Tag: 200ord

Udgivet den

Lysfesten

Lysfesten afslutter mørketiden, og højtiden er den første af solårets fire fejringer af Moder Jord. Lys tændes for kvindekraften, som har mange ansigter.  Maria og Brigid er to af dem.

De nordiske mytekællinger kan æres ved de otte årstidsfester.

Mit fortælle-forslag til festerne for Moder Jord:
Lysfesten: Myten om Hel.
Vårfesten: Myten om Idun.
Høstfesten: Myten om Sif.
Mørkefesten: Myten om Skade.

Kvindemyter til de fire fester for himmelen, som markerer Bedstefar Sols dans over Fader Himmel:
Vintersolhverv: Myten om Angerboda.
Forårsjævndøgn: Myten om Freja.
Sommersolhverv: Myten om Gullvejg.
Efterårsjævndøgn: Myten om Frigg.

Fordel mytekællingerne efter egen natursans!

Ved at fejre de otte naturhøjtider forbinder mennesker sig med naturens rytmer og mønstre, og alles natursans næres.
Over hele kloden fester folk omkring bål, fællesspisning, lege, danse og fortællinger.
Det levende ord opliver og oplyser, og ovenstående myter er forslag til at oplive kvindekraften. Myter er ikke fakta, og man kan bruge dem, som man lyster. Kvindemyterne er fra Nordens Mytologiske Årstidsfester.

Natursansen forstærkes ved også at fejre Bedstemor Månes 12-13 månetider. Hvis nymåner og fuldmåner festligholdes, så bliver livet fest efter fest efter fest…  🙂
En ‘fest-opskrift’ findes i indlægget Højtidsfester.

Glædelig Lysfest!

Se også  Agerbrugerens Kalender, De 8 Højtidsfester og Nordens Solhjul.

Udgivet den

Franziska von Altenhausen

Franziska von Altenhausen er den maskerende titel på brevvekslingen mellem Ernst Haeckel (1834-1919) og Frida von Uslar-Gleichen (1864-1903). De udvekslede ca. 900 breve (1898 – 1903). Udgivet i uddrag af Johannes Werner (dansk: 1929). Begges familier var modstandere af udgivelsen.

Han var en forfængelig manio-depressiv evolutionsbiolog. Hun var en faderløs ubemidlet adelig jomfru. Begavet, pligttro og 30 år yngre end ham. Brevene er en kærlighedshistorie. Og en både forblændet og nøgtern kvindes kritiske kommentarer til en karismatisk charlatan, hvis breve beretter, at hans nervesyge hustru altid fik det bedre, når han var hjemmefra på lange rejser…

Brevvekslingen fik jeg som teenager. Efter i flere år at have været  fascineret af Haeckel’s “Kunstformen der Natur” med dens smukke tavler over phytoplankton:

Haeckel’s karismatiske udgydelser havde forgudende tilhængere og hadefulde modstandere, der så ham som en utroværdig ateistisk plattenslager. Historien har efterfølgende vist, at han var racist og videnskabeligt uvederhæftig.

Fornylig genlæste jeg deres tragiske korrespondance. Mange spørgsmål kan stilles vedrørende Frida’s tidlige død af en overdosis opiat. Et af dem er: Begik hun selvmord pga Haeckels uvederhæftighed?

Af brevvekslingen fremgår, at Haeckel selv overvejede selvmord, som han kaldte autolyse: selv-opløsning/fraspaltning!

Fridas liv er en kvindeskæbne til eftertanke.

Året efter hendes død opkaldte Haeckel en gople efter hende:

Rhopilema frida:

Udgivet den

Selmas Julerose

selma1928

Julerosen findes i legenden af Selma Lagerløf:

En sommerdag er røverkællingen og hendes fem rollinger på tiggergang. En af ungerne opdager en dør på klem i muren omkring klosterhaven, så mor og børn vrimler ind med største selvfølgelighed. Hvorefter munke uden held forsøger at genne dem ud. Den milde Abbed Hans tilkaldes. Han og røvermor går på havevandring og deler deres fælles glæde over urterne! Undervejs fortæller kællingen om haven, der julenat åbenbares i skoven, og de aftaler, at Abbed Hans skal besøge røverkulen.

I den kolde og mørke julenat står de sammen og oplever de bølgende strømme af lys og mildhed, der som åndedrag forvandler den dystre skov til et jordisk paradis med planter, dyr og engle. Gennemsyret af glæde og harmoni. Indtil en hændelse skræmmer livet væk. Abbedens hjerte brister, han falder på knæ og griber i jorden.

I Abbedens døde hånd finder munkene en rodknold, som de planter i klosterhaven. Gennem hele året holder de øje med plantestedet, men intet sker. Indtil julenat, hvor den hvide blomst alene lyser i natten.

Legendens sprog og de ikke her gengivne scener
er magisk berettende.
En stor fortællers enkle kunstværk.
Oplæsningen af Legenden om Juleroserne
beriger og beroliger ethvert juleselskab.

Udgivet den

Faderen, Sønnen og Elskeren

Faderen, sønnen og elskeren er tre arketyper, som kvinden må forholde sig til. Plus broderen. Også selvom de ikke forekommer i hendes aktuelle liv. Fordi alle kvinder bliver pålagt rollerne som datter, moder, elskerinde og søster af omgivende mænd. Ligesom kvinder tildeler mænd egenskaber som far/søn/elsker/bror.

Forholdene til far/søn-figurer indebærer autoritet/magt/ærbødighed, hvor kvinden som datter/mor spiller en under/over-ordnet rolle.

Hvis Treenigheden (Fader/Søn/Helligånd) er den eneste altomfattende guddom , så vil Helligånden/SpiritusSanctus være det vide begreb, der omfatter både elskeren, broderen og alle de andre mandetyper, der er “in-spirerende”. På godt og på ondt. Hvordan mænd får placeret moderen/datteren/søsteren/elskerinden i Treenigheden er et uforløst psyko-teologisk dilemma ;-(

Både mænd og kvinder har behov for at overføre de arketypiske behov til omverdenen. Det sker ved at projicere vore ønsker/besættelser/følelser ud på ofte sagesløse medmennesker. Ligesom vi selv bliver mål for forbavsende og irrationelle rolletildelinger i andre menneskers ubevidste sjæleliv.

I religiøse samfund overføres følelserne til guder, engle, dæmoner, helgener og andre symbolfænomener, der bærer den ønskede kraft.

I ikke-religiøse samfund overføres stenalderhjernens religiøse længsel til fantasifostre eller til medmennesker. Det kan være nære relationer og/eller fjerne ikoner/idoler, som får helte/skurke-status.

Sidste år døde Faderen, Sønnen og Helligånden:
Cohen, Prince og Bowie.
😉

Treeigheden
Hvor er Maria?

Udgivet den

Mandefølelser

Mandefølelser i verdenslitteraturen er et kapitel for sig.

Dostojevskij400

Hvide Nætter blev fornylig genudgivet.
I dagbogsform fortæller Dostojevskij om en ung mand,
der møder en kvinde, som venter…
Under den sommerlyse nattehimmel.

Fortællingen udspændes indvendigt i den unge mand, som skriver dagbog.
Deri refererer han formuleringerne af sine følelser under møderne med kvinden:

“Hvem ved – måske har De forsonet mig med mig selv…” (side 30)

“…ofte forekommer det mig, at jeg har mistet enhver følelse og enhver modtagelighed for alt, hvad der har med det ægte, det sande liv at gøre...” (side 53)

Men hvad gør en følsom mand, som møder en kvinde, der afsværger ham løftet om ikke at forelske sig i hende – og senere erklærer:
“Måske var hele min kærlighed intet andet end en vildfaren følelse, eller blot en indbildning…”(side 107) ???

Dostojevskij skrev romanen som 26-årig, inden han blev dømt til døden
– og benådet til strafarbejde i Sibirien.
Hele hans eminente forfatterskab handler om originaler
– og mænds følsomme dybder.
Stadig nutidsrelevant og anbefalelsesværdigt!

De samme temaer kan opleves i
Den Unge Werthers Lidelser (Goethe),
Konge, Dame, Knægt (Nabokov)
Frysende Våde Vejbaner (Sonnergaard)

Hovedpersonen i de fire romaner er en mand,
der undrer sig over kvinders opførsel.
Man kan godt forstå dem 😉

Udgivet den

Julerosen

selma1928

Julerosen findes i legenden af Selma Lagerløf:

En sommerdag er røverkællingen og hendes fem rollinger på tiggergang. En af ungerne opdager en dør på klem i muren omkring klosterhaven, og mor og børn vrimler ind med største selvfølgelighed. Hvorefter munke uden held forsøger at genne dem ud. Den milde Abbed Hans tilkaldes. Han og røvermor går på havevandring og deler deres fælles glæde over urterne! Undervejs fortæller kællingen om haven, der julenat åbenbares i skoven, og de aftaler, at Abbed Hans skal besøge røverkulen.

I den kolde og mørke julenat står de sammen og oplever de bølgende strømme af lys og mildhed, der som åndedrag forvandler den dystre skov til et jordisk paradis med planter, dyr og engle. Gennemsyret af glæde og harmoni. Indtil en hændelse skræmmer livet væk. Abbedens hjerte brister, han falder på knæ og griber i jorden.

I Abbedens døde hånd finder munkene en rodknold, som de planter i klosterhaven. Gennem hele året holder de øje med plantestedet, men intet sker. Indtil julenat, hvor den hvide blomst alene lyser i natten.

Legendens sprog og de ikke her gengivne scener
er magisk berettende.
En stor fortællers enkle kunstværk.
Oplæsningen af Legenden om Juleroserne
beriger og beroliger ethvert juleselskab.

Udgivet den

Inkohærensen

Inkohærensen er omdrejningspunktet
i To år, Otte måneder og Otteogtyve nætter,
Salman Rushdies seneste roman.

2 år 8 måneder og 28 nætter = 1001.
I det tidsrum kan en kvinde gennemføre 3 svangerskaber
og blive mor til multilinger, hvis hun er en djinna.
I så fald har afkommet ingen øreflipper.
800 år efter vil de have efterkommere over hele verden.
Også i New York i Mærkværdighedens 1001 dage,
hvor skæbner piblede gennem universets ormehuller.

På ejendommen La Incoerenza arbejder den leviterende havemand Geronimo(Hieronimus) for milliardæren Alexandra. Fra andre rum og tider kommer Zumurrud den Store og Dunia, djinna-formoderen, der undtagelsesvis kan føle kærlighed. Blot fire af værkets gigantiske galleri af figurer.

Romanen synes usammenhængende,
inkohærent,
propfuld af krøllede tangenter,
ufatteligt krævende og absurdt ubegribelig.

Værkets billedsfære
kan sammenlignes med Hieronimus Bosch
parret med Kvium Dali
og krydret med Magritte.

Men langsom og fordybet læsning giver adgang
til en slags komprimeret visdom.

3 citateksempler:

“Ingen god gerning går ustraffet hen, sagde Eva til Adam, og det burde være hele menneskehedens motto” (side 97)

“Had, Dumhed, Hengivenhed og Grådighed er den nye Apokalypses 4 ryttere” (side 188)

“Han ville have fiktionen om virkeligheden tilbage” (side 193)

I endnu et mesterværk demonstrerer Salman Rushdie smilende,
at vi alle er underlagt Illusionens Usammenhæng 😉
I MAYAs vold!

Udgivet den

Heleneurten

Heleneurten troner over de andre stauder i min have. Hendes rod er et helt apotek.

Inula helenium, Læge-Alant, er en oldgammel gulblomstret droge, hvis rod altid har været brugt i folkemedicin og i absint/bitre. Hun indeholder en kombination af molekyler, der virker helende på indre slimhinder. Derfor er hun universalmiddel mod hoste, mavebesværligheder og ubalancer, der hidrører fra livmoderen.

Heleneurten har sit navn fra jordens skønneste kvinde. Helene var datter af Leda og svanen (Zeus), og hun blev gift med Sparta-kongen Menelaos. Men hun blev bortført til Troja af Prins Paris. Han havde “fået” Helene af gudinden Afrodite, fordi han kårede hende til Olympens smukkeste gudinde – foran Hera og Athene, som begge blev tøsesure. Den gudinderivaliseren medførte Den Trojanske Krig…

Da Helene lod sig bortføre fra Spartas slot forlod hun alle sine fine kjoler, juveler og andre rigdomme. Med sig tog hun blot den urt, der holdt hormonerne i balance: Helenes Urt.
Blandt keltere kaldes planten for Elverurten.

Helene400sHeleneurtens højthævede gule blomster.

Heleneurten/Elverurten/Læge-Alant bør ikke anvendes under ønsket graviditet og amning, hvor hormonerne ikke skal balanceres. De skal følge naturens fluktuerende orden og skærme/beskytte/initiere det lille nye menneske.

Om Helenes skæbne efter Trojas fald fortælles flere farverige historier.
Med/uden urten?

Udgivet den

Den 7. Nymåne

Den 7. nymåne indfinder sig ved frokosttid idag. I det øjeblik er den usynlig – ligesom alle andre nymåner.

Efter de hvide måners ro og de grønne måners gro følger de tre gule givende måner. I år indledes den første gule måne samtidig med Eid ul-fitr, Ramadan-fastens afslutningsfest.

Denne gule bedstemormåne råder for blomstring/befrugtning og fysisk/omsorgsfuld kærlighed. Hun står for den betingelsesløse overgivelse til kærlighedens handlinger.
Formering!
Videreførelse af liv!

For at formering skal lykkes, kræver biologien omsorg, timing og selvtilsidesættelse i et omfang, som kan overstige de følelsesstyrede tobenedes evner. Den syvende månebedstemors råd handler om, at vi skal beherske vore egne behov og lade kærligheden råde.

Forfængelighed, besiddertrang og jalousi er ikke kærlighedsgerninger. Under denne måne er tiden inde til at luge ud i den slags afsporende livsenergikrævende besættelser. Det sker bedst ved at fokusere på uselvisk kærlighed.
Hvad er uselvisk kærlighed?

Skaberens kærlighed manifesterer sig i den frodige mangfoldighed, som er livets princip. Vi tobenede er blot et væsen i dette storslåede værk, og vore egocentriske livsidealer betyder intet i den store sammenhæng.

Julimånen husker os hver især på at være et kærligt væsen uanset tro, overbevisning eller biologi 😉

Raps400s

gul julimåne
blomstringstidens elskovsliv
omsiggribende

korsblomstrende kærlighed
uselviskhed i praksis

Udgivet den

Johannes Døberen

Johannes Døberen blev født et halvt år før Jesus, og festen for ham lagdes oveni agerbrugernes glædesblus for god vækst – og for værn mod dæmoner (afgrøders sygdomme/skadedyr/misvækst).

Frugtbarhedsfesten blev til Johannesfesten, der markerer, at han fødtes til sommersolhverv. Forud for Jesusfesten ved vintersolhverv.

Historien om Johannes’ s forældre Zakarias og Elisabeth minder om den om Abraham og Sara: Det ældgamle ægtepar, der i deres alderdom beriges med afkom.
Konstantin den Stores håndlangere overførte fortællingen/myten fra Det Gamle Testamente til Det Nye Testamente.
En magtpolitisk propagandahandling.
Om at udsætte nuets glæde til fremtids forventning.
Og om at indordne sig for at gøre sig fortjent til belønning.
Magthaveres evige redskab!

Vore forfædres og stammødres umiddelbare glædesfest over sommerens korte højtid blev således til en fest for Skt. Hans.
Han står for dåb/omvendelse/underlæggelse, og han og hans tilhængere prædikede ekstrem mental/fysisk selvtugtelse/askese.
Forsagelse af enhver menneskelig/kødelig/sanselig glæde.
Og (uvis) fremtidsforventning fremfor øjeblikkets sanserus.
Nutidens kildeforskning antyder, at Johannes og Jesus egentlig var rivaler.
Med modsatrettede synspunkter!

Da kristne magthavere senere følte sig truet af kloge koner, blev afbrænding af såfordømte hekse lagt oveni de efterhånden spegede bålfester.

Hvorfor er det lige, at vi fester ved bålet?

BorkHavn3-400

Havgusens klamme ånd lægger sig om glædesblusset 😉