning/konge i sit eget slot/rige/liv!

Myter beretter om folkets
oprindelse/sammenhæng/urhistorie.
Folkesjælen.

Hin enkeltes og folkets harmoni beror på
tillid til Det Meningsfulde Mønster.
Dertil hører også adgangen til drømme
og tydningen af dem og naturens varsler.

Eventyr/myter/legender formidler
de magiske mønstre,
der “hjernevasker” lyttere til at agere
med harmoni-ønsket som mål.

Under socialrealismen blev eventyr bandlyst,
og mange børns harmonifantasi blev ikke “vækket”.
Bruno Bettelheim blev fortaler for, at eventyr
er det arketypiske grundlag for at udvikle en
problemløsende/overlevende/kreativ personlighed.

I Den Lille Hvide Kat tvinges den tredje søn
til at kappe hoved og hale af katten
og sætte dem omvendt på.
Derved vinder han sin dronning,
slottet og hendes kongerige.

Jo, der kan være gevinst ved at gøre op
med sin vanetænkning om,
hvad der er for/bag og ret/vrang 😉

Dette Hus

Dette hus stod tidligere i et andet land:

dieseshaus500Brunnenstrasse 10, Berlin.

Menneskelig vilje kan flytte om på alt.

Med Nymånen

DiaIndsigtBlueMoon

Med nymånen kom efteråret.

Landskabets farver ændres dag for dag.
Fra gyldne stubmarker under septembers blå himmel
til et blågråt skytæppe over nypløjede sortbrune agre.

Årets 10. måne er den første af de tre røde måner;
og dens kraft er nyskabelse/kreativitet/kunst.

Efter at have gennemlevet tre fjerdedele af året
under vekslende månekræfter er livet modnet,
og denne måne styrker nytænkning.

Mørketiden og indadvendtheden banker på.
Det giver muligheder for fordybelse og hvile
efter fuldendt arbejde gennem vækstsæsonen.

Kroppen har arbejdet gennem året,
og nu er tiden inde til mental aktivitet.
Vækstårets erfaringer giver anledning til visioner,
og denne måne støtter virkeliggørelse.

 

Kanølf og Runerne

Kanølf og Runerne
er fortællingen om en lille trold,der var tilstede dengang, alting skete…

Verden blev skabt, da det isnende, stivnede og mørke Niflheim mødte, favnede og elskede det brændende, flydende og lyse Muspelheim i Ginnungagab-tomrummet.

Livsdråber kondenserede, og Urkoen Audhumble opstod.
Hun slikkede liv i stene, så Jætten Ymer, Trolden Kanølf og andet godtfolk rejste sig.

Blandt udkommet var gudesønnerne Odin, Vile og Ve.
De skabte menneskene Ask og Emblaaf drivtømmer ved havet.
Det oplevede Kanølfen.

Trolden var også med i de 9 dage, da  Odin hang på hovedet i verdenstræet.
Odin = galsind/ekstase/vildskab.
I den tilstand åbenbaredes runerne for ham.
Kanølfen aflurede, vidnede og medlevede magien:

Kan400Runer Anne Voel

Andre rune-klummer:
Futhark 
Runekast