Indlæg

Udgivet den

At Undgå Madspild

At undgå madspild ved at skralde
animerer min indre samlende ur-kælling!

I morges vågnede jeg tidligt og nød at cykle gennem min stille landsby.
Med refleksvest, pandelygte, handsker og ‘fiskeklo’.
Fra supermarked-containere reddede jeg:

For en uge siden var høsten:

Fornøjelsen ved at skralde varierer med årstiden.
Det gør udfordringerne også:
Om vinteren kan lågene være frosset fast – varerne ligeså.
Om sommeren stinker containerne af lig(råddent kød) og myldrer med fluelarver og hvepse + alt det usynlige…
Så må urkvinden lukke næseborene og holde vejret:

Udvalget er overdådigt, og jeg begrænses af mine cykelkurve.
Efterarbejdet er omfattende:
sæbeafvaskning, rensning af grønsager og frugt, blanchering til frost, kogning af syltetøj, nedfrysning af overskud osv.
INTET kommer ind i køkkenet i den originale indpakning!
Hårdt arbejde for føden 🙂

Min skraldevirksomhed sker også i fuldt dagslys.
Når jeg går tur, har jeg altid en pose med, som gerne modtager appelsiner, avocadoer, porrer, oste eller ? i løbet af de få sekunder det tager at løfte containerlåg og flytte varerne.

En sidegevinst er, at mine madvaner er under konstant forandring.
Kasseret kød ‘tvang’ mig til at udfordre mit 50 års vegetarliv. Uden ‘succes’ 😉

Udgivet den

Vævekællingen

Vævekællingen er månetidernes 10. klanmor. Hun er den arketypiske kunstner, der væver mønstre mellem mytos og logos. Hendes kraft er skaberevnen, som omfatter BÅDE nedbrydning OG opbygning – med henblik på overlevelse.
I de kommende 7 generationers perspektiv.

Edeerkoppespind
kvindevæveri – forbundne skæbnetråde – edderkoppens kunst

Edderkoppens spind er symbolet på fortællinger og netværksmønstre i mytos, der skaber orden, rytme og mønster i hverdagens logos.

Myten om den vævende klanmor handler om at vandre ad ukendte stier, at samle forefaldende inspiration og at forglemme sig selv i den skabende proces.
Den shamaniske gave er at fare vild undervejs for at finde hjem igen – ved at gennemgå vejen baglæns.
Ligesom at samle en kurv fuld af fund og finde hjem ved at se på fundene og erindre findestederne.

Måneskåle
Vævekællingens måneskåle og søstjerne.

Vævekællingen er også pottemager. Hun opgraver leret, former måneskålene og brænder dem over og under jorden. I pagt med de fire elementer og Det Store Mysterium: jord, vand, luft, ild og livskraft, som symboliseres ved havets søstjerner.

Udgivet den

Solsortens Klimaopsang

Solsortens klimaopsang er kopieret fra solsort.dk:

Klimakrise   – du kan gøre noget…

Klima-krisen er større end Corona-krisen.
Men den fylder mindre, da det tager år
før vi ser resultaterne af vores handlinger.

Fakta om situationen som gør, at vi må handle nu:

Som individer i samfundet kan vi gøre stor en forskel:

  • Sæt dig ind i situationen, og del viden: snak med dine venner om situationen. Når man kigger på fakta, så er problemet så stort, at vi helst vil lukke øjnene og fortrænge det.
  • Stem med dine penge, flyt pensionsopsparing og investering til bæredygtige investeringer. Prioritér bæredygtighed og klima i adfærd og forbrug.
  • Fokusér på, at hjælpe virksomheder og organisationer, som du befinder dig i, med at få et større klimafokus. I dag er dette også en konkurrenceparameter.
  • Vær aktiv i bevægelser eller organisationer, der arbejder for et bedre klima.

2020 – 07 – 28
solsort.dk

Udgivet den

Dokkōdō

Dokkōdō er 21 retningslinjer for enegængere. De blev formuleret af Miyamoto Musashi (1584 – 1645), der var japansk ronin (herreløs omvandrende kriger), forfatter, maler og buddhistisk tænker.


Her er min fordanskede nutidsfortolkning:

1.  Se alle ting, som de er.
2.  Undlad adspredende fornøjelser.
3.  Se helheder og undgå at handle på følelser.
4.  Tænk let over dig selv og dybt over verden.
5.  Opløs dine ønsker og begær.
6.  Lær af fortidens fejltrin – fortryd ikke.
7.  Gennemsku misundelse – og slip.
8.  Anerkend tab og adskillelse – og gå videre.
9.  Afkod din harme og beklagelser – ti stille.
10.  Kend din krops lyster og styr dem.
11.  Vær nøgtern uden fordomme for eller imod.
12.  Føl dig hjemme overalt og ingen steder.
13.  Indtag kun nødvendig mad og drikke – langsomt.
14.  Afgiv det, du ikke behøver.
15.  Følg din egen overbevisning – ikke omverdenens.
16.  Begræns dine redskaber(våben) til de nødvendige – brug dem perfekt.
17.  Se døden i øjnene – og lev med den.
18.  Skil dig af med dine ting og jord, når du ældes.
19.  Respektér Buddha og guder – forvent intet.
20.  Bevar værdigheden – også under kroppens forfald.
21.  Hold dig til din vej.

Dokkōdō kan ses som en krydret udlægning af de 8 bud på den buddhistiske gyldne middelvej, der går ud på at undgå tilknytning.
Filosofien gælder nok også for Regnbuens, Shambhalas og Folkvangs krigere…   😉

Det meste er indeholdt i gamle klitboers livsfilosofi:
Vær nøysom – å pas dæ siæl!

Haikudigteren Basho (1644 – 1694) kan have været inspireret af Dokkōdō, da han blev født året før Musashi døde.

en vandrer er jeg
lad det så benævne mig
første vinterregn
(Basho)

Udgivet den

Måneskålen

Måneskålen eller vølvegryden er den nordiske udgave af The Medicine Bowl. Den er Seeren(M/K)s visions-redskab i den kommende månetid, der indeholder nymånen og fuldmånen før Voldermissen og Vårfesten. Skålen kan også virke som ‘heksekedel’, The Celtic Cauldron.
Ligesom Gundestrup-karret:

Skål-ritualet er kernehandlingen i ceremonierne i Seer-månetiden.
Ceremoniernes gang omfatter de indledende rensninger, ofringer, hilsener, båltænding og de sædvanlige udledninger efter skål-ritualet.
Sprækken til Drømmetidens mytosverden åbnes i ærbødighed for de 5 elementer: jord (skål af ler, metal eller glas), vand (skålens indhold), luft (bevidst åndedræt), ild (bål, stearinlys) og livskraft (rytmiske lyde).

I den tibetanske Bön-tradition forbindes de 5 elementer med de fem sanser ved en meditation, som udføres ved, at man lægger hændernes 10 fingre på sit eget ansigt:

Jorden,  følesansen,  lillefingre på hagen.
Vandet,  smagssansen,  ringfingre på munden.
Luften,  lugtesansen,  langfingre på næsen.
Ilden,  synssansen,  pegefingre på øjnene.
Livsrummet,  høresansen,  tommelfingre på ørerne.

Meditationen virker i alle mennesker, der overgiver sig til den.
Også ved påkaldelse af klarsynsdrømme uden måneskålens vand.
Seer-ritualet er personligt (ikke socialt), da det handler om at besøge ens egen mytosverden. The Sacred Personal View (SPV) of the Great Mystery. Det Numinøse Mytos Mønster.

Min måneskål kom til mig, inden jeg stødte på Seer-ritualet. Lig et under kom der ikke blot en, men to kupler, som formede sig i mine hænder og blev brændt i bål.
Den lyse fuldmåne-skål blev brændt over jorden i et buldrende ilt-rigt bål, der blev fodret et helt højtids-døgn:

Den  mørke nymåne-skål blev brændt samtidig i en ilt-fattig mile under jorden:

Ritualet er at ‘se’ og tyde Drømmetidens manifestationer i vandet. Symboltolkning.

fem elementer
mytosmønsterets visdom
måneskålesyn

Læs også om månen i En Gammel Spand og om Månekællingerne.

Udgivet den

Shambhala-krigerens dans

Shambhala-krigerens dans er et ritual, hvor kroppens bevægelser fremfører håndtegn (mudra). Hændernes stillinger symboliserer krigerens to våben: den ene hånd forestiller medfølelsen, og den anden hånd illustrerer visdommen.

Dansen afbilder myten om  Shambhala, som fortæller, at hinsides alt findes Den Uendelige Sammenhæng, som ikke berøres af menneskenes værdinormer om godt og ondt.
Oplyste mennesker kan sanse den og trække den ind i ‘virkeligheden’.

Kernen i myten er, at ondskaben og lidelsen skabes af mennesker – og derfor kan elimineres af mennesker. Med visdom og medfølelse. Ægte kærlighed. Dalai Lama praktiserer den filosofi.

Udgivet den

Smilende Gavtyv

smilende gavtyv
pigehjerte gik i stå
lillesøsteren

lærken synger højt i sky
vintergækkerne blomstrer

Udgivet den

Vegvisir og Udesidning

Vegvisir og Udesidning er beskrevet i to andre indlæg.
Vegvisir kan imidlertid bruges som kompas under en udesidning.
Her fortælles uddrag af en visionsrejse i den nordiske mytologis ni verdener:

Der var engang et fortabt menneske, som var faret vild i sig selv.
Fornemmelserne for oppe og nede, ude og inde, lys og mørke var væk.
Tilbage var dog følelsen af at være midt i noget etellerandet.

Mennesket sad uden vådt og tørt. Omkring det spirede otte verdener, der groede som en stjerne med vidt forskellige grene.

   1.  Koldt mørke i NORD befordrede sansningen af op og ned. Niflheims dybe verden af intethed.  Angerboda og hendes tre små børn: datteren, ulven og ormen.

    2.  Svagt lys i NØ, hvorved skygger kunne skelnes. Tidsfornemmelsen fra Helheim og Hel, ung og gammel, levende og død. Det, der havde været – og det, der skulle blive.

    3.  Lys og milde vinde fra ØST under himmelhvælvingen. De fem sanser blev vækket ved fremtoningen af skaberværket.  Freja med vanegudernes fred og bæredygtighed i Vanaheim.

     4. Den sjette sans pirredes af de overjordiske småfolk fra SØ. Krop-bevidstheden  gennemtrængte kroppens ydre grænse. Visionen af det gyldne æble hos Idun i Alfheim.

    5. Varmen kom bølgende fra SYD. En kvindeskikkelse vandrede fra bål til bål til bål, som rensede til genopstandelse og klaret inspiration med vølven Gullvejg af Muspelheim.

     6. Jordens forstenede fortid fra SV blev afsløret af de underjordiske småfolk, som mægtede alle slags metaller til krig og pynt. Ved Svartalfheim stod Sif med sit guldhår.

      7. Ustyrlig tumlen og kaotiske dramaer genlød fra VEST  i jordsmonnet fra asegudernes grådige krigsudøvelser. Midt i Asgård skabte den myndige Frigg ro med sønnerne omkring sig.

    8. Mørke fra NV sænkede sig over mennesket, der nu var klar over op og ned, ude og inde, lys og mørke – og helheden i modsætninger.  I Udgård åbenbarede jættekvinden Skade evnen til at vælge sin egen eksistens!

    9. Sådan fortælles den helende vision om mennesket, der finder sig selv og sin vej i Midgård, menneskenes verdensillusion.
Visionen kan manifestere kraftdyr.
Se indlæggene om Sejd og om Lokale Kraftdyr.


Vegvisir kan vise retninger; men ethvert menneske må gå sin helt egen vej.

Udgivet den

Indfald og Udfald

‘Indfald og Udfald’ er titlen på Asger Jorns bog (1972) til folk, der er “analfabeter i at læse billeder”!
Den farverige kunstner tager os ved hånden og fortæller, hvad han ser i 231 værker, hovedsageligt relieffer med mytologiske og religiøse motiver.

Vi ser på prægtige skægvækster og indviklede hårpragter, strittende tommelfingre, hoveder, der hviler i hænder, og løse hoveder.
Jorn gengiver folkeeventyret om Guldhovedet, der ligner Den Lille Hvide Kat:
En yngste søn falder i et hul i skoven, og i  stedet for en kat møder han et guldhoved i det underjordiske slot. Ungersvenden beviser sin troskab gennem  drabelige prøvelser og vinder en hel skønjomfru.

Fantasirejsen omfatter også fabuleringer omkring Gundestrupkarret, brakteater, båndslyng, skrifttegn som billedelementer, udfald mod kunst-akademikere og meget mere.

En gang imellem tager jeg ‘Indfald og Udfald’ ud af reolen. Hver gang ser jeg noget, jeg ikke så gangen før; og når jeg lukker bogen, har jeg flere spørgsmål end svar.
En anbefalelsesværdig af-analfabetisering!

Bogens sidste sætning:
‘Indfald og udfald virker da som affald, et påfaldende ordspil, der sikkert vil glæde mange.’

indfald og udfald
optur følges af nedfald
landing som affald